Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 13.03.1958, Qupperneq 6

Atuagagdliutit - 13.03.1958, Qupperneq 6
Enhver ikke-læ- rer ved, at læ- rergerningen er det behage- ligste arbejde, der findes, og det arbej- de, der giver mest fritid og de længste ferier. Der er en del menne- sker, der ynder at har- cellere over lærernes lange ferier m. m. Over for nogle af disse er det nytteløst at argumente- re og forklare, men der er andre, som gerne vil høre om lærernes arbej- de, — og for di,sse er ne- denstående skrevet, idet dog må forudskikkes, at der her særlig er tænkt på arbejdsforholdene ved Seminariet og Real- skolen i Grønland, men det er dog således, at mange af de forhold, der omtales, lige såvel kan finde sted ved andre skoler. Der er ikke så meget at sige til, at uvidende kan synes, at lærerne har en utrolig kort ar- bejdstid. „Tænk! kun 30 til 36 timer om ugen og så en masse ferier, som vi andre ikke har,“ så- dan tænker man, — og sådan taler ikke-lærere. Men sagen er dog den, at man lige så godt kun- ne side, at skuespillere kun arbejder, når de står scenen foran publi- kum, at bankfolks ar- bejdstid indskrænker sig til den tid, banken har åbent, og at præstens arbejde kun består i den ugentlige gudstjeneste. De skoletimer, en læ- rer har, er kun en del af hans arbejde — ganske vist den væsentligste og vigtigste — men disse timer kræver forbere- delse — selv for ældre og rutinerede lærere, — men ærlig talt: det at være lærer bliver aldrig en rutinesag. En skole- time kommer aldrig til at ligne den næste. Det skal børnene — om ikke andre — nok sørge for. LÆRER MADSENS DAG Men lad os en dag føl- ge lærer Madsen ved skolevæsenet i Godthåb. Han kaldes i daglig tale seminarielærer Madsen, da han har sine fleste ti- mer ved seminariet. Det er en titel, der betyder noget arbejdsmæssigt, men ikke lønmæssigt. Han får nemlig nøjagtig samme løn som børne- skolens lærere. Seminarielærer Mad- sen bebor den bydel, der benævnes „Østerbro". Han har normalt 1 kvar- ters gang til skolen. Alt- så står han op kl. 7. I dag — torsdag d. 30. ja- det — tager en tur i sin sejldugsjolle og venter med stilebunken til om aftenen, men i dag er det altså norden — og desuden skal han på af- tenskole og til lærermø- de i aften. „DET DEJLIGE DRIVERLIV" Der er vel ikke en sti- lebunke, aftenskole og have læst for at følge med i sit fag og i tidens problemer, så han kan være vejleder og inspi- rator for den ungdom, hvis fremtid ligger ham så stærkt på sinde, og var det ikke for disse unge, havde han måske for længe siden sagt far- vel til det dejlige dri- verliv, det er at være lærer. Af rektor Knud Binzer lærermøde hver aften? siger man så. Nej, men så er der noget andet. Er: aften skal Madsen holde foredrag for ele- verne om „Vort verdens- billede", en anden aften skal skoleradioudsendel- sen forberedes, en dag skal han være dommer ved elevernes fodbold- kamp, en fjerde aften er der forældremøde, en femte kulturudvalgsmø- de, og da lærer Madsen er så heldig, at han be- hersker både det danske og det grønlandske Rektor K. Binzer (i bag- grunden skoledir. M. Gam) fra Seminariets 50 årsdag Tro ikke, at lærer Madsen er desillusione- ret. Nej, han er glad for sit arbejde og kunne ik- ke tænke sig noget an- det, men det kan ikke nægtes, at han sommeti- der sukkende tænker: tænk, hvis andre kunne forstå, at vi lærere også har lidt at bestille. Og skolen selv — spe- cielt kostskolen — øn- sker tit, at der var nogle flere lærere som lærer Madsen, der trods et mi- nimum af anerkendelse og løn i en længere år- række holdt fast ved de- res arbejde ved Semina- riet og Realskolen i Grønland, for hvad ville det ikke betyde for un- SÅDAN ARBEJDER VI — 4 Lærerne og deres »driverliv« nuar — er det norden med snefygning. (Det er, hvad der kan hænde en vinterdag). Han kender turen på sådanne dage og må beregne ekstra 10 minutter til turen ind til skolen. Morgenmaden må siuges, for det tager også tid at iføre sig overtræksbukser, parca og snebriller. Han når skolen kl. 7,56. Og så går timerne slag i slag. I frikvarterne skal under- visningsmateriale læg- ges på plads og tages frem, så Madsen får sjældent tid til at tæn- de sin elskede pibe før i det såkaldte store fri- kvarter (20 min.), hvor også en kop te eller kaf- fe gerne skulle nås. FROKOST MED STILEBØGER Kl. 13,30 har kostele- verne middagspause, og derfor standser under- visningen i Seminariet, realskolen og eftersko- len, hvor de allerfleste elever er kostelever. I dag har lærer Madsen ikke tilsyn, så han skal ikke op på „Økonomi- en", hvor drengene spi- ser, men kan gå hjem og få sin frokost. Vejret afholder ham fra at for- cere vejen mellem hjem og skole flere gange end højst nødvendigt. Han sætter sig i det hyggeli- ge lærerværelse — be- liggende i kælderen — med en stabel stilebøger foran sig — (at rette en dansk fristil på 4 til 6 si- der, skrevet af en, der ikke har dansk som mo- dersmål, er ikke altid et lige let job). Det skal blive rart at få gjort bunken lidt mindre — så har man ikke så me- get at slæbe på hjem- over; — men en venlig kollega har også mel- lemtime, og snart er de to inde i en diskussion om Grønlands skolera- dio og da mellemtimen er forbi, ligger stilebun- ken stadig urørt. Er nu den mellemtime spildt? — Nej, vel? Men stile- bunken skal rettes til næste dag, altså ned i den stopfyldte mappe med den og hjemad ved 3-tiden for at rette stile og forberede den næste dags timer, mens jurister og kontorfolk fra admi- nistrationen sender én misundelige blikke. „Tænk, han har allerede fri, og vi skal sidde til kl. 18.“ Ja, de skulle ba- re vide — og så har de haft middagspause fra kl. 12 til 14. Det hænder også, at Madsen en eftermiddag — hvis vejret tillader sprog, er der ofte bud efter ham som tolk eller til oversættelsesarbejde. Madsen er faktisk lyk- kelig, hvis han en aften kan tillade sig at synke ned i sin lænestol med er. pibe i munden for at komme i gang med at læse den dynge af tids- skrifter, bøger og aviser, som han gerne skulle dervisningen i Grøn- lands „Storskole", der hvert år sender unge med efterskoleeksamen ud til arbejdet som han- dels- og håndværker- lærlinge og i det frie er- hverv og unge med en realeksamen, der svarer til realeksamen i Dan- mark, så disse unge vir- kelig har en solid og om- 6

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.