Atuagagdliutit - 13.08.1952, Qupperneq 9

nr. 17 ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
Vi vil aldrig glemme
Grønland
En lille afskedssamtale med konsul Lewis
og frue.
To gode venner af Grønland siger farvel og
tak for to gode år. Det er konsul Donald Lewis
og frue, som om kort tid forlader Grønland, for
efter en kort ferie i Amerika at overtage en
anden konsulær post i udlandet.
— Det er rigtigt, siger konsulen, men udland
er nu aldrig udland ret længe for os. Vi har let
ved at føle os hjemme under andre omgivelser
og himmelstrøg, og det må vist siges al være en
lykke, når man skal tjene sit land i det fremmede.
Hermed siger De, at De har følt Dem
hjemme i Grønland, ikke sandt?
— I allerhøjeste grad, og jeg kan forsikre
for, at jeg ikke vidste mere om Grønland, da jeg
hlev udnævnt, end man normalt lærer i skolen.
Jeg anede ikke det ringeste om, hvordan det var
at leve her, og landkortet, som jeg fik trukket
frem, viste mig kun beliggenheden. Nu — der-
imod, ja lad mig sige det kort, for mig har de
svundne to år været de lykkeligste i mit liv og de
mest interessante. Naturen og livet her i det dej-
lige land har passet mig godt og min daglige til-
værelse har været lykkelig — vi glemmer aldrig
Grønland.
Men nu de mennesker, De har lært at kende,
hvad har de betydet for Dem?
Befolkningen i Godthaab er jo ikke alene
om at blive kaldt grønlændere, for dem alle gæl-
simåput, uvigdlarninguaK ldtornailo åma ilauv-
dlutik, kungertik nulialo Kungujulavdlutik ilag-
siartordlugit augpalårtuarKanik aulaterutigssa-
mausissardlutik. sule aliasugkaluarput, kungi-
mingnigdle nulianigdlo takuvdlutik nuånårnerat
ilumortuvoK. imalunit aliasungnerat inunerme
atugagssamingnik tamatigut namagigtarssusia-
’nik sarKumissunerpoK, namagigtarneK kalatdlit
kisimik nalungisåt. piniartorme toKugaluarpoK,
kisiånile inuneK pissarnine maligdlugo ingerdlå-
neKartariaKarpoK, amåtaoK SarKame, atia isu-
maKartoK — seKernup sarKagåne.
293
der det, at lærer man dem først at kende, og det
hør man stræbe efter, når man skal leve sit liv
blandt dem, så kommer man til at holde af dem.
De er så umiddelbare, åbne og ligetil; som nu
f. eks. thuleboerne. Dem vil jeg aldrig glemme.
Mit første indtryk, da jeg kom til Thule var en
ovcrvaddende forbavselse over beboernes ven-
lighed og gæstfrihed overfor os fremmede. Ja,
jeg følte virkelig, at alt hvad der var deres, var
noget de blot ejede for at kunne glæde andre. De
var så upåvirkede af nytiden, og jeg tror faktisk,
at det er rigtigt af de danske og grønlandske myn-
digheder at lade disse lykkelige mennesker have
lov til at leve den tilværelse, de holder af i fred
og ro.
Konsul Lewis, Deres hjem har været meget
gæstfrit og Deres utallige filmsforevisninger har
glædet mange, men har det nu ikke været træt-
tende?
Vore gæster har altid været kærkomne og
vi har gjort, hvad vi kunne for at alle skulle føle
sig hjemme hos os. Vi har været glade for dem og
vil mindes dem alle, når vi i vort næste hjem
blader i vor gæstebog.
Jeg kan godt skrive under på, hvad min
mand har sagt, siger fru Lewis, vi har fyldt vore
Svampetid i den danske skov.
II. C.
Danmarkime orpigpagssuarne pupil halat.