Atuagagdliutit - 06.10.1955, Blaðsíða 8

inuti g s s ar s iutinut tungassut
ERHVERVS-RUBRIKKEN
ilångutagssiat pingårtumik nailisagkat, luipernermul unga
tigussarusungnanaut
Indlæg — helst kortfattede — modtages meget gerne til denne
rubrik
K’asigiånguit Narssamingarnit
tatdlimaridumik niorKusiorput
Narssamit Kaumåmut nalunaeruti-
ne oKautigineKarpoK sårugdlingniar-
neK pissarnermisut isimassoit eKa-
lungniarnerdle imarmiunigdlo ting-
miarniarneK angnikisimavdlutik. —
Narssap eraane rejegdliorsimåput
Angmagssivingmile rejerniutit pinga-
sut Kåumat nåvdlugo rejerniarfiåne
peKartitdluarsimavdlugo. augustime
Kivdlertussiat 38.000-iuput.
Ausiait pigissåine tamane auguste
aulisagakitdliortipåt aussap puerKor-
nera pissutausimanerdlune. inuinait
igdlugssait GTO-p sanåve ingerdlar-
KarsimaKaut. nåkutigdlineK amigau-
tigineKarportaoK.
Manitsume sårugdlingnik KérKanig-
dlo aulisarneK nåmaginarsimavoK.
KérKat 272,008 kg tunissarineKarput.
auvardluarsimåput.
Ilulissane sila pitsaugajungikaluar-
toK sårugdlit 55 tonsit Kaleragdlitdlo
36 tonsit tunisimavait. puissaisagti-
påt Ausiait.erKåne årdluit patsisausi-
magunardlutik. umiarssualiviup nar-
Kane ervngup avKussua anersårulu-
taujuarpoic umiarssuit kitsamingnik
amornermingne ajoKUsertuarmåssuk.
augustip ingerdlanerane Kingminit
upaglitut ardlaKarput.
Cmånap pigissåine tamane eaalug-
ssuaKartitdluarsimavåt pingårtumik
naggatåta tungåne. Cmånap igdloKar-
fiane puisseKartitdluarpåt sivnerisale
pisagtitdlugo. Igdlorssuarne kommu-
nalimut ilaussortaK nalunaerpoK pi-
niartut igdlorssuarmiut Siggungme
K’ingnivingme tangmårfik takusima-
gåt tupertut itumik igdlutalik tupina-
ligdlo amalo dunkerpagssuit radiov-
dlo napassue takusimavdlugit. tang-
mårfiup inuisa nunap-åssiliortul
inugsuliåt nåkåtisimavåt. politiuneK
Upernaviliartitdlugo takussaK tåussu-
Frederiksborg Slot
igdlussårssuaK kussanartoK 1859-me ikuatdlangnlkut aser-
KuaneKarpoK imiortuvdle Carlsbergimik autdlarnissup
åipåta J. C. Jakobsenip sulissutigingningneratigut taperser-
suineratigutdlo sanancing-
neKardlune, uvdlumikutdlo
Danmarkip oKalugtuarissau-
nerane pingåruteKartunut
katerssugaussiviuvoK Carls-
bergfondip aningaussautai-
nit ingerdlåneKartoK.
V. P.
Garanti for kvalitet -— pitsåussutsimut nalunaerut
Når det gælder herre- og drenge-
benklæder eller dame- og pige-
slacks køb da V. P.-fabrikatet.
Mange i Grønland går allerede
med disse benklæder, fordi det
er en kvalitetsvare.
nukagpiarKanut angutinutdlo
inersimassunut Kardligsiniaruvit
niviarsiarnatdlunit Kardlinik ta-
kisånik piniaruvit V. P.-me su-
liarineKarsimassut toreakit. Kar-
dlit taimåitut pitsaussungmata
Kalåtdlit nunåne inugpagssuit
taimåitunik KardleKalerérput.
Leverandør til Den Kgl. Grønlandske Handel
munga kalerriiineKarpoK, tåussuma-
lo amerikamiunerarpai. Kaumåmut
nalunaerutine oKautigat tangmårfik
tugtunut ajoKutausimassoK. ukiumå-
name tugtutoKångivigsimavoK.
