Atuagagdliutit - 19.04.1956, Síða 13

Om ombudsmand, sagførere, paragraffer
— og befolkningen
Nogle foreløbige tanker i anledning af forslaget
om en ombudsmand i Grønland
AF STUD. MAG. BENT JENSEN
FLERE FLYVERUTER OVER
GRØNLAND
USAs to største luftfartsselskaber
Pan American World Airways og
Trans World Airlines har ansøgt det
amerikanske civilflyvningsnævn om
tilladelse til at oprette flyveruter fra
USAs stillehavskyst over Grønland
til Europa. Maskinerne skal mellem-
lande i Sdr. Strømfjord. Til at begyn-
de med skal London være europæisk
endestation, men ruten vil senere
komme til at omfatte flere europæiske
byer.
★
nipisanik tigdligarneK
ilernoK kussanångitsoK pingårtumig-
dlo pigingnigtuvdlune akårnåikuna-
vigsoK Nungme upernåmåna misigine-
KarKigpoK. Akiane K’aKungme Kagssu-
tit nipisangniutit pissamingnik tigdli-
garfigineKartarsimåput, tigdligartut
kikunere pasineKåsanatik. manale
Nungme politit angut inusugtoK niu-
vertoruseKarfingme Kangerme nuna-
lik tigdligtutineKartoK unerdlutigi-
ssagssångortisimavåt. ivsåinaK malu-
gissorneKarsimavoK nipisat 27-t tig-
dlitane Nungme niornutigigai.
BRYGGERIET STJERNEN
pilsnere eksporlitut mamdssusilik
Et nyt reformforslag er dukket op.
På et møde i Århus har folketings-
mand Frederik Lynge gjort sig til
talsmand for, at Grønland får en om-
budsmand.
Lynges forslag er endnu kun kendt
her i landet fra en kort telegramno-
tits. Og kun ugeavisen „Kamikken"
i Godthåb har kommenteret tanken
offentligt. Bladet finder, at der —
dennegang — bør ydes al mulig støtte
til Frederik Lynges forslag og be-
mærker :
„Vi trænger netop til en ombuds-
mand heroppe, en mand, for hvem
man kan forelægge sine problemer og
få en afgørelse, hvadenten det drejer
sig om løn- og ansættelsesforhold, so-
ciale forhold, boligforhold eller hvad
som helst andet. En mand, der ikke
er afhængig af Handelen eller admi-
nistrationen, men som kun har eet
eneste at søge hen til: en retfærdig
afgørelse...“
LOVREGLERNE FORØGES, OVER-
SKUELIGHEDEN FORMINDSKES
Et sådant behov foreligger utvivl-
somt. Det er svært for menigmand at
følge med i nutidens og nytidens de-
taillerede lovgivning (Hvem kender
kriminalloven?). — Reglerne vokser
hastigt i lal og sværhedsgrad. Over-
skueligheden går fløjten.
Det er svært at føre egen sag under
sådanne omstændigheder. Vel bør bor-
geren gøre sit til at følge med. Vel må
han forøge sin viden i takt med ud-
viklingen. Det er både en pligt og en
nødvendighed. Men han skal ikke væ-
re sprænglærd. Hans verden skal ikke
være love og anordninger. Han skal
leve — i fred for paragrafferne.
Menigmands klage og krav må tages
op og fores frem af andre, for hvem
den slags er et arbejde. Helst et ar-
bejde, som udføres med interesse og
kærlighed. Men ialtfald med sagkyn-
dighed: Folk, der evner at indleve sig
i en problemstilling. Folk, som har
format til at gå ind for en sag eller
en person, når vurderingen er tilende-
bragt.
Men de folk må nødigt være for
dygtige. De bør ikke være så perfekte
i love og detailbestemmelser, at over-
skueligheden også er gået tabt hos
dem. Eller den sunde dømmekraft. El-
ler endnu værre: at evnen til at med-
leve, føle mennesket i den kon-
krete, måske meget lille sag er gledet
i baggrunden til fordel for masser af
død viden.
En traditionel juridisk universitets-
uddannelse bør — som også „Kamik-
ken" indskyder — ikke være nogen
forudsætning for den eller de mænds
kvalificerethed. Del samme må blive
svaret til et andet forslag, tanken om
at få sagførere til Grønland.
GRØNLAND HAR EN OMBUDS-
MAND
Med hensyn til ombudsmanden lige
dette: Vi har en ombudsmand i
Grønland.
I medfør af lov 11/6 1954 vælger
folketinget en ombudsmand, som i før-
ste række „på folketingets vegne har
indseende med statens civile og mili-
tære forvaltning". Der er ingen terri-
torial begrænsning i den lov. Den gæl-
der også for Grønland. Frederik Lyn-
ge har selv været med til at vedtage
loven.
Måske ønsker Lynge en særordning
for Grønland. Gør han det, vil han få
lejlighed til at fremføre en grundig
motivering herfor i indeværende fol-
ketingssamling, hvor loven om om-
budsmanden skal tages op til revision.
Men er en særordning for Grønland
ønskelig? Måske, men vel næppe som
Frederik Lynge har tænkt sig — hvis
da forslaget på Århusmødet skal tages
tungt. Hvis det er mere værd end blot
en tilfældig indskydelse.
