Atuagagdliutit - 06.10.1955, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
suleKataussoK Grønlandsk redaktør Uvdl. Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Bagsværdvej 35, Lyngby, telefon LYngby 6512
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. NarssaK,
Julianehåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshåb:
Byggeleder Marcus s en, overkateket Mathæus Tobiassen, Fiskenæsset: Pastor Efraim
Josefsen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Kommunalbestyrel-
sesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kabjevscy, kredsdommer Peter Da-
lager. K’utdligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer
Hans Ebbesen. Jakobshavn: Kateket Richardt Petersen, assistent Lundsteen. Uperna-
vik: Overkateket Knud Kristiansen. Umanak: Pastor Lidegård, overkateket Edvard
Kruse. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 9 kr. kal. nun. Årsabonnement 9 kr. i Grønland
12 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 12 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 35 øre Løssalgspris 35 øre pr. eksemplar.
NCingme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
-------------------------------------------------------------------------------J
Atuagagdliutit ukiortåme 5 øre-
mik akitsusåput
atauseii 40 øre. — Kalåtdlit-nunåne pissartagagdlit ukiumut 10 kr.
Atuagagdliutit Grønlandsposte-
nilo 1952-ime katikamigdle nor-
mo atauseK 35 øreiiarsimavoK. ta-
matuma kingornatigut A/G ag-
dliartorsimaKaoK agdlautigissa-
ni'k åssilissanigdlo imaKaleriartuf-
hardlune — akitsorneKarsimana-
nile.
aussaic landsråde Nungme
atautsimingmat normup atautsip
akiata 5 øremik akitsorneKarnig-
sså sujunersutigineKarpoK ukior-
tamingånitdlo atuIersineKåsavdlu-
ne. taimailivdlune A/G ukiortåme
bormumit sujugdlermit 40 øreKa-
lisaoK. pissartagagdlit ukiumut
akiliutåt 9 kr.-mit 10 kr.-’ngusaor-
taoii — imåipordlo pissartagari-
lerneratigut atausiåkårdlune pisi-
nigssame aningaussaiautigssauga-
luit ilait sipårneKåsåput.
A/G patajaitsumik sujumukar-
tuarsinarpoK. måna normorumi-
ningånit 3900-’ngordlune naidta-
lerpoit, neriugpugutdlo erini-
nångitsut 4000-ingortikumårdlu-
go. anguniagardlo unaujuarpoK
Kalåtdlit-nunåne angerdlarsimav-
fit tamardluinaisa sarKiimernine
tamaisa isertagarilerumårai.
Grønlandsposten stiger med 5 øre fra nytår
40 øre pr. eksemplar —- 10,00 kroner for et årsabonnement i Grønland
Siden Atuagagdliutit og Grøn-
landsposten blev slået sammen til
eet blad i 1952 har prisen været
35 øre pr. nummer. I årene siden
er A/G vokset betydeligt, rummer
mere og mere stof, flere og flere
billeder, uden at prisen i mellem-
liden er steget.
føres fra nytår, således at A/G fra
det første nummer i det nye år
koster 40 øre. Samtidig forhøjes
prisen for et årsabonnement fra 9
til 10 kroner i Grønland — det vil
sige, at der er penge at spare ved
at tegne årsabonnement fremfor
at købe de enkelte numre.
På landsrådsmødet i Godthåb
i sommer blev det foreslået at for-
bøje prisen med 5 øre pr. num-
mer, og denne forhøjelse gennem-
Boligtælling i hele Grønland
, 1 disse dage er der påbegyndt en
P°hgtælling, som skal omfatte hele
prønland, og som antagelig vil stræk-
|.e sig over et par måneder. Boligtæl-
mgen foretages af Statistisk Depar-
.°hient og foregår på den måde, at
mteketerne besøger hvert eneste hus
u°.r at måle op og tælle vinduer og
j/nylde en række spørgsmål på sær-
skemaer. Formålet er at belyse
, .dolkningens boligstandard og bo-
Svaner med henblik på tilreltelæg-
p*Se af fremtidens boligbyggeri. Tæl-
len koordineres med den landsom-
f,attende
tler
det
lubcrkuloseundersøgelse,
nu er i gang, og en genpart af
materiale, man nu samler sam-
?len, yp blive overladt Dronning
In
se.
grids Sanatorium, for at man kan
h’ °m der er forbindelse mellem bo-
Ij^mndarden og tuberkulosens ud-
li ®d>else. En nærmere omtale af bo-
Mællingen vil fremkomme i næste
Un°T?ennem et f°re(irag af fuldmæg-
® “randt-Jensen.
A/G er stadig i støt fremgang.
