Grønlandsposten - 16.04.1950, Qupperneq 8

100
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 8
Christianshaab, ved Jakobshavn og i nærheden af
God havn ovre paa den anden side af Diskobugten,
og fangsterne har gennemgaaende været udmær-
kede. Ved Christianshaab og Godhavn var gennem-
snitsfangsterne pr. times trawltræk 80 kg rejer,
og ved Jakobshavn var de 100 kg.
Felterne ud for Christianshaab og Jakobshavn
er hvert ca. 10—15 sømil lange i nord-sydlig ret-
ning og ca. 5—7 sømil brede. Udstrækningen af
feltet ved Godhavn er paa ca. 20 sømil i længden,
og det er af omtrent samme bredde som felterne
paa den østlige side af Diskobugten.
Foruden de her nævnte felter er der et min-
dre længere mod sydøst udfor mundingen af fjor-
den KangersuneK. Sandsynligvis findes der og-
saa midt i Diskobugten omraader med jævn bund,
hvor rejetrawling er mulig.
Om alle felterne gælder det, at bunden er
fuldstændig jævn. Den bestaar af fedt fast ler
uden sten, saa trawlen bliver aldrig iturevet, og
fangsterne kommer helt rene op uden ler, saa at
de kun behøver en let skylning.
Foruden rejerne fanges der en del mest gan-
ske smaa rødfisk og hellefisk, samt en del fisk
uden værdi, deriblandt mange aalebrosmer, der i
udseende minder meget om aalekvabber. Udover
disse fisk er der saagodt som ingen andre dyr
end rejer i trækkene, og disse er gennemgaaende
alle af brugbar størrelse. I en grovmasket sigte
skyller vi rejerne med vand fra spulepumpen,
hvorved de ganske smaa rejer sorteres fra.
Der er vist ingen tvivl om, at vi her i Disko-
bugten har de mest udstrakte og rigeste rejefel-
ter, som kendes nogetsteds og tillige de felter,
der har den gunstigste beliggenhed for erhvervs-
mæssig udnyttelse. Dette gælder særligt Chri-
stianshaabfeltet, der strækker sig helt ind til
land mellem et par store øer lige udfor kolonien.
Her fik vi ifjor i et træk paa een time 235 kg.
rejer. Man kan fiske her i alt slags vejr og er
ikke hindret af drivis, hvilket man undertiden
kan være paa feltet udfor Jakobshavn. Saa me-
get is kan man dog altid finde, at man kan faa
nok til at bevare fangsten i, indtil man kommer
til land. Kort sagt forholdene for et stort rejefi-
skeri ved Christianshaab er helt ideelle, og der er
ingen fare for, at opfiskning af rejerne skal fin-
de sted, idet der er rejer overalt i det vældige
Diskobugtomraade og helt op i Vajgattet. Vi har
prøvet at trawle nogle gange i Vajgattet, men
bundforholdene var daarlige, saa vi fik beskadiget
trawlen; alligevel var der store rejer i trawlen, i
det ene træk 15 kg til trods for, at vi kun havde
trawlen gaaende i ti minutter.
Da der er saa mange trawlfelter, kan man,
ved et fremtidigt erhvervsfiskeri, saafremt reje-
bestanden paa et felt skulle blive mindre, hen-
lægge fiskeriet til et af de andre felter og lade
det første felt i fred i nogen tid, indtil der er
trukket rejer ind paa det andetsteds fra.
Rejens udvikling og vækst er ved Grønland
langsommere end i dens sydligere udbredelsesom-
raader. Ved Grønland er den yngel i to aar,
derefter bliver den han, og er saa han i to aar,
hvorpaa den skifter køn og bliver hun, hvilket
den vedbliver at være resten af sit liv. De store
rejer er derfor alle hunner. Først i sit andet aar
som han, altsaa naar den er tre aar, er den bru-
gelig i industrien. I sit sydlige udbredelsesom-
raade er den yngel kun et aar, og efter at have
optraadt som han det følgende aar, bliver den hun.
Rejens størrelse i de forskellige forvandlingstrin
er den samme ved Grønland og ved dens sydlige
udbredelsesomraade. Væksten er altsaa langsom-
mere ved Grønland. Dette er naturligvis et minus,
naar talen er om rejebestandens modstandsdygtig-
hed mod et kraftigt fiskeri, men jeg tillægger
dog ikke dette forhold større betydning i betragt-
ning af de meget store rejemængder i det vidt-
strakte omraade.
De store rejefelter i Diskobugtens østlige del
fandt vi i 1948 takket være vort undersøgelses-
fartøj »Adolf Jensens« udstyr med ekkolod og
trawlgrejer. Trawlfeltet ovre ved Godhavn i Dis-
kobugtens vestlige del fik vi ikke nærmere un-
dersøgt det aar, men da vi under ugunstige vejr-
og strømforhold paa det felt i en times træk fik
70 kg rejer, var vi klare over, at der ogsaa paa
den side af Diskobugten kunne vise sig mulighe-
der, hvilket bekræftedes ved vore undersøgelser
i aar.
Medens vi i fjordene ved Holsteinsborg maal-
te negative temperaturer ved bunden, er vandet
her i Diskobugten mellem een og to grader ved
bunden i tilsvarende dybder. Den foregaaende
vinter har heroppe som andetsteds i Grønland væ-
ret usædvanlig streng. Islægget indtraadte dog
først hen paa foraaret i Christianshaab distrikt,
medens der i den strengeste kuldeperiode ikke
dannedes is paa havet. De høje havtemperaturer
maa sikkert skyldes en indtrængen af varmt vand
nordfra ned gennem Vajgattet, som hydrografen,
magister Kiillirich, iagttog ved sit undersøgelses-
arbejde sidste sommer.