Først: Det kan blive praktisk og
sagligt vanskeligt at være ombuds-
mand for Grønland, når man har
kontor i København. Den mand må
have føling med det samfund og den
befolkning, hvis problemer han skal
beskæftige sig med. *)
Derimod vil der næppe, formelt set,
være meget til hinder for, at Dan-
*) At lade ombudsmanden skiftevis bo i
Grønland og Danmark lyder nok for de
fleste — i øjeblikket — mere kuriøst end
just realistisk. Der er vel sat grænser for,
hvad indlemmelsen i riget skal føre med
sig. Ganske vist blev Dansk Vestindien
i sin tid styret af en fuldmægtig i fi-
nansministeriet, som havde en særlig
skuffe til den slags sager. Og også Grøn-
land har prøvet fjernstyringens specielle
vilkår.
Men omvendt — at lade Danmark eller
en vis administrationsgren dernede få di-
rektiver heroppofra? Det er nok at gå for
vidt... Og dog: Når flyvemaskinen bli-
ver opfundet, kan der ske ting — også i
denne sag — som man næppe før har tur-
det drømme om.
mark-Grønlands ombudsmand får en
repræsentant her på stedet. Det kun-
ne nok arrangeres. Hans underord-
nelsesforhold til den egentlige om-
budsmand kunne formentlig fastlæg-
ges med lidt smidighed og lidt klog-
skab i den statsretlige grønlandspoli-
tik.
MEN HVAD LAVER OMBUDS-
MANDEN EGENTLIG?
Men — og her kommer vi til et af-
gørende punkt — hvad skal den om-
budsmand, som altså også gælder for
Grønland, foretage sig? Er han den
mand, som folketingsmand Lynge,
ugeavisen og vel flere andre efterly-
ser?
Efter loven næppe. Som nævnt skal
han have indseende med statens ci-
vile og militære forvaltning. Dette
forstås i snæver forstand: centralad-
ministrationens forvaltning. Domsto-
le og kommunalforvaltning falder for
eksempel uden for hans virkefelt.
Enhver kan i medfør af ombuds-
mandsloven indgive klage til ombuds-
mandens kontor. Men sagen skal ved-
røre forhold, hvor statsadministratio-
nens tjenestemænd har truffet de af-
gørelser etc., som der klages over.
Ombudsmanden kan også selv opta-
ge en sag til undersøgelse — men sa-
gen skal dreje sig om ministres, stats-
tjenestemænds eller lignende perso-
ners arbejdsområder.
Del er en betydelig begrænsning.
Vel kan det meget vel forudses, at me-
get af det, som udsendte statstjeneste-
mænd foretager sig og træffer afgø-
relser om i disse år, fremover kan
give anledning til klagemål fra be-
folkningens eller enkeltpersoners side.
Altså for eksempel dispositioner, ud-
gået fra landshøvdingeembedet, politi-
mesteren —- eller Handelen og mini-
steriet. Og formentlig også kæmnerne,
der vel må anses som statens repræ-
sentanter i kommunalforvaltningen.
Ombudsmanden — ham vi har — kan
i så fald skride til en undersøgelse —-
hvis han finder anledning til det, vel
at mærke.
Men eksempelvis landsdommeren,
kommunefogderne eller kommunale
værkførere kan også foretage sig ting
som kommer borgeren eller en grup-
pe borgere på tværs. Og den slags
mellemværender og tvister kan folke-
tingets ombudsmand ikke tage op til
undersøgelse.
OMBUDSMANDEN ER INGEN
SAGFØRER
Ombudsmanden er en undersøgen-
de instans. Som sådan yder han bor-
gerne en betydelig demokratisk sik-
ring — på de områder, hvor han alt-
så må operere. Hvor der kan rejses
tvivl om rimeligheden og lovmæssig-
heden af Handelens og administratio-
nens afgørelser, kan han afdække
tvivlen. Gennem selve undersøgelsen
og gennem dens resultat vil han
utvivlsomt kunne overflødiggøre en
proces. Parterne vil i mange tilfælde
lade sig overbevise af de fremdragne
kendsgerninger.
Men ombudsmanden skal ikke føre
sager, skrive kontrakter, udfylde
blanketter og skrive ansøgninger foT
folk. Han bliver ingen sagfører i me-
nigmands dagligverden.
Det er da næppe heller en sådan
ombudsmand, der tænkes på, når del'
siges: Vi trænger til en mand, for
hvem man kan forelægge sine pro-
blemer og få en afgørelse.
Der menes nok snarere noget i ret-
ning af sagførere. Vel næppe sagføre-
re i traditionel forstand, danske ju-
rister. Hvis Grønland — hvad der
bør tilstræbes — forskånes for en
Peter Jensen A/s
Ost en gros
Danmarkime imugssuaerniarflt angnerssåt pi-
soKaunerssåtdlo
Danmarks største og ældste ostefirma
Grundlagt 1897 Scandiagade 8, KØBENHAVN SV.
ZEISS IKON AG
STUTTGART
MOVIKON 8
DET IDEELLE 8 mm SMALFILMSKAMERA I TVÆRFORMAT
STOR BILLEDVINKEL — STOR DYBDESKARPHED
MOVITAR 1 : 1,9 — 10 mm
TELE- OG VIDVINKELFORSATS SAMT STORT UDVALG I
ANDET TILBEHØR
74