Atuagagdliutit - 13.03.1958, Side 5

Sumingånéraluardlunilunit
åmåtaoK igdloKarfingmit Ka-[
ningnermit Nakurumit
Lake Baringa (Baringop ta-;!
sia) ornigdlugo ungasigsuvoK,
tås,sa ingerdlavigssap ilåinå ajuvigsu-
mik avKusineKarmat avKusineKångit-
sortåtalo ingerdlaviginiarnera sug-
ssåungitdluinardlune.
avKutågoK kilometerit 165-inåuput,
Kenyamilo ingerdlavigssaK taima iso-
rartussusilik nal. akunere mardlugsuit
ingerdlavigissariaKartaraluarpoK, Ba-
ringordliuna tasiata orningnera imåi-
nåungitsukasik, tåssa kuit ikårtorau-
gagssaungmata KåKatdlo ingerdlavi-
giniagkamik avssersuissunik ujarag-
ssuagdlit Karssuassagssauvdlutik. av-
KutiginiagaK aKaguinarmut avdlé-
ngordluinarsimasinaussarpoK sordlo
Kalåtdlit-nunåta avangnåne anorer-
,ssup aKaguinaK Kamutit igdlernge tå-
martisinaussarai.
uvdlårnganit ingerdlaorneK.
ikingutigalo uvdlårordluta Lake Ba-
ringo, Afrikap tasisa kussanarnerpåt
ilåt KåKat orpigpagssuitdlo akomåne
torKorsimassutut itoK, ornigdlugo aut-
dlarpugut, autdlarKautåne sukalisså-
vigdluta bilerssuaK Kåva angmåinar-
toK uvdlånguame is,sikiviup sule tu-
ngussaunerane avKUsinikut tangmikå-
taussåinardlune ingerdlangmat, asulo
unuap kanernera sapångatut Kivdlå-
lungneKardlune tamanik Kagdlisi-
mangmat, pingårtumik orpingnik
naussunigdlo, sumik pujoralånguaKa-
rane.
igdloKarfingup Kampi ya Motop,
isumaKartoK sila kiak, tungånut av-
Kutå ingerdlavigerKålerdlugo issigi-
ssaK åssigiåginauvoK, tassa avKut si-
salinik nautitsiniarfigssuartigorame.
nautitat tamåko pilutarssue agdlunau-
ssiornerme avdlanutdlume ama ator-
neKartarput. takisorssuarnik kanårta-
Kardlutik (telefonit napassuinit portu-
nerussunik) avungars,suaK sujuleriår-
dlutik avdlåungitdlat naneruserfit ar-
dlaligpagssuarnik nanerusersomeKar-
sinaussut. taimåikaluartOK uvdlångu-
nera tingmiarpagssuarnik takussag-
ssaKangårame avdlanik alapernaisi-
gaKarniarneK ajornaussavigpoK. orpit
dok, tåssauneruvdlunile igdlerngit Ka-
,,!"mutit agssakåssuisa iterssisimassait
sukalissårane ingerdlavigineKarsinau-
ssut. ingerdlavivta avatai igdlugtut
orpingnik kaktusinik åssigingitsunik
nartugdlit pukitsut mardluk akornisi-
gut igdlussånguit angmancutarpavut.
nuna ingerdlavigissarput tåssauvoK
Kemertunut nagguveKatigingnut
N’gemsinik åma Suk-inik taineKartar-
Karput nauk 10—30 meter portussuse-
rigajungnerugaluardlugo, asulume ta-
marmik sivkerarugtorsimassorssugiv-
dlutik. ilaisa sivkersue KaKortuput
ilaisalo sungårtuvdlutik ingassavig-
dlutigdlo tipigigsorssuvdlutik.
ukiune 30-ne avdlångorneK.
ukiUt 30 matuma sujorna nuna av-
Kutigissarput ingassagdluinartumik
umassorpagssuaKarsimagaluarpoK:
navguaitsorpagssuit, Kungasersut, sig-
sissut, tåssa kiagtut nunåne nunap ivi-
gåinaKardlune tamatigut tamauna pu-
kitsunik orpeKartup umassorissarta-
gai tamåkivigdlugit. månale sujumu-
gagssat tåssatuaunerulerput sigssi-
nguit ulapårtuartut, tugtussårånguit
pulukitdlo nujuartat pamiumingnik
KumordluinaK tikorsimatitsissut. ta-
matuminga aserorterissusimas,sut tå-
ssåuput Kernertut savaussauterpag-
ssue sunik Korsusinaussunik inup a-
ngissusiatut portutigissoK anguvdlugo
nungusaiuarsimassut asulume anait
Kuatdlo naussupiluit assigingitsut er-
Kåingikåine sunut naussugssaugalua-
nut tamanut toKunartuvdlutik. Ker-
nertut savaus,sautitik neringisåinar-
pait, åma imungnagfigingiséinarpait,
niuveKatigingnermingnile akiliutitut
taimågdlåt atortardlugit; KernertoK
taimåituterpagssualik pisutut nautsor-
ssuneKartarpoK, nuliartårtugssatdlo
nuliagssatik savaussanik ima imalo
amerdlatigissunik akilerdlugit pisiari-
ssarpait.
igdloKarfinguaK Marigat Kanigdliv-
dlugo Kemertut taimågdlåt Kitermikut
aminguamik atissatuagdlit nåpipavut.
