Atuagagdliutit - 19.04.1956, Síða 9

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende redaktør Vvdl. Kristiansen
Kavdl. åntigss. Dansk redaktør Henning Rovsing Olsen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssaa:
Julianehåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshåb:
Byggeleder Marcussen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæsset: Lærer Albricht
Eriksen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Ilolsteinsborg: Kommunalbestyrel-
sesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dal-
ager. Ii’utdligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer
Hans Ebbesen. Jakobshavn: Kateket Nathan Petersen, assistent Lundsteen. Upcrna-
vik: Overkateket Knud Kristiansen. Umanak: Pastor Lidegård, overkateket Edvard
Kruse. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatane. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar.
Nftngme sinerissap kujatdliup naniteriviane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Skolen for livet
Det ser ud til, at det trækker ud
•ned planerne om en folkehøjskole i
Grønland. Grunden hertil er ikke svær
at finde frem til. Man er simpelthen
Uenige! På et møde som højskoleinter-
esserede holdt i Godthåb i efteråret,
blev der givet udtryk for stærk util-
fredshed med de foreliggende planer,
ikke mindst med tanken om, at der
kun skulle være een lærer knyttet fast
bf skolen. Det var sikkert dette, der
gjorde, at den udpegede højskolefor-
stander trak sig tilbage. Endvidere
bar der fra forskellig side været ud-
talelser fremme om, at man med æng-
stelse ser på, at skolen vil få et be-
stemt præg, som den vil give videre
td eleverne. Med hensyn til den ånde-
dgc b u n d, man vil forsøge at lægge
jbr elevernes fremtidige tilværelse,
kan der næppe være nogen tvivl. Kir-
kelige kredse møder med et ret anse-
bgt beløb til en grønlandsk folkehøj-
skole, og man kan vel dårligt tænke
sig, at disse penge vil gå til for eks-
empel at betale en undervisning, der
besørges af en „fritænker".
Kan man overhovedet tænke sig, at
der er nogen chance for at få en grøn-
iandsk folkehøjskole, der ser det som
sit eneste formål at vække og aktivi-
sere eleverne med de problemer, der
skyller over Grønland i disse år?
Dernæst tør man formode, at man
dårligt ved, hvordan undervisningen
skal forme sig, hvilke fag, der skal
Undervises i, om lærerkræfterne skal
>>lånes“ fra seminariet i Godthåb o.s.v.
Keller ikke en så ganske enkel sag,
s°m spørgsmålet om, hvor højskolen
skal ligge, kan man nå til enighed' om.
Hvilken by kan ikke tænke sig at få
hygget en højskole?
Uenigheden går videre. I landsrå-
dets sidste samling drøftede man, om
folkehøjskolen skulle være en blan-
ding af fiskeri-fagskole og højskole.
Som det var ventet, var der i store
kredse ønske om, at man i undervis-
ningen lagde stor vægt på fiskerier-
hvervet, sådan at man senere „kunne
se resultater". Dette med at se hånd-
gribelige resultater er naturligvis
ganske godt, men det har intet at gøre
med højskole-tanken. E11 højskole skal
give eleverne viden om de mange ting,
der har betydning udenfor ar-
bejdspladsen, og det skal gøres på en
sådan måde, at eleverne ikke får ser-
veret facit af læreren, men selv finder
frem til problemernes løsning. Men
også dette strides man om. Og den
sidste hindring er måske den vanske-
ligste at passere: Hvor skal pen-
gene komme fra?
Nej, der er næppe noget at sige til,
at det trækker ud.
I Umanak ser man tilsyneladende
anderledes på det. Man er nemlig be-
gyndt for sig selv! Ungdom fra di-
striktets udsteder har været sandet i
Umanak i nogle dage til et højskole-
kursus, og det fremgår af et telegram,
at man har haft forskellige problemer
til debat. Der er taget et godt initiativ,
og man har i Umanak gjort, hvad man
formåede. Men man savner stadig en
grønlandsk folkehøjskole, hvor ung-
dom fra alle egne af Grønland kan di-
skutere den nye tid, en frisindet og
vågen skole uden fordomme og med
frisindede, interesserede lærere, der
ved, hvad sagen drejer sig om. „Sko-
len for livet" har man kaldt højskolen.
