Atuagagdliutit - 31.07.1958, Blaðsíða 21

Rejseoplevelser som landsrådsmedlem
Landsrådsmedlem Edvard Kruse fortæller.
I året 1927 blev jeg valgt til Nord-
grønlands landsråd i UmanaK valg-
kreds, fortæller landsrådsmedlem
Edv. Kruse. Der var tre medlemmer
i valgkredsen dengang. Senere blev
jeg valgt et par gange, og i år er det
vist sidste gang, jeg deltager i råds-
mødet. Der skal være nyvalg til næ-
ste år — og nu synes jeg, at jeg er
blevet for gammel.
Edv. Kruse fortæller, at ban havde
benyttet forskellige befordringsmid-
ler, når lian skulle til landsrådsmø-
der: motorbåde, skonnerter, skibe og
bundeslæde. Engang var han påmøn-
stret en skonnert på vej til og fra
mødet som besætningsmedlem.
Jeg har aldrig mødt nogen fare,
mens jeg var med motorbåd, siger
Edv. Kruse, skønt tågen bar drillet
os flere gange; men med „Disko“ har
jeg været ude for en ubehagelig op-
levelse.
På denne tur sejlede vi fra Uma-
naK til Upernavik i tæt tåge. Vistnok
ud for K’aersut var vi ved at påsejle
elt mindre isfjæld. Vi klarede den,
men der var ikke mange centimeter
mellem isen og skibet. Ved midnats-
tid gik vi til ro, og jeg havde lige
lukket øjnene, da vi blev vækket af,
at skibet begyndte at ryste over det
hele. Senere fik Vi at vide ,at rystel-
serne stammede fra, at man havde
slået „fuld kraft bak". Endnu Inden
vi kom ud af 'sengen, hørte vi et
mægtigt brag og een, der råbte: „Vi
sejlede mod et stort isfjeld. — Alle
mand på dæk“!
I huj og hast fik vi tøjet på og kom
op på dækket. Hvor var det store is-
fjeld? Jeg kikkede kun mod skibets
forstavn, men kunne ikke se noget.
Så så jeg noget højt over mit hoved.
Det var toppen af isfjeldet! Skibet
lå lige neden for. Det viste sig, at vi
var kommet ind i isens lille vig. For-
skibet var begravet med knust is, og
den sømand ,der skulle have holdt
vagt derude for at kunne varsko ror-
gængeren om eventuelle isfjelde, hav-
de for et øjeblik siden stået på sin
post. Han havde ikke bemærket no-
get, fordi fjeldet var så enormt ,at
man ikke kunne skelne det fra tå-
gen. Først da kollisionen var uund-
gåelig, havde han fået øje på det og
råbt til kommandobroen samtidig
med, at han løb for livet. Han slap
også uskadt.
Da vi korn op på dækket, var fire
redningsbåde allerede gjort klar til
at blive hejst ned. Redningsvestene
blev fordelt; men skibet blev liggen-
de. Bagbordsankeret havde boret sig
ind i skibet, men da hullet var over
vandlinien, var der ingen fare på
færde. Hvordan mon det så ud under
skibets vandlinie? Da alle var klar
til at gå i bådene, begyndte skibet at
bakke ganske langsomt og kom fri af
isfjeldet. Der var ingen tegn på, at
skibet var læk. Da vi kom et godt
stykke fra isen, blev en båd hejst
ned, og man undersøgte hele skibet.
Heldigvis var der ikke noget udover
det hul, hvor ankeret havde boret sig
i. Efter at have drukket kaffe, sejlede
vi videre.
Men den mærkeligste rejse jeg har
haft var, da jeg kkrle med hunde-
slæde fra UmanaK til Godhavn, lige
efter at Danmark blev besat af ty-
skerne.
