Atuagagdliutit - 13.03.1958, Blaðsíða 4

MED HELGE C H R I S T E N S E N PÅ BESØG I KENYA
Besøg ved afrikansk sø
mellem de blå bjerge -
David Roberts, som Helge Christensen skal besøge
JSiye 1-kronestykker
sat i omløb
Den kongelige grønlandske Han-
del, der i henhold til statsmini-
steriets bekendtgørelse af 16.-1.-
1953 om betalingsmidler i Grøn-
land, forestår udsendelsen af
grønlandske kreditsedler og møn-
ter, har sat en ny grønlandsk 1-
kronemønt i cirkulation.
Tegninger og modeller er ud-
ført af medaljør Harald Salomon
og mønten er præget af Den kon-
gelige Mønt i København.
Mønten ser således ud:
Averssiden: Under kongekronen
er placeret det lille danske rigs-
våben og det grønlandske våben.
Averssidens kant er præget med
„Den kongelige grønlandske Han-
del“ samt årstallet 1957.
Reverssiden: angiver møntvær-
dien „1 krone“ omkranset af stor-
blomstret gederams (niviarsiak).
Møntens kant er rillet.
Møntens størrelse: diameter
27% mm.
De første mønter er sat i om-
løb i Grønland omkring 1. marts
og er således lovligt betalings-
middel mand og mand imellem og
ved betalinger til og fra offentli-
ge kasser i Grønland.
korunit nutat
Kalåtdlit-nunåne niuvernerup
pissortaKarfiata nunavtine ani-
ngaussaKartitsinermik statsmini-
sterenarfiup 16.1.1953-ime nalu-
naerutå maligdlugo isumaging-
nigtugssaussup nunavtine 1 kro-
nertåK atugaulersisimavå.
aningaussaK titartarneicardlu-
nilo åssilissagssiorneKarpoK sar-
Karmiuliortartumit Harald Salo-
monimit Københavnimilo kungip
aningaussiorfiane sanaortorne-
Karsimavdlune.
aningaussaK ima issikoKarpoK:
såva: kungip niaKorutaussåta
atåne inigssineKarsimåput Dan-
markip Kalåtdlit-nunåtalo ilisar-
nautait mikissunguångordlugit.
sinå atuardlugo agdlagsimavoK
„Den kongelige grønlandske Han-
del 1957“.
tunua: tunuane aningaussap na-
linga „1 krone“ agdlagsimavoK
naussut niviarsiat sivkerugtorsi-
massut åssinginik avatangersima-
neKardlune.
aningaussap sinarssua manila-
kutdligauvoK.
aningaussap angissusia: atitu-
nersså 27% mm.
aningaussat taimåitut sujugdlit
Kalåtdlit-nunåne martsip aut-
dlarKautåta migssåne tamane a-
tugalerput.
DER ER LANG VEJ til Lake
Baringo, ligegyldigt hvor-
fra man kommer — også
fra Nakuru, den nærmeste
by — for vejen er så dårlig,
hvor den er til at finde, og hvor der
ingen vej er, er det værre, end man
kan tænke sig.
Kun 90 miles siger man, at stræk-
ningen er, det skulle normalt tage et
par timer i Kenya, men en tur til La-
ke Baringo er en safari, alvorlig nok,
fordi man skal køre gennem floder og
bjergpartier, hvor store sten har lagt
sig hindrende i vejen. Strækningen er
aldrig den samme i går som i dag, det
er som i Nordgrønlands snemarker,
hvor en storm kan slette slædesporene
fra i går.
I DEN VIOLETTE MORGEN
Vi tog tidligt af sted, min ven og jeg
med kurs mod Lake Baringo, en af
Afrikas skønneste søer gemt mellem
bjerge og skov. Til at begynde med
gik det strygende, den store åbne sa-
farivogn rumlede hen ad vejen i den
violette morgenstund uden at støve,
fordi nattens dug endnu lå som tin-
drende små perler overalt, især på
træer og blomster.
