Atuagagdliutit - 03.12.1952, Blaðsíða 3

nr. 25
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
419
kr., at den internationale vejrtjenesteorganisation, ICAO,
betaler størsteparten af udgifterne ved stationerne incl.
afskrivning og forrentning, nemlig ikke mindre end
knapt 5 miil. kr.
Af de under L. Andre udgifter vedr. Grønland op-
førte 1% miil. kr. omfatter knapt 1,2 mili. kr. udgifter
til videnskabeligt arbejde i Grønland.
Mens grønlandsdepartementets regnskab følger fi-
nansåret og går fra 1. april til 31. marts, har handelen
fra 1. april 1952 fået tilladelse til at folge kalenderåret.
Handelens indtægter og udgifter på finansloven for i år
omfatter derfor kun tiden fra 1. april til 31. december
1952. I nedenstående oversigt er handelens indtægter
og udgifter for disse 9 måneder anført:
Indtægter Udgifter Netto- udgifter
Salg af udliandlingsvarer 3.200,OOOxj 11.890,000 8.090,000
Indkøb, behandling og salg af grønlandske produkter 14.020,000 14.020,000 000
Rederi og luftfart 12.070,000 14.253,000 1.583,000
29.890,000 40.103,000 10.273,000
Tilskud fra grønlandsdcpartc- mentet 10.273,000 10.273,000
40.103,000 40.103,000 —
x) Udsalgspris indkøbspris.
Det ses, al del store underskud først og fremmest
fremkommer ved handelens salg af varer i Grønland,
d. v. s., at de varer, der sendes op fra Danmark, sælges
for meget mindre end de ville koste, hvis alle omkost-
ningerne skulle (lækkes. Til trods for, at priserne i årene
efter 1946—47 gennemsnitlig er sat op til langt over det
dobbelte, er det altså nødvendigt, at der gives et tilskud
fra staten på næsten 9 mili. kr. eller gennemsnitlig 1
mili. kr. om måneden, for at varepriserne ikke skal blive
endnu højere. Derimod anslås eksporten af grønlandske
produkter (fisk, sælskind osv.) at indbringe så mange
penge, at omkostningerne ved indkøb, behandling og
transport netop bliver dækket, men således al der ikke
bliver noget overskud.
Skibsfarten og luftfarten kan også så nogenlunde
bære sig, idet der dog, for at passagertaksterne for kyst-
farten og for skibsfarten til Østgrønland og Thule ikke
skal være for høje, regnes med el tilskud fra grønlands-
departementet på ca. 1V> mili. kr.
De her nævnte udgifter er, som anført, kun de så-
rådiut OKalugtartortagdlit
o ualu giart ut radium ut atåssuserncKarsinaussut
rådiut baltcrigdlit
RADIO — GRAMMOFONER
Pladespillere - batterimodtagere.
En gros og en detail
Genfer Radio
Klareboderne IS - København K.
kalåtdlit igdlui-
ne nalunaeuu-
taK KIENZLE
taliginardluar-
sinauvoK niki-
neic ajorpoK.
I grønlandske
hjem kan man
trygt stole paa
KIENZLE uhret.
I)ct gaar godt og
nojngligt.
erKaimajuk ateK KIENZLE kinaussånisangmat.
Husk navnet KIENZLE staar paa ulirskiven.
kaldte driftsudgifter, mens anlægsudgifterne står på en
særlig konto i finansloven, nemlig i § 26. På denne
konto søger man bevilget de beløb, staten ønsker at an-
vende til bygning af sygehuse, havne, skibe, tjeneste-
boliger osv., det vil sige alle bygninger og anlæg, der
har en mere varig karakter. Udgifterne hertil er i de se-
nere år steget stærkt, og i 1952—53 er på finansloven
bevilget 18 miil. kr., der fordeles således:
Administrationen i Grønland........................ 775,000
Sundhedsvæsenet ................................... 710,000
Kirken ............................................ 180,000
Skole, oplysningsarbejde m. ni................... 1.255,000
Radio- og vejrtjenesten ........................... 095,000
André tekniske virksomheder ..................... 2.805,000
Forskellige faste anlæg og ejendomme i Grønland 5.890,000
Handelen ........................................ 5.515,000
Andre udgifter vedr. Grønland ..................... 115,000
Af de knapt 6 mili. kr., der er opført under „for-
skellige faste anlæg og ejendomme i Grønland", vil om-
kring 2% miil. kr. blive anvendt lil vejanlæg, havne-
anlæg o. lign. og lige så meget lil tjenesteboliger. Ud-
gifterne under handelen på 5Vi mili. kr. gal' til losse-
og lastemateriel samt skonnerter og pramme (ca. 1 miil.
kr.), tjenesteboliger (knapt 1 mili. kr.), industri- og fi-
skerianlæg (ca. 1 mili. kr.) og resten til butikker, ba-
gerier, pakhuse m. m. De tekniske virksomheder, hvor-
til der tænkes anvendt lige ved 3 miil. kr., er navnlig
bådeværfter og elværker samt entreprenørpladser med
garageanlæg, arbejderbarakker og maskiner.
De tal, der er opført i finansloven, er naturligvis
skønnede lal, og da finansloven udarbejdes godt % år,
for den træder i kraft, er det nødvendigt, at der er mu-
lighed for at søge beløbene ændret, efterhånden som året
går, og de første måneders regnskabstal foreligger. Man
kan derfor i årets løb henvende sig først til finansmini-
steriet og derefter til finansudvalget og søge om tilla-
delse til at afholde udgifter, der ikke er opført på fi-
nansloven. Får man tilslutning hertil, kan man afholde
udgifterne, men disse skal dog bagefter tiltrædes af rigs-
dagen og bliver derfor opført i en særlig bevillingslov,
der kaldes tillægsbevillingsloven, og som først vedtages