Atuagagdliutit - 19.04.1956, Síða 11

Kangerdlugssuarme tingmissartut
ilåt ivsainaK imungnik sukulåtilingnik
iminarissanik Kivdlertussat 4000-inik
Sisimiunut pajugsimavoK, iluaKutig-
ssanutdlo atorneKarnigssåt Kanger-
dlugssuarme pissortaussut kigsauti-
gingmåssuk Sisimiut kommuneata po-
litit isumaKatigalugit niorKutigilersi-
mavai aké méreat pinguartarfigssånut
atortiniardlugit.
*
Overlæge Ulf Gad, Holbæk, afløser
om kort tid overlæge Stein, Dronning
Ingrids Sanatorium, Godthåb, som le-
der af tb-kampagnen. Overlæge Stein
har virket i Grønland i to år.
gfgoGHJØRNET -----1
SIS*---- atuagkat J
Hans Lynge Upernaviup pigissaine
avangnardlerne
„lneqpait, sordlo K’ imugseriarssuarme
kalåtdlit ingmingnut taissarlut.“ 5 fig.
(„Meddelelser om Grønland“ bd. 90 nr. 2
C. A. Ileitzels forlag, 20,00 kr.).
r nalaitsornerfnåungilaK Hans Lynge
Knud Rasmussenip ilisimatuvdlo
William Thalbitzerip suliarssuinik
nangitsissugssångortfneKarsimangmat.
piginauneK inuiangne Kanganisarsiut
OKausilerissutdlo pigissartagåt malug-
ssarissuseK Hans Lyngep pigå, Knud
Rasmussenilo åssigalugo kalåtdlit o-
Kausé avdlångorarneKaKissut saper-
ssautigissaringilai, utorKaitdlo ilua-
tingnartunik Kagfisiniardlugit „auli-
saitdlarKigsuvoK". agdlautigissamine
tamaviårnartumik suliarisimassamine
Kulinik ingmikortortalingme OKalug-
tuat katerssorsiinavai asimioKarfitor-
Kanut, årnussanut serrassarnermutdlo,
serratinut, tornanut, pinguautinut av-
dlanutdlo tungassut. utornait OKalug-
tuait amerdlanertigut tupingnavigsor-
ssuarnik eriiumiginartunigdlo ilunger-
sornartunigdlo imaKartarput. agdlau-
tigissai uvguna åma angisumik ilua-
tingnaKuteKarput kalåtdlisut Kavdlu-
nåtutdlo agdlagsimangmagit, kalåtdli-
sornere kalåtdlinut agsorssuaK ilua-
tingnauteKardlutik. uvdlunit perérsu-
nit uvdlut aggersut naussarput. uv-
dluminaK inungilagut, sujuaissavtigut-
dle agdliartorsimavugut. nalunaeruti-
nilo „Meddelelser om Grønland" dan-
skit avdlatdlo påsiniaissartuisa ilu-
ngersortumik sulissutigåt eskimut pi-
ssuserissait inuiånguanik tåukuninga
malartitagssåungitsunik fssimut akiu-
sinångortitsisimassut anersåkutdlo pi-
sussutinik pigissaaangårtut sarKtimer-
siniardlugit. tamåna Hans Lyngep ag-
dlagåne “Inegpait" kingumut sarKu-
merKigpoK, sordlutaoK taima pisima-
ssok Knud Rasmussenip atuagkiaine
„Myter og Sagn", uvagutdlo atuartu-
gut nuånårutigårput erdlingnartutit
tamåko perérsunit puiugaunigssara-
luamingnitdlo ånåuneKarsimangmata.
Hans Lyngep agdlagåne Kupernerit
ilait issuaivigisagåine Kupernerit av-
dlat åma soKutiginarpatdlårput, atu-
artugssanutdlo åma erKungitsuliorne-
rusaoK atuartugssat soKUtigissait åssi-
ginaviångingmata. agdlagkap ima-
rissai arajungnångeKaut inungnut ili-
simassagssanik ujagaKartunut, tamav-
tame taimåinartugunarpugut. Hans
Lynge pingasoriardlune påsissagssar-
siordlune Upernaviup pigissainut a-
vangnardlernut angalassarpoK 1947-
me, 1949-me 1952-imilo Carlsbergfon-
dimit aningaussatigut ikiorneKardlu-
ne. oKalugtuartartut Ortorujuk, Ga-
barssuaK, Iansikavsak, ErKordleK,
MartéraK . Evartérardlo 'tusarnårtar-
pai, ukiut nutåt tamarfioidssut uv-
dlutdlo pisoraat — pisunerussutut
misingnartut — akornåne atåssutau-
ssut, taigdliortuvdlutigdlo Kanganit-
sanik sangmissaliussut OKalugtuari-
ssaunermigdlo ilisimassaKartuvdlu-
tik. ilisimatup William Thalbitzerip
Hans Lyngep sulinera tamåt taper-
sersordluarsimavå. Carlsbergfondi-
milo pissortaussoK ilisimatoK Johs.
