Atuagagdliutit - 19.04.1956, Page 16

aiSdlo tOKussup pigissaisa tamarmik
/3-e.
måna tikitdlugo arsårneKarsinauna-
ne kingormississarnermut Kalåtdlil-
tuitigne maligtarissagssaKarsimångi-
;aK amalo atortusimaneranik takussu-
UgssaKarane. måne inuit amerdlane-
j'ussul isumaKarsimånguatsiarput Ki-
tornat avgornermik aulajangersima-
Ssumik kingormissagssaKångitsut, tai-
toaitordle ama Kitornat åipaussordlo
kfngornussingitsortivigtarumasimana-
Slt> kingornussissugssaK toKussumut
ailgnertumik pinerdluteKarsimångikå-
n§at. danskit arsårneKarsinaunane ki-
'igornussarsiagssaKarnermut maligta-
•’issåt måne atortiålersisavdlugo akor-
nutigssaKarunångilaK — tåuna ima
j-sumaKartOK angajorKåt piåralutik Ki-
tornatik kingornussagssaiarsinåungi-
*ait taimalutdlo ama åipaussup åipa-
ne ingmingnut kingormissagssaiarsi-
j\aiinago — maligtarissagssardle nu-
tojuvoK isumaliutigissariaKardlunilo.
migssiliiime såt nutåjupat?
tsumaliutigssat kingornussissarncr-
tout kingormissagssanigdlo sulissar-
■tormut atåssutigdlit angnertunerujug-
ssuarmik OKauseKarfigineKarsinauga-
niarput. angnertunerussmnik påsissa-
Jtorusugtunut landsrådip OKaluserissai
lakorKuneKarsinåuput. kinalunit åma
jttuagadliutitigut agdlanardlune ima-
ll,nit uvavnut agdlagaKardlune aper-
J'UteKarsinauvoK imalunit isumane na-
tonaersinauvdlugo.
naggatågutdle naitsumik erssendg-
^arniaråine migssiliume sut nutåt pi-
ngårnerussut måkussarianarput:
aulajangerdlugo erssendgsisipå i-
natsisit nåpertordlugit kikut kingor-
nussissugssaussut, Kanon pissagssa-
Kai’tut amalo kingornussissugssat Ka-
ll°K tugdleriårneKartut. maligtarissag-
^sat tåukua uvdlue atortulerérsunut
totåningarnit ersserKigsauvdluarne-
l'UDut; åma maligtarissagssaK nitor-
aaj'siat Kitornavigtut tiguneKarsimå-
agitsut kingornussissugssåunginerat
Pivdlugo taimåipoK.
migssiliutip nautsorssutigisimang-
aago åiparit pigissamingnik piging-
acKatigigtut taimåitumigdlo kingor-
Jto'Katigigtut taimåitumigdlo kingornu-
"Sygssatik suliarineKalernerisigut pi-
pssåit agfait åipaertup pigissaisut
.SsigineKåsassut imaKa tamåna nutå-
PisirnåsaoK.
migssiliutlkut uverssagkat atata-
a'1ngnut kingornussissugssångortlne-
Karnerat
amalo aulajangerncKardlune åipau-
^?UP Kitornaussutdlo kingornussar-
'lagssaisa avgornerisa ilait arsåru-
ai'sniåungitsumik kingornussarsiag-
sarigait nutåjuput.
arna igdloKataussunut pigissat a-
,aUtsinuit pigissagssatut tuniuneitar-
arrierata Kimatat nalingisa 2000 kr.
lvnerneKånginigssåinut kigdlilineK
‘UtajuvoK.
•Paligtarissagssatdle avdlat — testa-
nentiliortarneK, pigissat avdlångortl-
j?§it pigingninarsinauneK, åipaussut
‘hgornussagssanik sulinerne pingår-
®rutineKarnerat, kingornussissug-
Sat akornåne åssigmgitsumik avguai-
t-eic il. il. — angnertunerussutigut nu-
• artaKångineruvdlutik sulinerne na-
Jll'^utaulerérsunik itisilerissuvdlutig-
iaimåilumik erKartussissut kigdli-
ingrnik migssiliut najorKutaralugo
atulerérpåt. kredsdommerit ardlagdlit
^KauseKarpUt migssiliut iluaralugo
anial° atulernigsså måna tikitdlugo
at°rtorgrsunut angnertunerussumik
av <tlan8utaungårnaviångitsoK. imaita
Kut'SineKarsinauvoK tåisavdlugo
Pernavingme kredsdommere ag-
angmat migssiliut akuerineKardlune
a !'l,tllJisagpat agdlat inuit måne ing-
s 1' 0Kissume nunagdlit sufigiutingit-
navian8ikåt, „uangånit atortussu-
* avdlångortitsingåtsiartugaluartoK.
