Atuagagdliutit - 31.07.1958, Qupperneq 7

Resultaterne af Henrik Olsens fiske-
ri forsøg og for dens sags skyld også
Jakobshavinsfiskerne's var ikke til-
fredsstillende. Ganske vist konstate-
redes der fisk, men i et så runge om-
fang ,iat man ikke kunne etablere en
industriel udnyttelse på forekomster-
ne.
I 1956 blev der igen anstiillet for-
søg efter fiskeri på havkat. Forsøget
omfattede farvandene omkring Prø-
ven og Upernavik og varede fra 27.
august til 4. september. Resultatet
var heller ikke tilfredsstillende. År-
sagen hertil blev af lokalkendte angi-
vet (at være det sene tidspunkt.
Trods det ringe resultat blev der
alligevel i fjor i juli måned (fra 20.
til 27.) foretaget nye fiskerifonsøg.
M/b „Immanuel" og m/is „Greenland"
blev samtidig placeret i distriktet,
den sidste for at aftage „Immanuel“s
og de grønlandske fiskeres fangster.
„Greenland"« ophold blev imidlertid
kort, da resultaterne trods ihærdig
indsats var alt for ringe til at kunne
dække udgifterne til „Greenland". På
en uge blev der kun indhandlet 12
tons havkat, hvilket svarer til den
mindste produktion, skibet skal ha-
ve daglig, for at opnå rentabel drift.
A t gen placere et større fartøj i år i
distriktet for at foretage nye forsøg,
er der næppe nogen økonomisk bag-
grund for.
Handelen arbejder imidlertid
stærkt på ut få genskabt et marked
for havkatteskind. Hvis disse bestræ-
belser lykkes, vil der selvfølgelig bli-
ve åbnet adgang for indhandling af
skindene i Upernavik distrikt. En så-
dan skindindhandling i forbindelse
med en udnyttelse af kødet til tør-
ring til hundefoder, hvilken sidst-
nævnte mulighed selvfølgelig stadig
er tilstede også i øjeblikket, Vil for-
mentlig give en ikke ringe baggrund
for erhvervets udvikling, forudsat at
de tilstrækkelige fiskemængder er
tilstede.
Vi er imidlertid klar over de van-
skelige erhvervsproblemer, befolk-
ningen i Upernavik distrikt er (stil-
let over for, og jeg er villig til at
overveje, på hvilken måde det vil
være muligt at yde hjælp til udvik-
ling af erhvervet; dog må man gøre
sig klart, at der selvfølgelig ikke kan
etableres fiskeri, hvor tilstrækkelige
forekomster ikke er tilstede.
Sportsplads og
-instruktør
Spørgsmål.
Det er ønskeligt, at der skabes en
sportsplads, som kan bruges om som-
meren. Man har 1 mange år ment og
sagt, at det var rimeligt, om sports-
landsforeningen ydede tilskud til en
sådan sportsplads, men uden resul-
tat. Nu heder man staten om hjælp.
Det er af yderste vigtighed for at
sikre ungdommen en sund beskæfti-
gelse i fritiden. Om vinteren er der
rige muligheder for sportsliv, men
det er altså ikke 'tilfældet om som-
meren.
Vi beder om, at der må blive sendt
en sportsinstruktør herop, og hvis
man ikke kan skaffe en, beder man
om, at en mand fra Upernavik må
blive sendt på instruktøruddannelse.
SVAR.
Ministeriet har ikke modtaget no-
gen ansøgning om statsstøtte til opfø-
relse af en idrætsbane i Upernavik,
men som Henrik Olsen er inde på,
må sagen i første række være en op-
gave for Grønlands Idræts Forbund,
der får ret betydelige tilskud fra det
offentlige. Personlig vil jeg dog me-
ne, at de større byers sportsanlæg
må komme i første række, men jeg
foreslår, at man i Upernavik gen-
nem Grønlands Idræts Forbund for-
søger at opnå tilskud til udførelse af
et mindre kostbart anlæg — der øn-
skes vel navnlig en planeret fodbold-
bane — og GTO vil sikkert være ind-
stillet på at yde assistance ved ud-
førelsen af arbejdet.
Derimod tror jeg ikke, at det vil
være muligt at sende en sportsin-
struktør herfra til Upernavik og i
betragtning af, at ikke helt få unge
Spørgsmål.
