Atuagagdliutit - 07.07.1958, Qupperneq 11

I--------------------------------—--------------------------------------------------------------------------------—----------------------------------------------------------------------------1
GRØNLANDSPOSTEN
åkissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tus ag ag s s ior tut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge.
Narssan: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder
Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Suk-
kertoppen: Overkateket Lars Møller, telegraf bestyr er Grundtvig Hansen. Holsteins-
borg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn: Overassistent Erup,
kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde:
Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen Fischer Jakobshavn: Telbet.
Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb: Lærer Rs. Bjørgmose. Claushavn: Fritz
Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Over-
kateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Angmagssalik: Radioass.
Erik Willumsen.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 12 kr. kal. nun. Årsabonnement 12 kr. i Grønland
15 kr. Kalåtdlit-nunåta avatåne, 15 kr. i Danmark. Udland: 21 kr. (3 $)
normorumut akia 50 øre Løssalgspris 50 øre pr. eksemplar; 60 øre i Danmark.
Nfmgme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Landsrådet træder sammen
De kommende uger bliver i Godthåb
præget af den sædvanlige sommer-
travlhed. De besøgende strømmer til
med landets statsminister og Grøn-
lands minister i spidsen, man venter
flådens nye chef, man venter gæster
fra Canada, man venter lederne af
KGH og GTO, man venter fremmede
krigsskibe og fremmede og danske vi-
denskabsmænd o.s.v., o,s.v.
Under en sådan besøgsbølge forsø-
ger alle implicerede, alle der har de-
res daglige arbejde for Grønland at
ruste sig til at give besøgende den
bedst mulige orientering, at trække
det væsentlige frem, og med den for-
elskelse, som mange lægger i deres ar-
bejde heroppe, at pege på, hvad tro-
fast arbejde og samarbejde har skabt
i Grønland Mange af de besøgende
møder med beskedne fornemmelser af,
hvad der sker i Grønland i disse år,
hvordan der arbejdes, hvad der ydes.
Vi vil gerne udtrykke vor glæde
over, at mange af de besøgende får
lejlighed til at se landsrådet i funk-
tion. Vi tror ikke, at dagens Grønland
kan præsenteres meget bedre end un-
der et besøg i denne forsamling.
Vi mener at vide, at mange i Dan-
mark, at mange af sommermændene i
Grønland ikke kender ret meget til
landsrådets virksomhed.
Men enhver, der hører til i Grøn-
land, fordi han eller hun er udsendt
hertil og arbejder her eller i kraft af
at være født i landet, forstår og værd-
sætter landsrådets betydning.
I landsrådet ser man først og frem-
mest samarbejdet i Grønland illustre-
ret. Det nære samarbejde mellem de
folkevalgte medlemmer og landsråds-
sekretariatet er i sig selv en appel til
opretholdelse og fortsættelse af den
samhørighedsfølelse og det fællesvir-
ke, der er forudsætningen for Grøn-
lands trivsel og fortsatte udvikling.
Landsrådet, formand og medlemmer,
står på denne måde som symbolet på
følelser og bestræbelser, der kende-
tegner arbejdet i Grønland i dag, ud-
ført af en befolkning under nytidens
.svære pres og af „udsendte", der for
langt størstepartens vedkommende
føler sig som hjemmehørende her i
kraft af arbejde for og indlevelse i ud-
viklingens problemer og krav.
Men landsrådet er mere end et sym-
bol, mere end en illustration til noget
væsentligt og afgørende. Landsrådet
er en sagligt arbejdende forsamling,
hvis beslutninger har afgørende og
bør have afgørende virkning i dagens
Grønland.
Det ligger i sagens natur, at lands-
rådet på sin dagsorden må have man-
ge spørgsmål, der kan forekomme den
sommerbesøgende detailprægede. Men
som bekendt består hverdagen over-
alt af detailler, der hver for sig kan
syne.s uvæsentlige, men som dog er
nødvendige brikker i det hele pusle-
spil. Landsrådet repræsenterer i alle
disse detailler en stor og betydnings-
fuld viden, der ikke kan undværes.
