Atuagagdliutit - 13.03.1958, Page 6

Enhver ikke-læ-
rer ved, at læ-
rergerningen
er det behage-
ligste arbejde,
der findes, og det arbej-
de, der giver mest fritid
og de længste ferier.
Der er en del menne-
sker, der ynder at har-
cellere over lærernes
lange ferier m. m. Over
for nogle af disse er det
nytteløst at argumente-
re og forklare, men der
er andre, som gerne vil
høre om lærernes arbej-
de, — og for di,sse er ne-
denstående skrevet, idet
dog må forudskikkes, at
der her særlig er tænkt
på arbejdsforholdene
ved Seminariet og Real-
skolen i Grønland, men
det er dog således, at
mange af de forhold, der
omtales, lige såvel kan
finde sted ved andre
skoler.
Der er ikke så meget
at sige til, at uvidende
kan synes, at lærerne
har en utrolig kort ar-
bejdstid. „Tænk! kun 30
til 36 timer om ugen og
så en masse ferier, som
vi andre ikke har,“ så-
dan tænker man, — og
sådan taler ikke-lærere.
Men sagen er dog den,
at man lige så godt kun-
ne side, at skuespillere
kun arbejder, når de
står scenen foran publi-
kum, at bankfolks ar-
bejdstid indskrænker sig
til den tid, banken har
åbent, og at præstens
arbejde kun består i den
ugentlige gudstjeneste.
De skoletimer, en læ-
rer har, er kun en del af
hans arbejde — ganske
vist den væsentligste og
vigtigste — men disse
timer kræver forbere-
delse — selv for ældre
og rutinerede lærere, —
men ærlig talt: det at
være lærer bliver aldrig
en rutinesag. En skole-
time kommer aldrig til
at ligne den næste. Det
skal børnene — om ikke
andre — nok sørge for.
LÆRER MADSENS
DAG
Men lad os en dag føl-
ge lærer Madsen ved
skolevæsenet i Godthåb.
Han kaldes i daglig tale
seminarielærer Madsen,
da han har sine fleste ti-
mer ved seminariet. Det
er en titel, der betyder
noget arbejdsmæssigt,
men ikke lønmæssigt.
Han får nemlig nøjagtig
samme løn som børne-
skolens lærere.
Seminarielærer Mad-
sen bebor den bydel, der
benævnes „Østerbro".
Han har normalt 1 kvar-
ters gang til skolen. Alt-
så står han op kl. 7. I
dag — torsdag d. 30. ja-
det — tager en tur i sin
sejldugsjolle og venter
med stilebunken til om
aftenen, men i dag er
det altså norden — og
desuden skal han på af-
tenskole og til lærermø-
de i aften.
„DET DEJLIGE
DRIVERLIV"
Der er vel ikke en sti-
lebunke, aftenskole og
have læst for at følge
med i sit fag og i tidens
problemer, så han kan
være vejleder og inspi-
rator for den ungdom,
hvis fremtid ligger ham
så stærkt på sinde, og
var det ikke for disse
unge, havde han måske
for længe siden sagt far-
vel til det dejlige dri-
verliv, det er at være
lærer.
Af rektor Knud Binzer
lærermøde hver aften?
siger man så. Nej, men
så er der noget andet.
Er: aften skal Madsen
holde foredrag for ele-
verne om „Vort verdens-
billede", en anden aften
skal skoleradioudsendel-
sen forberedes, en dag
skal han være dommer
ved elevernes fodbold-
kamp, en fjerde aften er
der forældremøde, en
femte kulturudvalgsmø-
de, og da lærer Madsen
er så heldig, at han be-
hersker både det danske
og det grønlandske
Rektor K. Binzer (i bag-
grunden skoledir. M.
Gam) fra Seminariets
50 årsdag
Tro ikke, at lærer
Madsen er desillusione-
ret. Nej, han er glad for
sit arbejde og kunne ik-
ke tænke sig noget an-
det, men det kan ikke
nægtes, at han sommeti-
der sukkende tænker:
tænk, hvis andre kunne
forstå, at vi lærere også
har lidt at bestille.
Og skolen selv — spe-
cielt kostskolen — øn-
sker tit, at der var nogle
flere lærere som lærer
Madsen, der trods et mi-
nimum af anerkendelse
og løn i en længere år-
række holdt fast ved de-
res arbejde ved Semina-
riet og Realskolen i
Grønland, for hvad ville
det ikke betyde for un-
SÅDAN
ARBEJDER
VI — 4
Lærerne
og deres
»driverliv«
nuar — er det norden
med snefygning. (Det er,
hvad der kan hænde en
vinterdag). Han kender
turen på sådanne dage
og må beregne ekstra 10
minutter til turen ind til
skolen. Morgenmaden
må siuges, for det tager
også tid at iføre sig
overtræksbukser, parca
og snebriller. Han når
skolen kl. 7,56. Og så
går timerne slag i slag. I
frikvarterne skal under-
visningsmateriale læg-
ges på plads og tages
frem, så Madsen får
sjældent tid til at tæn-
de sin elskede pibe før i
det såkaldte store fri-
kvarter (20 min.), hvor
også en kop te eller kaf-
fe gerne skulle nås.
FROKOST MED
STILEBØGER
Kl. 13,30 har kostele-
verne middagspause, og
derfor standser under-
visningen i Seminariet,
realskolen og eftersko-
len, hvor de allerfleste
elever er kostelever. I
dag har lærer Madsen
ikke tilsyn, så han skal
ikke op på „Økonomi-
en", hvor drengene spi-
ser, men kan gå hjem
og få sin frokost. Vejret
afholder ham fra at for-
cere vejen mellem hjem
og skole flere gange end
højst nødvendigt. Han
sætter sig i det hyggeli-
ge lærerværelse — be-
liggende i kælderen —
med en stabel stilebøger
foran sig — (at rette en
dansk fristil på 4 til 6 si-
der, skrevet af en, der
ikke har dansk som mo-
dersmål, er ikke altid et
lige let job). Det skal
blive rart at få gjort
bunken lidt mindre —
så har man ikke så me-
get at slæbe på hjem-
over; — men en venlig
kollega har også mel-
lemtime, og snart er de
to inde i en diskussion
om Grønlands skolera-
dio og da mellemtimen
er forbi, ligger stilebun-
ken stadig urørt. Er nu
den mellemtime spildt?
— Nej, vel? Men stile-
bunken skal rettes til
næste dag, altså ned i
den stopfyldte mappe
med den og hjemad ved
3-tiden for at rette stile
og forberede den næste
dags timer, mens jurister
og kontorfolk fra admi-
nistrationen sender én
misundelige blikke.
„Tænk, han har allerede
fri, og vi skal sidde til
kl. 18.“ Ja, de skulle ba-
re vide — og så har de
haft middagspause fra
kl. 12 til 14.
Det hænder også, at
Madsen en eftermiddag
— hvis vejret tillader
sprog, er der ofte bud
efter ham som tolk eller
til oversættelsesarbejde.
Madsen er faktisk lyk-
kelig, hvis han en aften
kan tillade sig at synke
ned i sin lænestol med
er. pibe i munden for at
komme i gang med at
læse den dynge af tids-
skrifter, bøger og aviser,
som han gerne skulle
dervisningen i Grøn-
lands „Storskole", der
hvert år sender unge
med efterskoleeksamen
ud til arbejdet som han-
dels- og håndværker-
lærlinge og i det frie er-
hverv og unge med en
realeksamen, der svarer
til realeksamen i Dan-
mark, så disse unge vir-
kelig har en solid og om-
6