Atuagagdliutit - 02.07.1953, Síða 3

nr. 14
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
231
Foto: Chr. Vibe
Uldhår af en hvidræv fra Inglefieldland fotograferet gennem mikroskop. På grund af dårlig ernæring har ræven ikke været i stand til
at holde pelsen i orden. Den indre hårskede, der normalt løsner sig og falder af, er blevet siddende som skæl i hårbunden, hvorved
hårene let bliver uordentlige, snavsede og uden glans.
Inglefieldip nunåne Kanortap merKue agdlisitsiutikut åssilissat. nerissardliorsimavdlune merKorigsårsinausimångilaK. mernuisa ilordler-
såt katagtarthgaluaK katångitsorsimavon tavtaussatutdlo unmarsimavdlune, taimalo merKue iluarungnaerdlutik, ipagdlutilc Kivdlemé-
rutdlutigdlo.
Større er forskellen ikke i tal, men den er alligevel
af stor betydning for såvel pelsens kvalitet som ræ-
vens biologi.
Et andet forhold spiller en rolle for pelsens
kvalitet, nemlig ernæringen, thi dårligt ernærede
ræve er ikke i stand til at holde pelsen i orden og
skifte hårene i rette tid og på rette måde. Dels bliver
ræven pjusket, dels bliver pelsen fyldt med skæl,
fordi den indre hårskede, der normalt løsner sig og
falder af, bliver siddende som skæl i hårbunden, og
hårene bliver lettere infiltrede, fedtede og uordent-
lige, uden glans.
En meget vigtig faktor er endelig fangstmeto-
den og rævens behandling efter fangsten. Det er vig-
tigt, at ræven dræbes hurtigt efter at være gået i
fælden, og at fælden røgtes hyppigt, så skindet ikke
udsættes for ødelæggelse ved lang liggetid. Her er
der desværre stor forskel på de forskellige distrik-
ter, hvilket måske skyldes forskellig vanskelighed
ved at komme frem til fælderne i dårlige isperioder,
der desværre mange steder netop falder i de bedste
fangstmåneder. Lad os nedenunder prøve at betragte
\ i i i p
et par skemaer for at se, hvilken forskel der kan væ-
re på et dårligt rævedistrikt og et godt, henholdsvis
Egedesminde og Julianehaab.
Ved Egedesminde er fangsten størst i novem-
ber, hvor der fanges 53% af samtlige blåræve og
43% af hvidrævene. Forskellen skyldes sikkert, at
indlandets hvidræve endnu ikke er kommet ud til
kysterne. I december-januar falder fangsten stærkt,
og der fanges nu forholdsvis flere hvidræve end
blåræve, således at hvidprocenten stiger fra 27 til
58 og 53. Det skyldes antageligt, at de mere omstrej-
fende hvidræve fra indlandet nu begynder at blive
sultne og søger ud til kysterne. At det ikke drejer
sig om indvandrede lemmingræve kan man se |deraf,
at skindkvaliteten (I og II sort.) praktisk talt for-
bliver uforandret.
I februar stiger fangsten som helhed, måske
fordi man nu igen kan komme til fælderne inde i
fjorden. Men det er bemærkelsesværdigt, at kvali-
teten i modsætning til andre distrikter går stærkt
ned. Af hvidrævene når kun 2—4% at komme i I og
II sortering og af blårævene 4—6%. Dette kan en-