Atuagagdliutit - 31.07.1958, Qupperneq 14

NaluneKångiluK Kalåtdlit-nu-
nånut minisleriussup Kai
Lindbergip maunga like-
rårnera angnertumik isu-
nmvdluarfigineKarloK, mi-
nislerip åmåtaoK OKauserissamigut
ersserserérpå angalaornine Kalåtdlit-
nunåne pissutsinik pitsdngorsainiar-
nermut tungatitariaKarloK. ukiune
mdkunane pisorKanit nulånut ikår-
såirfiussune Kalåtdlit-nunånut mini-
steriuneK oKilsuindungeKaoK kalåliu-
ssugut erKarsarlauserpul avdldngu-
lersimangmat. KularndngilaK måne a-
merdlanerpagssuit isumaKarlut nu-
navtinik piorsainermut Danmarkip
aningaussarpagssui t atorlarimarai,
nunavla Danmarkip nålagauvfianut
atalernera erssitsortalerniardlugulu-
sok. måndkut nunavtine suliagssar-
pagssuit angnerlut ajornakusortutdlo
manisimdput lamdkulume amerdla-
nertigut imailiatdlangnerinarmut isu-
mangnaerneKarsindungitdlat.
ministerip OKauserissaisigm ma-
lungnarpoK kalåtdlit Kavdlunåtdlo
suleKatigingnigssåt angisumik pi-
ngårtikå. ministere isumaicarpoK
niorKutigssiorncK årKigssussivfigine-
KartariaKartoK kalåtdlit atugarigsår-
nerulernigssår anguneKarsinaorKuv-
dlugo. ministere 'taima isumaKartoK
påserérdlugo KularissariaKarunångi-
laK isumavdluarnarnerussumik suju-
nigssaKarnigssarput avKutigss'ior-
dluarsinaujumårå.
nunaxarfingne atausiakåne pissut-
sinik påsissajcarneruneK
pernåumik minister Lindbergip
nunarput tikerårpå, angalanerminilo
pasissane pivdlugit oKauseKardlune:
— ersserKarigssuaK iluaglitdlugo
Reykjavikimit Station Nordip tungå-
nut ingerdlaorpugut, tåssaluna Sta-
tion Nordime Kalåtdlit-nunåt tung-
marKåriga. Kalåtdlit-nunarssuat a-
lingnaKissoK tusåmagaluarpara, suli-
le nangmineK takulerdlugo ajasor-
narneruvoK. Station Nordime sila-
siorfik misigssuatårpara isumaKarpu-
ngalo angulit 30-t tåvanitut ajorusfi-
tigssaKångitsut. K’ånåme pitsauvig-
sumik nunaKarfiliorsimåput nutåvig-
ssuarnik igdluliortitersimavdlutik, i-
sumaKarpungalo tåvane pissutsit ka-
låtdlit nåmaginartikait. Ausiangne,
K’asigiånguane avdlanilo tikisavne
påsivara Danmarkime Kalåtdlit-nu-
nånilo pissorKarfit sulcKatigingnerat
kalåtdlit pingårtikat. igdlut tungaisi-
gut sule amigautoKaraluarpoK kingor-
namut isumangnaerneKarsinaujumår-
tunik. avdlauvoK Københavnime ag-
dlagfingme igsiavdlune suliagssat
Kalåtdlit-nunånut tungassut isumagi-
niardlugit, suliagssatdle nangmineK
timitarsivdlugit 'takuvdlugit påsissa-
KarnarneroKalune. taimaingmat Kula-
ringilara tikerarnivkut måne pissut-
sit angnertunerussuinik ilisimassa-
Karfigilisavdlugit.
inutigssarsiutinut ingmikut akuer-
ssissutaussugssat
— inutigssarsiorneK Kagfagsarniar-
dlugo Kanon sulin'iartoKarpa?