Kaluniussamik augpitdlersagkamik ti-
mitik tanisimavait nutsatigdlo sungår-
tungortitdlugit nerssutit anåinik aula-
tigkamik tanisimavdlugit. angisuput
akimarpalugtumigdlo issikoKardlutik,
iluserivigsunik Kalugississårput ta-
marmigdlo KalipautigigsåKissunik sa-
pånganik nuissanik ujamilersorsimav-
dlutik åmalo Kivdlertunik nåmagutu-
— Indfødt gør fisk i stand
ved søens bred
tatsip sinåne Kernertup aulisagan
suliarigå
HELGE CHRISTENSENIP KENYAME TAKORNARIARNERA
Afrikame tatsimut kiagtup orpigpag-
ssuisa akornånitumut takornarniarneK
nuine telefonitdlo napassuine avKU-
serngup sinågut siagsimassune nagto-
ragdlit, nagtoraliussat kigssaviarssuit-
dlo mikissut KaKortunik sågdlit mit-
simåput avKuterput sigssinguanik ui-
sakaj åKissunik ikårtorårneKartuartit-
dlugo.
orpit kapinartugdlit akornisigut.
igdloKarfinguame Kampi ya Motome
tupatugagssavtinik, aKerdlortigaku-
jungnik, sukulåtinik avdlanigdlo ta-
Kussersoréravta avangnamutdlo aut-
dlarKigdluta telefonit avKUtåinik ta-
kugssaussuerupoK, taorsiutdlugitdle
orpit kapinartuligpagssuit sar,ssuajua-
lerpavut erininarsingitsordlo orpig-
pagssuavit putdlavigalugit. avKUter-
put sule avKusinermut ereainaraluar-
portoKis,sunik naussunigdlo nakanga-
ssunik sivkernilingnik sinåkusersorsi-
massutut iput. ingerdlanivtine sivitsu-
ngitsoK unigtariaKartai-puguf Kerner-
tut savaussauterpagssuatik savautitig-
dlo pamiumikut tunoKutigdlit ilagalu-
git avKuterput napivdlugo ingerdlå-
lerångata. ingerdlanivtine orpit kapi-
tunut ingmikortitauvdlune inigssiau-
SSOK.
avangnarpiartornerput ilårdlugo
pukiliartordlunilo kiagtikiartuinarpoK,
,silåinaK panernerujartordlune orpit-
dlo migdliartordlutik. orpit kapinartu-
ligpagssuit sarssuassavut inup angi-
ssusia mardloriéinardlugo portussuse-
nigdlo tatdlimikut tajalersorsimavdlu-
tik singerneKusersorsimavdlutigdlo.
nalunaeKutap akunere pingasut Kå-
ngiututdlo Kampi ya Samaki, aulisar-
fik, anguvarput kuit tatdlimat ikåner-
ssaisigut sarfaKissutigut ikårtarérsi-
mavdluta.
(normume tugdlerme nangisaoK)
(--- -----——-—— — ---------------------------------------~~-
Grønlands provst ønsker drøftelse af forbud mod beværtninger
Pastor Karl Heilmann
skrev i Atuagagdliutit et
læserbrev om bevært-
ninger i Grønland, men
læserbrevet var ikke
oversat til dansk. Det
hørte vel ikke til de læ-
serbreve, man bliver po-
pulær på, men netop
derfor synes jeg, at læ-
serbrevet burde bringes
på dansk også, jfr. A/Gs
bemærkninger om, at
hvis man vil tjene sit
folk, må man somme ti-
der sige ubehagelighe-
der.
Vi har set, hvad spiri-
tusmisbrug har ødelagt
for enkelte mennesker
og ikke mindst for deres
familier. Det er ikke
længere nok at sige, at
beværtningerne kan fø-
re folk i fristelse, for vi
ved, at de faktisk fører
folk i fristelse. Vi tror
gerne, at nogle af be-
værtningernes ledere
har udmærkede og agt-
værdige hensigter, men
(Fortsættes side 18)
5