Atuagagdliutit - 08.05.1958, Blaðsíða 9

Læserbreve
OG
X
KLIP
Gejstligheden og ungdommen
En anonym indsender, der under-
skriver sig „eskimodanskeren", skri-
ver følgende (A/G 24-4): „Præsterne
skulle, inden de angriber beværtnin-
gerne, prøve at lukke deres døre op
om aftenen, eller på anden måde for-
søge at byde de unge en god adspre-
delse. Har gejstligheden virkelig for-
søgt noget i den retning, jeg har aldrig
hørt noget om det. ... Et det nok for
præsterne, at de om søndagen bruger
mange smukke ord. Er det ikke den
gjorte gerning, der vejer tungest. Her-
med være den gjorte gerning efter-
lyst".
Disse ord må give A/G’s læsere det
indtryk, at præsternes arbejde består
i, at de bruger mange smukke ord om
søndagen, men ikke bestiller noget til
hverdag. At fremsætte en offentlig
mistænkeliggørelse af en bestemt
gruppe mennesker uden at have un-
dersøgt kendsgerningerne (hvilket
eskimodanskeren let kunne have gjort
ved henvendelse f. eks. til mig) og så
krybe i skjul bag et pseudonym, sy-
nes jeg ikke er fair play. Inden jeg
svarer eskimo-danskeren må jeg også
spørge ham, hvad ret han har til at
afkræve mig offentlige forklaringer
om, hvordan vi bruger vort hjem?
Alligevel vil jeg svare på „efterlys-
ningen efter gjort gerning": Der var
meget få uger hvor pastor Heilmann
ikke var til møde i K.F.U.M. eller Blå
Kors, og mange unge er kommet til
ham og har fået hjælp i deres vanske-
ligheder. Selv om sådan et stilfærdigt
og trofast arbejde ikke står omtalt
med fede typer i aviserne, og selv om
eskimo-danskeren „aldrig har hørt no-
get om det", er jeg overbevist om, at
det har været lige så værdifuldt, som
de arbejdsformer, der har været mere
røre om.
Pastor Lidegård, der har sit hoved-
arbejde som lærer ved seminariet, har
bl. a. gennem formændene indbudt
håndværkerne til møder. (Det samme
har jeg tidligere gjort. At der ingen
tilslutning var er en anden sag). Hvis
eskimo-danskeren virkelig er interes-
seret i, at få mere at vide, kan det sik-
kert meget let lade sig gøre ved at gå
hen og snakke med Lidegård om det.
Vi har holdt offentlige ungdomsmø-
der i Seminariets grønne bygning, og
i kirken har der været offentlige mø-
der, hvor såvel unge som ældre var
indbudt. I de to sidste år har der væ-
ret dobbeltsprogede møder for unge
hjem, ' sidste år tillige studiekredse
(grønlandsk og dansk) og bibeltimer.
Både pastor Heilmann, pastor Lide-
gård og jeg har haft en del at gøre
med arbejdet for at få oprettet en høj-
skole, som jo også i høj grad angår
ungdommen. Det er noget taktløst at
spørge os præster gennem avisen, om
vi har forsøgt at åbne vore hjem for
ungdommen, for det er vanskeligt at
svare på sådan et spørgsmål uden at
komme ind på forhold, som netop ved-
rører hjemmene og ikke offentlighe-
den. Der kunne være mange hindrin-
ger for at åbne sit hjem (f. eks. præ-
stekonens sygdom eller overanstren-
gelse — der er vel få kategorier af
husmødre, der så ofte bliver overan-
strengt som præstekoner — eller van-
skeligheden ved at få hushjælp. Præ-
stens kone og børn trænger iøvrigt li-
gesom alle andre til engang imellem at
have en hyggelig aften med hinanden
og med husets far), men da eskimo-
danskerens spørgsmål — hvis jeg
overhovedet skal svare på det — tvin-
ger mig til at nævne også disse ting,
til trods for, at jeg ikke mener, at of-
fentligheden har krav på at blive
orienteret om dem, vil jeg alligevel
besvare spørgsmålet med, at vi præ-
ster har åbnet vore hjem for mindre
og mere uformelle møder som studie-
kredse, bibeltimer og konfirmandaf-
tener. — Der arbejdes (også fra „gejst-
lig" side) på at få oprettet et fritids-
hjem i Godthåb. De indsamlede penge,
som væsentlig stammer fra den kir-
kelige landsindsamling, er endnu ikke
tilstrækkelige til at bygge for, men
eskimodanskeren vil i „Mikken" kun-
ne læse et forslag om at åbne privat-
hjem for søfolk. — Dermed skal ikke
være sagt, at der ikke skulle være
brug for, at der bliver gjort mere for
ungdommen, og jeg vil gerne drøfte
disse ting med eskimo-danskeren og
andre interesserede. Jeg rejser 12. maj,
men håber at komme tilbage om 3—4
måneder).