Lad os få den, før vi vakler på gra"
vens rand. ning-
landsretip akilissutigssaK migdlistpå
kalipaissut nålagåt Carl Høyer
ts)54-ime K’aKortup erKartussiviane
bb kr.-nik akilissugssångortineKar-
b.°K kussanångitsumik narrujumisitsi-
JUhassutut il. il- erKartuneKautigai
v UKortume byggeledere, kæmnere
omi«unalbestyrelselo kussanångeKi-
■ sumik unerdlutigissarsimagamigit
undsbøvrdiugiio oKautigisimavdlugo
Kitn -pkaluarå tåuko taineKartut er-
(ll. i ■ u»iik sulivfingmingnik inger-
n!,„ Sln8uiata. landshøvdingimut nalu-
CaHaSuautitigut agdlagkatigutdlo
uri “øyer ima nalunaersimavoic:
» Vggeledere, kæmnere kommunalbe-
Uihj u crivungitsuliordlutik unang-
Uiik ,rt®Put, aningaussarsiornigssa-
liaa ukornusiniartuvdlutik åmalo su-
dly'^atik ilumungeKissumik inger-
ga ‘b.ugit". åmagoK K’aKortume nåla-
'Dup atorfeKartitai atdleautaussut
sQ^bbumerssortunik ajoKusiniåinavig-
Iftiv UK°’t11 P erKartussiviane Carl
kisv.T eraartussivingmut kussanånge-
unnk iliorsimassutut 300 kr.-nik
akilissugssångorlineKarportaoK. er-
Kartussut landsretimut suliarerKitag-
ssångortineKarmat landsretip katit-
dlugit 300 kr.-nik akilissugssångorti-
på, oKauserisimassailo kussanångitsut
tiingavigssaKångitsutineKarput.
Carl Høyerip namagigtaitdliornera
ilåtigut pei-KutcKarpoK igdluliat ar-
dlagdlit ingminut KaliparKuneKarsi-
mångingmata nauk igdlunik piging-
nigtut Kalipaunigsse kigsautigigalua-
råt. tauvalo åssilissutut inutigssar-
siornerulermat igdlua imeKarfileru-
masimångilåt pissariaKaraluartoK. ni-
pilingmik filmiliutitårniardlune laor-
sigagssarsiniarmal inutigssarsiortut
taorsigagssarsissarfiånit —: inutig-
ssarsiutiginiaramiuk — piumassarisi-
mavå ldnutine nalunaerasuautikut
inOtigssarsiortut tapersersorneKarnig-
ssånik udvalgimut nagsiuneKåsassoK,
tamånalo autdlarKåumut åma akueriu.
maneKarsimångilaK. landsretip aulaja-
ngiupå unerdlutigissaK OKautsimik
„ikatigdlinermik" atuisimanine piv-
dlugo narrujumisitsisimassutut erKar-
tuneKarsinåungitsoK.
inunermut atuarfik
Kalåtdlit-nunåne folkehøjskoletag-
ssaK pilerssårutaululerpoK. suna pat-
sisaussoK påsilertorneK ajornångilaK.
isumaKatigingneK sapileramik! ukiar-
me Nungme tamatuminga soKutigi-
ssagdlit atautsimingmata pilerssårutit
sarKiimiuneKartut nåmagineKånge-
Kaut, mingnerungitsumik iliniartitsi-
ssup aulajangersimassup atausinauti-
niagaunera. tamåna pissutaussut ilagi-
gunarpåt højskolerne sujuligtaissug-
ssautineKartoK tunuarmat. ama åssi-
gingitsut tunganit atuarfiup atausi-
naussumik iliniartuminut suniutigi-
ssagssaminik misingnauteKarnigssa
årdlerKutigineKardlune OKautigineKar-
tarpoK. anersakut tungavigssaK ili-
niartugssainut tuniuniagaK erKaigåine
KularutigssaKarunångilaK. ilagit tu-
ngånit Kalåtdlit-nunåne folkehøjsko-
leKarnigssamut aningaussat. ikigtu-
ngitsut tuniuniarneKarput, aningau-
ssatdlo tamåko atuartitsinermut „ing-
mine isumalingmut" atorneKåsangati-
narpiångitdlat. _
Kalåtdlit-nunåne folkehøjskole ajor-
nartorsiutinik ukiune måkunane Iva-
låtdlit-nunånut tåkussortuartunik ili-
niartuminut eKérsainiartoK pigineKa-
lersinaussutut erKarsautigineKarsinau-
nerdlune?
