Atuagagdliutit - 31.07.1958, Blaðsíða 10

pisiniarfinqme aperKutiyeridkit
Sambino
CHOKOLADE -SANDWICH
kågérKat „hindbærcremimik ikiagdlit Kåmikut sukulåtiligkat"
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK
Tuxhamimik motoreKaråine erngu- atautsimik, mardlungnik pingasu-
makasigpoK nåme nigdlo cylinderilik. 12—390 HK-lik
Tuxham
motoritsialagssuaK silarssuarme tamarme tusåmanilik
Kvalitetsmotoren med verdensry
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiuiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
TUXHAM A/s . KØBENHAVN VALBY • C. 88 16
IIIIHIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIHHIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIHII1IIHI
let håndterlig
sikkert resultat
let håndterlig
sikkert resultat
Kig i søgeren
— tryk på knappen
— og lad CIMA ordne
resten
cima d8
smalfilmoplageren
CIMA D 8 er en moderne,
vesttysk 8 mm optager, som
man altid kan have med
sig, og som er både hurtig
og legende let at betjene.
Det er nemt at tage de gla-
de øjeblikke frem igen, når
CIMA D 8 hører til den
daglige påklædning.
Man støder
sjældent på
den onde vilje
Samtale med
overbetjent H. J. Lund,
Godthåb
Overbetjent Lund har arbejdet
som politimand i Godthåb i godt et
år. Det er ikke nogen land tid, siger
han selv, men man gør sig alligevel
tanker om et og andet på grundlag
af det daglige arbejde. Det gælder i
første række kriminalloven og ikke
mindst dens foranstaltninger.
— Jeg er jo kriminalmand hjem-
mefra, siger overbetjent Lund, og for
mig står og falder hele politiets ar-
bejde i Grønland med kriminalloven.
Og lad mig med det samme slå fast,
at den gældende kriminallov — ef-
ter mit skøn — er fortræffelig. Der
tales meget om, at den skal fornyes,
ja, det gælder hele retsplejeloven
heroppe. Som praktisk arbejdende
politimand er jeg af den overbevis-
ningning, at det er overflødigt.
Politiet skal have noget grundlæg-
gende at arbejde ud fra; der må
ikke blive tale om nogen slavisk
følgen af punkt og prikke. Den gæl-
dende kriminallov opfylder de krav,
der med rimelighed kan stilles ii!
en sådan. Når det altså tilføjes, at
der er overladt et stort ansvar til
den enkelte politimand.
Man skal kunne skelne væsentligt
fra uvæsentligt, og det er ikke altid
så let i Grønland som i Danmark.
Dernæst anser jeg det for betyd-
ningsfuldt, at anklagede kommer til
forståelse af, at han har gjort noget
galt. Også det er politiets opgave.
Det nytter ikke at straffe en mand
hvis han ikke til fulde forstår for-
seelsens karakter.
INGEN SAGFØRERE
■—- Dermed kommer vi ind på ta-
len om udsendelse af juridiske for-
svarere, fortsætter overbetjenten. —-
Jeg tror, det er alt for tidligt. Ja, det
ville være helt uberettiget, i hvert
fald ikke gavnligt.
-— Vil den anklagede altid kunne
forsvare sig?
— Med en bisidder og en fremstil
lin g fra det offentliges side, der ikke
er ubetinget anklagende, vil den fo-
religgende sag blive belyst i et om-
fang, der vil være tilfredsstillende.
Og anklagede vil forstå, hvad der
foregår. I retssalen i dag bruges
jævn tale. Alle kan følge med. Del
er jeg ikke helt så sikker på ville
blive tilfældet, dersom sagerne „hæ-
ves" op i det juridiske plan. Tænk
på retshandlinger i Danmark. Med et
opbud af jurister, der kører rundt
'‘*SiS»8sfc
med paragraffer, mister menigmand
forståelsen. Den anklagede dømmes,
men han ved ikke, hvad han er dømt
for — sat på spidsen. Det ville ikke
være heldigt i Grønland.
UDELUKKENDE TILSTÅELSES-
SAGER
— løvrigt finder jeg, at rets-ma-
skineriet arbejder for tungt, tilføjer
overbetjent Lund. Når kredsretten
for eksempel skal en tur til Kapigsig-
dlit, hvor et par sager venter på af-
gørelse, skal et større apparat sættes
i sving. Der skal først og fremmest
en kredsdommer med, dernæst to
meddomsmænd, en bisidder, en se-
kretær, en tolk og en anklager. Vi
arbejder næsten udelukkende med
tilståelsessager i Grønland. Hvorfor
kan vi ikke i sådanne sager nøjes
med een dommer, som det er tilfæl-
det i Danmark?
Det er uhyre sjældent, der fore-
kommer sager, hvor en større juri-
disk indsats er påkrævet. En mand
erkender sig skyldig i at have tileg-
net sig nogle penge, og han indser,
at han har gjort noget forkert. Som
oftest er der tale om en spontan lov-
overtrædelse under indflydelse af
spiritus; jeg er endnu ikke stødt på
tilfælde, hvor der har været tale om
ond vilje, den planlagte lovovertræ-
delse forekommer sjældent. Retten
skal afgøre, hvilke foranstaltninger,
der skal træffes. Om den skyldige
skal have en bøde, om han skal un-
der tilsyn, om han skal henvises til
tvangsarbejde etc.
— Fængsler?
-— Hvad skal vi med dem? Det går
fint uden. Dermed mener jeg ikke,
at det bare går an — det kan sim-
pelthen ikke være bedre. For tiden
har vi fire mand i forvaringshuset i
Godthåb. De er isolerede og under
opsyn, naturligvis, men tager allige-
vel del i livet „uden for murene".
De er stadigvæk med.
Jeg lægger dog i særlig grad vægt
på anbringelsen af lovovertrædere
på afsondrede pladser, hvor de, også
under tilsyn, men fuldstændig frit,
afsoner deres straf. Der er fortrins-
vis tale om unge mennesker, og de
får på denne måde en start i livet,
som de måske ellers ville være gået
glip af. Vi har kun de bedste erfa-
ringer. Fængsler i Grønland ville
skade mere end gavne.
aka.
10