Fra dette nummer er oplaget 3900
og vi håber på af runde de 4.000
inden længe. Målet er stadigvæk
at bladet skal være regelmæssig
gæst i hvert eneste grønlandsk
hjem.
imigagssat tupatdlo inatsi-
saitsuliutit
ivsaK „Hanne S“ Nungmititdlugo
politit påsissaKarput piligtå umiar-
ssuarmiutdlo mardluk nionuitigssa-
nik akilerårusigaussartunik Nungme
inungnut ardlalingnut tunissaKarsi-
massut, tåssa imigagssanik, tupanik
sukuarKanigdlo. imigagssat puiaussat
15-it migssinge cigaretitdlo kartonit
25-t tunisimavait.
umiarssuaK Nungmut peridngmat
piligtå 1000 kr.-nik akilisineKarpoK
landskassemutdlo 495 kr.-rtineKardlu-
ne. umiarssuarmiut mardluk tamar-
mik 200 kr.-nik akilisineKarput inat-
sisitdlo uniordlugit akigssarsiåinik
70 kr.-nik arsårneKardlutik.
tunissaisa ilarpålue tiguneKarput,
pisisimassutdlo erKartussivik alåkar-
tugssångorpåt.
Forsvinder torsken igen fra
Grønlands kyster;
Havbiologerne er ikke optimistiske efter sommerens under-
søgelser. — På tide vi kommer med i fiskeriet på bankerne
»
Forsvinder torsken igen fra de
grønlandske farvande — og forsvin-
der hermed det reelle grundlag for
ad åre at få det grønlandske regnskab
til at balancere? Det er et spørgsmål,
der ikke mindst heroppe optager sin-
dene efter de pessimistiske udtalel-
ser, danske havbiologer er fremkom-
met med nu, hvor sommerens under-
søgelser er afsluttet.
„Dana" har haft vanskelige ar-
bejdsvilkår i denne sommer. Næsten
14.000 sømil er tilbagelagt, hovedsa-
geligt i dårligt vejr, og arbejdet ved
selve Grønland er blevet hæmmet af
den megen storis. Men hovedresulta-
tet er, at 1955 — som sidste år —
ikke bliver noget godt år for torske-
yngelen. „Dana" har som sædvanlig
foretaget de såkaldte posetræk efter
yngel, og de har vist, at der næsten
ingen torskelarver er udklækket i år,
formentlig som følge af de kolde po-
larstrømme, der fra Grønlands øst-
kyst har bragt storisen med sig i så
store mængder, at den næsten bloke-
rede områderne omkring Julianehåb
fra februar til juli og nåede helt op
til Godthåb. Store skibe blev inde-
spærret i Færingehavn i dagevis helt
lien i juli — andre fartøjer måtte fra
Ivigtut følge landvandet langs kysten
helt op til Godthåb for at slippe ud
i rum sø.
KLIMA OG HAVTEMPERATURER
SOM FØR TORSKETIDEN
Havbiologerne siger, at klima og
havtemperaturer har været som i ti-
den før torsken kom til Grønland i
større lal, og at der ganske øjensyn-
ligt er fare for, at Grønlands klima
bliver koldere i de kommende år. —-
Den stadige temperaturstigning, der
har fundet sted siden 1920 er stand-
set, siger man, og klimaændringen vil
forst og fremmest ramme torskebe-
standen.
Grønland har efterhånden fået sin
egen torskebestand. Begyndelsen til
de store torskemængder, der nu fin-
des heroppe, og som de fremmede
trawlere, der operere på bankerne,
særlig nyder godt af, kom forment-
lig fra området omkring Island og
bredte sig fra 1920 gradvis fra syd
mod nord. Allerede 1917 optrådte
torsken i større antal i Frederikshåb
distrikt. I 1922 havde den bredt sig
til Sukkertoppen, og i 1928 var den
nået op i området ved Diskobugten.
Først i 1930 nåede den Umanak, og
siden kom den, men dog i ringe an-
tal, til Upernavik distrikt. Den nu-
værende lorskerige periode har alt-
sa varet i over 2o ar, før der er tegn
på, at den holder op.
