Atuagagdliutit - 31.07.1958, Page 8

Afrikas duftende te mellem
blå bjerge
Besøg på Kenyas største tearealer
i Kericho
I Kericho i Kenyas højland forvand-
les århundredgammel urskov til frugt-
bar tejord i løbet af mindre end en
uge. Kæmpemæssige traktorer lægger
alle kræfter i og skubber Afrikas
træer op af jorden og ned i en kløft.
Andre traktorer følger efter med dybe
stæi'ke jern ned i jorden for at rive
rødder op, også de havner i kløften.
Så behandles den rødbrune jord af
andre maskiner, så teen kan gro i den.
Vi befinder os i Kericho, hvor det
regner et par timer hver eneste dag.
Overalt dufter der af tebuske. Her har
en række store engelske firmaer som
Brooke Bond East Africa Ltd., Ky-
mulot Tea Co. og African Highland
Produce Ltd. mere end 30.000 tdr. land
med blanke og, duftende tebuske.
Hvert år lægger hvert enkelt te-
plantage ca. 100 tdr. land til, som man
har købt af regeringens Crown-land.
Når jorden er klar, laver de indfødte,
som fortrinsvis tilhører Lumbwa-
stammen lange bede, ca. 40 meter i
længden og ca. 2 meter i bredden, og
her udplantes så i lange rækker de
rodstokke, som de såkaldte nurserier
har frembragt af tefrø, importeret fra
Ambangula i Tanganyika.
På nurseriet bringes frøene til spi-
ring på jorden under våde sække, og
herefter sættes de spæde teplanter i
potter lavet af et opløseligt paplignen-
de stof. De tilbringer nogle uger i dis-
se potter indtil rodstokken har en pas-
sende størrelse og et par grønne skud.
Det er disse rodstokke, der plantes ud
i de omtalte dele. Spiringsprocenten er
ret lav, pasningen meget omstændelig
og derfor er teplanter meget kostbare.
Tebusken, som er i slægt med Ca-
melia, vokser ret hurtigt. Når den ef-
ter ca. et års tid er kommet i mands-
højde, skæres den ned for at kunne
skyde sideskud, så den kan blive tæt.
De lange rækker af tebuske bliver
herved alle under en meters højde.
Året efter begynder man så småt at
plukke teen, det vil sige, at den øver-
ste top af de unge skud med i reglen
to eller tre ubeskadigede blade .skæres
af mens man sørger for at lade side-
skuddene i fred, så de kan brede sig
så meget, at der til sidst ingen afstand
er at se mellem de lange rækker af te-
buske.
Mange teplantager bruger, mens
planterne er ganske unge, at udplante
bregner omkring dem for at .skåne
dem mod solen, men det er man ved
at gå fra, derimod plantes der altid
hurtigt voksende skyggetræer af slæg-
ten Grevillea, som i løbet af ganske få
år er i stand til at give god skygge og
læ og beskytte buskene i nogen grad
mod haglbyger.
Det er her i Kericho, man finder
Østafrikas største teplantager. Der er
mange af dem, og de fleste er på over
1000 tdr. land. Hver enkelt har en en-
gelsk bestyrer, som leder arbejdet, der
bliver udført af de indfødte. Man reg-
ner med at beskæftige een indfødt pr.
td. land, og man siger, at det er en bil-
lig arbejdskraft. Lønnen varierer fra
30 til 50 kr. om måneden, men derud-
over har de fri bolig, fødevarer i form
af majsmel, mælk og bønner og des-
uden ydes der lægehjælp og sygepleje
gratis.
Indfødte af Lumbwa-,stammen, der
ynder at kalde sig Kipsigis, er så langt
de dygtigste til at have med te at gø-
re, og man gør også fra ledelsens side,
hvad man kan for at de skal befinde
sig godt.
Der bliver undervist i fritiden i bl.
a. håndgerning, husflid, og der er
klubber for mændene, børnehaver,
vuggestuer o.s.v. Alle, der er beskæf-
tiget arbejder på en 6 måneders kon-
trakt og ønsker de at fortsætte ud over
denne periode, får de en måneds ferie
med løn hos deres familie i reservatet,
hvortil de transporteres gratis. Den
daglige arbejdstid er aldrig længere
end fra kl. 7 til kl. 13 for ingen indfød-
Dette er frø af te. Hver enkelt frø har en størrelse lidt mindre end en valnød,
tåssa tiigssat nautsiagssartait. nautstagssartdK atauseK KarKortarissamit (valnød)
in ingneru lårpoK.
