Atuagagdliutit - 02.07.1953, Page 5

nr. 14
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
233
ten skyldes, at rævene har ligget for længe i fæl-
derne eller at ernæringen har været meget sløj, må-
ske begge dele i forening. Igen i april fanges flest
hvide ræve, antageligt fordi disse endnu ikke er
trukket ind til ynglepladserne i indlandet, mens
kystrævene i stort tal har opsøgt deres yngleterrito-
rier og holder sig her. Som helhed kan det siges at
være meget uheldigt for Egedesmindejægerne, at
fangsten er så ringe i de gode måneder december-
januar, hvor skindene er bedst. Dette og andre for-
hold gør, at af samtlige blåræve fra Egedesminde
kommer kun 8% i I og II sortering og af samtlige
hvidræve kun 3%, et meget sløjt resultat, når man
sammenligner med andre distrikter, ikke mindst
utilfredsstillende for rævejægerne selv.
Helt anderledes er forholdene ved Julianehåb.
Her fanges der jævnt godt i alle de gode fangstmå-
neder, og skindkvaliteten forbliver fin lige til 1.
marts. For de hvide ræves vedkommende sker del-
en pludselig forøgelse af kvaliteten i begyndelsen af
februar og i slutningen af marts. Der er næppe tvivl
om, at dette skyldes indvandring af østgrønlandske
lemmingræve, der på denne tid af året når frem til
det sydlige Vestgrønland. Derved får Julianehåb-
distrikt en ekstra forårsforsyning af store og gode
hvidræve, idet lemmingrævene har en bedre skind-
kvalitet og synes at holde sig længere gode end de
vestgrønlandske kystræve. Det drejer sig dog kun
om ret små antal, men nok til at fortegne billedet
for de hvide ræves vedkommende. De blå ræve ud-
gør derimod en ensartet gruppe, og her fremgår
det igen klart, at efter 1. marts får vi dårlige skind,
fangsten bliver urationel, idet I og II sortering fal-
der fra 15 til 4%, og IV sortering stiger fra 30 til
64% og derover.
Det vil glæde mig meget, om rævejægerne vil
gennemgå denne artikel meget nøje og selv frem-
komme med udtalelser enten i avisen eller i breve
til mig personligt til bekræftelse eller imødegåelse
af, hvad jeg her har skrevet, idet jeg gerne igen vil
fremhæve, at videnskabens eneste formål netop er
at få de rigtige kendsgerninger frem.
Et af de hulkort, der anvendes ved ræveundersøgelsen. Bliver kortet rigtigt udfyldt, rummer det en masse værdifulde oplysninger om ræ-
vens biologi og fangstforhold m. m.
teriangnianik misigssuinerme agdlagtuivigssiat ilat. akissagssartait akivdluaréine teriangnissanut piniarnerftnutdlo tungassutigut il. il.
påsissutigssarsiviuvdluarsinauvoK.