Atuagagdliutit - 31.07.1958, Qupperneq 12

Læserbreve
__ 00 KLIP
Havets rigdomme kun for de fremmede?
Lad staten sætte større fiskefartøjer ind på Grønlands banker. Far-
tøjerne ønskes bemandet med grønlændere, danskere og færinger.
Det er længe siden, at de grøn-
landske og danske aviser begyndte
at skrive om, at Grønland bør bæve
produktionen, så at landet selv kan
dække flest mulige udgifter. Hvis vi
skal nå dette, må de forskellige er-
hvervsgrene ophjælpes mere end de
gør nu. Hidtil har man gjort for lidt
for at vække de ledende politikeres
interesse for denne sag.
Den danske stat anvender for tiden
ca. 25 mili. kr. om året for at gen-
nemføre nyordningen i Grønland. —
Kun 1,5 mili. kr. bliver bevilget om
året til ophjælpning af det grønland-
ske erhverv og produktion.
Hvis man fortsætter med dette
tempo, ville det vare længe, før
Grønlands produktion af salgsvarer
kan dække importen. Men ville det
ikke være for sent til den tid?
Lad os blot se, at der engang var
masser af helleflyndere. Nu har de
ikke mere betydning for grønlænder-
ne. De andre nationers rovfiskeri har
ødelagt bestanden.
Fra Kuk-øerné kan man betragte
flere fiskefartøjer fra andre nationer.
De skovler penge ind fra Grønlands
skatkammer: havet. Ikke een grøn-
landsk eller dansk båd deltager i fi-
skeriet. I de sidste år har der været
mere end 200 fiskefartøjer fra and-
dre nationer heroppe, og der er in-
gen tvivl om, at antallet af dem vil
stige med årene. — Derfor kan man
MERE JAKKESNAK
Må jeg have lov at blande mig i
diskussionen anorakmænd kontra
jakkemænd. Da jeg ikke er ansat i
nogen statsinstitution, kan jeg næppe
blive beskyldt for lat fedte.
For mig ser det ud til, at det ikke
er spørgsmålet om at få den bedste
mand på den bedste plads, men en
god portion misundelse, der sidder
og gnaver hos forskellige.
I det hele taget tror jeg, der er me-
re mening i, at man tænker lidt mere
på yderligere dygtiggørelse end på
hvem, der sidder over en på rang-
stigen.
Som udviklingen indenfor staten
er gået i dén sidste tid, synes jeg det
lyder, som om et meget stort antal
af statsfolkenee vil betakke sig for
at fortsætte længere end højst nød-
vendigt, og så var det jo bedre, om
man havde anorakmænd at sætte i
stedet på grund af større dygtighed
og ikke på grund af manglende
dansk arbejdskraft.
Jeg tror roligt, jeg kan regne med
at have samtlige grønlandske og dan-
ske ledere bag mig, når jeg siger, at
ingen leder, det være sig formand,
bestyrer, inspektør, direktør, folke-
tingsmand eller minister, sidder i
sin nuværende stilling, uden at han
eller hun ved en meget betydelig
indsats til selv at dygtiggøre sig, har
vist sig at være bedre end andre til
netop dette bestemte arbejde, således
at deres overordende har lagt mærke
til dem gennem det arbejde, der er
udført og derved set, at de kan klare
opgaven.
ikke lade være med at være ængste-
lig for udviklingen. Endnu inden vi
— danske og grønlandske fiskere
— kan klare os, kan der være fare
for, at andre nationers fiskere har
opfisket bestanden ude ved banker-
ne. De starter jo deres trawlfiskeri,
når fisken begynder at yngle ude ved
de store fiskebanker.
Er tiden ikke kommet, hvor de
danske og grønlandske fiskere bør
deltage ved søgående fiskeri ved
Grønland? Men hvordan skal vi kun-
ne opnå dette?
Man kan opmuntre fiskerne og
dem, der kan tænke sig at drive dette
erhverv ved at udbygge fiskehusene
og forbedre behandlingsmetoderne
langs kysten. Større fiskefartøjer, der
kan fiske ude på det åbne hav, må
indsættes af staten. Fartøjerne øn-
skes bemandet med grønlændere,
danskere og færinger. Før i tiden
havde man haft et forsøg med hel-
digt resultat: helleflynderfiskeriet
fra større motorbåde. Det ville også
være en fordel for grønlandske fi-
skere, hvis undersøgclseskutterne
„Sujumut" og „Adolf Jensen" kunne
rapportere, hvor der er bedst fiske-
ri. Hvis produktionen og fiskeriet
viser opsving, er der ingen tvivl om,
at flere og flere melder sig til de frie
erhverv.
Seth Lennerl,
Kitsigsut.
Til slut vil jeg blot sige, at jeg
tror, at al denne tale om anorak-
mænd og jakkemænd ville forstum-
me den dag, hvert enkelt menneske
ville forstå, at hvis han gør sit ar-
bejde en lille tak bedre, end der for-
langes af ham, så vil han automatisk
avancere op, indtil han når den
plads, hvortil hans evner rækker, og
så må man håbe, han vil være til-
freds med dette og ikke søge at nå
nogle rønnebær, der viser sig at
være sure.
wow.
