Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 06.10.1955, Qupperneq 9

Atuagagdliutit - 06.10.1955, Qupperneq 9
GRØNLANDSPOSTEN akissugss. årnigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt suleKataussoK Grønlandsk redaktør Uvdl. Kristiansen REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, tlf. 845894. Annonceekspedition A. Stig Olsen, Bagsværdvej 35, Lyngby, telefon LYngby 6512 tusagagssiortut Korrespondenter Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. NarssaK, Julianehåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshåb: Byggeleder Marcus s en, overkateket Mathæus Tobiassen, Fiskenæsset: Pastor Efraim Josefsen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Kommunalbestyrel- sesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kabjevscy, kredsdommer Peter Da- lager. K’utdligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer Hans Ebbesen. Jakobshavn: Kateket Richardt Petersen, assistent Lundsteen. Uperna- vik: Overkateket Knud Kristiansen. Umanak: Pastor Lidegård, overkateket Edvard Kruse. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth. pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 9 kr. kal. nun. Årsabonnement 9 kr. i Grønland 12 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 12 kr. udenfor Grønland normorumut akia 35 øre Løssalgspris 35 øre pr. eksemplar. NCingme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naaitigkat TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB -------------------------------------------------------------------------------J Atuagagdliutit ukiortåme 5 øre- mik akitsusåput atauseii 40 øre. — Kalåtdlit-nunåne pissartagagdlit ukiumut 10 kr. Atuagagdliutit Grønlandsposte- nilo 1952-ime katikamigdle nor- mo atauseK 35 øreiiarsimavoK. ta- matuma kingornatigut A/G ag- dliartorsimaKaoK agdlautigissa- ni'k åssilissanigdlo imaKaleriartuf- hardlune — akitsorneKarsimana- nile. aussaic landsråde Nungme atautsimingmat normup atautsip akiata 5 øremik akitsorneKarnig- sså sujunersutigineKarpoK ukior- tamingånitdlo atuIersineKåsavdlu- ne. taimailivdlune A/G ukiortåme bormumit sujugdlermit 40 øreKa- lisaoK. pissartagagdlit ukiumut akiliutåt 9 kr.-mit 10 kr.-’ngusaor- taoii — imåipordlo pissartagari- lerneratigut atausiåkårdlune pisi- nigssame aningaussaiautigssauga- luit ilait sipårneKåsåput. A/G patajaitsumik sujumukar- tuarsinarpoK. måna normorumi- ningånit 3900-’ngordlune naidta- lerpoit, neriugpugutdlo erini- nångitsut 4000-ingortikumårdlu- go. anguniagardlo unaujuarpoK Kalåtdlit-nunåne angerdlarsimav- fit tamardluinaisa sarKiimernine tamaisa isertagarilerumårai. Grønlandsposten stiger med 5 øre fra nytår 40 øre pr. eksemplar —- 10,00 kroner for et årsabonnement i Grønland Siden Atuagagdliutit og Grøn- landsposten blev slået sammen til eet blad i 1952 har prisen været 35 øre pr. nummer. I årene siden er A/G vokset betydeligt, rummer mere og mere stof, flere og flere billeder, uden at prisen i mellem- liden er steget. føres fra nytår, således at A/G fra det første nummer i det nye år koster 40 øre. Samtidig forhøjes prisen for et årsabonnement fra 9 til 10 kroner i Grønland — det vil sige, at der er penge at spare ved at tegne årsabonnement fremfor at købe de enkelte numre. På landsrådsmødet i Godthåb i sommer blev det foreslået at for- bøje prisen med 5 øre pr. num- mer, og denne forhøjelse gennem- Boligtælling i hele Grønland , 1 disse dage er der påbegyndt en P°hgtælling, som skal omfatte hele prønland, og som antagelig vil stræk- |.e sig over et par måneder. Boligtæl- mgen foretages af Statistisk Depar- .