Jeg synes eskimo-danskeren skyl-
der sig selv, præsterne og A/G’s læse-
re at kaste masken og gennem en sam-
tale med mig undersøge kendsgernin-
gerne, og på grundlag deraf meddele
A/G’s læsere, om han stadig mener, at
præsterne kun „taler smukke ord om
søndagen".
H. Balle.
Grønlandske jægere skyder 1 pct. af
Murmansk-kystens tateratter!
I A-G fra den 24. april er der en
interessant artikkel om ringmærk-
ning af fugle og ringmærkningens be-
tydning.
Artiklens forfatter er blevet inspi-
reret til artiklen af nedskydningen af
en russisk ringmærket tateraK ved
Sukkertoppen.
Forfatteren giver en ret fyldig be-
skrivelse af „taterattemes" liv; op-
lysningerne til denne beskrivelse har
forfatteren hentet i F. Salomonsens og
Gitz Johansens værk: Grønlands
Fugle. Derfor burde forfatteren have
taget med at F. S. heri fortæller, at
man fra Grønland kender ialt 27 til-
fælde af fangst af tateratter, som er
blevet ringmærket ved Murmansk-
kysten.
En Sukkertop-jæger nedlagde altså
russisk-mærket tateraK nr. 28.
Endvidere skriver forfatteren me-
get romantisk, at den pågældende
fugl sandsynligvis efter at have fulgt
Norges kyst mod syd har ledsaget må-
ske „Umanak" eller „Disko" over At-
lanten til Sukkertoppen. Jvf. Salo-
monsen „Grønlands Fugle" er der lige
så stor, ja, større sandsynlighed for,
at den pågældende tateraK har fulg-
tes med andre Murmansk-tateratter
over Nordhavet til Grønlandshavets
sydgående polarstrøm, idet unge tate-
ratter ofte ses flokkevis i drivisbæl-
tet. Som bekendt bøjer den østgrøn-
landske polarstrøm rundt Kap Farvel
og følger Grønlands vestkyst nordpå,
hvorfor det er ganske naturligt, at ta-
teratter fra Murmansk-kysten kom-
mer til Vestgrønland. F. S. skriver så-
ledes side 331, at ifølge ringmærknin-
gen bliver 1 pct. (!) af Murmansk-ky-
stens „tateraK-befolkning" skudt af
grønlandske jægere! F. S. skriver for-
øvrigt også, at tateratteme fra den
østlige side af Atlanten synes at træk-
ke mod vest til Labradorstrøm-områ-
det, således er der i Sydgrønland ble-
vet nedlagt to tateratter, som var
blevet ringmærket i Danmark. Tate-
ratten er ny som dansk fugl, det den
første gang blev fundet ynglende på
en ø ved Hirtsholmene i Kattegat i
1941; dengang talte man 11 par, siden
er bestanden vokset til over 150 par.
W. O.
ENIG MEN ALLIGEVEL UENIG
Dette skulle jo ikke kun være en di-
skussion mellem provst Holger Balle
og undertegnede om siritusproblemet.