Rent lokalt er der her i Nainortalik
to problemer af helt dominerende
betydning for sundhedsvæsenets ar-
bejde og mål: idet første er en for-
bedring af befolkningens levestan-
dard gennem større produktiv be-
skæftigelse og deraf betinget større
indtjening. Som levestandarden er
her i distriktet i dag, kan sundheds-
væsenets arbejde bedst sammenlig-
nes med det arbejde, der gøres af en
imand, der forsøger at udrydde rot-
terne i sin lade uden samtidig at
lukke rottehullerne. Men beskæftigel-
sen må omfatte hele den ledige ar-
bejdskraft fra 15-års alderen og op-
efter. Herved vil mange af vore i øje-
blikket næsten uløselige ungdoms-
problemer løse sig selv. Som forhol-
dene er nu, vil (sundhedsvæsenets ar-
bejde kun langsomt give resultater
og de vil ikke blive stabile.
Hvad vil man gøre for at ophjælpe
fiskeriet i Nanortalik distrikt?
SVAR.
Indledningsvis vil jeg gerne sige til
læge Ronnenberg, a't vi naturligvis
fuldtud er klar over den betydning,
levefoden har for befolkningens
sundhedstilstand. Det har da også
gennem årene været vort mål a't for-
bedre erhvervsmulighederne, især
har udviklingen af fiskeriet ligget os
på sinde.
Efter de foretagne undersøgelser
synes fiskeforekomsterne ved Nunor-
italik at være tilfredsstillende, og de
skulle således give basis for en nor-
mal levestandard, svarende til be-
folkningens i andre distrikter.
Fiskerianlæggene er (store nok til
alf modtage den hidtidige produktion,
og udbygning finder stadig sted. I
år påbegyndes opførelse af et nyt
salteri ved TasiussaK. Ved Nanortatik
Spørgsmål.
Vi ønsker på befolkningens vegne
at forelægge grønlandsmindsteren om
en tilfredsstillende ordning af ny-
hedstjenesten. Som bekendt har
Godthåb inye radiofonisender under
de hidtidige forsøg været en skuffel-
se her på stedet. Vii mener, a't udsen-
delserne fra Godthåb også bør ske
på kortbølge eller bedst ved, at der
oprettes en relæstation i Julianehåb
for tilfredsstillende betjening af Ju-
lianehåb og Nanortalik distrikter,
der jo rummer en stor del af Grøn-
lands samlede befolkning. Man me-
ner, at nøgleavisen bør bibeholdes,
indtil radiofoniforholdene er i or-
den, og man ønsker, at nøgleavisen
bør udsendes fra Julianehåb til Na-
nortaiik, idet Godthåbs nøgleavis
som oftest ikke 'kan høres her i som-
mertiden. Nanortalik kan derfor of-
te komme ud for i ugevis kun at mod-
grønlændere har været til uddan-
nelse som idrætsinstruktører her, vil
man vel også kunne regne med, at
der med tiden vil blive uddannet en
instruktør for Upernavik — men og-
så dette spørgsmål må jeg henvise
til Grønlands Idræts Forbund, der i
samarbejde med Danmarks Idræts
Forbund udpeger de personer, som
uddannes til instruktører.
og AugpilagtoK forbedres og udvides
anlæggene. Der er således mulighed
for at modtage og behandle væsentlig
større fangster, end der hidtil er ind-
bragt.
Igennem årene har både kommu-
nalbestyrelsen og Handelen stillet
bugserbåd til rådighed for dorry- og
bådfiskere ved Nanortalik. I år pla-
cerer Handelen yderligere en motor-
båd ved Nanortalik, udelukkende be-
regnet på at assistere fiskerne. Det er
mig endvidere bekendt, at kommu-
nalbestyrelsen i Nanortalik for tiden
har 10 dorry’er under arbejde, be-
regnet på salg på lempelige vilkår til
unge fiskere. Der blev S fjor ved Na-
nortatik etableret et motorværksted
for reparation af bådmotorer. Bag-
grunden for et normalt fiskeris triv-
sel skulle således være tilstede.
Hvad er da grunden til, at forhol-
dene ved Nanortalik er vanskeligere
end andre steder? Det er mig be-
kendt, at vinteren kan være hård og
vanskelig og Virke hæmmende på fi-
skeri og færdsel på havet i øvrigt,
men lignende forhold kender vi også
andetsteds fra. Sommeren derimod
skulle være særdeles god for erhver-
vet, og fiskeforekomsterne plejer at
være gode. Kan distriktets isolation,
fremkaldt af den årlige tilbageven-
dende storis være en faktor, der
hæmmer udviklingen, eller findes
der andre årsager?
En forbedring af forholdene kræ-
ver en klarlæggelse af problemerne
og en positiv indstilling til at slutte
op om et arbejdsprogram, isom vi ik-
ke kommer udenom, hvis forholdene
skal forbedres. Rent ud sagt vil op-
nåelse af en bedre levefod forst og
fremmest være betinget af arbejds-
indsats og sund økonomi. Erkender
vi rigtigheden af dette synspunkt, og
er viljen og evnen 'tilstede til alt løse
problemerne, står der kun e't spørgs-
mål tilbage, nemlig at komme ilgang.
