Atuagagdliutit - 19.04.1956, Page 14

atlantpagtip såkuttiinut avangnardlernut nålagaunerssångortoK general sir Cecil
Sugden Kanigtukut KøbenhavnimlpoK. statsminister H. G. Hansen ilagsivå.
Den nye chef for Atlantpagtens nordregion, general sir Cecil Sugden, kom forny-
lig på officielt besøg i København, hvor han hilste på statsminister H. G. Hansen.
fortsat, voldsom udbygning af yara-
Orafvæsenet, vil udviklingen, foruden
adskillige andre grunde, tale imod en
sådan indførelse af danske tilstande.
Sådanne folk vil være uønskeligt kva-
lificerede — og allerede af den år-
sag overflødige.
Det er snarere en uafhængig råd-
givningsinstitution, man bør stile
'nod.
VI KAN SELV UDDANNE
SOCIALHJÆLPERE
Vort land er meget stort i udstræk-
ning. Men det består af småsamfund.
Det er små forhold, vi færdes i. Der
er ingen grund til at gøre alting så
stort. Og indviklet. Og fornemt. Lad
os ikke blive ofre for teoretikerdrøm-
»ie, som i hverdagens vågenverden
falder helt uden for rammerne. Som
en indvandrende sagførerhær, drønen-
de veluddannede og gennemskrappe
skranke- og skrivebordssoldater vil
falde uden for rammerne — fra Thule
Dl Scoresbysund.
Jævne mænd blandt folkets egne
Dørn må kunne klare de rådgivende
opgaver. Der må kunne uddannes nog-
le unge til at støtte og hjælpe hist og
Der, hvor der kan blive brug for det.
Om meget få år vil der i Grønland
''ære opvokset organisationer, som
befolkningen selv har skabt. Arbej-
dersammenslutningen og de lokale ar-
bejderforeninger er eet eksempel. An-
dt'e kunne nævnes. Disse folkeorgani-
sationer uddanner gennem deres hele
'drke ledere. Folk, der først og frem-
mest skal varetage fællesskabets in-
teresser. Men i de små forhold, vi le-
l’cr ander, vil disse organisationsle-
dere også kunne støtte den enkelte i
mns problemverden. Det vil blive en
oaturijg sag.
1Jet var een ting. På kæmnerkonto-
Mi °8 ' kommunalbestyrelser sidder
? . > som stort set overalt viser vel-
' dje og hjælpsomhed over for den en-
,'elte borger — de hjælper ham i løn-
orlipld (her vil organisationerne
mart kunne tage det store slæb), bo-
lgpr°blemer og meget mere.
Men derudover vil det være nod-
i endigt, at der etableres en særlig,
særlig langvarig uddannelse af
°cialhjælpere, rådgivere, til de små
kronlandske samfund. Denne uddan-
^clses elementer kan diskuteres. Men
jp førslagsvis — vil det næppe være
v°Sen dårlig grundskoling at have
a,ct på højskole. Der kan formentlig
inden alt for længe rejses en folkehøj-
skole i Grønland.
En efterfølgende og tilrettelagt be-
skæftigelse i administrations- og poli-
tikontorer samt hos landsdommeren,
vil måske være en vej, man kunne gå.
Men som et ledende synspunkt vil
det kunne fastslås, at vi på dette som
på adskillige andre punkter ikke
mangler uddannelsessteder i Grøn-
land.
OMBUDSMANDEN KAN YDE
BISTAND
Og ombudsmanden i København? —
Alle sine lovhjemlede mangler til-
trods vil ombudsmandsinstitutionerne
kunne blive til nytte i sager af større
rækkevidde. Men for den sags skyld
også i mindre sager.
Det må haves for øje, at ombuds-
manden er uafhængig af administra-
tionen — i Grønland som i Danmark.
Han skal kun stå til regnskab for fol-
ketinget, som kan afskedige ham og
antage en ny, hvis flertallet på tinge
er utilfreds med hans arbejde. Gen-
nem sin tilknytning til og afhængig-
hed af folketinget vil ombudsmanden
derfor i videste forstand være befolk-
ningens mand.
Der vil formentlig ikke være noget
til hinder for, at ombudsmanden og
hans personale i så stor udstrækning
som praktisk gørligt yder sådanne
grønlandske socialrådgivere saglig og
vejledende bistand. En tilføjelse til lo-
ven under den forestående revision
vil kunne præcisere omfanget af en
sådan bistand nærmere.