Pedersen, grønlandsudvalgip for-
man dia direktør Halfdan Henriksen,
direktør Knud Oldendow Eske Brun-
ilo angalanerinut ikiusimåput.
B. Rosenkilde N.
★
Hans Lynge i Upernavik norddistrikt
,,Inegpait eller fornemme mennesker, som
Melville Bugtens eskimoer kalder sig selv".
5 fig. (Meddelelser om Grønland bd. 30
nr. 2, C. A. Ileitzels forlag 20,00 kr.)
Det er ikke nogen tilfældighed, at
Hans Lynge er blevet udset til at
løfte arven efter de store forgængere
Knud Rasmussen og dr. hono-
ris causa William Thalbitzer.
Hans Lynge besidder den intuitive ev-
ne, der fører folkloristen og sprog-
manden mod det væsentligste og lige-
som Knud Rasmussen behersker han
det grønlandske sprog med dets man-
geartede nuancer, og han kan få de
gamle til at berette, hvad der er vær-
difuldt. I det foreliggende værk, der
har kostet Hans Lynge svære arbejds-
timer at komme igennem, har han i
10 afsnit samlet beretninger om: Gam-
le bopladser, amuletter og trolddom,
trylleformularer, hjælpeånder, lege
etc. grotesk, barokt, tragisk er oftest
de gamles tale. En betydelig værdi er
den to-sprogede tekst, thi netop den
grønlandske tekst er af uvurderlig be-
tydning indenfor seriens skrifter for
den grønlandske befolkning. Af fortid
gror fremtid, vi står ikke alene i da-
gen, men er vokset frem til det vi er
på forfædrene. Og i „Meddelelser om
Grønland" bestræber danske såvel som
andre forskere at fremdrage sider af
eskimoerne, som gjorde at denne lille
og ukuelige folkestamme stod iskulden
igennem og ejede en så righoldig skat
af åndelige værdier. Påny kommer
det til orde i Hans Lynge’s „Inegpat",
som i Knud Rasmussens „Myter og
sagn", og vi der læser glædes over
at disse skatte er hentet op fra fortid
og forglemmelse.
At citere eller fremhæve sider af
Hans Lynges værk vil være i mod-
strid med andre lige så interessante
sider og forkert overfor læserne, hvor
den ene hefter sig ved det okkulte,
den anden f. eks. ved geografiske nav-
ne omkring Upernavik. Fængslende er
stoffet for den, der søger viden og
kundskaber, og det higer vi vel alle
imod. Hans Lynge foretog ikke min-
dre end tre forberedende rejser til
Upernavik norddistrikt 1947, 1949 og
1952 med støtte af Carlsbergfondet,
hvor han lyttede til sagnfortællerne:
O r t u rujuk, GabarssuaK,
Iansikavsak, ErKordleK,
MartéraK og ÉvartéraK, dis-
se åndelige og værdifulde bindeled
mellem en hektisk nutid og en fjern,
■— man synes rigere — fortid, digtere,
folklorister, historikere i een. Iilisi-
maloK, prof. William Thalbitzer har
været Hans Lynge en fortræffelig og
ukuelig støtte under hele arbejdet,
som direktør for Carlsbergfondet,
prof. Johs. Podersen, grønlands-
udvalgets formand, dir. Halfdan
Hendriks en, dir. Knud Olden-
dow og E sk e Brun har bidraget
til rejserne.
agdlagtoK B. Rosenkilde N.
★
„Kakalit" kalåtdlit igdluåne.
oKalugtuaK »serraneK danskinut
ajoKusiniut" ilisimatutut agdlagkami-
ne „Inegpait" sarKumiussane tungavi-
galugo Hans Lynge „ulingnartumik"
oKautigissaminik issigingnårtitsissu-
siorsimavoK taivdlugo,, Kakalit". ka-
låtdlit igdluåne kalåtdlit inusugtut
febr. 11-åne Kaencussanut issigingnår-
titsissutigisimavat. KaerKussat ilagait
kontorchefit Magnus Jensen åma
Sweistrup, Budde Lund, Eske Brunip
nulia, Carl Broberg avdlatdlo Kavsit.
issigingnartitsissut Knud Egede, Jens
John Iløegh, niviarsissat Chemnitzikut
ilagissait torratdlauvdluavigput. issh-
gingnårtitsissutip onausertai takisut
amerdlanertigut danskinut uminarsa-
rutitut nipeKarput kalåtdlinitdlo issi-
gingnårtunit igdlautigineKartardlutik-
„Kakalit" Københavnime amerdlasu-
nut issigingnårtitariaKaraluarpoK,
sorssungnerup kingorna kalåtdlit issi-
gingnårtitsissutiviånik takutineKarto-
Karsimångingmat. Kalåtdlit-nunåne
inusugtunut imåinåungitsunut åma
issigingnårtitsissutigititariaKaraluar-
Pok, imarissåtame ukiut Kanganitsat
nutånut atåssusermagit, tåssaungmat-
dlo atuagkiortup kalåliussup isumå
kalåtdlit danskitdlo pivdlugit aper-
Kumut.
