Atuagagdliutit - 03.12.1952, Blaðsíða 4

420
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN nr. 25
nålagauvfiup kalåtdlit nunåne
akigissai isertitailo
Kavdlunåt nunane inatsisit tungavigissåne (Grund-
loven) aulajangersagaicarpoK nålagauvfik aningaussa-
nik atugaKaranilo isertitaKarsinåungitsoK tamåna inat-
sissartunit akuerineiiarérsimatinago, tamånalo soruna-
me kalåtdlit nunånut tungassut pivdlugit atortuvortaoK.
taimåitumik Kavdlunåt inatsissartue ukiut tamaisa naut-
sorssuincrmut tungassumik martsip nålernerane inatsi-
siliortariaKartarput. tåssanilo inatsime agdtagtorne-
Kartarput nålagauvfiup ukiup ingerdlanerane isertisav-
ved finansårets slutning. Men også de tal, der opføres
her, må nødvendigvis være skønnede, og de endelige
regnskabstal kan komme til at afvige noget fra de beløb,
der tilsammen er opført på finanslov og tillægsbevil-
lingslov. Betydningen af tillægsbevillingsloven kan ses
for året 1951.—52, hvor der på finansloven til drifts-
udgifter var søgt ialt 19 mili. kr. og på tillægsbevillings-
loven måtte søges yderligere 13 miil. kr.
For at vise, hvorledes statens udgifter i forbindelse
med Grønland er steget i årene fra før krigen, er neden-
for opført regnskabstal for en række år:
Driftsudgifter (Netto) Anlægsudgifter
miil. kr. miil. kr.
1038—30 0,8 0,4
11)45—46 1,5 0,1
1948—49 0,1 13,5
1949—50 15,0 20,8
1950—51 20,1 10,3
1951—52 32,4 20,5
Som det vil : ses, er der sket en voldsom stigning i
såvel drifts- som anlægsudgifterne i den forløbne år-
række. Med tiden når Grønland bar fået tilstrække-
ligt med skoler, sygehuse, boliger, havne, fiskerianlæg
m. v. kan anlægsudgifterne blive væsentlig indskræn-
ket. Anderledes ligger det med driftsudgifterne. Har man
først ansat læger, lærere, butiksbestyrere og mange
andre, skal de vedblivende have deres løn. Har man
bygget sygehuse, koster det stadig penge at bruge dem.
Patienterne skal have mad og pasning, bygningerne skal
vedligeholdes, hvis de ikke skal forfalde. Det samme gæl-
der alle andre anlæg, hvad enten der er tale om skoler,
boliger, fartøjer eller fiskerianlæg. Der vil således ikke
kunne ske en væsentlig nedsættelse af driftsudgifterne,
uden at det går ud over sundhedsforholdene, under-
visningsforholdene, erhversvirksomheden m. m. Hvis
det i de senere år stadig stigende underskud skal for-
mindskes, samtidig med at levestandarden bibeholdes,
må det derfor først og fremmest ske ved en forøgelse
af det grønlandske samfunds indtægter gennem pro-
duktionsudvidelse og stigende arbejdseffektivitet,
dlugit akiliutigisavdlugitdlunit nautsorssutigisinaussai.
ukioK nautsorssuivfik aprilip autdlarKautånit martsip
31-ånut sivisussuseKartarpoK.
ministeriet tamarmik ingmikut nautsorssuinermut
Uingassunik inatsisiliagssamut sujunersusiortarput. su-
junersut tåuna finansministeriemut nagsiuneKaritårtar-
poK amerdlanertigutdlo tåssane avdlångortincKartardlu-
ne. tamatuma kingornatigut inatsisiliagssamut sujuner-
susiaiv inatsissartut (folketinget) ilåinit pingårtumik
nautsorssutinik suliaKartitaussunit OKaloKatigissutigi-
neiiartarpoK misigssorneKartardlunilo, aitsatdlo siiju-
nersusiaK tåukunånga suliarineitardluarerångat inatsi-
ssartut tamåkerdlutik suliarissarpåt.
ministeriet agdlagfitdlo angnerussut tamarmik naut-
sorssutit pivdlugit inatsisiliame ingmikut ingmikorto-
Karput (paragraf), tåssanilo aningaussat isertitat akigi-
ssaldlo agdlagtorneKartarput. kalåtdlit nunåt Kiviaruv-
tigo tåssane nålagauvfiup isertitainit taisinauvavut au-
lisagkanit avdlanitdlo kalåtdlit piliåinit isertitat, pisi-
niarfingne nionaitigssat tunincKarnerisigut isertitat
AKTI ESELSKABET
DE DANSKE SPRITFABRIKKER
KØBENHAVN
AALBORG AKVAVIT
C.L.O.C. LIQUEUR
CLOC GIN
CMC WlKiMSKSr
MALTESERKORS GÆR
DANISCOJØRGÆR
ENEEXPORTØR:
AKTIESELSKABET
DAN I SCO
8- kristianiagade københavn.