Men ved siden af detaillerne viser
landsrådet gang på gang, at det. også
mestrer de .store linjer.
Mange eksempler herpå kunne
fremdrages fra det nuværende og tid-
ligere landsråds funktionsperioder. Vi
vil nøjes med at henvise til sidste års
debat om forsorgsproblemet. Landsrå-
det tog initiativet til en i bedste for-
stand pædagogisk kampagne, der un-
derstregede på den ene side det helt
naturlige i modtagelsen af hjælp fra
det offentlige, hvor hjælp er en nød-
vendighed, men på den anden side og-
så modigt påpegede det måske ikke
alle vegne lige populære synspunkt, at
forsorg også kan blive til en farce.
Landsrådet levede her op til de for-
ventninger, man stiller til det. Påpeg-
ningen af, at selvhjulpne og frie folk
er det, som Grønland først og frem-
mest har brug for, understregningen
af, at Grønland har store frimands-
traditioner, der ikke må svigtes, var
rigtig og vil blive husket.
Vi føler os overbevist om, at lands-
rådet også i år vil finde lejlighed til
at stikke de større i bedste forstand
ideprægede linjer ud. De er nødven-
dige her som andre steder.
Det grønlandske landsråd kunne på
mange måder tages som eksempel på
saglighed og dygtighed af folkevalgte
forsamlinger i Danmark.
Der er mange, overordentligt mange
opmuntrende momenter i den grøn-
landske hverdag. Landsrådet er måske
den største af disse opmuntringer i
det fælles arbejde for Grønlands
fremtid. Dets evne og vilje til at se
bort fra småintrigerne, småsladderen,
småmisforståelserne og det smålige
nid og nag og alene at vurdere efter
arbejde, indsats og god vilje er og bør
være forbilledlig.
A/G vil gerne byde landsrådet, et af
de væsentlige organer i den grønland-
ske udvikling, velkommen til somme-
rens samling. Og udtrykke den sikre
tro på, at rådet, uanset enkeltstående
tendenser andre steder til at gøre
små ting store, og store ting små, fort-
sat vil demonstrere ,sin evne til at
skelne væsentligt fra uvæsentligt,
nødvendigt fra unødvendigt, hensigts-
mæssigt fra uhensigtsmæssigt og der-
med til at sætte tingene på deres ret-
te plads i Grønland under parolen:
stadig bedre samarbejde mellem alle,
der holder af Grønland.
sapåtit akunerine aggersune Nuk
aussap nagsatarissartagainik ulapår-
fiuniartorssuvoK. tikeråt nunap stats-
ministere Kalåtdlitdlo-nunåta mini-
steria akimanerssaralugit tikiussor-
niarput, danskit såkutuisa imarsiortut
Kutdlersåt tikitugssauvoK, Canada-
mit tikerårtugssaKarpoK, handelip
GTO’vdlo pis,sortait tikitugssåuput,
avdlamiut sorssutait tåkutugssåuput,
ilisimatut avdlamiut danskiussutdlo
ilimagissåuput, il. il.
taima tikiussorartorpagssuaKartit-
dlugo kikut tamarmik uvdlulnarne
Kalåtdlit-nunane suliaKartut piarér-
sarnialersarput tikeråt Kalåtdlit-nu-
nåne pissutit pivdlugit ajunginerpå-
mik påsissagssaKartikumavdlugit ang-
nikinerussutdlo akornånit pingårne-
russoK sarKumersikumavdlugo åmalo
måne suliaKartut suliamingnut asang-
ningnerata pissuseKatånik misigissu-
seKardlutik tikuarumavdlugo sulia-
mut ilumorneK suleKatigingnerdlo Ka-
låtdlit-nunåne KanoK Itunik pilersita-
Karsimassut. tikiutartut ilarpagssuisa
ukiune måkunane Kalåtdlit-nunane
KanoK pissoKarnera, KanoK sulineKar-
nera suliardlo sarKumersoK ajasomar-
tipatdlårtångilait.
