Atuagagdliutit - 19.04.1956, Qupperneq 2

AVANGNÅNIT KUJATÅNUT
Nanortalingme ukiune 41-ne erni-
sugsioftusimassoK Thora Al)clsen ap-
i-ilip autdlarKautåne tunuarsimavoK
igdloKarfingmioKatiminitdlo kater-
ssortarfingme nagdliutorsiutigineKar-
simavdlune. Thora Abeisen aningau-
ssanik tuninenarpoK, OKalugtutdlo ar-
dlaKarput, ilåtigut palase Karl Chem-
nitz nakorsardlo. Thora Ahelsen tai-
ma kussanartigissumik takutitsivig'i-
neKarnerminut KujåssuteKarpoK.
Jordemoder Thora Abeisen, der har
fungeret som jordemoder i Nanortalik
i 41 år, Irak sig tilbage den 1. april og
blev i den anledning hyldet af hele be-
folkningen ved en festlig sammen-
komst i forsamlingshuset. Thora Abei-
sen fik overrakt en pengegave, og hun
blev hyldet i taler, bl. a. af pastor Carl
Chemnitz og lægen. Thora Abeisen
takkede for den store opmærksomhed
man havde vist hende.
Ausiangne palase nalungisaussoK
Otto Rosing aprilip G-åne GO-inik
ukioKalerpoK. Otto Rosing Thulemit
Angmagssalingmut sulisimavoK, nalu-
ngisåussutaisalo ilagait aluagkiortar-
nine Kalåtdlit-nunånilo katerssugau-
siveKarnigssamik isumaliutcKarmne.
*
Den kendte præst Otto Rosing, Ege-
desminde, fyldte fredag den G. april
GO år. Otto Rosing har virket fra Thu-
le til Angmagssalik og er bl. a. kendt
for sin skribent-virksomhed og for si-
ne tanker om et grønlandsk museum.
★
fjmånap niuvertoruseKarfine as,_
mioKarfinilo kujatdlerne inusugtut
ilait 28-t Cmånap atuarfiane aprilip
2-ånit 5-ånut højskolekursuscKarsimå-
put. kursuseKarneK OKalugiarnerhgl,ij
studiekredsitigut, inuiaKatigingmk ili_
niarnikut, scKersitagkal atordlugit o-
KalugiarfigineKarnertigut oKatdlitar-
nertigutdlo ingerdlåneuarsimavoK. ap.
rile nålerpat Cmånap pigissai avang-
nardlit Nugåtsiame taimailiorfiginiar-
neKagssamårput.
★
28 unge fra Umanaks sydlige udste-
der og bopladser har været samlet til
et højskolekursus i Umanak skole fra
den 2. til den 5. april. Arbejdsplanen
omfattede foredrag, studiekredse,
samfundslære, lysbilledforedrag og
diskussion. Man påtænker at holde et
lignende kursus for norddistriktet i
Nugatsian i slutningen af denne må-
ned.
nunat åssigingitsut ilisimatuisa åi-
pågo Kalåtdlit-nunåta sermerssuanut
ilisimassagssarsiorniarnerat sule pia-
rérsautåinaugatdlarpoK, sulilo aulaja-
ngerneKångilaK aningaussat inuitdlo
Kanon amerdlatigissut atorneKåsassut.
sulivfigssat ardlagdlit sermerssuar-
me nangminerme pilersineKartugssåu-
såput, Kavsiunigssåtdle aulajangerne-
KångilaK, danskitdlo uavsit peKatåusa-
nersut sule aulajangiunenångilaK. ser-
merssuarme sulivfiussugssat ukiune
mardlungne inoKartineKåsåput, imåi-
ngilardle intte tåukujuåinåsassut. u-
ssigingitsutigut ilisimatussuscKartut
nikitautsineKåsåput suliagssat åssigi-
ngitsungmata. nunap pissusia, sermer-
ssuaK silasiornerdlo sermerssuarmut
tungassumik misigssorncKåsåput, ser-
merssuarme sule misigssorneKavigsi-
mångingmat. sermip ivssussusia påsi-
niagagssat ilagisavat. sermerssup por-
tussusia km.-t mardluk pingasutdlo a-
kornåne avdlångorarpoK, kisiåne Ka-
norpiaic ivssutigissusia ilisimaneKå-
ngilau, taimatutdlo naluvåt atå nar-
ssarssunersoK KåKartujunersordlunit.