åipagssånik imåisdrinarpoK KanoK
itumik atuartitsiviunigsså ilisimane-
KavingilsoK, iliniagagssat susanersut,
Nungme seminariame iliniartitsissu-
nik „åtartortariaKåsanersoK" il. il. ag-
dlåme liøjskolep suminigsså isumaKa-
liglssutigineK saperpåt. igdloKarfik
suname-tauva hojskoleliorfigineKaru-
sungisinaungmat ?
isumaKatigingincK ingerdlanugpoK.
landsråde kingugdlermik atautsiming-
mat oKaluserineKarpoK folkehøjsko-
ligssaa aulisartunut iliniarfigtut åma
atortariaKåsanersoK højskoletut atuar-
fiunerme saniatigut. aso ilimagissaiv
ardlaKanissut atuartitsinerme aulisar-
nermik inutigssarsiuteKarneK angisu-
mik pingårtineKarKUvåt, kingornagoic
„angussanik takussaKarsinaujumav-
dlutik". angussanik tigussarissanik ta.
kussaKarusungneK soruname ajortu-
nuiiavtine spej derråde-
KalilerpoK
„Kalåtdlit-nunåne spejderråde" ma-
na piviussungungajalerpoK.
Nungme spejderit pissortåt Klaus
Møller A/G-mut OKauseKarpoK kalåt-
dlit spejderinut pissortaisa ilaisa su-
l'agssaii tamåna ukiarme Danmarki-
■ne spejderit grønlandsudvalgiånik
OKaloKatigingnissutigisimagåt, Kalåt-
dlit-nunåne spejdereKarnermut FDF-
eKarnermutdlo tungassut København-
ime atautsimissutigineKarmata. erKar-
sautivdlo piviussungornigsså Nungme
IngerdlaterKitagssångortineKarsima-
vok.
Kalåtdlit-nunåne spejderråde tat-
dlimanik ilaussortaKåsaoK, tåssa spej-
derit Korsuit nukagpiarKat niviarsiar-
Katdlo, spejderit sungårtut nukagpiar-
Rat tungujortutdlo niviarsiarnat kisa-
lo FDF, tamérmik Kalåtdlit-nunåne
ilaussortaKartussut, tamarmik atautsi-
mik^ rådime sivnlssoKåsavdlutik. råde
Kalåtdlit-nunfinitusaoK, Danniarkimile
grønlandsudvalge oKausigssaKaKatigi-
savdlugo.
inuit ilaussortagssatut torKarniarne-
Kartut Kalåtdlit-nunånitut uvdlune
måkunane nalunaerasuautitigut atå-
ssuteKarfiginiarneKarput, ilaussortag-
ssatdlo tåuko tatdlimat sujuligtaissug-
ssåtul grønlandsudvalgimingånit rek-
tor Knud Binzer sujunersutigineKar-
simavoK, kalåtdlisut spejderit pissor-
taisa avisiånik årKigssuissCmermigut
sinerissame spejderenarfingnik ilisi-
massaKarnerit ilagissåt.
nalivtine Kalåtdlit-nunåne igdloKar-
fit tamåkerdluinangajagdlulik spejde-
reuarput, UmånaK, Thule Scoreshv-
sundilo kisimik pinatik, FDF-eKarpor-
dlo Arsungme Ivigtunilo.
ngilaK, kisiåne-una liøjskolep isumå
taimåitungitsoK. liøjskolep atuartune
ilisimalersitugssåusavai sorpagssuit
sulivfisa avatanitut pivdlugit, tamå-
nalo ima ingerdlåneKartugssauvoK
iliniartitsissup pinane iliniartutdle
nangmingncK aperKutit KanoK nåmag-
sineKarnigssåt navssåriniagagssari-
savdlugo. tamånale isumaKatigingissu-
taussut ilagåtaoK. akornutigssardlo ki-
ngugdleK sule Kångerniaruminåineru-
gunarpoK: aningaussat sumit pisag-
pat?
sorunauna pilerssårutaululeKile.
