Atuagagdliutit - 01.01.1953, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUT1T — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 1
Grønlandsk husflid
Ved landsrådsmødet blev også den grønland-
ske husflid genstand for drøftelse, og blandt dem,
der udtrykte sig med størst saglighed, var lands-
rådsmedlem, pastor Gerhard Egede, som derfor
anmodedes om gennem Aluagagdliutit/Grøn-
landsposten at appellere til den grønlandske be-
folkning. På mødet herskede der nemlig enighed
om, at grønlandsk husflid desværre er kommet
ind i en nedadgående periode, hvad kvalitet
angår.
I sin artikel beskæftiger pastor Egede sig
med denne triste kendsgerning og fører nogle
beviser på, at den ringe kvalitet ofte skyldes sju-
skeri. Man ser nemlig stadig mange smukt for-
arbejdede nationaldragter. Pastor Egede hælder
til den anskuelse, at mange sikkert tænker som
så, at de fremmede kunder sikkert ikke er i stand
til at bedømme husflidsarbejderne. Husfliden er
blevet et erhverv og muligvis er det derfor, man
ikke mere er så omhyggelig, som da man forhen
blot øvede husflid af virketrang. Man må ikke
glemme, skriver pastor Egede, at grønlandsk hus-
flid uden for landets grænser gerne skulle repræ-
sentere Grønland på en værdig måde.
Pastor Gerhard Egede skildrer, hvordan man
arbejdede med husfliden, da han var barn, og
endvidere går han stærkt ind for en udvidet
sløjdundervisning i de grønlandske skoler. Han
opfordrer ungdomsforeningerne til at tage hus-
flids- og sløjdundervisning på programmerne og
appellerer til rette myndigheder om at være med
i bestræbelserne på at bringe grønlandsk husflid
op af bølgedalen, også til husmoderforeningerne
retter han en appel.
T uberkuloseproblemer
i Grønland
Af overlæge Vilhelm Magnussen, Thorshavn.
Tuberkulosen, denne meget alvorlige, smit-
somme, snigende sygdom, har været kendt fra de
ældste tider. Man var klar over, at der var en
sammenhæng imellem de enkelte sygdomstilfæl-
de, at sygdommen var smitsom, men man kendte
ikke noget til de smitsomme sygdommes årsag,
bakterierne. Det endelige bevis for sygdommens
smitsomhed blev ført i 1882, da tuberkelbacillen
blev påvist.
Tuberkulosen er ikke arvelig, d. v. s. man
bliver ikke født med tuberkulose. Derimod må
man antage, at evnen til at blive syg, når man
først er blevet smittet med sygdommen, til en vis
grad er arvelig.
Årsagen til sygdommen er overføringen af
tuberkelbaciller fra den syge til andre menne-
sker. Overføringen sker hovedsagelig direkte ved
åndedrættet, ved tale, nysen og særlig ved hoste.
Tuberkelbacillen er meget modstandsdygtig over-
for giftstoffer, og den kan holde sig længe leven-
de i mørke og fugtighed. Dårligst tåler den ind-
tørring og sollys. Man må regne med, at ophvirv-
ling af støv kan give anledning til indånding af
smitstoffet.
Det hedste mål for den tuberkuløse smittes
udbredning i en befolkning får man ved tuber-
kulinprøver. Dette er gjort i Grønland, og det vi-
ser sig, at ved barndommens slutning er praktisk
talt alle smittet med tuberkulose, det vil sige, at
den tuberkuløse smitte er mere udbredt og griber
langt dybere ned i aldersklasserne i Grønland
end andre steder. For at komme til klarhed over
sygdommens udbredning i Grønland er der lige-
ledes gjort store, grundige og mønsterværdige ar-
bejder med gennemlysning af samlede befolk-
ningsgrupper. Disse undersøgelser har vist, at der
findes et meget stort antal tuberkulosepatienter.
Man må i øjeblikket regne med, at der gennem-
snitlig for hvert tredie grønlandske hjem findes
en tuberkulosepatient. Til den store sygelighed
svarer en enorm dødelighed af tuberkulose, så
stor, al man ikke kender noget lignende andre
steder.
Årsagerne til denne ophobning af tuberku-
soruname pavfingmiortasaulit
latigisinaussang'nik
Naturligvis skal Dc have et arm-
baandsulir, De kan stole paa
takoriaruk ateu tnuna lunau-
ssåne agdlagsimanersoK
Se efler, at dette navn staar paa
uhrskiven.
akikitsoK tutsuvi-
ginartordlc
- et billigt, men paa-
lideligt uhr.