Atuagagdliutit - 16.07.1953, Blaðsíða 2

246
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 15
Der må løftes i flok og bæres i fællesskab
hvis målet skal nås
Tale af direktør A. W. Nielsen ved fiskeri mødet i Godlhaab den 10. juni 1953
Det cr en stor glæde for mig al få lejlighed til
at mødes med repræsentanter for de grønlandske
fiskeriforeninger. Jeg håber, det må lykkes de lo-
kale fiskeriforeninger i de kommende år at få øget
tilgangen af erhvervsfiskere således, at fiskernes
landsforening bliver en erhvervsfaglig organisation,
der kan tale på det samlede fiskerierhvervs vegne,
og med hvem repræsentanter for Den kgl. grøn-
lanske Handel kan mødes med passende mellemrum
for at drøfte faglige spørgsmål.
Det er sagt så tit, men det kan ikke siges for
ofte, at det grønlandske fiskerierhverv udøves un-
der vilkår, som næppe findes strengere noget an-
det steds i verden. Fiskerisæsonen er meget kort.
Afstanden mellem de enkelte fiskeristationer er me-
get lang, og kontakten mellem fiskerne og forbru-
gerne har hidtil været meget ringe. Den grønlandske
fisker har været afskåret fra at kunne indstille sin
produktion også i kvalitetsmæssig henseende —
efter forbrugernes ønsker. En følge af de vanskelige
vilkår, hvorunder fiskeriet fra naturens side arbej-
der i Grønland er, at der for erhvervet opstår om-
kostninger, som er ukendt i andre lande og tillige,
at de omkostninger, der er traditionsbunden til alt
fiskeri, hvor det end foregår i verden, vil have ten-
Peter Jensen A/s
Ost en gros
Danmarkime imugssuaer-
niarfit angnerssåt pisoKaunerssåldlo
\ / Danmarks største og ældste
ostefirma
Grundlagt 1897 Scandiagade 8 KØBENHAVN SV.
dens til at blive større end tilsvarende omkostnin-
ger i andre lande. Jeg tænker i denne forbindelse
på, at fiskerianlæggene med tilhørende adgangsveje,
anløbsbroer, maskiner og redskaber samt fiskerfar-
tøjer i Grønland kun udnyttes få måneder af året.
Det vil sige, at produktionen pr. omkostningsenhed
bliver mindre end tilsvarende i de lande, hvormed
vi skal konkurrere. Jeg tænker desuden på de meget
betydelige omkostninger til ekstra fragt fra Grøn-
land til de internationale markeder, og jeg tænker
på de forøgede emballageomkostninger, som er en
følge af, at emballagerne skal afhentes langvejs fra
og bringes til Grønland før de benyttes. Der kan
nævnes tilsvarende forhold på en række andre om-
råder, men de allerede nævnte er tilstrækkelige til
at belyse det grønlandske fiskeris vilkår. Sammen-
holder man alle disse faktorer, kan der kun peges
på en eneste løsning, nemlig den, at den produktion,
som opstår på grundlag af fiskerierhvervet, må
gøres billigere end noget andet steds i verden, så-
fremt der skal kunne betales et nogenlunde rime-
ligt udbytte til den, som under de strenge vilkår til-
vejebringer råmaterialet.
Jeg har her rørt ved et spørgsmål, som utvivl-
somt optager mange tanker i hver eneste fiskers
sind, og jeg føler mig overbevist om, at det er et
af de spørgsmål, vi senere under mødet, og den de-
bat jeg håber vi vil få, vil vende tilbage til.
1 spørgsmålet om produktionens billiggørelse
er fiskerne og fiskernes salgorganisation — Den
kgl. grønlandske Handel —- i samme båd. Er den
ene af parterne at sammenligne med kajakken, er
den anden åren eller omvendt, og uden et godt og
gnidningsløst samarbejde med gensidig respekt for
hinandens arbejde, vil det være umuligt at føre ar-
bejdet videre frem.
Den kgl. grønlandske Handel har kun eet for-
mål med sit arbejde for de grønlandske fiskere,
nemlig det at fremskaffe og afsætte en produktion
på en sådan måde, at der kan betales fiskerne en
pris for deres fisk, tilstrækkelig stor til at give dem