Upernaviup pigissåine piniagag-
ssatigut pissutsit pissarnermigsut
iput. pigissåine avangnardlerne Kila-
lugkat Kernertat Kulit migssåine pi-
ssausimåput.
K’asigiånguane augustime rejeKar-
titdluaKat, silalo kussanångikaluaic
piniardluarpait. Kivdlertussiat
205.000-iuput igalåminiliatdlo 10.000-
iuvdlutik. sårugdlit atupajugsinåuput.
Ikamiunile peKartitdluarpåt sivneri-
ne ajordlutik. pigissåine tamane tuni-
ssat katitdlutik 80 tonsit migssåinl-
put.
K’utdligssane sarugdleKartitdluar-
simavåt. kisiåne puissit tingmissatdlo
sungitdlat.
Thuleme augustime KaKortanik Ki-
lalugamagdluarsimåput. orssut 18.000
kg tunissarineKarput — sujorna
ukioic tamåt tunissat 8.000 kg.
Påmiune ukiumåna 31. augustimut
tunissat 1.450 tonsiuput, sujornarnit
mardloriåumik amerdlaneruvdlutik.
*
Rejefabrikken i Chrislianshåb produ-
cerede 5 gange så mange dåser som
NarssaK-fabrikken.
Månedsindberetningen fra NarssaK
fortæller, at torskefangsten har væ-
ret normal, medens laksefangsten
og søfuglejagten betegnes som ringe.
Rejeforekomsterne i nærheden af
NarssaK har været dårlige, men go-
de ved Sletten, hvor tre både har fi-
sket hele måneden. Produktionen i
august var iøvrigt 38.000 dåser rejer.
I hele Egedesminde distrikt kla-
gede man i august over den ringe
fiskemængde, der formentlig skyldes
den kolde sommer. Det skrider lang-
somt frem med det private boligbyg-
geri, som GTO har påtaget sig, hed-
der det i månedsindberetningen, li-
gesom administrationen stadig mang-
ler rapporter over de forlangte til-
syn.
Fra Sukkertoppen fortælles, at fi-
skeriet af torsk og havkat har været
tilfredsstillende. Indhandlingen af
havkat var således på 272.068 kg. —
Rensjagten har været god.
Fra Jakobshavn meddeles, at fiske-
riet af torsk og hellefisk trods gen-
nemgående dårligt vejr har givet
henholdsvis 55 og 36 tons. Sælfang-
sten var ringe, formentlig på grund
af spækhuggerne ved Egedesminde.
Den hovedvandforsynings-ledning,
der løber under havnen, volder fort-
sat store kvaler, når skibene ødelæg-
ger ledningen ved ankerindhaling. I
månedens løb var der flere tilfælde
af hundeoverfald.
Fra Umanak fortælles om god haj-
fangst i hele distriktet, især mod
slutningen af måneden. Sælfangsten
ved Umanak by var god, medens den
de øvrige steder betegnes som rin-
ge. Kommunalbestyrelsesmedlemmet
fra Igdlorssuit beretter, at fangere
fra stedet har set en lejr ved K’ing-
nivik på Svartenhuk med et teltlig-
nende hus med vinduer og et almin-
deligt telt med mange jerndunke og
radiomaster. Lejrens beboere havde
nedrevet en geodætvarde. Sagen er
anmeldt til overbetjenten på hans
rejse til Upernavik, og ifølge overbe-
tjenten drejer det sig formentlig om
amerikanere. Det anføres i måneds-
indberetningen, at lejren har skadet
rensjagten, idet der ikke er skudt et
eneste rensdyr ved stedet i år.
Ved Upernavik var fangstforholde-
ne i distriktet normale, og nordpå
blev der nedlagt cirka 10 narhvaler.
Ved Christianshåb var rejefiskeriet
fint i august til trods for ustadigt
vejr, og der er produceret 205.000
dåser og 10.000 glas. Torskefiskeriet
var jævnt, dog var der gode forekom-
ster ved Ikamiut, medens det fra det
øvrige distrikt var ringe.
Distriktets samlede indhandling
var kun ca. 80 tons.
Fra K’utdligssat fortælles om godt
torskefiskeri, mens sæl og fuglefang-
sten har været uden betydning. Ved
Thule havde man i august ualminde-
lig fin hvidfiskefangst, og der er ind-
handlet 18.000 kg spæk mod hele sid-
ste års indhandlede 8.000 kg.
