Atuagagdliutit - 31.07.1958, Blaðsíða 26

— Skæg, pitutaK Kaeriåsagit, „Mary“ pitugtusavara. ila ukunguit mardluvdlutik idmisså-
ssusé. autdlagssamåleKigavse nukartålo ajorigaluarparput, tåssaine uvdloK nåvigdlo nikat-
dlungassartugssångorpugut!
Kom hit, med båndet, Skæg, så skal jeg fortøje „Mary“. Sikke glade de to små er. Lille-
bror og jeg er ellers så småt begyndt at blive kede af at I snart forlader os, så skal vi igen
sidde og terpe i de kort dagen lang!
— nukartå, soruname silatusårnerusagaluarpoK benzina akor-
taKåtårKårnago umiarssnarmut u s i 1 er såt i naral uarå in e, isumaaar-
pungale silatusårniarpatdlårane nuåndssftlårdlune ajunginerussar-
tOK !
— Selvfølgelig ville det være mere fornuftigt at smide benzinen
lige op på skivet, Dengse, men jeg synes nu, det er bedre med
mindre fornuft og mere morskab.
— Klump, tikerKigkuvse natdlukåtarnermik av-
dlatut itumilt iliniartilårisigut, ilame sorteper ki-
siat natdlukåtautigalugo Katsunarsikulugkaluaramel
— Hør, Klump, når I kommer hjem næste gang,
kunne du så ikke lære os et nyt spil, for jeg er, ær-
lig talt, snart ked af at spille sorteper, — sådan år
efter år.
WMIogTrmiiiimimiT mmnrm rmn
— Klump, igdluarKamilersimanerit takorånerå-
ssaKaoK, kisiåne Kiviardlutitdlo avdlaunex ajorputit
sordlume kioskime sukuarårniarfiutilik!
— Det er forresten sjov, at du er kommet i bur,
Klump. Jeg tror bare hver gang jeg ser dig, at du
står og sælger iskager!
— Katsunarunarporme. Knop, tåssa avala-
lerpugut inuvdluarniarna, natdlukåtat ilåne
ililåriardlugit erKarsautigilårtarniarisigut!
— Ja, det kan vist godt blive lidt kedeligt i
længden. Nå, men farvel, Knop, læg nu kor-
tene en gang imellem, og tænk på os.
— ila makaissilerivigpavut ,atago natdlukåtanik tugpat-
dlersauseratdlarta, Hophans, ivdlit autdlartitugssångå-
nguatsiarputit!
— uvatsilån, Klump neriorssorérparput nukartångua a-
ngerdlautcKåsåvdlutigo!
— Ih, hvor vi allerede savner dem, lad os trøste os med
et spil kort, det er vist Hophans, der skal begynde!
— Jamen, vi må først følge Dengse hjem, det lovede vi
Klump!
— Klump, isumaKartaraluarama itsuanissårfit i-
galålertaraluarait?
— taimailiortaraluarput, isumaKarpungale asule
akornutauginåsassut, takuvåme imågdlåt silåmut a-
låkartersinåusaunga, åmame silåinarigsarfigitigi-
niåsagav.kit!
— Bruger man ellers ikke at have glas i vinduer-
ne, Klump?
— Jo, men det er upraktisk, nu kan jeg da stikke
hovedet ud, og få frisk luft fra tre sideri

— arrå sunauna? uvdloKerKåinarssuarme ama
taggarlnarssuångorpoK. Skæg itersariarsiuk, Pelle
KaerKUvdlugo, Kutdlerdlo ikitdlugo-------- — Klump,
ersiumissålångilatit?
— Hov, hvad er der sket? Det var jo lige højlys
dag, og nu er det bælgmørkt. Væk, Skæg, og kald
på Pelle og tænd lyset og --------er du heller ikke
lidt bange, Klump?
TEGNINGER: TORKILD MØLLER Jlsnsip åssersutai — Jesu lignelser TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
kungip nerdltagssiornera (Mathiusip tvangktliua 22, 1—lk. KONGESØNNENS BRYLLUP, Matthæus Evang. 22, 1—14.
kiv fanile ima OKarfigai: „nuliarigssugssanut nerdltagssat
piaréraluarput, neriartomussatdle tåukununga Kingarniina-
Kaut. taimåitumik autdlaritse avKusernit pårdlangavlnut, nå-
pitasilo lamaisa nuliartgsug.ssanut neriarIoi'kusigik.“
Derefter sagde han til sine tjenere: „Alt er rede til bryllup-
pet; men de indbudte var ikke værdige til at komme med. Gå
ud på vejene, og indbyd alle, som I moder, til min søns bryl-
lup r
kivfatdlo nåpitatik tamaisa katerssorpail, nuliarigsugssat-
dlo nerdltvial lamarme neriartortunik inoKalerpoK. kungivdle
takugamiuk Kaericussaussut ilåta åssfit katitorsiut atisimå-
ngikd aperd suna tamatitmi'nga pissutaussoK.
Og tjenerne gik ud og fik alle, de mødte, onde som gode,
med. så brylluf)ssalen blev fuld af gæster. Men da kongen
kom ind, så han en, som ikke havde bryllupsklædning på, og
han spurgte ham hvorfor.
OKarfigissåle nivdllngingmat, kungip kivfane onarfigai ani-
serKiivdlugo. Jisusivdlo åssersune ima naggaserpå: „KaerKU-
simassume amcrdlagaluaKauU ninigkatdle ikigtungfivdlutik.“
Da han ikke gav noget svar, bad kongen sine tjenere føre
ham ud af salen. Han kunne ikke være med, „for mange er
kaldede; men få er udvalgte“. Således siges Jesus at have
sluttet denne fortælling.
27