En sådan bopæl stilles til rådighed for plantage-
lederen som ved sin udrejse kun behøver at
medbringe sit personlige tøj, billeder o. 1. Huset
er udstyret med møbler, dækketøj, linned, køk-
kenudstyr og alt, hvad der hører hverdagen til.
igdlorssuuK tuimåitoK nautitsiniarfingne pissor-
taussunut najugagssiauvoK; taimåitumik atorfi-
nerdldt nunamingnit autdlalernerminyne atissa-
tik, åssilissat avdlaldlo angnikitsuinait kistsa
nagsarunikik nåmaglarpoK igdlorssuah nangmi-
neK peKutcKarérpoK, ånoråmerngiV igdlume ator-
tartut, nerinermut atortagkat avdlaldlo tamar-
mik uvdluinarne atortagaussut åma pigineKar-
dlu tik.
te vil arbejde om eftermiddagen. Alle
bor de i små landsbyer på arealer, der
tilhører plantagen i rene og sunde bo-
liger opført af teselskabet. Til hver
landsby hører et par velforsynede bu-
tikker, der drives af indfødte, og na-
turligvis; er der skoler til børnene med
indfødte lærere.
Alle de indfødte er glade for arbej-
det i teplantagerne, Kipsigieme er
høflige og begavede og kaldes popu-
lært for Afrikas indfødte gentlemen.
Med kurve på ryggen plukker de
indfødte hver dag året rundt ca. 30
pund af de omtalte topskud pr. mand.
Fire pund grønne teblade bliver til ca.
et pund te og man regner med, at hver
tønde land årligt giver 1500 til 2000
pund salgbar te hvis buskene er be-
skåret rigtigt, og plukningen foreta-
get, som den bør være.
Når teplukkerne ved 12—13 tiden
hver dag har bragt deres sidste kurv
teblade til vægten i skuret, puttes bla-
dene i sække, som så med lastbiler
sendes til plantagens egen fabrik. Her
lægges bladene på lange „borde" af
ståltrådsntit i et ret tykt lag for i lø-
bet af 24 timer at visne.
Dagen efter hældes de visne top-
skud i nogle store maskiner, hvor nog-
le roterende tromler ruller tebladene
i ca. tændstiktykkelse, og herfra går
den stærkt duftende og fugtige masse
ind til fermetering, det vil sige en
slags gæring i fugtigt ophedede rum.
Efter nogle timers ophold her kom-
mer massen i tørremaskiner, hvorfra
den rystes ud, så „snuset" falder fra.
Teen puttes nu atter i sække og går
ind til store larmende sorteringsma-
skiner. Nu har tebladene fået det
brunligt gyldne udseende, der kendes
fra enhver pakke god te. Teen pakkes
så i kasser og sendes til forhandlere i
Østafrika og videre ud til hele verden
gennem engelske firmaer.
Det er ikke store og indviklede pro-
cesser, der foregår for at omdanne de
skinnende grønne blade til knasttør
duftende te i kasser, men pasningen
af buskene på de store arealer er
uhyre vanskelig. En enkelt haglbyge
kan sætte en stopper for al teplukning
i et par måneder.
Ejendommeligt er det midt i de sto-
re teplantager, hvor jorden er så kost-
bar efter afrikanske forhold, at den
anslås til en værdi af ca. 50 pund pr.
td. land, det vil sige ca. 1000 kr., at se
en lille skov af blomstrende akacie-
træer, men årsagen hertil er den simp-
le, at her har en gang ligget en ind-
født hytte. Ingen te vil nogensinde
kunne gro på dette areal, fordi jorden
gennem mange år har været gennem-
gødet af de indfødtes geder, og denne
gødning udelukker al anden vækst end
ukrudt. De indfødte, der er beskæfti-
get på teplantagerne, må ikke holde
geder, men gerne får.
I en stor teplantages udkant, som
en lille oase mellem de smukke afri-
kanske tornetræer, ligger på et grønt
græstæppe en smuk villa bygget af en
engelsk arkitekt i stil med en typisk
engelsk herregård. Her bor en af de
ca. 300 engelske plantagebestyrere,
Peter M. Mc. Grigor. Huset har eget
vandværk, elektricitetsværk og flere
garager. Biler er nemlig i høj grad
nødvendige herude, fordi arealerne er
så store .og fordi der er så langt til
byerne. Mc. Grigor er ungkarl, kun
(Fortsættes side 17)
8