I månedsberetningen fra Frede-
rikshåb meddeles, at den samlede
indhandling i 1955 pr. 31. august var
1450 tons, hvilket er en fordobling
i forhold til indhandlingen i fjor.
STORE TRAWLERE UNDER DANSK
FLAG?
Interessant fiskeri-reportage om et
aktuelt problem
Konklusionen af Ole Kuhnels fi"
skeri-reportage i den danske radio
fornylig „Store trawlere under dansk
flag“, der formede sig som en radio-
diskussion mellem fiskerierhvervets
ledende mænd, var, at der i dag }
dansk fiskeri er stærke kræfter }
gang for sideløbende med kutterfi-
skeriet at indføre et stor-trawlfiskei'i
med danske havne som basis.
Mens direktørerne Claus Sørensen
og Holger Lauridsen, Esbjerg, går
ind for tanken, er formanden for
Vestjydsk Fiskeriforening, Laur.
Thygesen, Esbjerg, og formanden for
Dansk Fiskeriforening, Niels Bjerrc-
gaard, Frederikshavn, mere skeptisk
indstillede.
Claus Sørensen sagde bl. a.: Der
ville i'kke være noget i vejen for at
drive stor-trawlfiskeri fra Danmark«
og med den nuværende udvikling vil;
le det være af stor betydning, hvis vi
her fra Esbjerg kunne fiske med 3-pj
store trawlere. Siden sildefiskeriet
tog så stort opsving, har dér været
for små tilførsler af konsumfisk, f>"
letfabrikker og eksportører er under-
beskæftigede store dele af året, og ®d
Trawlerlanding hver uge med la"
tons fisk ville give eksportørerne
bedre muligheder for at tilfredsstille
efterspørgslen. Det største problem
er anskaffelsen af større fartøjer. Del'
skal stor kapital til, og det er vanske-
ligt for den enkelte.
Holger Lauridsen udtalte sig på li-
nie med Claus Sørensen og fortalte
om den 350 tons trawler, som han
har planer om at bygge. — Vore nær-
meste konkurrenter udvider trawler-
flåden i hurtigt tempo, og jeg mener,
at vi bør være med i det internatio-
nale dybvandsfiskeri, sagde Holger
Lauridsen bl. a. Helst skulle denne
opgave naturligvis løses ved privat
initiativ, men der er visse"finansie-
ringsproblemer, og da det også må
ses som en samfundsopgave, var det
at ønske, at staten ville hjælpe. Jeg
tror ikke, det bliver vanskeligt at f“
mandskab til en sådan trawler, nar
aflønningen sker på procentbasis
som på kutterne.
Laur. Thygesen: Dansk fiskeek-
sports høje stade skyldes den fin®
kvalitet, og den kan ikke holdes med
en trawler. Jeg tvivler på, at eij
ugentlig last trawlfanget fisk her *
Esbjerg vil kunne give eksportvare^
af den nødvendige fine kvalitet.
indrømmer, at et eksperiment m®c
en stortrawler vil være af værdi
fiskeriet efter sild til konsum, '°.-
på dette område er vi bagefter, f°r‘i
vore kuttere er for små. Procenta1'
lønning på trawlere med 12—1
mands besætning kan ikke sammen-
lignes med forholdet på en kutte
med 3—4 mand. Jeg ved, at trawl®®'
besætninger ikke har så stort øk°n®
misk udbytte som de danske p.ar*
fiskere. Og så er der finansiering ,
spørgsmålet; når det i dag kniber ‘
få kapital til en ny kutter, hvorda
vil det så gå, når der skal skat1
1% mili. kr. til en trawler. .
Niels Bjerregaard stillede sig tvU
lende over for muligheden af at
danske fiskere ombord i større tra
lere og motiverede endvidere s
skepsis med finansieringsvanskel »
hederne. Han mente, at man bu®
koncentrere sig om at bygge sl0Lc-
kuttere, især til sildefiskeriet, °S “jc
nyttede atter lejligheden til at 1 -
for udvidet adgang til lån til nj'b-
ning af fiskefartøjer.
(Vestjysk FiskeritdendM'
8