Atuagagdliutit - 02.07.1953, Page 2

230
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 14
Fortsatte undersøgelser over
Af
magister Chr. Vibe
Grønlands
rævebestand
De undersøgelser, som blev omtalt i Grønlands-
posten sidste år, er nu videreført til at omfatte hele
sæsonerne 1948—51, men endnu har det ikke væ-
ret muligt at nå igennem årgangene 1951—53, der
især for det sidste års vedkommende rummer man-
ge, nye oplysninger af interesse for Grønlands ræ-
vejægere.
Som bekendt fremkaldte mine undersøgelser
en del kritik i landsrådet sidste sommer, dels fordi
jeg „ikke havde taget hensyn til landsrådets øn-
sker", dels fordi man bestred rigtigheden af mine
resultater. Lad mig hertil nøjes med at sige, at vi-
denskabens eneste formål er at udforske tingenes
rette sammenhæng om politikerne vil være frem-
synede nok til at drage fordel af resultaterne eller
ej, må blive deres egen sag. Hele min redegørelse
er bygget på materiale indsamlet af rævejægerne
selv. Det ligger frit tilgængeligt på Zoologisk Mu-
seum, hvor enhver, der har tid og lyst, kan tage det
op til ny vurdering.
.Jeg er dog tilbøjelig til at tro, at meget beror på
misforståelser, idet ræveskindene vurderes vidt for-
skelligt i Grønland og Danmark. Vurderingen i
Grønland foretages af mange forskellige mennesker
og er meget lempelig og tilfældig, mens vurderingen
i Danmark foretages af een enkelt pelsspecialist, ]der
giver skindene en ensartet vurdering efter de krav,
der stilles på verdensmarkedet Det siger sig selv, at
Alt for FOTO-AMATØRER
Vi fører altid de sidste nyheder indenfor
fotoarlikler, laver det smukkeste fotoarbej-
de og hjælper Dem meget gerne med Deres
foto-problemer
Frederiksberggade 11
København K.
Telegram-arir.: Polijfoto
åssilinermut li'ingassut tamaisa
kun vurderingen i Danmark er anvendelig til statis-
tiske beregninger, fordi den er ensartet gennem hele
materialet og alene danner grundlaget for prisen på
verdensmarkedet. Skal man derfor skønne, om ræ-
vefangst i en bestemt periode er rationel eller ikke,
må man selvfølgeligt gøre det udfra den pris, skin-
dene kan opnå på verdensmarkedet, selv om butik-
kerne i Grønland måske har betalt skindene som
nr. 1 skind. De dårlige skind bliver i alle tilfælde
solgt på verdensmarkedet langt under indhandlings-
priserne i Grønland, et tab, som Handelen selvfølge-
ligt må have erstattet på en eller anden måde, så
det kommer i alle tilfælde til at falde tilbage på
Grønland.
I min første redegørelse, hvor materialet end-
nu var ringe, blev hele Vestgrønland behandlet un-
der eet. Med et større materiale vil det være muligt
at behandle landsdelene hver for sig, eventuelt ko-
lonierne hver for sig, så man kan se, hvorledes
svingningerne fordeler sig over de forskellige egne
af landet.
Som helhed står det fast, at Grønlands ræve-
bestand fordeler sig på tre forskellige racer: søkon-
geræven, kystræven og lemmingræven. Indenfor
hver af racerne findes der blåræve og hvidræve. En
undersøgelse af hårlaget viser, at alle blåræve er
mere eller mindre grovhårede, mens hvidrævene
dels er grovhårede, dels finliårede. De finhårede
hvidræve er sikkert udelukkende indlandsræve, der
kun om vinteren, når det kniber med føde i ind-
landet, kommer ud til kysterne og går i fælderne.
En finhåret pels er bedst egnet til et tørt og koldt
klima og tåler vanskeligt kystlandets regn og fug-
tighed, mens det omvendte er tilfældet med en mere
grovhåret pels. Om en pels er grovhåret eller fin-
håret, kan en specialist hurtigt afgøre ved at føle
på den, men for at få et nøjagtigt udtryk for finhe-
den er det nødvendigt at måle et større antal af jde
fine uldhår under mikroskop, f. eks. 50, og heraf
beregne gennemsnittet for den enkelte pels. De fin-
hårede hvidræve viser sig da at have en gennemsnit-
lig hårtykkelse på lidt over 0,011 mm, mens de grov-
hårede blå- og hvidræve ligger noget over 0,013 mm.