B. Rosenkilde N.
★
„Kakalit" i Gronlænderhjemmet
Over sagnet „Trolddom udøvet mod
danske", som Hans Lynge har
fremdraget det i sit videnskabelige
værk „Inegpait", har han skrevet et,
som han selv udtaler „Gyser-drama",
med titlen „Kakalit". Af de unge be-
boere på grønlænderhjemmet opførtes
„Kakalit" på grønlænderhjemmet lør-
dag den 11. februar for en indbudt
kreds, hvor bl. a. var kontorcheferne
Magnus Jensen og S v e j s t r up
Budde-Lund, fru Eske Brun,
Carl Broberg m. fl. Trods ringe
forberedelse klarede skuespillerne:
KnudEgede, Jens JohnHøefo
frøknerne Chemnitz sig forbløf-
fende godt gennem de lange replikker
der oftest prægedes af ironi mod dan-
skerne, så de grønlandske tilskuere
brast i latter. „Kakalit" burde opføres
for en større forsamling i København,
hvor man. ikke siden besættelsesårene
har haft lejlighed til at overvære en
ægte grønlandsk forestilling. Og Hans
Lynges drama var vel også værd at
hinde an med for talentfuld ungdom
på Grønland, fordi handlingen netop
forbinder fortid med nutid og er en
grønlandsk forfatters syn på spørgs-
målet den grønlandske befolkning og
den danske kolonisation.
agdlagtOK B. Rosenkilde N.
★
Lars Ringsliolt: ØRREDEN. Noveller
Forlaget Aros 1955.
Med års mellemrum udsender for-
fatteren Lars Ringsholt en novelle-
samling, og den nu foreliggende, hvis
titelnovclle i fjor blev oplæst i radio-
en, har som fælles emne lystfiskernes
glæder og oplevelser ved de danske
åer og bække.
En del af dem bygger på forfatte-
rens egne oplevelser i drengeårene li-
ge efter århundredskiftet, og alle no-
vellerne er ypperlige miljøskildinrger
— præget af jysk sind og lune. Tegne-
ren Stig Aagesen har forsynet bogen
mdd en række yndefulde tegninger.
*
Salvador de Madriaga: EUROPAS
PORTRÆT.
EUROPAS PORTRÆT er et varmt
indlæg i debatten om et forenet Eu-
ropa.
Ikke noget om Atlantpagt, Europa-
råd, kul- og stålplan, O.E.E.C. eller
andre mærkelige bogstaver, men en
letlæselig og meget påkrævet fremstil-
ling af Europas historiske og kultu-
relle udvikling og den krisesituation,
som Europa i dag befinder sig i.
Hvis vi ikke skal gå til grunde, m»
vi sætte noget alvorligt ind på at blive
en enhed, siger Salvador de Madaria-
ga. Det betyder ikke ensrettethed.
Forskelle og spændinger må der vse-
re; men vi skal lære hverandre at
kende og slutte os sammen. Vi må ke-
re at sige VI og OS med henblik på
Europa, siger han.
*
„FREMDELES FRIMODIG"
Peter Freuchen: Fremdeles fri-
modig. Gyldendal.
I erindringsbogen „I al frimodig-
hed" fortalte Peter Freuchen bram-
frit om sit liv lige fra dagen før sin
fødsel til Femte Thule-ckspedition.
Det var en lattermild, hårdfør og for-
domsfri bog, helt igennem en ægte Pe"
ter Freuchen.
Veloplagt som altid fortæller lian
i sin nye erindringsbog „Fremdeles
frimodig" frejdigt løs om sit samliv
med eskimoerne i Thule, om endeløs^
strabadser og lystige og dramatisk0
lokalorj
Den hvide, fedtfri TOKALON dag-
creme gør huden smuk og er det
ideelle pudderunderlag.
ROSA Tokalon natcreme med hudnæ-
rende Biocel glatter alle rynker.
Nyhed! SKIN BEAUTY — hele fa-
miliens creme. Beskytter huden i al
slags vejr.
Det nye Tokalon PUDDER — en ver-
denssukces.
TOKALON dagcreme KaumassoK, or-
ssoKångttsoK amermut kussanarsau-
tauvoK puddertinanilo tarnutlgssar-
Kigdlune.
ROSA Tokalon natcreme amermut
inussutigssanik imaaarpoK åmivdlo
eaingasulingnere manigsisitardlugit.
nutåx SKIN BEAUTY — ilaicutarlt
tamarmik cremiat. sila Kanon ika-
luartitdlugulOnlt amerdlungnavér-
saut pitsak.
Tokalon PUDDIT silarssuarme ta-
marme piumaneKatdlåraut.
Engros: WILLY RASMUSSEN & Co.
HOYEDVAGTSGADE 6 . KØBENHAVN K.
Forhandles af: „OLE“s VAREHUS — GODTHÅB
12