nuånårutigårput tikiussortugssat i-
larpagssuisa landsrådip suleriausia ta-
kusavdlugo pivfigssaKarfigisangmå-
ssuk. isumaKarpugut uvdluvta Kalåt-
dlit-nunå landsrådip atautsiminerata
tusarnårtitauneranit pitsaunerussumik
tikerånut nivtarsåuneKarsinåungitsoK.
isumaKarpugut ilisimasoralugo Dan-
markime inugpagssuit åmalo Kalåt-
dlit-nunåliartartut ilarpagssuisa
landsrådip sulinera ilisimassaKarfi-
gerKardluinaråt.
kisiåne kiavdlunit maunga autdlar-
titauvdlune suliartorsimanine månilu-
nit inungorsimanine pls,sutigalugo Ka-
låtdlit-nunånut atavigsup landsrådip
suniuteKåssusia påsivdluarsimagå pi-
ngårtutitdlugulo.
Kalåtdlit-nunane suleKatigingnerup
timitalemeKarnera landsrådime taku-
ssagssanit sagdlersauvoK. landsrådi-
mut ilaussortat inungnit Kinigausima-
ssut landsrådivdlo agdlagtoKarfiata
suleKatigigdluinarnerat ataKatiging-
nermik misiginerup peKatigigdlunilo
sulinerup Kalåtdlit-nunåta napasinau-
nigssåne inerikiartorneratalo inger-
dlåinarnigssåne pingitsorneKarsinåu-
ngitsut atatlnarnigssånut nangineKar-
nigssåinutdlo kajungusautaussaria-
KarpoK. taimailivdlutik landsråde, su-
juligtaissoK ilaussortatdlo misigissut-
sinut norKainiarnernutdlo uvdlume
Kal.-nunåne suliat nunap inuisa pi-
ssutsinit nutånit såkortoKissumik tati-
.simaneKardlutik åmalo Danmarkimi-
ngånersunit ineriartornerup nåmagsi-
niagagssartainik suliaKarnertik sulia-
mingnutdlo pulåkarsimanertik pivdlu-
go månimiuvigsut misigissunit sulia-
rineKartut ilisamautigissånut tarrar-
ssutåuput.
landsrådile tarrarssutåinåungilaK
sumutdlo pingåruteKartumut påsinar-
sautitut åssiliartåinaunane. landsrådi-
me tåssauvoK atautsiméKatigit tunga-
veKardluartumik sulissut, aulajangi-
nere uvdluvtine Kalåtdlit-nunånut ag-
sorssuaK suniuteKartut, taimåitaria-
Kardlutigdlume.
pissusigssamisortuvoK landsrådip o-
Kaluserissai ikigtungitsunik ilaKartar-
mata aussåinåkut tåkutartut angnikit-
sualoKarpatdlårsorisinaussåinik. ki-
siåne naluneKångilaK uvdluinarne su-
milunit inuneK tåssaungmat angnikit-
sualuit katiternerat, angnikitsualuit
ingmikutårdlutik susupaginarsinauga-
luartut, atautsimortumik sulinerme pi-
ngitsorneKarsinåungitsut. angnikitsua-
lugpagssuarnik tamåkurunga landsrå-
dip ilisimangningnera angnertorujug-
ssuvok pingårtuvdlunilo, ilisimassa-
KarneK plngitsorneKarslnåungitsoK.
angnikitsualuitdle suliarissartagka-
me tamåko saniatigut landsrådip Kav-
sérpagssuarnik takutitarsimavå aper-
Kutit periusigssatdlo angnertut åma
sapinginamigit.
tamatumunga ugpernarsautigssat
ardlaligpagssuit månåkut matumalo
sujornagut landsrådimut ilaussortat
suliarisimassåinit tigoncardlugit tai-
gorneKarsinaugaluarput. nåmaginåsa-
varputdle pigssaileKissunik ikiuissar-
neK pivdlugo aperKutip sujorna OKa-
loKatiglssutigineKarnera. taimane
landsrådip perorsaitdlarKigsorpalårtu-
mik pissariaKalerfiatigut ikiortitame-
rup agssuarnartoKånginera tikuauti-
galugo sapitsumik sarKumerdlune isu-
ma tamanit iluarinarneKarnaviångit-
sok, ikiuinerup ingassåuneKarsinaune-
ra, uparuarpå. landsrådip tatigissau-
ssutut isumavdluarfigissaunine tama-
tumunåkut kussanartumik erKortipå.
