Atuagagdliutit - 16.07.1953, Blaðsíða 15

nr. 15
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
259
Forældres ansvar for
deres børns handlinger
Hver dag kommer spørgsmålet om forældres
ansvar for deres børns handlinger frem på mange
forskellige måder.
Børn tænker sig ikke altid om, når de foretager
sig noget, og det er navnlig vanskeligt for dem at
se følgerne af de handlinger, de foretager sig.
Efter dansk lovgivning er det sådan, at barnet
selv er ansvarlig, når man kan sige, at det har hand-
let mere uforsvarligt end andre hørn på samme al-
derstrin. Man kan selvfølgelig ikke forlange, at hørn
skal udvise samme agtpågivenhed som voksne, men
man forlanger, at de ikke opfører sig meget ander-
ledes end børn af samme alder.
Har en 10-årig dreng i kådhed skubbet en lille
pige omkuld, så hun har pådraget sig en vansirende
flænge i ansigtet, eller på anden måde kommet al-
vorligt til skade, må man under en eventuel påføl-
gende erstatningssag sammenligne drengens opfør-
sel med andre normale drenges opførsel. Kommer
retten til det resultat, at drengen har optrådt mere
uforsvarligt, end man sædvanligvis kan forvente af
jævnaldrende drenge, er der en stor mulighed for,
at drengen dømmes til at betale erstatning. Retten
tager ved sagens bedømmelse også i betragtning, om
barnet er mindre udviklet end andre børn, og om
der er udvist en ringe uforsigtighed.
Er barnet dømt til at erstatte den skete skade,
vil den, der skal have erstatning, straks spørge,
hvordan han får sin erstatning. Dersom barnets far
har en ansvarsforsikring, ordnes sagen som regel
forholdsvis let, men er dette ikke tilfældet, vil man-
ge sikkert mene, at man alligevel kan kræve barnets
forældre.
Som hovedregel er forældrene ikke ansvarlige
for deres børns skadevoldende handlinger. Men fra
denne regel gøres dog blandt andet den undtagelse,
at forældre skal erstatte den skade, deres børn for-
volder, dersom forældrene ikke har ført ordentligt
tilsyn med børnene.
Det er jo nemlig sådan, at forældre ikke bare
skal give deres børn føde, klæder og husly, og hvad
dermed følger, men de skal også føre et virkeligt
tilsyn med børnene, så disse ikke opfører sig ganske
som de selv har lyst, eller går for „lud og kohit
vand“, som man siger. Dette krav til forældrene er
naturligvis størst, mens barnet er helt lille, mens
man bedre kan overlade barnet til sig selv, når det
er blevet større.
Forældre udsætter sig således for at få en bøde,
hvis deres børn gør sig skyldig i politiforseelser og
disse skyldes, at forældrene ikke med tilstrækkelig
stor alvor og omhu har ført tilsyn med børnene.
Dette kan blive aktuelt på mange måder, f. eks. hvis
man forærer sit barn en flitsbue eller en luftbøssc
og barnet under leg sårer en kammerat med dette
våben. Det fritager ikke forældrene for ansvar, fordi
de mange gange har formanet deres børn om, at de
skal passe på. Danske domstole forlanger, at barnet
er så udviklet, og i det hele taget så fornuftigt, at
forældrene har grund til at regne med, at barnet
vil følge de givne formaninger, og desuden kræver
domstolene, at forældrene har ført et virkeligt til-
syn med børnene. I modsat fald vil forældrene risi-
kere selv at komme til at betale erstatning.
Det sker meget ofte, at børn benytter stærkt
befærdede veje eller pladser som legeplads. Dette er
naturligvis forbundet med stor fare både for bør-
nene og for motorkøretøjer, cyklister og andre.
Føreren af et køretøj kan på grund af børns leg
komme ud for at skulle bremse kraftigt og pludse-
ligt oj) og derved miste herredømmet over køretøjet,
så dette tørner imod en mur, en pæl eller andet, der
måske bevirker, at køretøjet vælter og føreren kom-
mer til skade. Også i et sådant tilfælde gælder !det,
AKTI ESELSKABET
DE DANSKE SPRITFABRIKKER
KØBENHAVN
AALBORG AKVAVIT
C.L.O.C. LIQUEUR
CLOC GIN
(D!M)C WffiOISMSf
MALTESERKORS GÆR
DAN ISCOJTØRGÆR
ENEEXPORTØ R:
AKTIESELSKABET
DAN I SCO
«■ KRISTIAN I AGADE* KØBENHAVN.