Cmåname avdlatut issigisimagunar-
påt. nangmingnérdlutik autdlartisimå-
put! Omånap pigissaine inusugtut
Umåname uvdlune ardlalingne liøj-
skolekursuseKartineKarsimåput, nalu-
naerasuautigineKarpordlo aperautinik
åssiglngitsunik sangmissaKartineKar-
simassut. suliniarneK ajiingitsoK i-
ngerdlåsimavåt, Omånamilo pisinau-
ssamingnik iliorsimåput. Kalåtdlit-
nunånile folkehøjskole sule amigau-
tauvoK inusugtut Kalåtdlit-nunånit ta-
marmit pissut ukiut nutat pivdlugit
OKaloKatigigtarfigisinaussåt, atuarfik
isumamik atausinarmik pigissaaångit-
sok ernumassordlo, atausinarmik isu-
maKångitsunik soiuitigingnigtunigdlo
iliniartitsissulik suliagssap sussusia-
nik ilisimangnigtunik.
„inunermut atuarfik", taima højsko-
le taineKarsimavoK. nå, pisigo, ilerrup
kigdlingane uperKajålersinata.
ning.
»Socialiste« — atuagagssiaK
nutaK
Kalåtdlit-nunåne atuagagssiaK nu-
tåK sarKumerpoK. tamåna ingmine nu-
tåjungilaK, Kalåtdlit-nunåne atuagag-
ssiat ajungivigsortaKaKissut ukiune
kingugdlerne sai-Kumertainalersi-
mangmata. avdlåussutigå atuagagssi-
artåK ateKarmat „Socialiste"^ tåssa
atuagagssiauvoK Kalåtdlit-nunåta so-
cialistingornigssånik _ kigsauteiiartoK.
atuagagssiartåp sarnåne tikuarneKar-
Pok Kalåtdlit-nunåta inue Kangale
atuagagssiamik, oKautsit puilavfigi-
ssånik, maKaississaKarsiinangmata
ingerdlautsime mana atugkavtine.
(aitsåkasik! åraigss.) „Socialiste“Ka-
lerneragungoK såkugssaK taima itoK
pigineKalerpoK. nunavtinigOK nalorni-
neKarpoK pissutdlo iluamik pigiliunig-
ssåt amigautigineKardlune. tumåkugoK
taimåitut påsisitaunermik ilisimassa-
Karnermigdlo taorsertarianarput, „So-
cialiste“vdlugoK ikiortauvdluartungor-
nigsså ilungersutigiumavåt. „silar-
ssuarme tamarme sulissartorpagssuit
misigissait iliniarfigiumavavut, ilisi-
massavutdlo ilivsinut ilisnnatileru-
mavdlugit. atautsimut isumaisarneK
atautsimutdlo peKatigingneK kajumig-
sårutigiumavavut. tåssa atautsimor-
nigssaK kisiåne nangminigssarsiortu-
mik ingminut angnerutinigssaK pina-
go“. taima agdlagsimaput. miarissaisa
ilagait Kalåtdlit-nunåne sulissartut
pivdlugit isuinaKatigissuteKarniarneK,
„Socialiste“p sarKumerneragut maKai-
ssinartup pigineKalerneranik landsrå-
dimut ilaussortap 1 eter Nielsenip ag-
dlagå tusagagssatdlo åssigingitsut. a-
ningaussagssaKarane atuagagssiaK
autdlarnerneKarpoK, kulturrådimitdlo
tapivfigineuarsinaunigssaK neriutigåt
atuagagssiamik angisumik sanasinau-
jumavdlutingoK nålagkersuineK, ani-
ngaussarsiorneK, atuagkat, nunat ta-
kornartat, erKumitsuliorneic, ilisima-
tussuseK, filmit, timerssorneK avdlar-
pagssuitdlugOK pivdlugit imaKartar-
tugssaniik —!
„Sociahste“niik ingerdlåssissut år-
Kigssuissussutdlo tåssa aulisartoK Jør-
gen Heilmann, landsrådimut ilaussor-
taii Peter Nielsen, penusiortoK Leo
Poulsen, pisiniartitsissoK Mathæus
Abrahamsen, nalunaerasuartaiserissoK
Gerth Rosing (akissugssausson) kisa-
lo iliniarnikåK Bent Jensen, agdlag-
tuat. t" atuagagssiap arna augpalug-
torssuarnmt naKitauvoK — augpitdla-
rivigsorssuarmigdle pisiméngingmå-
ssuk imaKa årnigssuissue neriugissag-
ssaKaminilårput aningaussat atorfig-
ssaKartCKissaniik pisinaunigssånut.
ning.
9