°hient og foregår på den måde, at mteketerne besøger hvert eneste hus u°.r at måle op og tælle vinduer og j/nylde en række spørgsmål på sær- skemaer. Formålet er at belyse , .dolkningens boligstandard og bo- Svaner med henblik på tilreltelæg- p*Se af fremtidens boligbyggeri. Tæl- len koordineres med den landsom- f,attende tler det lubcrkuloseundersøgelse, nu er i gang, og en genpart af materiale, man nu samler sam- ?len, yp blive overladt Dronning In se. grids Sanatorium, for at man kan h’ °m der er forbindelse mellem bo- Ij^mndarden og tuberkulosens ud- li ®d>else. En nærmere omtale af bo- Mællingen vil fremkomme i næste Un°T?ennem et f°re(irag af fuldmæg- ® “randt-Jensen. A/G er stadig i støt fremgang. Fra dette nummer er oplaget 3900 og vi håber på af runde de 4.000 inden længe. Målet er stadigvæk at bladet skal være regelmæssig gæst i hvert eneste grønlandsk hjem. imigagssat tupatdlo inatsi- saitsuliutit ivsaK „Hanne S“ Nungmititdlugo politit påsissaKarput piligtå umiar- ssuarmiutdlo mardluk nionuitigssa- nik akilerårusigaussartunik Nungme inungnut ardlalingnut tunissaKarsi- massut, tåssa imigagssanik, tupanik sukuarKanigdlo. imigagssat puiaussat 15-it migssinge cigaretitdlo kartonit 25-t tunisimavait. umiarssuaK Nungmut peridngmat piligtå 1000 kr.-nik akilisineKarpoK landskassemutdlo 495 kr.-rtineKardlu- ne. umiarssuarmiut mardluk tamar- mik 200 kr.-nik akilisineKarput inat- sisitdlo uniordlugit akigssarsiåinik 70 kr.-nik arsårneKardlutik. tunissaisa ilarpålue tiguneKarput, pisisimassutdlo erKartussivik alåkar- tugssångorpåt. Forsvinder torsken igen fra Grønlands kyster; Havbiologerne er ikke optimistiske efter sommerens under- søgelser. — På tide vi kommer med i fiskeriet på bankerne » Forsvinder torsken igen fra de grønlandske farvande — og forsvin- der hermed det reelle grundlag for ad åre at få det grønlandske regnskab til at balancere? Det er et spørgsmål, der ikke mindst heroppe optager sin- dene efter de pessimistiske udtalel- ser, danske havbiologer er fremkom- met med nu, hvor sommerens under- søgelser er afsluttet. „Dana" har haft vanskelige ar- bejdsvilkår i denne sommer. Næsten 14.000 sømil er tilbagelagt, hovedsa- geligt i dårligt vejr, og arbejdet ved selve Grønland er blevet hæmmet af den megen storis. Men hovedresulta- tet er, at 1955 — som sidste år — ikke bliver noget godt år for torske- yngelen. „Dana" har som sædvanlig foretaget de såkaldte posetræk efter yngel, og de har vist, at der næsten ingen torskelarver er udklækket i år, formentlig som følge af de kolde po- larstrømme, der fra Grønlands øst- kyst har bragt storisen med sig i så store mængder, at den næsten bloke- rede områderne omkring Julianehåb fra februar til juli og nåede helt op til Godthåb. Store skibe blev inde- spærret i Færingehavn i dagevis helt lien i juli — andre fartøjer måtte fra Ivigtut følge landvandet langs kysten helt op til Godthåb for at slippe ud i rum sø. KLIMA OG HAVTEMPERATURER SOM FØR TORSKETIDEN Havbiologerne siger, at klima og havtemperaturer har været som i ti- den før torsken kom til Grønland i større lal, og at der ganske øjensyn- ligt er fare for, at Grønlands klima bliver koldere i de kommende år. —- Den stadige temperaturstigning, der har fundet sted siden 1920 er stand- set, siger man, og klimaændringen vil forst og fremmest ramme torskebe- standen. Grønland har efterhånden fået sin egen torskebestand. Begyndelsen til de store torskemængder, der nu fin- des heroppe, og som de fremmede trawlere, der operere på bankerne, særlig nyder godt af, kom forment- lig fra området omkring Island og bredte sig fra 1920 gradvis fra syd mod nord. Allerede 1917 optrådte torsken i større antal i Frederikshåb distrikt. I 1922 havde den bredt sig til Sukkertoppen, og i 1928 var den nået op i området ved Diskobugten. Først i 1930 nåede den Umanak, og siden kom den, men dog i ringe an- tal, til Upernavik distrikt. Den nu- værende lorskerige periode har alt- sa varet i over 2o ar, før der er tegn på, at den holder op. Allerede i iorrige århundrede optrådte torsken ved Grønland Man kender med sikkerhed 2 perioder med mange torsk, nemlig een i 1820- erne og en anden i slutningen af 1840’erne. lorsken havde dengang en udbredelse mod nord omtrent som i vore dage, men perioderne varede kun nogle fa åi så blev torsken pludselig ret sjælden igen. I de tor- skefattige perioder var der dog en- kelte fjorde, der havde små lokale be- stande, og ved et enkelt