— nåmångilaK nåpautit nungusar-
neKarnigssånut tungassuinait autdlu-
tisagaluaruvtigik. tamanit sagdliutag-
ssaK tåssaussariaKarpoK kalåtdlit inu-
tigssarsiornerata KagfagsaivfigineKar-
nigsså, månimiut atugarigsårneruler-
sinaoi-Kuvdlugit. Kaiatdlit-nunånut
ministereKarfingme atorfiligtåkalo
isumarput tåssa folkctinge avimtiga-
lugo anguniagkanut aningaussat ator-
neKartugssat akuerssissutigineKarti-
neKartariaKartut. nålagkersuissut isu-
maliorKutigåt — sanaortugagssanut
akuerssissutaussantut saniatigut —
ingmikut 70 miil. kr. migss. akuerssi-
ssutigineKartiniardlugit ukiut arfineK
mardluk ingerdlaneråne inutigssar-
siornikut pilertortumik Kagfagsal-
niarnermut atugagssångordlugit.
avalåne aulisarneK sinerssorlaute-
Karnerdlo
— kalåtdlit avatåne aulisartalernig-
ss å n u t pi v f i gs så n go r s i m å n gi 1 a ?
— ministereKarfingme ingmikut a-
tautsimititaKarpoK kalåtdlit avatåne
kilisagtarnermut soKutigingnigtu-
ngortineKarnigssåt isumagalugo pi-
lersineKarsimassunik. tamåna angusi-
naujumavdlugo Kavdlunåt savaling-
miu'tdlo peKatigigdlutik avatåne ki-
lisangnermut kalåtdlinik sungiusai-
nigssåt pingåruteKångitsungilaK, ta-
månalume ininistereKarfiup tungånit
tape rserso rn eKardluardlune.
— oKautigissarpåt sinerssortautit
ikigpatdlåluatsiartut angalaorniartu-
galuit avKutigssaerutardlutik.
— sujorna umiarssup Kaiåtdlit-nu-
nåliartautigssap sananeKarnigsså a-
kuerssissutigineKarsimavoK, augustilo
Kåumat umiarssuartågssaK singine-
Kartugssauvdlune. tåussuma saniati-
gut umiarssuarmik sinerssortautig-
ssamik sanassoKarnigsså kigsautigår-
put, ajoraluartumigdle sinerssortau-
tigssap sananeKarnigsså mfinamut a-
ningaussagssaKartineKarsimångilaK,
neriugpugutdle sinerssortautitågssa-
mut aningaussat atugagssat akuerssi-
ssutigineKarsinaujumårtut.
—- ånåussiniartarnermume tunga-
ssut?
— ministereKarfingme piårtumik
n åm agsi n i agaKartugssan ik atautsimi-
titaKalersimavoK ånåussiniarnermut
tungassuinait pinagit åmale Kalåt-
dl i t-n un an e ti n gmissar to r titsissaler-
sinaunigssamik misigssuissugssanik.
neriutigineKarpoK atautsimititaussut
tamatumunga tungatitdlugo pissaria-
Karsorissamingnik ernlnaK sarKumiu-
ssaKarsinaujumårtut taimalo ’suliag-
ssaK tamåna isumangnaerneKarsi-
naujumårtoK.
akigssarsiat
— akigssarsiat pivdlugit atautsiini-
nerit atorfilingnut mingnernut pa-
katsissuitausimåput?
— KularnångilaK akigssarsiat piv-
dlugit atautsiminerit atorfigdlit
mingnerit kigsautigissåtut; imaKalo
kalåtdlit akigssarsiortut avdlat isu-
måt nåpertordlugo kinguneKarsimå-
ngitsut. påsisinauvdluarpara Dan-
karmimit suliartordlutik maungnarsi-
massut måne najugaKartunit akig-
ssarsiarKortunerunerat nåpertuiv-
dluarnerungitsutut kalåtdlit issiging-
måssuk. erKarsardluaråiniliuna tai-
matut isumaKarnångitsoK. Danmarki-
•mit maunga suliartortut akigssarsiar-
KortunerungitsortariaKångitdlat pi-
ssutsit sungiusimassatik K'imagsimav-
dlugit sulissariaKartaramik, åmalo a-
merdlanerit Danmarkime ilaKuta-
m ingn ik pil crsugagssa«artardlut ik.