Den første etape til den lille ind-
fødte landsby Kampi ya Moto, det be-
tyder den varme lejr, var ensformig
på den måde, at vi kørte gennem sto-
re sisal-plantager. Sisal er en agave,
hvis blade anvendes i industrien til
tovværk og lignende, de står i lange
rækker med blomsterstanden som
mangearmede lystestager højere end
telefonpælene, men alligevel er den
tidlige morgenstunds fugleliv så be-
mærkelsesværdigt, at det afleder op-
mærksomheden fra alt andet. I træ-
toppe og på telefonpælene langs veien
sidder både ørne, gribbe og små hvid-
brystede falke og ustandselig krydses
vor bane af nervøse jordegern, der pi-
ler af sted.
MELLEM DUFTENDE TORNE-
TRÆER
Men da vi i Kampi ya Moto havde
forsynet os i dukaen med tobak, kon-
serves, chokolade osv., og igen var på
vej mod nord, hørte ledningerne op.
De drejede ind til en farm og for-
svandt, men i stedet fik vi tornetræ
efter tornetræ og snart befandt vi os
i skoven. Endnu kørte vi på noget, der
nu og da kunne minde om en vej, me-
re end to hjulspor var det ikke, men
dog farbart med nedsat hastighed. Til
begge sider stod høje søjlekaktus, eu-
phorbia-træer, figenkaktus og en nik-
kende blomst i familie med vor stok-
rose. Ofte måtte vi standse fordi et
par indfødte hyrder skulle på tværs
af vor kurs med deres hundreder af
geder og fedthalefår. Nu og da skimte-
des en hytte eller to mellem lave tor-
netræer. Området, vi kørte igennem,
er reservat for N’gems og Suk-stam-
merne.
Det blev lavere og varmere jo læn-
gere vi kom mod nord, mere og mere
tørt, og træerne mindre. De mange
tornetræer helt uden underskov på
den brune jord var kun i dobbelt
mandshøjde medens de almindeligvis
er mellem 10 og 30 meter høje, alle
stod de i fuld flor. Nogle havde gule
andre hvide blomster, små runde
pompon’er, meget stærkt duftende.
FORANDRING PÅ 30 ÅR
For 30 år siden var disse stræknin-
ger blandt de rigeste då dyreliv. Her
færdedes store flokke af elefanter, gi-
raffer, impalaer, næsehorn — ja alt
hvad Kenya kan byde på af savannens
dyr. Nu møder man nogle travle jord-
egern, nu og da en lille dik-dik, ver-
dens mindste hjort eller et par vild-
svin med halen lige i vejret. Det er de
kæmpemæssige indfødte gedeflokke,
der har ødelagt det hele. Gederne æder
alt grønt i mandshøjde og gødningen
de efterlader sig er dræbende for al
anden vegetation end nogle få
ukrudtsplanter. De indfødte har ge-
derne som betalingsmiddel, de spiser
dem ikke, de giver ingen mælk, men
en stor flok af disse bæster er tegn på
velstand, og man kan købe sig en ny
kone for et vist antal geder.
Da vi nærmede os den lille landsby
Marigat, mødte vi flere indfødte, alle
kun med et stykke skind om livet. De
var smurt ind i fedt blandet med et
rødt farvestof og håret var okkerfar-
vet og behandlet med gødning. De var
høje og fornemme at se på, bar ele-
gante spyd og var alle pyntet med
perlekæder i strålende farver og ud-
styret med stramme og blanke metal-
ringe om arme og fodled.
På tre timer nåede vi til Kampi ya
Samaki, fiskepladsen, efter at have
krydset fem floder på lave vadeste-
der, men med rivende strøm.
(Fortsættes i næste nr.)

OKilasuarKat erKigsisimaKalutik tovKit ar Kane mangiarujortut
Små gazeller græsser fredeligt i teltenes nærhed
4