Atuagagdliutit - 31.07.1958, Qupperneq 6

Upernavik
Radiostøjen
Spørgsmål
Sagkyndige må snarest sættes ind
på at undersøge radiostøjkilderne
grundigt. Hvis nøgleavisen går ind
nu, vil lytteforholdene i Upernavik
være lige så fortvivlede som i 1920-
erne.
SVAR
Som omtalt i 'tidligere redegørelse
bl. a. til kulturrådet, har man ikke
fundet det forsvarligt at iværksætte
en effektiv bekæmpelse af radiostøj
i Grønland, før de nye grønlandske
radiofonistationer var i gang. I slut-
ningen af maj 1958 udrejste en af ra-
diokontorets ingeniører til Grønland
udelukkende med dette arbejde som
formål. Ingeniøren har været til ud-
dannelse ved statsradiofoniens radio-
støjkon-tor, og det påregnes, at han i
løbet af de næste to år vil være i
stand til at gennemgå de fleste af de
grønlandske byer.
Han påbegyndte arbejdet i Egedes-
minde og kan i løbet af sommeren
1958 ventes 'til Upernavik. Foruden,
at lian selv vil afhjælpe radiøs-tøjfor-
liold i størst mulig omfang, vil han
instruere de lokale radioteknikere,
således at disse selv kan afhjælpe i
hvert fald visse former for radiostøj.
Ny skole 1959-60
Spørgsmål.
Vi ønsker, at den nye skole i Uper-
navik bliver bygget færdig så hur-
tigt som muligt. Man er træt af de
mange forsinkelser i forbindelse med
dette byggeri. Den nuværende skole
svarer slet ikke til nutidens krav. -
Det tilføjes, at det fra flere sider si-
ges, at det vil være uklogt at oprette
en kostskole i Upernavik, ford'i de
vordende fangere vil tage skade af
bymiljøet.
SVAR.
Skolens ledelse har overfor de be-
vilgende myndigheder søgt at få den
nye skole i Upernavik opført, men
på grund af anlægsprogrammets be-
grænsede rammer er det ikke endnu
lykkedes at få arbejdet fuldført.
Man lægger imidlertid megen vægt
på, at dette arbejde snarest muligt —
og forhåbentlig allerede i 1959-00 —
kan blive gennemført.
Spørgsmålet om en kostafdeling i
Upernavik er ikke endelig afklaret.
Erfaringen fra den nye kostskole i
Thule viser dog, at en sådan skole-
form, når den tillempes efter de sted-
lige forhold, ikke behøver at med-
føre, at de unge ved opholdet føres
væk fra fangermilieuet.
Ingen billigere rejse-
muligheder
Spørgsmål.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på,
at mange mennesker gerne Vil se sig
om i Grønland, men de høje trans-
portomkostninger hindrer dem i at
rejse. Transportmulighederne sydpå
er mere eller mindre tilfældige, og
omkostningerne hindrer -altså iøvrigt
folk i tage chancen, når den endelig
melder sig.
SVAR.
Spørgsmålet er ikke nyt, det blev
rejst af landsrådet for en del år si-
den. Uanset hvor gerne vi ville have
imødekommet ønsket, var det ikke
muligt. Udgifterne ved driften af ski-
bene var alt for store i forhold -til
indtægterne, og udviklingen i den
mellemliggende (tid har ikke bedret
på dette forhold.
Statens tilskud til kystfarle-n an-
drog dengang — i 1951-52 — ca.
650.000 kr., i 1957 er tilskude-t steget
til ca. 1 miil. kr.
På baggrund af den stedfundne
stigning i pris- og lønniveauet på ca.
nummer.
30 pct., har deri realiteten fundet en
prisreduktion sted, i det billettak-
sterne i samme periode kun er for-
højet med 10 pct.
I forbindelse med det rejste spørgs-
mål om nedsættelse af billettaksterne
kan jeg oplyse, -at en foretaget under-
søgelse af tilsvarende billetpriser for
tilsvarende befordring andre steder,
f. eks. i kyst-trafiken langs Norges
vestkyst, hvor naturforholdene og af-
standene nogenlunde -svarer til de
grønlandske, har vist, at billet-tak-
sterne, beregnet pr. -sømil, i Grøn-
land ligger betydeligt under de nor-
ske.
Ingen båd til præste-
gældet
Spørgsmål.
Upernavik-distriktet er Stort. Rej-
serne heroppe er -ikke helt uden fare.
