Atuagagdliutit - 31.07.1958, Side 20

TtiagsissaKarsinaunerat aulajangissug-
ssaujuanmat.
kisalo inaggatågut uparuarumavara
ineriartorneK 'manna erKartorneKar-
tutut ingerdlalersiniagaK angussan'ik
'takutiitsisin aunigssani u:t p i v fi gssaKar-
tariaKarimat. tairnåikalu artor die malu-
ngilara suliagssaK tamåna nukiingi-
n arsisimangmat, piarersimavugutdlo
ineriartornenmut tamatumunga pisi-
naunerput tamåt tapersersulumav-
dlutå.
UmanaK
---5--------
bestillingsmandit tjene-
stemanditdlo soraerni-
ngortarnerata årKigssu-
neKarnera.
apei-Kiit.
tjenestemandit Dainmarkimit au't-
dlurtitaussut Kalåitdlit-nunåne ukiut
30 sulerérsimagunik pensionigssa-
mingnik tamåkisinaule rsarmata su-
na pivdlugo bestillingsmandiit aitsåt
65-inik u k i ok a 1 e ré rn e rm ik ut pen-
si omigss artik tamåkerdlugo pisinau-
lersarpåt? sujunersutigåra besti'l-
lingsmandit ukiut 40-1 sulerérsimagu-
ini'k tauva pension igssartik tamåker-
dlugo p'isinaulertåsagåt.
ci kis s ut.
påserKigsangilara kommuna'lb’esty-
relsesformand Peter Pleischer suna
e tk a r sautigi'n e rå. tåssame tjeneste-
man dit pivdlugit i natsis i t 1946-me
a'tortulersut maligdlugit tjenesteman-
dit Danimark'imit autdlartitaussut pi-
årnerpåmik 53-inik ukioKalerdlu'tik
p en siomigss amingn i k tainåkissumik
pisinaungmata .tj enestem ånde piår-
nerpåmik 5'5-iinik ukioKalerune aitsåt
soraemlngorsinauvok 60-inigdlo u-
kdofza'lerune pingitsorane soraerni-
mgusavdlune. utorKåussusigssat b'e-
stillingsmandimuit tungassut taineKa-
rérsu't pissuseKatait tåssa 58, 60 åma
'tjenestemand inutdle inatsisit nutåt
maligdlugit tjenestemandit Danmar-
kimiit autdlartitaussut piårnerpåmik
soraerningorniarsinåuput 60-inik u-
kioKalerunik plngitsoratigdlo soraer-
iningusavdlutik 65-inik ukioKaleru-
niik.
tamatumungalo ilångutariaKurpoK
åririgssussineK nutåu maligdlugo 65-
inik ukioKalersimavdiune soraerni-
ngoråine aitsåt pensionigssaK tamå-
kerdlugo pineKursinaungmat. taimai-
'livdlune bestillingsmandit pensioner-
tarnikut årKigssuivfigineKarnerat tje-
mestemandit årKigs'SuivfigineKarnerå-
nit p'itsaunerulersimaivaoK.
sapåtikut sulissarneK
aperKul
sapåtikut nålagiartarne-K nunaKar-
fingmiut amerdlamersisarpagssuiinu t
pingåruteKardluinartungmat aperKu-
tiginiarpara KaKugo sapåtit nagdliu-
tutdlo pivdlugit inatsit nå'lagiarnerup
nat ane umiarssuarnik niorKainermik,
ni u v ørn i a rn e rrnik, handel i mut tunii-
miainermik GTQ-vdlo sulisitsissar-
neranilc inerterKuteKarnermigut nå-
lagiarncrup nalåne nipaiitdilisimatit-
sissok a tul ersinekåsaners'OK.
aldssut.
aperuut tamåna pivdlugo åss'igi-
ngitsuniik isumagd'liit tungånit isumat
s a r ku m i ii n c k a r si m a s sut naj o neutara-
lugi’t maligta rissagssaliornigssaK må-
inåkut ministerierne erKarsaurigine-
KarpoK. Kalåtdlit-nunåne ilagéKarneK
pivdlugo udvalgime atåssuteKarfiu-
ssunie tamåna OKaloKatigissutigine-
KarérsimavoK, itaimatutdto åma prov-
stip 1958-ip aussaunerane Danmar-
kiminigssåne aperuut tamåna suliuri-
;neKarumårdlune. 1958-ip ukiåkuane
aperKuitip lamatuma å'rKiingneKarnig-
*ss å n e niti i i gigal u a rp a r p u t.