Hertil kræves først og fremmest de
fornødne redskaber og fartøjer. Som
foran anført er der bestræbelser
tage spredte eller islot ingen nyheder.
Man føler sig derfor uden kontakt
med omverdenen.
SVAR.
Det har fra begyndelsen af arbej-
det med de nye grønlandske radio-
fonistalioner stået klart, at ein radiio-
fonidækniimg af samme kvalitet som
den, man har i de europæiske
lande, ikke ville kunne komme på
tale i Grønland, idet det ville inde-
bære .investeringer i anlæg af et så-
dant omfang, at de økonomiske mu-
ligheder for gennemførelsen ikke
ville være til Stede. Det blev herefter
besluttet at forsøge at opnå en til-
fredsstillende radiodækning af vest-
kysten med en hovedstation i Godt-
håb og to relæstationer i henholds-
vis Godhavn og Frederikshåb. Det
vil måske vi'se sig, at der adskillige
steder ikke kan opnås tilfredsstillen-
igang for at hjælpe på delte forhold.
Er bestræbelserne ikke tilstrækkeli-
ge, vil jeg gerne overveje, hvad der
yderligere kan gøres. Måske ville det
også hjælpe, hvis vi kunne formå
nogle foregangsmænd til at bosætte
sig i distriktet, for at disse gennem
deres eksempel og eventuelt ved at
'tage unge ombord i deres fartøjer
kunne vise vej. Men alt dette vil kun
blive en hjælp til selvhjælp, og jeg
imå endnu engang fremhæve, at re-
sultatet stadig Vil afhænge af den
indsats, der ydes af hver enkelt.
Til slut vil jeg gøre opmærksom
på, at en udvikling som den, der her
er tale om at 'igangsætte .nødvendig-
vis må have en vis tid, for at der kan
fremvises resultater. Imidlertid er
jeg klar over, at sagen haster, og vi
er indstillet på at yde al den støtte
til udviklingen, som vi formår.
EL-værk i 1960?
Spørgsmål.
Hvordan ligger mulighederne for
snarlig oprettelse af et elværk?
SVAR.
Byens elforsyning er planlagt etab-
leret ved bygning af et elværk på
størrelse med elværket i Angmagssa-
iliik, bestående af 2 stk. 200 KVA die-
solaggregater og et fordelingsnet, ud-
ført som luftledningsnet. Elværket er
planlagt placeret i nærheden af kaj,
KGHs butik og tankanlæg.
Forholdene i Nanortalik undersø-
ges nærmere på stedet i 'indeværende
år, således at etablering af elaolæg
muligvis allerede kan påbegyndes i
1960, under forudsætning af, at de
nødvendige bevillinger opnås.
Vandforsyningen
Spørgsmål.
Det andet problem er Nanortaliks
forsyning med tilstrækkeligt og godt
ferskvand. Det er af vital betydning
for en forbedret almindelig hygiejne
og en betingelse for udviklingen af en
større fiskeindustri.
Har man undesøgt mulighederne for
en effektiv ferskvandsforsyning af
Nanortalik by?
SVAR.
Vandforsyningen tænkes baseret på
en sø beliggende nordvest for byen.
Der er i 1957 påbegyndt vejanlæg ud
til søen og dette anlæg påregnes fær-
diggjort i indeværende år, hvorved
vandkørsel med vandvogn direkte
fra søen bliver mulig.
Da søen har en meget ringe dybde
og vandtransport med vogn ikke er
særlig effektiv, da det erfaringsmæs-
Forlsætles side 18.
de modtagerforhold på alle årstider
og alle tider af døgnet. Disse even-
tuelle mangler vil vi så tage op til
undersøgelse, idet man gennem et
rapporteringssystem og særlige må-
linger vil følge situationen, iså man
kan blive klar over, hvor forholdene
er utilfredsstillende. I denne forbin-
delse er jeg særlig opmærksom på
forholdene i Julianehåb og Nanorta-
lig. Det er imidlertid min opfattelse,
at man bør følge aflytningsforholde-
ne igennem et par år, inden man in-
vesterer i nye anlæg til forbedring
af situationen. — Man vil også først
igennem disse erfaringer kunne få
klarhed med hensyn til, om der (skal
oprettes en ny relæstation på mel-
lembølgeoinrådet, eller om man skal
gribe til kortbølgeudsendelser.
Endelig bemærkes ,at selv om den
hidtidige nøgleavis bortfalder, vil
der selvfølgelig altid kunne sendes
pressetelegrammer fra Godthåb til de
lokale avisredaktioner.
Nanortalik
Fiskeriet skal ophjælpes
De dårlige lytteforhold . . .
7