EN EKSTRAOPGAVE
løvrigt liar lovgivningen — ud over
de forskellige funktioner, som er om-
talt oven for — givet ombudsmanden
institutionen en interessant og betyde-
lig opgave. Paragraf 11 i loven fast-
slår:
„Bliver ombudsmanden opmærksom
på mangler ved gældende love eller
administrative bestemmelser, skal han
give folketinget og vedkommende mi-
nister meddelelse herom."
Også denne bestemmelse gælder for
Grønland.
I god forståelse med Grønlands
landsråd vil ombudsmandsinstitutio-
nen —- og den rette ombudsmand —
kunne give denne paragraf et væsent-
ligt indhold — ikke mindst for Grøn-
lande
nunavtinik jilmiliaK alutorissaK
Børge Høftip filmia „Kalåtdlit-nunåt, alutornartuligssuaK“
danskit avisine nersualårneKaKaoK
kigutit nakorsåt Børge Høft Kalåt-
dlit-nunånik filmiliorsimavox taivdlu-
go „Eventyrets verden", danskit avi-
sine filme malungnavigsumik nuåna-'
rineKarpoK.
agdlåme uvdlormut avisit ilåta fil-
me tåuna filmiliortartungitsup sanåri-
sså filmiliortartuviup sanåvanit „Hvor
bjergene sejlcr“imit sagdliutipå! ne-
riusaugut kigutit nakorsåta filmiliå
nunavtinut tåkukumårtox, Kanon ine-
ra nangminérdlune takorusungnåsa-
Kingmat.
„Berlingske Tidende“p ilåtigut ima
agdlauserå:
— oKalugiautitut filmiuvoK ilua-
tingnartoK. ajasornavigpox kigutit
nakorsåta Kalåtdlit-nunåleritup tåu-
ssuma filmiliuminik 16 mm-ivarxamik
torratdlaisimanerssua. åssilissai xali-
pautfgdlit ånoråminerme taima alima-
sigtigissume ersserxexaut, issiging-
nårtutdlo misigingitsornex saperpåt
Kalåtdlit-nunåta ausså xanox kussa-
nartigissartoK...".
„Socialdemokraten" agdlagpox: —
Børge Høftip filmiliamine åssilissat
tamanik imagdlit sarxumersipai: ig-
dloKarnikut pissutsit pitsaungitsut,
evKiluisårnermut tungassutigut pig-
ssalussusex, inuit malungnartut, pini-
artorssuit puissisimavdlutik tikitut,
pilangneK aulisarneK KåiniorneK... ki-
siåne sujugdlerpamik naggatåmigdlo:
Kalåtdlit-nunåta nunarssua tingmiar-
pagssualik naussukitsordlo, asulume
ama sermerssuaK navianaxissunik ku-
parpagssualik tikingitsorminago.
inuinaup filmiliå filmimut kussanar-
tumut akigssarsisitamutdlo „Hvor
bjergene sejler“imut malingnaisungar-
mat sapitsumik iliornerusorinarpox,
Børge Høftivdle filmiliamigut „Hvor
bjergene sejler" ilåssuserdluarpå. fil-
mitdlo tåukua ardlåinåt uvavtinut ta-
korKuneKåsagaluarpat xularutigssåu-
ngitsumik Børge Høftip filmiliå xini-
sagaluarparput — kussagsarniagåu-
ngitsunik tamarpagssuarnik takutita-
Kartungmat".
„Sydsjællands Stiftstidende": — ki-
gutit nakorsåt Børge Hoft ilisarisav-
dlugo nuånerdluarpoK. Kalåtdlit-nu-
nanik filmiliå kussanaKaoK, åssilissat
sunissarnerat åsseKångitsumik malug-
ssarigfigalugo sanausimavdlune, asu-
lo KimassorpalånguaKalune ilåungineK
ajornartumik, sordlume angalaxatau-
ginartugut. ukiumåna angalanernit
Dlmiliat pitsaunerssarpiaråt".
kisalo „Sydsjællands Socialdemo-
krat": —- crKumitsuliortunik ikiorte-
xarane, inungnik åssilissumut kussa-
nasårtunik atugaxarane kigutit nakor-
såt Børge Høft Kalåtdlit-nunanit xa-
lipaulilingmik filmiliorsimavox dan-
skit xexertåt kussanaxissox tåuna
nuånersumik oxalugtuaralugo".
Børge Høft aussaro Kalåtdlit-nunå-
nut angalarxingniarpox. imaxa film-
iliorxisassox-------.
Guld Sølvilo
— KåpitdlarKigsut
takujuminartut
skatteklasse A
15