ekkolod atordlugo ugtortaineKåsaoK.
aperKiit avdla påsiniagagssaK tåssa
sermip imikut Kerrutukut ilaortorne-
ra augtarnermigutdlo amalo ailångor-
dlune ilångartarnermigut ilångartar-
nera KanoK ingmingnut nalerKiutdlu-
git inersut. naluneKångikaluarpoK
sermcK ilåtigut sinerissamit tunua-
riartortoK, ilisimaneKangilardle sine-
rissap nangmineK pissusia tamatuma-
ne pissutaunersoK imalunit sermer-
ssuaK agdliartortunersoK nungujar-
tornersordlunit.
Planerne for den internationale eks-
pedition, der til næste år rejser til
Grønlands indlandsis, er endnu på det
forberedende stadium, og det er end-
nu ikke afgjort, hvor mange penge og
hvor meget mandskab, man vil komme
til at råde over.
Der skal oprettes nogle stationer
på selve indlandsisen, men antallet er
ikke fastlagt, og det er heller ikke be-
sluttet, hvor mange danske deltagere,
der skal med. Stationerne på isen skal
bemandes et par år, dog ikke af fast-
boende mandskab. Forskerne skiftes
ud, da en række specialister skal tage
sig af flere forskellige opgaver. Un-
dersøgelserne skal omfatte geologiske,
glaciologiske og meteorologiske un-
dersøgelser vedrørende indlandsisen,
der stort set ikke er udforsket. Ekspe-
ditionen skal bl. a. undersøge isens
tykkelse. Indlandsisens højde varierer
med 2 og 3 kilometer, men man ved
ikke noget bestemt om, hvor tyk den
er, ligesom man heller ikke ved, om
der under isen er flad slette eller al-
pelandskab. Målinger vil blive foreta-
get med ekkolod. Et andet emne er
spørgsmålet om indlandsisens ned-
børsøkonomi, det vil sige forholdet
mellem tilgangen af is i form af ned-
bør og afgangen i form af afsmelt-
ning og fordampning. Det er kendt,
at bræerne flere steder trækker sig
tilbage langs kysterne, men det vides
ikke, om det er et specielt kyslfæno-
nien eller om indlandsisen som helhed
vokser eller aftager.
*
ukiorpagssuarne Tunume Kitånilo
ernisugsiortusimassoK Kirsten Thom-
sen, Narssalik, aprilip 10-åne 75-inik
ukioKalerpoK. ernisugsiortutut suliv-
dluarsimanine pivdlugo kungikut
1952-ime tikerårmata nersornåumik
sarKarmiulerneKarpoK.
Kirsten Thomsen, Narssalik, der i
mange år har været jordemoder både
i Øst- og Vestgrønland fyldte den 10.
april 75 år. Under kongebesøget i
1952 fik Kirsten Thomsen en for-
tjenstmedaille.
Angmagssalingme sagfiortoK Josef
Mane atorfingmine ukiunik 25-nguisi-
mavoK.
K’eKertarssuarmio Jolis. Wille,
landsfogedimut pujortulérKerissusi-
massoK, Ikerasangmilo niuvertoruseK
Aage Petersen atorfingmingne ukiu-
nik 25-lisimåput.
★
Johannes Wille, Godhavn, der er
tidligere motorpasser for landsfoge-
den, holdt den 1. april 25 års jubilæ-
um. Udstedsbestyrer Aage Petersen,
Ikerasak, holdt 25 års jubilæum den 1.
april.
Sisimiune spejderit sungårtut (nu-
kagpiaruat) tungujortutdlo (niviar-
siarKat) ingerdlåssaKarsimåput tai-
ssamingnik „spejderit uvdlue sisa-
mat“. uvdlune sisamane tåukunane
issigingnårtitsinertigut allkusersuine-
Karmat 3000 kr.-t isertineKarput Sisi-
miune spejderit igdlugssånut.
*
I Holsteinsborg har de gule og de
blå spejdere gennemført et arrange-
ment, som de har kaldt for „Spejder-
nes fire dage“. Ved forskellig offent-
lig underholdning indbragte arrange-
mentet 3.000 kr. til det nye spejder-
hus i Holsteinsborg.