Danmarkimilunime atautsimik sulia-
Kartugaluit tamatigut akigssarsiait å-
ssigigtångitdlat nunaKarfingmiit av-
dlamit avdlamut suliartortut akig-
ssarsiarKortunerussardlutik, tapisia-
Kartarami'k. månåkut Kalåtdlit-nunå-
ne sulissugssat sungiusarsimassut a-
migautigineKaKaut, taimåitumigdluna
taima amerdlatigissunik Danmarki-
mit suliartortitsissarneK pissariaKar-
simassoK.
kalåtdlit iliniarsimassut Kavdlunånit
inornerångitdlat
— usiuvfamigoK kalåtdlit Danmar-
kime iliniarsimassut Kavdlunåtut su-
bsi n auti gi n gitsu t ?
— kalåtdlit iliniardluarsimassut
taimatul oKautigineKarsinåungitdlat.
Ilulissane igfiortut nålagåta oKalug-
tupånga kalåleK igfiortoK Danmarki-
me iliniarsimassoK Kavdlunåtut ig-
fiortoKatimisordluinaK sulissoK. av-
dlauvordle sulissartut sungiusarsi-
mångitsut erKarsautigigåine. Kavdlu-
nåt sulissartut sungiusarsimassungi-
kaluit taimatut issigineKarsinåungM-
dlat, ukiorpagssuit suliartik sang-
miuardlugo sungiusisimassaramik,
kalåtdlitdliukua månanut angn e ru-
ssum i k pikorigsarfigssaKarsimångit-
sut. itamatumåtaordle tungåtigut u-
kiut ingerdlanerat aperKutauginar-
poK, sivitsorpat kalåtdlitaoK suliag-
ssanut åssigmgitsunut sungiussisi-
naujumårdtutik.
— san ao r tugarp agssuaKa r alu ar toK
sulivfigssaerutOKartalerérpoK?
— sanaortugagssat årKigssussivfi-
gineKarneråne nunaKarfit sulivfig-
ssaisuanarnerussut avdlanit sagdliu-
tinoKarput. nunap nangmineK pisu-
ssutal isapingisamik angnertumik i-
luaKutiginiarneKartariaKarput. månå-
kut uranigssamik molybdænigssa-
migdlo misigssuineKarpoK, tamåkulo
piarneKarnigssåt ingminut akilersi-
nåusagpat kalåtdlitaoK suleKataunig-
ssamut sungiusarneKarnigssåt isuma-
gineKardlune.
— kalåtdlit tungånit igdiuliat aki-
suvatdlårnerat måtdlatigineKartar-
poic.
— Danmarkimit taima ungasigtigi-
ssume igdluliiisagaine soruname ig-
dluliorneK akisunerungitsortugssåu-
ngilaK atortugssat aggiuneKartarnerat
akisoKingmat, isumaKarpungale pi-
ssutsit nautsorssutigisagåine måne ig-
dluliorneK Danmarkime igdluliorner-
mit akisunerungitsoK.
Kalåtdlit-nunåt Danmarkime
amtinit nakanganerungiloK
— Danmarkime amfitut — nålag-
kersuissoKarnikut nunap ingmikor-
neKalersimångilaK ?
— Danmarkime amtinut nalerKiut-
dlugo Kaiatdlit-nunåt nåkanganeru-
ssutut oKautigineKarsinåungilaK ag-
d'låt Kagfasingneruvdlune. Kalåtdlit-
nunåne landsråde amitiime pissortanit
aulajangismåussu'seKarneruvoK. uv-
dlumikut Kavdlunåt ikingeKissut ani-
ngaussat amerdlavatdlåt Kalåtdlit-
nunånut atorneKarsorait, Danmarki-
mile ama Kalåtdlit-nunåne suliagssat
ingerdlåneKartariaKarnerånik påsing-
ningneK agdliartuinardlune. suliag-
ssai taima angnertutigissut ingerdlå-
niartitdlugit ilånikut aningaussat a-
porfiussåinarput, tamånalume fima
avdlatut ajornartumik nåinaginiiåi-
n a r t a ri aK ar dl un e.