Puli atUt 0Karniyne isumagåra sordlo
K.)t;*l-sut pigissamingnut pigingne-
W^sutut uvimingnut naligitineKa-
dU '?ssai> Kitornat inersimassut ig-
Kaj,nin.gnit uimaguterérsimassut (ima-
ka . ^umaKatigmginermik pissute-
mjn utik Knnagiisimassut) lcatånguti-
»Put angerdlarsimassunut kingor-
645 rener i Itivnera. . .
(Fortsat fra side 5).
interesseret i, at dyrene ikke blander
sig med hinanden. Det vil også være
det bedste, især for tamrenerne. Ind-.
hegninger vil man få brug for. Dette
Idiver også et stort og kostbart ar-
bejde at klare. Dyrene behøver des-
uden en vis pasning, selv om de må-
ske for det meste går frit omkring.
Man skal også have hjælpere — det
er der ingen tvivl om. Og hvad så med
familien? Vil den være glad for at bo
så ensomt -— eller vil den foretrække
at bo på et beboet sted, i hvert fald
om vinteren, mens husherren og
hjælperen (hjælperne) „rider vinteren
af“ ude i de vilde omgivelser, som
grønlænderne af i dag ikke er så vant
til mere som i gamle dage? Med min-
dre man straks fra starten af prakti-
serer fælles rensdrift...
At drive renavl bliver i hvert fald
ikke det samme som at drive fåreavl.
Der må være andre problemer at kæm-
pe med, selv om der måske også er
flere punkter, der ligner hinanden i
fåreavl og i renavl. Fåreavlen har si-
ne problemer, og selv om fåreavlerne
af i dag for de flestes vedkommende
lever i små samfund og hjælper hin-
anden, har de alligevel betydelige van-
skeligheder at kæmpe med. Vanskelig-
hederne bliver ikke mindre — mildest
sagt — for en renavler.
Udviklingsmulighederne for renavl
i Grønland skal ganske vist ikke være
ringere end i Norge, føde- og terræn-
mæssigt set. Forsøgslederen, grøn-
lænderen Jens Rosing, der for
tiden er på permission i Danmark, har
således udtalt, at mange steder i Grøn-
land — fra Søndre Strømfjord og syd-
over — indebærer gode muligheder.
Jon Eira, Rosings stedfortræder som
leder i Itivnera, som har været med
i forsøget fra starten, og som selv alle
sine dage har været beskæftiget med
renavlen i Finmarken i Norge, siger
omtrent det samme. Han fortæller bl.
a., at området fra KangersuncK
(bagved Kapisigdlit) og omkring hel*2
Ameralikfjorden er ideelt, og at man-
ge dyr godt kan leve og formere sig
der. — Den side af sagen er altså for
så vidt klarlagt.
*
I øjeblikket er der en ung grøn-
landsk elev i Itivnera. Han hedder
Johan Nielsen. Han er 18—20
år gammel og stammer fra K’utdlig-
ssat. Der meldte sig fire unge menne-
sker, da man for et års tid siden søg-
te et par elever. Johan Nielsen var den
eneste, man syntes var egnet. Efter
nogle års læretid kan han blive vogt*21'
med mulighed for at rejse til Norge
til supplerende uddannelse. Johan er
nu blevet glad for at være med i for-
søget.— Kristian Ludvig fra
Kapisigdlit er ansat som hjælper. Han
har været med i Itivnera et par år,
men tænker ikke på at blive selvstæn-
dig renavler.
Og til slut —- vi lager vist ikke fejl,
når vi siger, at alle ønsker det bedste
for renavlsforsøget. Grønlænderne er
glade for og taknemmelige over, at
staten virkelig gør noget for at op-
hjælpe erhvervene i Grønland. Man
må håbe og ønske, at renavlsforsøget
engang med tiden vil ende i et nyt er-
hverv, der kan betale sig.
nussinigssame naligitineKalernigssåt
amalo igdlume itussut nangmingneK
kigsautigissartik najoncutaralugo pi-
gissanik avguainigssamut aulajanger-
saisinaujungnaernigssåt —“.
landsråde aulajangivigtinago åma
inuit isumåt tusåsavdlugo pitsaorKa-
jaicaoK.