sted, Fiske- nsesset kom torsken til kysten næsten hvert år, hvor den fiskedes til hjem- meforbrug for befolkningen. torsken vandrer ud på BANKERNE Selv om der ikke har været fore- taget regelmæssige fiskeriundersø- gelser ved Grønland for fra begyn- delsen af dette århundrede _______ 0g navnlig i tiden efter den første ver- denskrig •— synes der at være en vis tradition for, at torsken ved Grøn- land optræder i perioder, og havbio- logerne mener altså nu, at en sådan periode er ved at være forbi. Der kan selvfølgelig være tale om en kortva- rig overgang, før der igen sker en ændring i klimaforholdene. Man har intet statistisk materiale at bygge på, der går tilstrækkeligt langt tilbage i liden, og formentlig vil ingen fiskeri- biolog med sikkerhed kunne sige, om klimaændringen fortsætter i de kom- mende år. Men sker det, kan man alt- så komme ud for, at torskebestanden ved Grønland aftager i løbet af de næste 25 år — og hvad det betyder, skal der ikke megen fantasi til at fo- restille sig. Det er i den grad blevet en del af hverdagen, at her ved Grøn- land er der torsk og her bliver den, at en af havbiologerne i sommer hav- de meget svært ved at overbevise en kolonibestyrer i en nordgrønlandsk by om, at den ikke altid har været her. Den første mistanke fik man alle- rede i fjor, hvor fiskeriet gav et rin- gere udbytte end i 1953. For to år siden var havtemperaturerne høje. Det gav en meget talrig årgang — der udklækkedes mange torskelarver, som imidlertid først vil betyde noget for fiskeriet om 4—5 år. Men i 1954 lå temperaturerne forholdsvis lavt, særlig i kystområderne, og det sam- me har altså gjort sig gældende i år. Den sidste gode årgang var 1953, og den årgang, der i de sidste år har gjort sig gældende i fiskeriet er 1947, der imidlertid har haft en lang- som vækst. Konsekvensen af de kolde kyst- temperaturer er — og har været — at torsken udvandrer, trækker fra fjordene og kystområderne ud på bankerne. På Fyllas Banke og andre steder har vandet nemlig også i år været varmt nok. Den store uden- landske trawlerflåde, der opererer i de grønlandske farvande, har haft et godt år. Det er jo ikke små mængder, der går udenom den grønlandske omsætning. I 1952 blev der ialt ved Grønland fanget 254.830 tons iorsk, og heraf fangede grønlænderne 10.726 tons. I 1953 var tallene hen- holdsvis 203.731 og 18.624 tons. Når kystvandet er koldt, medens vandet på bankerne er varmt, betyder det, at de torskemængder, der ligger in- denfor fiskerigrænsen, og som i det store og hele er forbeholdt det grøn- landske hjemmefiskeri, bliver stadig mindre, medens bankefiskeriet ikke berøres. På bankerne findes imidler- tid ingen grønlandske både, og i år kun een eneste dansk, nemlig Claus Sørensens „Hertha", der har klaret sig fint. GRØNLANDSK BANKEFISKERI NØDVENDIGT At torsken optrådte i perioder i forrige århundrede gjorde ikke så meget, for ikke ret mange menne- skers økonomi afhang af den. Hvis torsken forsvinder nu— selv om det kun er for en årrække — vil det væ- re noget af en katastrofe. Dengang var fangsten, sælfangsten, det bæren- de erhverv, kravene til livet var sinå — sælen gav mad, tøj, varme, og de få kroner, der skulle til de ek- stra fornødenheder. I dag er forholdet et ganske andet. Selv om sælerne skulle vende tilbage •—• hvad man absolut ikke skal regne med — kan man ikke basere et mo- derne, delvis industrialiseret sam- fund på sælfangst. Fornødenhederne er andre og større, pris- og leveni- veau er skruet op i et helt andet plan. I kraft af de gode auktionspriser på skind giver sælfangsten stadig penge til Grønland, men det er på fiskeriet, fremtiden er baseret. Det er i tiltro til et konstant, helst stærkt voksende torskefiskeri, staten har investeret penge i fiskehuse, fiskefiletfabrikker og meget andet. Hvis torsken nu for- svinder fra fjordene og kystområder- ne, hvor bundgarns- og linefiskerne henter den — hvad så? Næste år kommer der en større (Fortslettes side 12). 9

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.