Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 13.03.1958, Síða 4

Atuagagdliutit - 13.03.1958, Síða 4
MED HELGE C H R I S T E N S E N PÅ BESØG I KENYA Besøg ved afrikansk sø mellem de blå bjerge - David Roberts, som Helge Christensen skal besøge JSiye 1-kronestykker sat i omløb Den kongelige grønlandske Han- del, der i henhold til statsmini- steriets bekendtgørelse af 16.-1.- 1953 om betalingsmidler i Grøn- land, forestår udsendelsen af grønlandske kreditsedler og møn- ter, har sat en ny grønlandsk 1- kronemønt i cirkulation. Tegninger og modeller er ud- ført af medaljør Harald Salomon og mønten er præget af Den kon- gelige Mønt i København. Mønten ser således ud: Averssiden: Under kongekronen er placeret det lille danske rigs- våben og det grønlandske våben. Averssidens kant er præget med „Den kongelige grønlandske Han- del“ samt årstallet 1957. Reverssiden: angiver møntvær- dien „1 krone“ omkranset af stor- blomstret gederams (niviarsiak). Møntens kant er rillet. Møntens størrelse: diameter 27% mm. De første mønter er sat i om- løb i Grønland omkring 1. marts og er således lovligt betalings- middel mand og mand imellem og ved betalinger til og fra offentli- ge kasser i Grønland. korunit nutat Kalåtdlit-nunåne niuvernerup pissortaKarfiata nunavtine ani- ngaussaKartitsinermik statsmini- sterenarfiup 16.1.1953-ime nalu- naerutå maligdlugo isumaging- nigtugssaussup nunavtine 1 kro- nertåK atugaulersisimavå. aningaussaK titartarneicardlu- nilo åssilissagssiorneKarpoK sar- Karmiuliortartumit Harald Salo- monimit Københavnimilo kungip aningaussiorfiane sanaortorne- Karsimavdlune. aningaussaK ima issikoKarpoK: såva: kungip niaKorutaussåta atåne inigssineKarsimåput Dan- markip Kalåtdlit-nunåtalo ilisar- nautait mikissunguångordlugit. sinå atuardlugo agdlagsimavoK „Den kongelige grønlandske Han- del 1957“. tunua: tunuane aningaussap na- linga „1 krone“ agdlagsimavoK naussut niviarsiat sivkerugtorsi- massut åssinginik avatangersima- neKardlune. aningaussap sinarssua manila- kutdligauvoK. aningaussap angissusia: atitu- nersså 27% mm. aningaussat taimåitut sujugdlit Kalåtdlit-nunåne martsip aut- dlarKautåta migssåne tamane a- tugalerput. DER ER LANG VEJ til Lake Baringo, ligegyldigt hvor- fra man kommer — også fra Nakuru, den nærmeste by — for vejen er så dårlig, hvor den er til at finde, og hvor der ingen vej er, er det værre, end man kan tænke sig. Kun 90 miles siger man, at stræk- ningen er, det skulle normalt tage et par timer i Kenya, men en tur til La- ke Baringo er en safari, alvorlig nok, fordi man skal køre gennem floder og bjergpartier, hvor store sten har lagt sig hindrende i vejen. Strækningen er aldrig den samme i går som i dag, det er som i Nordgrønlands snemarker, hvor en storm kan slette slædesporene fra i går. I DEN VIOLETTE MORGEN Vi tog tidligt af sted, min ven og jeg med kurs mod Lake Baringo, en af Afrikas skønneste søer gemt mellem bjerge og skov. Til at begynde med gik det strygende, den store åbne sa- farivogn rumlede hen ad vejen i den violette morgenstund uden at støve, fordi nattens dug endnu lå som tin- drende små perler overalt, især på træer og blomster. Den første etape til den lille ind- fødte landsby Kampi ya Moto, det be- tyder den varme lejr, var ensformig på den måde, at vi kørte gennem sto- re sisal-plantager. Sisal er en agave, hvis blade anvendes i industrien til tovværk og lignende, de står i lange rækker med blomsterstanden som mangearmede lystestager højere end telefonpælene, men alligevel er den tidlige morgenstunds fugleliv så be- mærkelsesværdigt, at det afleder op- mærksomheden fra alt andet. I træ- toppe og på telefonpælene langs veien sidder både ørne, gribbe og små hvid- brystede falke og ustandselig krydses vor bane af nervøse jordegern, der pi- ler af sted. MELLEM DUFTENDE TORNE- TRÆER Men da vi i Kampi ya Moto havde forsynet os i dukaen med tobak, kon- serves, chokolade osv., og igen var på vej mod nord, hørte ledningerne op. De drejede ind til en farm og for- svandt, men i stedet fik vi tornetræ efter tornetræ og snart befandt vi os i skoven. Endnu kørte vi på noget, der nu og da kunne minde om en vej, me- re end to hjulspor var det ikke, men dog farbart med nedsat hastighed. Til begge sider stod høje søjlekaktus, eu- phorbia-træer, figenkaktus og en nik- kende blomst i familie med vor stok- rose. Ofte måtte vi standse fordi et par indfødte hyrder skulle på tværs af vor kurs med deres hundreder af geder og fedthalefår. Nu og da skimte- des en hytte eller to mellem lave tor- netræer. Området, vi kørte igennem, er reservat for N’gems og Suk-stam- merne. Det blev lavere og varmere jo læn- gere vi kom mod nord, mere og mere tørt, og træerne mindre. De mange tornetræer helt uden underskov på den brune jord var kun i dobbelt mandshøjde medens de almindeligvis er mellem 10 og 30 meter høje, alle stod de i fuld flor. Nogle havde gule andre hvide blomster, små runde pompon’er, meget stærkt duftende. FORANDRING PÅ 30 ÅR For 30 år siden var disse stræknin- ger blandt de rigeste då dyreliv. Her færdedes store flokke af elefanter, gi- raffer, impalaer, næsehorn — ja alt hvad Kenya kan byde på af savannens dyr. Nu møder man nogle travle jord- egern, nu og da en lille dik-dik, ver- dens mindste hjort eller et par vild- svin med halen lige i vejret. Det er de kæmpemæssige indfødte gedeflokke, der har ødelagt det hele. Gederne æder alt grønt i mandshøjde og gødningen de efterlader sig er dræbende for al anden vegetation end nogle få ukrudtsplanter. De indfødte har ge- derne som betalingsmiddel, de spiser dem ikke, de giver ingen mælk, men en stor flok af disse bæster er tegn på velstand, og man kan købe sig en ny kone for et vist antal geder. Da vi nærmede os den lille landsby Marigat, mødte vi flere indfødte, alle kun med et stykke skind om livet. De var smurt ind i fedt blandet med et rødt farvestof og håret var okkerfar- vet og behandlet med gødning. De var høje og fornemme at se på, bar ele- gante spyd og var alle pyntet med perlekæder i strålende farver og ud- styret med stramme og blanke metal- ringe om arme og fodled. På tre timer nåede vi til Kampi ya Samaki, fiskepladsen, efter at have krydset fem floder på lave vadeste- der, men med rivende strøm. (Fortsættes i næste nr.) OKilasuarKat erKigsisimaKalutik tovKit ar Kane mangiarujortut Små gazeller græsser fredeligt i teltenes nærhed 4

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.