Men når man skal gribe ind overfor
spiritusmisbruget heroppe, bør man
ikke kun se sagen fra en side. Hvis
jeg har misforstået Holger Balles før-
ste indlæg, burde jeg måske ikke
blande mig i det, men jeg vil allige-
vel tillade mig at bede Holger Balle
om at læse mit første indlæg grun-
digt. Jeg skrev således: „Efter at jeg
har læst provstens indlæg om evt. at
ophøre med at give spiritusbevillin-
ger, og en evt. drøftelse om fremsæt-
telse af en lov der helt forbyder be-
værtninger". Men i sit sidste indlæg ci-
terer Holger Balle kun min mening
delvis, idet denne går ud på at for-
slaget om en evt. drøftelse om total
forbud mod beværtninger fremkom-
mer på et lidt for sent tidspunkt, og at
dette alene ikke er den rette måde at
modarbejde drikkeriet på, da f. eks.
udstillingsvinduer og butikshylderne
frembyder en lige så stor fristelse, og
hvad ville man gøre ved det, hvis sa-
gen skal behandles?
Jeg vil endnu engang fremhæve de
vigtigste punkter i mit første indlæg,
nemlig: At i de byer, hvor der findes
beværtning bør der også findes et fri-
tidshjem, at et totalt forbud mod be-
værtninger fremkommer på et for sent
tidspunkt, og at dette ikke er den ret-
te måde at modarbejde drikkeriet på.
At efter min mening er den eneste
rigtige bekæmpelse af drikkeriet en
vækkelse af ansvarsfølelsen (I paren-
tes tilføjes: Selv den der har været
tilhænger af spiritus kan, hvis han
beslutter sig til det, afholde sig fra
drikkeriet, hvis hans ansvarsfølelse er
blevet vækket).
Min overraskelse ligger ikke i Hol-
ger Balles indgriben overfor alkohol-
spørgsmålet, for Holger Balle ved sik-
kert også, at dette problem kan enhver
komme ind på, men derimod i, at man
fra gejstlig side først kan se situatio-
nen på så sent et tidspunkt. Endnu
større bliver min overraskelse ved
Holger Balles sidste indlæg, hvor han
skriver: „Jeg har nok tidligere set
eksempler på, hvad spiritusmisbrug
kan ødelægge, men ikke så mange og
stærke eksempler, som jeg havde set i
dagene umiddelbart før jeg skrev mit
indlæg". Jeg kan ikke lade være med
at spørge mig selv om, hvor har kir-
ken været henne? For efter min me-
ning er eksemplerne og ødelæggelser-
ne ikke værre i dag end tidligere.
Det sundeste og klogeste i denne
sag, hvis det er virkeligt, at provsten
først i den seneste tid har set disse
afskrækkende eksempler, da havde
henvendt sig til sine præster og kate-
keter om situationen før han skriver
herom. Provsten har i sit indlæg givet
mig ret og er helt enig med mig, men
er alligevel uenig, hvad skal jeg tro?
Jens Simonsen.
fh. CAEL ENGHOLM
GRUNDLAGT 184T
NYHAVN 47 — KØBENHAVN K
angatdlatit pemitait — uligssuit
tingerdlautigssiat — tingerdlau-
tigssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kitsingit — agdlunaussi-
agssat — orsstit mångertoK
agdlunaussartagssat (noKarutig-
ssat).
Skibs inventar — Presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ank er e
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
AGFA ISOLETTE
Det populære 6x6 kamera
åssilivik pitsagissaK 6X6
Oplev glæden ved at fotografere
med et AGFA-kamera
AGFA åssilivigalugo åssiline-
rup nuénernera misigiuk
Gælder det FILM så husk
AGFA ISOPAN F. eller ISOPAN
ISS sikrer Dem det gode
resultat
FILMigssarsiniaruvit:
AGFA ISOPAN F imalunit
ISOPAN ISS
åssilivdluarnaKaut
ROMEO0G JULIE
Tomip sukulåtiliai igdlingnartut mardluk
Toms to lækre chokoladeplader
kungiku-
nut
niuvertartoK

10