Atuagagdliutit - 08.10.1952, Side 2

354
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 21
Atter et skridt
frem
Landsrådets anden ordinære samling er
slut. Efter en række dage med møder fra tidlig
morgen til ud på aftenen er medlemmerne nu,
medens dette skrives, på vej til deres hjem fra
AugpilagtoK i syd til Upernavik i nord. Lands-
rådets formand, landshøvding P. H. Lundsteen,
gør klar til at rejse til København for at for-
handle bl. a. om långivningen til boligbyggeriet
samt en række af de problemer, der blev drøftet
på landsrådsmødet.
Kufferten står pakket, og mens de sidste pa-
pirer puttes i mappen, får vi lov til al stille et
par spørgsmål.
— Hvilken beslutning på landsrådsmødet til-
lægger De størst betydning, landshøvding Lund-
steen ?
Vi har taget mange vigtige beslutninger
på landsrådsmødet i år, og det er måske svært
at sige, hvilke der mest vil komme til at farve
Grønlands fremtidige liv, men personligt finder
jeg ikke, der er tvivl om, al landsrådets eenstem-
mige samling om det synspunkt, at man på alle
måder må bestræbe sig for at hjælpe til med, at
befolkningen samler sig på større og færre be-
boelsessteder og samtidig opgiver de mange små
bopladser, er langt den vigtigste beslutning, fordi
gennemførelsen af den i så afgørende grad kan
muliggøre en sund økonomisk og kulturel udvik-
ling af det grønlandske samfund.
Landshøvdingen siger økonomisk og kul-
turel?
— Økonomisk, fordi produktionen fordyres
urimeligt ved de mange indhandlings- og pro-
duktionssteder - kulturelt, fordi vi ikke har
personnet, kateketer, lærere, læger etc. til at dæk-
ke så mange småsteder.
Grønlands lykke i gamle dage, den lange
kyst med de mange isolerede fangstpladser og
dertil knyttede bopladser, er Grønlands ulykke
i dag.
— Er det ikke lidt meget sagt?
Jo måske, for jeg er klar over, at vi be-
finder os på et overgangsstadium, hvor vi stadig
må regne med isolerede fangstpladser, men her
må det være opgaven ved hjælp af moderne
transportmidler at muliggøre udnyttelsen af de
enkelte isolerede fangstpladser, bl. a. ved at an-
vende motorbåde og fangsthytter.
— Vil det betyde, at bopladserne vil for-
svinde?
— Jeg håber, for befolkningens egen skyld,
at en meget stor del af de små bopladser forsvin-
Landshovdiiuj P. II. Lundsteen.
der, for ellers vil det aldrig være muligt at få
et samfund med lige goder for alle; men en så-
dan sammenflytning kan i praksis ikke gennem-
føres, uden af befolkningen selv føler, at den er
rigtig. Det er samfundets pligt at sætte ind på
at støtte de mennesker, der forstår det rigtige i
tanken om sammenflytningen, og som ønsker at
følge dens ideer.
Landsrådet har vedtaget, at der - i et vist
omfang — forlods skal gives boliglån til familier,
der ønsker at flytte til større steder fra mindre
bopladser, og samtidig er det vedtaget at udvise
tilbageholdenhed med hensyn til ydelse af lån
til opførelse af boliger på små og mindre livs-
kraftige bopladser.
- Hvad vil så de større byer gøre for at
hjælpe tilflytterne i gang?
Landsrådet har allerede i år stillet beløb
til rådighed for kommunerne til erhvervelse,
eventuelt opførelse af lmse, som for kortere eller