Allerede i iorrige århundrede
optrådte torsken ved Grønland Man
kender med sikkerhed 2 perioder
med mange torsk, nemlig een i 1820-
erne og en anden i slutningen af
1840’erne. lorsken havde dengang en
udbredelse mod nord omtrent som i
vore dage, men perioderne varede
kun nogle fa åi så blev torsken
pludselig ret sjælden igen. I de tor-
skefattige perioder var der dog en-
kelte fjorde, der havde små lokale be-
stande, og ved et enkelt sted, Fiske-
nsesset kom torsken til kysten næsten
hvert år, hvor den fiskedes til hjem-
meforbrug for befolkningen.
torsken vandrer ud på
BANKERNE
Selv om der ikke har været fore-
taget regelmæssige fiskeriundersø-
gelser ved Grønland for fra begyn-
delsen af dette århundrede _______ 0g
navnlig i tiden efter den første ver-
denskrig •— synes der at være en vis
tradition for, at torsken ved Grøn-
land optræder i perioder, og havbio-
logerne mener altså nu, at en sådan
periode er ved at være forbi. Der kan
selvfølgelig være tale om en kortva-
rig overgang, før der igen sker en
ændring i klimaforholdene. Man har
intet statistisk materiale at bygge på,
der går tilstrækkeligt langt tilbage i
liden, og formentlig vil ingen fiskeri-
biolog med sikkerhed kunne sige, om
klimaændringen fortsætter i de kom-
mende år. Men sker det, kan man alt-
så komme ud for, at torskebestanden
ved Grønland aftager i løbet af de
næste 25 år — og hvad det betyder,
skal der ikke megen fantasi til at fo-
restille sig. Det er i den grad blevet
en del af hverdagen, at her ved Grøn-
land er der torsk og her bliver den,
at en af havbiologerne i sommer hav-
de meget svært ved at overbevise en
kolonibestyrer i en nordgrønlandsk
by om, at den ikke altid har været
her.
Den første mistanke fik man alle-
rede i fjor, hvor fiskeriet gav et rin-
gere udbytte end i 1953. For to år
siden var havtemperaturerne høje.
Det gav en meget talrig årgang — der
udklækkedes mange torskelarver,
som imidlertid først vil betyde noget
for fiskeriet om 4—5 år. Men i 1954
lå temperaturerne forholdsvis lavt,
særlig i kystområderne, og det sam-
me har altså gjort sig gældende i år.
Den sidste gode årgang var 1953, og
den årgang, der i de sidste år har
gjort sig gældende i fiskeriet er
1947, der imidlertid har haft en lang-
som vækst.
Konsekvensen af de kolde kyst-
temperaturer er — og har været —
at torsken udvandrer, trækker fra
fjordene og kystområderne ud på
bankerne. På Fyllas Banke og andre
steder har vandet nemlig også i år
været varmt nok. Den store uden-
landske trawlerflåde, der opererer i
de grønlandske farvande, har haft et
godt år. Det er jo ikke små mængder,
der går udenom den grønlandske
omsætning. I 1952 blev der ialt ved
Grønland fanget 254.830 tons iorsk,
og heraf fangede grønlænderne
10.726 tons. I 1953 var tallene hen-
holdsvis 203.731 og 18.624 tons. Når
kystvandet er koldt, medens vandet
på bankerne er varmt, betyder det,
at de torskemængder, der ligger in-
denfor fiskerigrænsen, og som i det
store og hele er forbeholdt det grøn-
landske hjemmefiskeri, bliver stadig
mindre, medens bankefiskeriet ikke
berøres. På bankerne findes imidler-
tid ingen grønlandske både, og i år
kun een eneste dansk, nemlig Claus
Sørensens „Hertha", der har klaret
sig fint.
GRØNLANDSK BANKEFISKERI
NØDVENDIGT
At torsken optrådte i perioder i
forrige århundrede gjorde ikke så
meget, for ikke ret mange menne-
skers økonomi afhang af den. Hvis
torsken forsvinder nu— selv om det
kun er for en årrække — vil det væ-
re noget af en katastrofe. Dengang
var fangsten, sælfangsten, det bæren-
de erhverv, kravene til livet var
sinå — sælen gav mad, tøj, varme,
og de få kroner, der skulle til de ek-
stra fornødenheder.
I dag er forholdet et ganske andet.
Selv om sælerne skulle vende tilbage
•—• hvad man absolut ikke skal regne
med — kan man ikke basere et mo-
derne, delvis industrialiseret sam-
fund på sælfangst. Fornødenhederne
er andre og større, pris- og leveni-
veau er skruet op i et helt andet plan.
I kraft af de gode auktionspriser på
skind giver sælfangsten stadig penge
til Grønland, men det er på fiskeriet,
fremtiden er baseret. Det er i tiltro
til et konstant, helst stærkt voksende
torskefiskeri, staten har investeret
penge i fiskehuse, fiskefiletfabrikker
og meget andet. Hvis torsken nu for-
svinder fra fjordene og kystområder-
ne, hvor bundgarns- og linefiskerne
henter den — hvad så?
Næste år kommer der en større
(Fortslettes side 12).

9