Ny grønlandsfilm jår sukces
Børge Høfts film „Grønland, eventyrets verden“bliver rost til
skyerne i danske aviser
men Rørge Høfts „Grønland, eventy-
rets verden" er et glimrende supple-
ment til den. Og hvis vi kun måtte se
een af disse film, er der ingen tvivl
om, at vi valgte Børge Høfts — på
grund af dens ufriserede mangfoldig-
hed".
„Sydsjællands Stiftsti-
dende": „Tandlæge Børge Høft var
et særdeles glædeligt bekendtskab. —
Hans grønlandsfilm var af meget fin
kvalitet, optaget med en enestående
sans for billedvirkning og tillige med
et så herligt og smittende humør, at
man føler sig som deltager i turen.
Det var ubetinget denne sæsons bedste
rejsefilm".
Og „Sydsjællands Social-
demokrat": „U den kunstgreb,
uden opstillinger af mennesker, der
teer sig for fotografen, er det lykke-
des tandlæge Børge Høft med sin far-
vefilm fra Grønland at give en char-
merende skildring af denne dejlige
danske ø“.
Til sommer kommer Børge Høft at-
ter til Grønland som turist, og han
vender måske hjem med en ny grøn-
landsfilm. Hvem ved?
I omtrent 25 år har vi ekspederet varer pr. gavetelegram fra
Grønland. Vort katalog — der er meget righoldigt — findes på
alle telegrafstationer i Grønland. Ved telegrafisk eller skriftlig
bestilling afsendes varen ved første skibslejlighed. Bestil kata-
loget til eget brug så det altid er ved hånden.
ukiut 25-t migssåine niorKutigssat gavetelegramikut Kalåtdlit-
nunånit isumagissarsimavavut. katalogerput imaKauissoK Kalåt-
dlit-nunane nalunaerasuartauserivingne tamane P^neKarsinauvoK.
nalunaerasuardlune agdlagdlunilo piniartoKarångat niorKutigssat
umiarssuartigut sujugdleriigut nagsiuneKartarput, kataloge pi-
niarniaruk atorfigssaKf.rtitsivikut ajornångitsumiij takussarsi-
naujumavdlugo.
Gave-Radio A/S, Malmcgade 5, Kbh. 0.
Telegramadresse: Gaveradio
Laurits Møller
Amaliegade //<S’, Kobenhavn K.
Kolonial - Cigarer - Tobak
nerissagssat - sikåt - tupat
Tandlægen Børge Høft havde forny-
lig premiere på en film fra Grønland
— „Eventyrets verden" — og i danske
blade fik den en bemærkelsesværdig
god modtagelse. Et enkelt dagblad fo-
retrækker endda denne amatørfilm
for den professionelle „Hvor bjerge-
ne sejler"! Forhåbentlig kommer også
denne film herop, så vi selv får mu-
lighed for at bedømme den.
I anmeldelsen i „Berlingske
Tidende" læste man bl. a.: „Det
er en foredragsfilm af de værdifulde.
Det er ganske simpelt forbløffende,
hvor gode indtryk, det er lykkedes
den grønlandsbidte tandlæge at ind-
fange på sin 16 mm strimmel. Hans
farvebilleder står skarpe på det fjer-
ne lærred, og tilskuerne får en for-
nemmelse af den eventyrets skønhed,
den grønlandske sommer er....“
„Socialdemokraten" skrev:
„Børge Høft har fået en broget bil-
ledrække på filmstrimlen: De dårlige
boligforhold, den elendige hygiejne,
markante mennesketyper, storfangere,
der kommer hjem med sæl, flænsning
fiskeri, kajakbygning... men først og
sidst: den storslåede grønlandske na-
tur med det rige fugleliv og den spar-
somme vegetation. Naturbillederne
kulminerer i et besøg på indlandsisen
med de dødsensfarlige spalter. — Det
synes dristigt af en amatørfilm at
følge lige i hælene på den smukke
prisbelønnede „Hvor bjergene sejler",
n