Kalåtdlil-nnnånut ministeriuneK
ajornaitsuinduingeKaoK
— ukiuniuna ikårsålerfiussune Ka-
låtdlit-nunånut ministereKarfingme
KutdlersauneK oKltsuinaugunångit-
SOK?
—- Kalåtdlit-nunånut ministereKar-
fingme sulineK ajornaitsuinåunge-
KaoK suliagssat taima ungasigtigalugit
ingerdlåniartariaKarmata, kisiånilu-
me Kalåfdlit-nunåliakulårdlune su-
liagssat nåmagsiniartardaKardlutik.
aperKutauvordle inugtut avdlatutdle
ama Kasussardlune taima angnertuti-
gissumik ingminut piumavfigisinau-
nigssaK. Kalåtdlit-nunånut ministe-
riuneK imåinåungeKaoK suliagssat
Kalåtdlit-nunånut tungassut sujorna-
tigut sangmissarisimanagit. itujanar-
tumigdle pikorigsunik sungiussisi-
mavdluartunigdlo suleKateKarpunga.
departementschef Eske Brun taigi-
nardlara. tåuna ukiorpagssuarne Ka-
låldlit-nunåne sulisimanermigut Ka-
låtdlit-nunåniik inuiniigdlo KaKutigor-
tumik påsingnigsimavoK.
Jørgen Fleischer.
☆
DET er ingen hemmelighed, at man
heroppe nærede en hel del forvent-
ninger til grønlandsminister Kai
Lindbergs besøg. Ministeren har og-
så givet udtryk for, at hans rejse er
el led i bestræbelserne for at bygge
et bedre Grønland op. Det er ikke let
at være en grønlandsminister i disse
overgangsår, hvor der sker en men-
talitetsændring hos det grønlandske
folk. Heroppe tager man det som en
selvfølge, at Danmark burde ofre en
masse penge til udbygningen af lan-
det for at understrege, al Grønland
er blevet en del af det danske rige.
Der er mange vanskelige problemer,
og mange af dem lader sig ikke løse
fra den ene dag til den anden.
Af ministerens udtalelser fremgår
det, at han sætter samarbejdet mel-
lem danske og grønlændere højt. Han
mener, at man så vidt muligt må prø-
ve på at skabe basis for et bedre pro-
duktionsapparat for at give grønlæn-
derne gode eksistensmuligheder. Mied
den indstilling vil det sikkert lykkes
ham af nå et stykke vej mod en lyk-
keligere fremtid i Grønland.
LOKALBETONET KENDSKAB
Det er første gang, minister Lind-
berg besøger Grønland. Om sine ind-
tryk på rejsen siger han:
— Rejsen fra Reykjavik til Station
Nord foregik i sigtbart vejr, og det
var her, jeg for første gang trådte på
Grønlands jord. Nok bar jeg hørt om
den storslåede natur heroppe, men
for mig virkede den endnu mere
storslået. Ved Station Nord fik jeg
lejlighed til at se på vejrtjenesten, og
det er mit indtryk, at de 30 mand
deroppe befinder sig godt. Ved det
nye Thule har man skabt en mønster-
by med helt nye boliger, og det er
mit indtryk, at grønlænderne er til-
fredse med forholdene. Ved Egedes-
minde, Christianshåb og de øvrige
steder fik jeg det helhedsindtryk, at
grønlænderne allesammen forstår be-
tydningen af ot godt samarbejde
imellem administrationen i Danmark
og i Grønland. Boligmæssigt er der
endnu en hel del mangler, men det
må komme efterhånden. Jeg er glad
for at besøge de steder. En ting er at
sidde på et kontor i København og
noget andet at komme ud og se på
tingene. Det vil betyde, at jeg får et
mere lokalbetonet kendskab til for-
holdene heroppe.
i
Et -’er at sidde på kontor i
København — noget andet
at se på tingene heroppe
Ministeren for Grønland om ekstraordinære anlægsbevillinger,
søgående fiskeri, redningstjeneste, lønforhandlinger, dansk ud-
dannede grønlændere etc.