Nar ss alc
ministerip takugaluåsavå
Narssarmiut oKarsimåput pakatsi-
ssutlgalugo i gdl OKar-f i'iigmin gn uka r-
niigssavnat pivfigssaKarsinausimå n gi-
nama.
itamatumunga taimågdlåt akisinau-
vunga uvangåtaoK pakatsissutigisi-
magaviko pivfigssap angalanermut a-
tugagssångortitausimassup angniki-
patdlårnera pivdlugo inunaKarfik
tåuna aulaniatårfiussoK ulånguneK a-
j o rn aKut eKarsim an gma't.
angalaneruvdle ingerdlanerane Ka-
nordilunit llivdlunga iluagtitsisinåu-
sagaluanuma Narssa« tikiniardlugo 6-
Kåitåraluarumårpara.
sapåme sulissarneK
A-G nr. 8-me 9-milo sapåt nagdliu-
tuitdlo nåmagigtaitdliorfigineKarnere
ilalemartutut issigåka, tåssame nå-
lagiarnerap nalåne sulissarnerup ku-
ssanångissusia KivdartariaKarmat.
sulissartuvdlune xmaKalume åma
atorfiliuvdlune sapåtip akiinerisa
uvdlue tamåkerdlugit sul'ivfigisimav-
dlugit, sapåt erinigerugtordlugo ua-
suersårfigssaK, anersårulumerngå-
ngitsorneK ajorpoK, angnerussumik
niuvedtorusiuvdlune, tusalerdlugo
arfiningornikut, umiatsiarssuaK sa-
påmut tikiniardlune aggersou. tåssa-
lume tikikune nålagiat soKutigisana-
git.
tamånåungila ilagingne sul isso ri-
ssavta amerdlanerussut alianartumik
kristumiussutsip nåkåssusianut pat-
sissaussutut oKautigerusugtagaralua t
inusugtuarKatdlo kingugdliussut so-
Kutigigtaitdliartornerånut patsisau-
ssunutaoK ilåungitsorunångitsoK? må-
ssame ilisimagaluarparput tamarmik
iluarissånik iliorneK ajornaKissoK. —
taimåitumik uvdlou sapåt pivdlugo
inatsit n ut art e r n e k a r t a ri a k a r al ua r-
POK, sapåtip atarKissariaKåssusia tå-
mariartortitaorKunago atorfigdlit su-
lissartussutdlo sapåme nagdliiitunilo
erKigsinermik perusugtaraluartut Ka-
suerserférukiartorKunagit.
Sletten, den 23. juni
Josef Knudsen.
Ministeren svarer...
Fortsat fra side 19.
ligst tage sin afsked, når han fylder
55 år og skal isøge sin afsked, når
lian fylder 60 år. For bestillingsman-
den er de tilsvarende aldersgrænser
58 år, 60 år og 65 år.
Efter den nye tjenestemandslov
kan den udsendte tjenestemand 'tid-
ligst søge sin afsked med sit fyldte
60. år, og skal søge sin afsked med
isit fyldte 65. år.
Hertil kommer yderligere, at fuld
pension efter den nye ordning først
kan opnås ved afgang ved det fyldte
65. år, og b est i'llingsmæ n den es pen-
sionsretslige stilling er således nu be-
tydelig bedre end de udsendte tjene-
stemasnds.
Søndagsarbejdet
Spørffsmål.
Under henvisning til den store rol-
le, som søndagsgudstjenesten spiller
for den altovervejende de'l af befolk-
ningen, tillader jeg mig a't spørge,
hvornår der kan vente® vedtaget en
ison- og helMgdagslov, der sikrer
gudstjenesten® fred ved at forbyde
skibslosning, ind- og udhandling
saint GTO-arbejder i gudstjenesteti-
den?
SVAR.
Man overvejer 1 ministeriet for ti-
den tilvejebringelse uf regler, der ta-
ger hensyn til de synspunkter, der er
fremsat fra forskellige sider. Sagen
har været drøftet i kontaktudvalget
vedrørende kirkelige forhold i Grøn-
land, ligesom spørgsmålet vil blive
behandlet under provstens ophold i
Danmark i sommeren 1958. Vi håber
på at nå bil en løsning i løbet af ef-
teråret 1958.
Halldor Laxness: Man burde dømme natio-
nerne på samme måde som man dømmer
kvinder — ikke efter mændene, de falder
for, men efter mændene, de befrier sig for.
Winston Churchill: Naturligvis er jeg smig-
ret over, at lokalerne er tæt pakket," når jeg
skal tale. Men så plejer jeg at tænke på, at
der nok var kommet tre gange så mange,
hvis jeg i stedet skulle hamges.
GULD FINE FESTIVAL-PORTER
TUBORG
KRYOL1TSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
Piben
der
berømmes
verden
over
— en ægte sandblæst
„pujortaut silarssuaK tamåker d l ug o nersualårneKartartoK“ — „pujortaut siorhunik tigssalugtilsiviyalugo mortgan“
21