Fra den daværende landsfoged, Es-
ke Brun, fik vi ordre om at tage til
Godhavn. Den 15. april rejste vi fra
UmanaK. Det var godt føre. Vi over-
nattede i Ikerasak, og tidlig morgen
tog vi afsted igen med K’eKertat som
mål og skulle over land ved Nug-
ssuaKs rod. Først ved midnatstid an-
kom vi til K’eKertat, efter at vi havde
vadet i dyb, blød sne det meste af
turen. Dagen efter blev vi roet over
til Ujarasugssuit med en robåd og
overnattede der. Næste dags morgen
kørte vi over isfod, da havet var
fuldstændig isfrit. — Føret var helt
elendigt, og først sent >på aftenen an-
kom vi til Skansen. Der holdt vi hvil
indtil næste dags eftermiddag og
kørte videre først over isfod og igen-
nem „Tunussua". Hen på morgen-
stunden ankom vi til Godhavn. I et
stykke tid ventede vi på Sydgrøn-
lands landsråd, og påbegyndte mø-
det, da de ankom.
Efter mødet blev vi sejlet med mo-
torbåd til K’eKertat og kørte i hunde-
slæde til UmanaK samme vej som vi
kom og nåede velbeholdne UmanaK,
inden isen gik af.
Under min sidste valgperiode har
jeg 'sejlet med skibe til Godthåb, og
i år er det vist for sidste gang, at jeg
er med i landsrådsmødet.
Til slut vil jeg gerne rette en hjer-
telig tak til befolkningen i de steder,
hvor vi har holdt møder og sender
mine bedste hilsener. Janus.
Et er at sidde på kontor
Fortsat fra midlersiderne.
ET SPØRGSMÅL OM TID
Det påstås, at de i Danmark ud-
dannede grønlænderes indsats ikke
er på højde med de udsendtes?
Det er ikke tilfældet, hvor det
gælder grønlændere, der virkelig har
fået en uddannelse. Bagermesteren i
Jakobshavn siger ,at en i Danmark
uddannet grønlandsk bager arbejder
på 'højde med sine danske kolleger.
Men noget andet er, når der er tale
om ufaglærte arbejdere. Danske ufag-
lærte arbejdere er ikke ufaglærte i
den forstand. De har mange års ar-
bejde i faget bag sig, men grønlæn-
derne bar ikke 'haft mulighed for at
dygtiggøre sig. Men også på dette
område er det et spørgsmål om tid.
— Trods de store anlægsarbejder
er arbejdsløshed allerede en kends-
gerning heroppe?
— Der er i anlægsprogrammet ta-
get hensyn til de steder, hvor der er
størst mangel på beskæftigelse. Man
må i videst mulig udstrækning ud-
nytte de naturlige rigdomme i lan-
det. I øjeblikket er undersøgelser af
uran og molybdæn forekomster i
gang, og hvis det viser sig, at en ud-
nyttelse af disse forekomster vil væ-
re rentabel, så vil man sørge for ef-
terhånden at oplære grønlændere til
at være med i arbejdet.
GRØNLAND FORTRINS-
STILLING
— Fra grønlandsk side har man
klaget over det dyre boligbyggeri.
Når man bygger så langt fra
Danmark, bliver det som regel meget
dyrere. Men det er mit indtryk, at det
ikke er dyrere end forholdene betin-
ger.
— Grønland er endnu ikke et
dansk amt?
Grønland bar fortrinsstilling
fremfor danske amter. Grønland har
et landsråd, der på en række områ-
der har større myndighed end myn-
dighederne i danske amter. Mange
danske synes i dag, at man ofrer for
mange penge på Grønland. Men der
er i Danmark voksende forståelse
for, at 'der burde gøres noget i Grøn-
land. Når man har med så store op-
gaver at gøre, kommer man somme-
tider til at mangle penge, men det er
noget, man må affinde sig med.
IKKE LET AT VÆRE
GRØNLANDSMINISTER
— Det må være en svær opgave at
skulle stå i spidsen for grønlandsmi-
nisteriet i disse overgangsår?