„DER ER FREMGANG I
CLAUSHAVN".
Ovenstående overskrift kunne man
læse i A-G,s indlæg i nr. 8 1958. Det
er altid oplivende og glædeligt at hø-
re noget om fremgang, og da der er
sket en produktionsfremgang i Claus-
havn, synes jeg, at dette bør fremsæt-
tes noget tydeligere, fordi selve
fremgangen har affødt afsavn for
selve byen.
Før i tiden blev hellefisken ind-
handlet i Claushayn og nedsaltet på
stedet. Men efter ca. 1954 er hele
fangsten blevet transporteret til
Christianshåb til viderebehandling i
fabriken. Indhandlingsprisen for af-
nakkede hellefisk var 45 øre før i ti-
den, og fra i år har prisen været 85
øre for ikke-afnakkede hellefisk pr.
kg, og 15 øre pr. kg for transporten
med hundeslæde. Fra Christianshåb
bliver fisken videre tran sporteret til
Egedesminde.
Efter nyordningen har man i
Claushavn fået følgende afsavn:
1. Folk, der behandler hellefisken
under hele vinterfiskeriet mister de-
res indtægtskilde.
2. Det er blevet vanskeligt at skaf-
fe hundefoder, efter at man ikke læn-
gere kan få gavn af fiskeaffaldet. —
Det er blevet sværere og sværere at
være hundeejer, da torsken også
svigter om sommeren.
Men i Christianshåb har hundene,
der hele sommeren bliver stoppet
med rejeaffald, fået hellefiskeaffald
i store mængder om vinteren. Kvin-
derne i Christianshåb, der hele som-
meren har adgang til at tjene penge
i fabriken, har også fået adgang til
at tjene penge om vinteren ved at
gøre hellefisken ren.
Der er nok een eller anden, der
vil spørge: Ja, men hvorfor søger
Claushavn-beboerne ikke arbejde i
Christianshåb?
Der er en del, der søger arbejde i
Christiansbåb om sommeren, særlig
ugifte kvinder. Der er stor mangel
på logi i kolonien, selv for folk fra
selve kolonien. Man har ganske vist
opført barakker, beregnet til arbej-
dere, der kommer udefra, men de
egner sig ikke for familier med børn,
da de bliver invaderet af alle mulige
folk.
Det er heller ikke nemt at søge ar-
bejde et andet sted og forlade slæ-
dehundene.
Derved er der opstået flere afsavn
her på stedet, og det er med bekla-
gelse, at man kan konstatere, at of-
fentlige ydelser er blevet større. -—
Derfor ønsker vi, beboerne her i
Claushavn, at man vil søge at rette
de nuværende skæve forhold.
Claushavn i maj 1958
L. Hansen
IIUSRYGGERIET
I byer, hvor de ledende mænd bor,
er de nye huse opført på bedste må-
de, er godt isolerede og uden at man
fra beboernes side har nogen grund
til klage. Men når man tænker på de
små bopladser, der sjældent får be-
søg af myndighedernee, er der alle-
rede grund til adskillige klager, og
klagerne ville fortsætte, hvis man
bliver ved med at opføre dyre huse
med så ringe kvalitet og ikke efter-
kommer beboernes krav. Det vil væ-
re ønskeligt, at een af arkitekterne
finder frem til en egnet bustype til
en boplads. Sålænge husene er så
dyre, er bopladsbeboernes fremher-
skende krav følgende: et køkken,
kombineret med spisestue, daglig-
stue og soveværelse.
Når man tænker på de nuværende
hustyper, har de et lofts- og viktua-
lierum, der ikke bliver udnyttet i
større udstrækning. Sålænge leve-
standarden ikke er hævet, og red-
skabernes antal er så lille, kan man
ikke lade være med at tænke på,
hvor mange flere huse der kunne væ-
re blevet bygget, hvis man ikke hav-
de flottet sig for meget m. h. I. alle-
rede opførte huse. Der kan findes
folk, der påstår, at man også skal
tænke på fremtiden; men hvor meget
er de nybyggede huse værd om 20—
25 år? Ville man også anvende sam-
me byggemetoder og -materialer til
den tid?
Jeg mener, at det ikke kan nytte
noget at udvide antallet af de leden-
de stillinger med kvalificerede men-
nesker og dygtige arbejdere, hvis
man ikke giver de ledende menne-
sker i bopladserne større bestem-
melsesret. Man vil fortsætte med
skævhederne m. h. t. nybyggerier,
og det er synd, når man tænker på,
at mange af bopladserne skal ud-
bygges senere.
Tuma.
f-åteke kendåk Tfentnituj
Borgergade 2 - København K
Eclipse garanterer for
kvaliteten
A/s Dansk ilt- & brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København
Nungme »Oles Varehus«ime
pisiarincKarsinauput
Forhandles af:
Oles Varehus Godthåb
han vil me-get, me-get hel-re ha’ en„Star.“
det er> god forte
ot tbr/onge
Pilsneren med den fine smag
BRYGGERIET STJERNEN
pilsnere eksportitut mamdssusilik
12