Kysten er barsk (uden skærgård og
med mange -store isfjelde). Navnlig
om efteråret, når nyisen gør sig gæl-
dende, bliver det helt umuligt at be-
rejse distriktet med små både. Læge-
båden må altid Stå til lægernes dis-
position, og byens -to skonnerter har
nok at gøre med at forsyne det store
distrikt. Skonnerterne har -som regel
meget travlt, når de berejser distrik-
tet, og det er som oftest misbrug af
-tid -for præsten at -tage med skonner-
terne. Det er derfor stærkt påkrævet
med en båd til præstegældet.
SVAR.
Jeg er med pastor Karl Knudsen
ganske enig i, at besejlingen af Uper-
naviks vidtstrakte præstegæld både
kan være farlig og besværlig. Jeg
deler endvidere ganske den opfattel-
se, at det for kirkens virksomhed er
af den største betydning, at præster-
ne har gode rejsemuligheder, -således
at de kan besøge de små og afsides
liggende pladser og tilføre dis-se nye
tanker. På den -anden Side må man
være klar over, at det er ret kostbart
såvel i anlæg som -i drift at stille
rejsebåde til rådighed for hver enkelt
af de -institutionsledere i Grønland,
-som har brug for rejsebåde. Vi må
vist -nøjes med at søge enkelte yder-
ligere rejsefartøjer tilvejebragt på de
steder, hvor der er færrest både til
rådighed for institutionislederne. Jeg
kan ikke acceptere det Synspunkt, gt
det -skulle være nødvendigt, at hver
institutionsleder har sit eget fartøj.
Dette ville efter -mit -skøn føre til en
betydelig tomgang og være aldeles
uøkonomisk. De rejsebåde, der er til
rådighed på hvert enkelt sted, må i
-Størst -muligt omfang indgå -i en fæl-
les pulje, således at der skabes effek-
tiv mulighed for, at præsterne får
tilfredsstillende rejsemuligheder.
Fiskeriundersøgelser
Spørgsmål.
„Greenl-and" foretog-sidste sommer
forsøgshavkattefiskeili i distriktet.
Man begyndte forsøget på et meget
tidligt -tidspunkt, og resultatet var da
også meget ringe. For -alt ophjælpe fi-
skeriet finder man det påkrævet, at
enten „Immanuel" eller „Sujumut"
foretager forsøgsfiskeri fra midten af
a-ugu-s-t i den kommende sommer. Så
er havkatte-sæsonen -i-nde, og man
plejer -at fange hel-t op fil 3—4000 kg
havkat om dagen med liner fra små
pramme.
De unge betragter efterhånden ar-
bejdsmandserhverve-t -som det ene-s-te
rigtige. Der må gøres noget for at op-
muntre de unge til indsats ved fi-
skeriet.
SVAR.
For sommeren er der allerede di-
sponeret over både „Immanuel" og
„Sujumut" -til fiskeri-forsøg andet-
steds, -og det er ikke muligt a:t -fore-
tage ændringer i dli-s-se dispositioner.
Dernæst -skal jeg bemærke, at fi-
skeriundersøgelser li Upernavik di-
strikt ikke er -af ny da-to. Allerede i
årene 1926—30 blev der af Ja-kobs-
-havnsf-i-skerne foretaget fiskeriforsøg
efter hellefisk. Efter krigen blev Hen-
rik Oisen, der var -nøje kendt med di-
striktets erhvervsmuligheder, ain-sat
-som -erhverv-si ed er. Der blev stillet en
båd til hans rådighed, og han fik frie
hænder til at foretage undersøgelser
på de steder, han fandt bedst egnede,
Ministeren svarer...
Grønlandsminister Kai
Lindberg svarer på de
henvendelser fra de
steder, han ikke nåede
at besøge under rejsen
*
Da rejseplanen for stats- og
udenrigsminister il. C. Hansens
og grønlands-minister Kai L’ind-
bergs grønla-nd-srej-se forelå, ar-
rangerede A/G en rundspørge til
de steder, der ikke ville blive be-
søgt. Man fremkom -ad denne vej
med problemer og spørgsmål,
man i givet fald v-i-lle have drøf-
tet med ministrene, dersom de
var kommet til stede personligt.
A/G -turde i nr. 8, hvor udtalel-
serne blev bragt, ikke garantere,
at ministrene ville besvare de an-
førte udtalelser, — ministrene er
travle folk, -skrev v-i dengang —
-så meget større er -glæden ved
her at kunne bringe overordent-
lige fyldige besvarelser fra grøn-
landsministeren på så at -s-i-ge et-
hvert rejst -spørgsmål.
Vi bringer her første del af be-
svarelse in e og fortsætter i næste

6