Det er vanskeligt at have med
grønlandsministeriet at gøre, fordi
man har tingene på en så lang af-
stand. Men det kan ikke ordnes på
en anden måde end ved at foretage
hyppige rejser. Men det er et spørgs-
mål om, hvor meget man menneske-
ligt kan overkomme. Det er ikke så
nemt at være grønlandsminister, når
man tidligere ikke har haft med
Grønland at gøre. Men heldigvis har
jeg gode medarbejdere isom departe-
mentschef Eske Brun. Han er gen-
nem mange års arbejde i Grønland
kommet til at kende landet og befolk-
ningen heroppe som få.
Jorgen Fleischer.
NU også i Grønland
v 1J KLIP ANNONCEN ITT) TIL SENERE RI
de kendte LEA-ure med 3års LEA-GARANTI
Eneste urfirma i Danmark med denne garanti, der
dækker alt ved de ægte schweizerure: fjeder, glas,
balance, rensning
Kun 25 kr. om måneden for et ægte schweizer-ur
— ingen udbetaling, første måneds rate gælder som
udbetaling
KLIP ANNONCEN UD TIL SENERE BRUG
kup
Nr. 7. Det elegante dameur i guld-
double (20 micron) med stålbund;
15 og 17 rubis, optisk glas, cordel-
bånd d flatterende farver. 3 års
LEA-garanti ............ kr. 198,00
Lænker fra ............. kr. 25,00
LUKSUS-HERREUR nr. 14
Et meget elegant schweizerur
1 20 micron gulddouble med
amerikansk lænke, hvor så-
vel urets som lænkens bag-
sider er 1 stål, med skiver i
flere modeller og farver.
Uret har INCABLOC. 17 ru-
bis, er antlmagnetisk, vand-
tæt, berybalance, stenlejer
ved bldynator og stor se-
kundviser, det er et luksus-
ur af højeste klasse og pri-
sen er kun .. kr. 295,00
Nr. 5. En gentleman’s smukke ur i
stål, med berybalance, stødsikret
med INCABLOC, vandtæt, antimag-
netlsk 17 rubis, stor eller lille se-
kundviser og talmarkering. Et luk-
susur — der kan gå i arv til Deres
søn. 3 års LEA-garanti.
Stålur med rem ......... kr. 168,00
HELST AL MED REM ........ kr. 198,00
Nr. 4. Samme urtype, men med rem
og i 20 micron gulddouble. 3 års
LEA-garanti .............kr. 218,00
Lænker fra .............. kr. 25,00
URHUSET LEA A/
Landemærket 21 — København K.
/ S
URHUSET LEAA/s
LANDEMÆRKET 21, KBHVN. K.
TIL URHUSET LEA A/S Landemærket 21,
København K.
Undertegnede, der er fyldt 21 år, bestiller
herved pr....................
på sædvanlige KONTO vilkår
stk. nr.... schweizerur å kr.
.... stk. nr. ... schweizerur å kr. ........
som betales med 25 kr. som første måned-
lige rate ved nrets modtagelse og derefter
med 25 kr. pr. måned eller med det fulde
beløb ved modtagelsen (overstreg det ikke
ønskede). Efter urets modtagelse indbetaler
Jeg de månedlige afdrag hver måned uan-
set skibslejlighed.
Jeg har fuld ret til returnering, når dette
sker ved første skibslejlighed efter urets
modtagelse.
BEMÆRK: Urene sendes pr. efterkrav ved
første skibslejlighed efter ordrens modta-
gelse. Send venligst kuponen, og De får det
ønskede ur tilsendt hurtigst muligt.
Fulde navn
Stilling ...........
Fødselsår- og dag
Fødested ............
Bopæl
Sæt kryds her [ ], dersom De ønsker uret
tilsendt pr. kontant.
O,
3
0
G. P. 31/7-58
22