K’aKortuine efterskolerne ningiug-
ssaldlo atuarfiane iliniartut Fr. Niel-
senip taigdliå „ArnajaraK" tatdlima-
riardlutik issigingnårtitsissutigisima-
våt, agsorssiiaK nuånarineKarpoK, su-
lilo åmalortuaralnit — issigingnånug-
kumagaluaråt — ajoraluartumik na-
ngerKingnigssamut pivfigssaerutlnar-
simåput.
*
Efterskolens og husmoderskolens
elever i Julianehåb har i fem forestil-
linger opført en dramatisering af Fr.
Nielsens „ArnajaraK" — den grøn-
landske Snehvide. — Opførelsen blev
en stor cukces. Skolen beklager blot,
at man ikke kunne efterkomme publi-
kums opfordring til at give ekstra
forestillinger.
★
sisimiormiut ivsaic „pugutaussanik
tingmissunik“ takusimåput. påsisi-
mangnigtutdle ericigserKussiput, tå-
ssaungmatagoK silasiortut Kutdlarti-
tagait.
I Holsteinsborg observerede flere
mennesker forleden „flyvende taller-
kener". Til beroligelse oplyser sag-
kundskaben nu, at det drejer sig om
vejrballoner.
Upernavingme skoleledere angajor-
Kånik atautsimititsisimavoK. sujug-
dlermik Danmarkime igdloKarfingua-
ne atuarfingnik filmiliaK issigingnår-
lineKarpoK tauvalo kavfisuneKardlu-
ne. kingornatigut onaluserissagssat
åssigingitsut OKaluserineKarneråne
angajorKait akornåne udvalgeKaleru-
mårnigssaK oKaluserineKartut ilagåt,
angajorKåtdlo skolclederimut aperKU-
teKartarput, skolelederilo påsiumassa-
minik aperKuteKartardlunisaoK. skole-
lederip ajussårutigå atuarfilussuseK
pissutauvdlune atuartitsissutit ilait
namaginartumik ingerdlåneK ajornar-
simangmata, taimåitordle misiligutau-
ssumik atuartitsissutinut ilånguneKar-
simassut, piniarnermik iliniartitsineK,
iganeK ilårtuinerdlo ingerdlavdluarsi-
inanerarpai, angajorKainitdlo nuånå-
rutigineKarput. atuarfigtårnigssaK
1951-imile pigssamårutaulersimassoK
1957-ime pingitsorane namagsineKar-
sinaujumårtoK kigsautiginartineKar-
POK.
*
Skolelederen i Upernavik har ind-
kaldt til et forældremøde, hvor man
til at begynde med så filmen „Danske
landsbyskoler". Efter et fælles kaffe-
bord var der en livlig diskussion om
forældreudvalg. Skolelederen beklage-
de sig over, at nogle af fagene målte
gennemføres ret utilfredsstillende på
grund af de dårlige skoleforhold. For-
søgene med nye fag, såsom fangst,
kogning og lapning af tøj og lignen-
de, var dog blevet gennemført meget
tilfredsstillende, og det var forældre-
ne meget glade for. Man udtalte øn-
sket om, at spørgsmålet om en ny
skole i Upernavik, der har været på
tale siden 1951, ville blive en realitet
i 1957.
*
Ilulissane Kimugsit sukaniusimåput,
nunåkut sikukutdlo 30 km migssilior-
dlugit. akigssarsiagssat angnerssåt
KorortuaraK Josias Vetterlainip pivå,
11-nik KingmeKardlune nal. ak. 2 mi-
nutitdlo 13-it ingerdlasimavdlune. nr.
2- ussok nal. ak. 2 minutitdlo 15-it, nr.
3- ussordlo nal. ak. 2 minutitdlo 16-it.
*
Fra Sydprøven fortæller man,
at man har udmærket fangst af ned-
faldende laks ved UnartoKfjorden. —
Man har således allerede fanget over
el tusinde gode laks.
Agdluitsup-pånit nalunaerutigåt
Cnartup kangerdluane eKaluit sisussut
agsut pissauvdluarsimassut. eKaluit
pitsagssuit 1000-it anguvdlugit pissa-
rincKarérsimåput.
Nanortalingme martsip nålernerau6
Kugssuit nujuartat pingasut autdlai'"
dlugit pissarineKarsimåput —!
★
Ved Nanortalik har man i slutnit’"
gen af marts skudt tre vilde svaner.
2