Af JØRGEN FLEISCHER
suliagssat timitarsivdlugit —
Københavnime agdlagjing-
minermit
nunavtinut ministeriussumik aperssuineK inutigssarsiornikut
Kagfagsainiarnen, avatåne aulisartalernigssaK, ånåussiniartar-
neK, akigssarsiat, kalåtdlit Danmarkime iliniarsimassut suliag-
ssatdlo pingåruteKartut avdlat pivdlugit
tuatut — Kalåtdlit-nunåt sule issigi
pitsauneroKaoK
EKSTRAORDINÆRE BEVILLINGER
TIL ERHVERVSLIVET
— Hvad gøres der for at ophjælpe
erhvervslivet?
— Det er min indstilling, at det
ikke er nok at vi skaffer bedre for-
hold til bekæmpelse af sygdomme.
Det afgørende må være, at man for-
søger at ophjælpe det grønlandske er-
hvervsliv, således at grønlænderne
får bedre levevilkår end hidtil. Mine
embedsmænd i ministeriet og jeg me-
ner, at man så vidt muligt burde,
igennem det danske folketing, søge
at få de bevillinger, der er nødven-
dige for at nå de mål, man har sat
sig. Regeringens tanker går ud på, at
man over en kortere periode — for-
mentlig 7 år — vil søge bevilget ca.
70 miil. kr. uden for det normale an-
lægsprogram til en hurtig gennemfø-
relse af vigtige erhvervsanlægsopga-
ver.
SØGÅENDE FISKERI OG
KYSTSEJLADS
— Er det ikke på tide, at grøn-
lænderne begynder at tage del i det
søgående fiskeri?
— Der er nedsat et udvalg i mini-
steriet med det formål at få grøn-
lænderne interesseret i at gå ud på
dot store søgående trawlerfiskeri. Det
skal ske gennem dansk og færøsk
samarbejde, og fra ministeriets side
ser man på spørgsmålet med megen
sympati.
—- Man har fra flere sider påpeget,
at kysttrafikken ikke kan klares med
de nuværende skibe?
— For et års tid siden fik vi be-
villing til et nyt atlanitskib, og i mid-
ten af august måned finder stabelaf-
løbningen sted. Derudover ønsker vi
at få bygget et nyt kystskib. Desvær-
re har vi indtil nu ikke haft mulig-
hed for at få finansiel støtte, men hå-
ber, at pengebevillingen til det nye
skib vil blive givet.
— Hvad med redningstjenesten?
— Der er i ministeriet nedsat et
hurtigt arbejdende udvalg, som skal
undersøge mulighederne ikke alene
for redningstjenesten, men også for
beflyvning af Grønland. Man håber,
at udvalget hurtig kan komme til ind-
stilling, således at opgaven kan blive
løst.
LØNPROBLEMET
— Lønforhandlingerne bar været
til skuffelse for bestillingsmændene?
— Det er muligt, at resultatet af
lønforhandlingerne ikke helt har ind-
friet de forventninger, som bestil-
lingsmændene og måske andre løn-
modtagere i Grønland har næret. Jeg
kan godt forstå, grønlænderne synes,
det er uretfærdigt, at en udsendt skal
have større løn end den, der bor her-
oppe. Men hvis man tænker tingene
igennem, er det ikke uretfærdigt!
Det er en nødvendighed, at man gi-
ver en mand fra Danmark et tillæg til
lønnen for det afsavn, han må lide.
Man må heller ikke glemme, at de
fleste af de udsendte har familie og
børn, som de skal forsørge. Men det
er heller ikke ukendt i selve Dan-
mark, at folk, som itilsyneladende ud-
fører det samme arbejde, får forskel-
lig løn. En mand fra København, der
er sendt ud for at arbejde f. eks. på
Vestkysten, får stedtillæg. I øjeblik-
ket er der i Grønland mangel på kva-
lificeret arbejdskraft. Det er derfor,
man i dag anvender udsendt arbejds-
kraft i så stor udstrækning.
Fortsættes side 22.