Kalåtdlit-nunåta atorfigssaKartitaisa
sagdlerpårtåt tåssaussoK inuit tasiu-
gaunatik ingmingnut napatitut, Kal.-
nunåta Kangarssuarmitdle angutit
nangminerssortussusiånik kussanar-
torssuarmik nivtarsåussagssaKarnera-
ta atatiniameKamigssånik pingårti-
tagssatut uparuartuineK erKortulior-
neruvoK erKaimaneKarumårdlunilo.
Kularingilarput ukiormånåtaoK
landsrådip angnertunerussutigut av-
Kutigssat igdlinersornigssåt tagpigfi-
giumårå. taima itut måne nunane av-
dlanisutdle pissariaKartigiput.
kalåtdlit landsrådiata Kavsérpag-
ssuartigut tungaveKardluartumik pi-
korigsumigdlo suleriausia Danmarki-
me inuit Kinigaisa atautsiméKatigig-
sortåinut maligags,sauvdluarpoK.
Kalåtdlit-nunane uvdluinarne pi-
ssartut agsut amerdlasunik Kimåt-
dlautigssartaKarput. Kalåtdlit-ntmåta
sujunigsså pivdlugo suleKatigingnerme
landsråde imaKa Kimåtdlautigssat pi-
ngåmerssaråt. ajortitsiniakujungner-
nik, mamardlikujungnernik, påsiner-
dluinikujungnik, umigssuiniakujung-
nernik KånglnaisinåussuseKamera Kå-
nglnaiumaneralo kisalo sulineK, nå-
magsissat akitsortinginerdlo kisisa ug-
tutigalugit periauseKamera tamanut
maligagssaussariaKarpoK.
Atuagagdliutit landsråde, Kalåtdlit-
nunane ineriartornerme såkussut pi-
ngårnerssaisa ilåt, aussamåna atautsi-
milernerane tikitdluarKujumavå. ku-
laringilålo tamane mikissuarssungnik
angnertungortitserKajånerit angner-
tunigdlo Kumartiteriniamerit unigfi-
ginagit pingårnerussut pingångineru-
ssunit, pissariaKartut pissariaKéngit-
sunit, sujunertaKartut sujunertaKar-
dluångitsunit ingmikortisinaunigsså-
nut piginåussuseKarnine takutencig-
kumåra tamatumunalo Kalåtdlit-nu-
nåne sutdlunit inigssaviånut inigssit-
dlugit una tungavigalugo: kikut ta-
marmik Kalåtdlit-nunånik nuånari-
ssaKartut sule pitsaunerujartortuartu-
mik suleKatigiginarnigssåt.
Nungme uvdloK ulapårfigssaK
julip 21-at NCingme angnertCimik ulapår-
fiussugssauvoK. uvdlakut statsministeriuv-
dlunilo nunanut avdlanut tdngassutigut mi-
nisteriussoiv H. C. Hansen taimatutdlo Ka-
låtdlit-nunånut ministeriussoK Kai Lirid-
berg ilagissaitdlo tikitdluarKuneKartugssåu-
put. landsråde nålagiaKatigigtugssauvoiv,
landsrådivdlo atautsiminera angmarneKå-
savdlune ministerit landsrådimutdlo ilau-
ssortat OKausenåsavdlutik. unukut rad i o r-
tåjc atorKårfigsiorneKartugssauvoK pisima-
ssutdlo angnertunerussutigut autdlakåtine-
Kåsavdlutik.
Den 21. juli bliver en af sommerens
travle dage i Godthåb. Om morgenen mod-
tages stats- og udenrigsminister H. C. Han-
sen og grønlandsminister Kai Lindberg med
ifølge. Der er landsrådsgudstjeneste i kir-
ken, og landsrådssamlingen åbnes med taler
af ministrene og medlemmer af landsrådet.
Og om aftenen er der officiel indvielse af
den nye radio, der iøvrigt transmitterer
dagens begivenheder i vid udstrækning.
u