Atuagagdliutit - 03.12.1952, Blaðsíða 2

418
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 25
Statens indtægter og udgifter
i Grønland
I den danske grundlov er det bestemt, at staten
ikke har lov til hverken at afholde udgifter eller op-
kræve indtægter, uden at det i forvejen er godkendt af
rigsdagen, og dette gælder naturligvis også, når det
drejer sig om Grønland.
Den danske rigsdag må derfor hvert år i slutningen
af marts måned vedtage finansloven, hvori er opført alle
de udgifter og indtægter, som staten påregner at få i det
følgende finansår. Finansåret går fra 1. april til 31.
marts.
Det enkelte ministerium udarbejder for sit område
et forslag til finansloven. Dette forslag sendes først til
finansministeriet, der ofte foretager visse ændringer
deri. Derefter behandles finanslovforslaget af et af fol-
ketinget nedsat finansudvalg, og først når forslaget er
færdigbehandlet der, bliver det vedtaget af rigsdagen.
Hvert ministerium eller institution har sin særlige
paragraf i finansloven, hvori alle driftsindtægter og
driftsudgifter opføres. For Grønlands vedkommende
findes af driftsindtægter bl. a. statens indtægter ved
salg af fisk og andre grønlandske produkter, indtægter
ved salg af udhandlingsvarer samt aktieudbyttet fra
kryolitselskabet. Driftsudgifterne afholdes bl. a. til sund-
hedsvæsenet, kirke- og skolevæsenet, administrationen,
radio- og vejrtjenesten samt til handelens virksomhed.
I det store og hele kan udgifterne til disse formål op-
deles i lønninger, udgifter til kontorhold, til vedlige-
holdelse af bygninger og fartøjer, til drift af rejsebåde
samt til rejser til og fra Grønland og i Grønland, lind-
videre opføres under driftsudgifterne forrentning af de
beløb, staten i årenes løb har anvendt til bygninger,
skibe, boliger, sygehuse osv. samt et beløb lil afskriv-
ning af disse anlæg, idet deres værdi år efter år for-
mindskes.
Peter Jensen A/s
Ost en gros
Danmarkime imugssuaer-
niarfit angnerssåt
pisoKaunerssåtdlo
\ Danmarks største og ældste
osteflrrna Scandiagade 8
Grundlagt 1897 KØBENHAVN SV.
Fra 1952- 53 opføres grønlandsdepartementet i fi-
nansloven sammen med statsministeriet under § 11, så-
ledes at statsministeriets første departement har § 11 A
og grønlandsdepartementet § 11 B. Handelen er derimod
efter sin regnskabsmæssige udskillelse fra grønlands-
departementet opført under § 2 sammen med de øvrige
statsvirksomheder og står under § 2 T.
Grønlandsdepartementets driftsudgifter er på fi-
nansloven for 1952—53 anslået til knapt 30 mili. kr. og
indtægterne til 4 miil. kr., således at der er regnet med
20 mili. kr. i nettoudgifter. Nedenfor er anført en over-
sigt, hvoraf det fremgår, til hvilke formål pengene an-
vendes:
A. Administration i Danmark .................... 1.601,950
B. Administration i Grønland ..................... 749,303
C. Retsvæsenet ................................... 277.592
D. Sundhedsvæsenet ............................. 4.612,939
E. Kirken ........................................ 893,052
F. Skole, oplysningsarbejde og anden kulturel
virksomhed ................................ 3.091,617
G. Den tekniske organisation...................... 708,351
H. Tekniske virksomheder (nettoudgifter) :
1. Radio- og vejrtjenesten ...................... 470,849
2. Andre virksomheder ......................... 1.357,000
I. Forskellige faste anlæg og ejendomme i Grøn-
land .............................................. 120,000
K. Erhvervs- og forsøgsvirksomheder ............... 37,319
L. Andre udgifter vedr. Grønland................ 1.570,872
M. Tilskud til forsyningstjenesten og skibsfarten
i perioden fra 1. april 1952 til 31 dec. 1952... 10.273,000
N. Afskrivning og forrentning .................. 4.056,864
29.820,708
O. Indtægter (Kryolitselskabet)................. 4.001,000
Ialt nettoudgifter...... 25.819,708
Den største post er tilskud til forsyningstjenesten
og skibsfarten, ialt ca. 10 miil. kr., idet det underskud,
der fremkommer ved handelens og skibsfartens virk-
somhed, betales af grønlandsdepartementet. For dette
underskud vil der senere blive redegjort.
løvrigt går de mange penge først og fremmest til
sundhedsvæsenet, hvis udgifter anslås til knapt 5 mili.
kr., og til skole- og oplysningsarbejdet, der er opført
med omkring 3 mili. kr. Til administrationen går ialt
godt 2 mili. kr. De under H. 2 anførte tekniske virksom-
heder omfatter elværkerne, kulbrudet og skibsværftet
ved Holsteinsborg m. v., og de hertil anførte udgifter
på knapt I Vj mili. kr. er nettoudgifter, idet indtægterne
ved disse virksomheder i forvejen er trukket fra. I de
ovenfor nævnte beløb er ikke medregnet afskrivning
og forrentning, der på finansloven for i år er samlet
under een konto, N. De store udgifter hertil på 4 mili.
kr. skyldes den omfattende anlægsvirksomhed, der de
senere år har fundet sted. De relativt lave nettoudgifter
for radio- og vejrtjenesten under H. 1 skyldes foruden
telegramgebyrerne, der regnes med at indbringe V-i miil.