Atuagagdliutit - 31.07.1958, Side 27

To nye skibe i kysttrafikken
— Motorkutterne „Nauja“ og „Serfan“ indsat i kystsejladsen
mellem K’uldligssat og Godthåb med ugentlige anløb af Søndre
Strømfjord.
To nye kystskibe er i juli blevet
sal ind i trafikken langs 'den mest
befærdede del af Grønlands vestkyst.
De to skibe er motorkutterne
„Nauja“ og „SerfeK", som tidligere
hed „Maagen" og „Ternen".
Med disse to skibe er det hensigten
at etablere en ugentlig forbindelse
fra Ilolsteinsborg via Sdr. Strøm-
fjord og Sukkertoppen til Godthåb,
besejlet af „Nauja" og fra Holsteins-
borg via Egedesminde, Christianshåb
og Jakobsliavn til K’utdligssat, besej-
let af „SerfaK".
Det vil heraf fremgå, at man ved
hjælp af disse to Lystskibe mellem
Godthåb og K’utdligssat og en ugent-
lig forbindelse mellem disse lo yder-
punkter og Sdr. Strømfjord og der-
med København. Fartplanerne er
nemlig lagt sådan at m/k „Nauja" ved
anløb af Sdr. Strømfjord hver fredag
aften vil få forbindelse med SAS-ma-
skinerne, 'som på polarruten kommer
fra og afgår til København henholds-
vis fredag kl. 03,40 og lørdag kl. 18,10
lokal tid.
Arrangementet er truffet, fordi det
ofte, som fremhævet af landsrådet i
fjor, har knebet meget for kystski-
bene „Julius Thomsen" og „Tikerak"
at klare de stigende krav til passa-
gerbefordringen om sommeren. Man
vil herefter kunne få bedre og hyp-
pigere forbindelser for post og gods
mellem de nævnte pladser.
For at Godhavn kan blive inddra-
get i den nye kystrute mellem K’ut-
dligssat og Ilolsteinsborg vil motor-
båden „L. H. C. Bistrup" blive ind-
sat med en ugentlig forbindelse fra
Egedesminde med tilslutning til m/k
„SerfaK“s sydgående passage af Ege-
desminde.
VELUDRUSTEDE FARTØJER
Og nu lidt om skibene. „Nauja",
der liar plads til 12 passagerer, er i
juni afgået fra Handelens plads ef-
ter en omfattende istandsættelse, og
„Serfaii", soin kan medtage 20 pas-
sagerer •— på strækningen Agto-Hol-
steinsborg dog kun 12 — har været
under ombygning og hovedrepara-
tion på Holsteinsborg skibsværft.
Begge fartøjer er udstyret med radar
og ekkolod og skulle kunne holde
den ret snævre sommerplan, men ef-
terårsvejr, mørke o.s.v. vil senere
kunne medføre vanskeligheder.
I skibene vil der ikke blive serve-
ret måltider som i „Jutho" og „Tike-
rak", men man vil kunne købe mad
ombord under rejsen og få hjælp fra
messemedhjælperen med tillavning
af måltiderne.
Mod betaling vil man også kunne
leje et sæt køjeløj omfattende tæpper,
puder, lagener og håndklæde.
Fra Handelens side håber man, at
de to nye kystskibe må betyde en ge-
vinst for passager- og pqstbefordrin-
gen.
augtitagssanut umiarss. . .
kup. sujugdl. nangilax.
ssuteKarsimanerpait ilåt, commander
David C. Nutt, aussatt måna Ralåtdlit-
nunane angalaorpoK. aussardle måna
m is i gs su i v d 1 u n e m åu n a r s i m å n gi la k
autitagssanut umiarssualivigssamik
nangminerdJo umiarssuane „Blue
Dolphin" sujorna angatdla'tigissane.
Commander Nutt augtitagssanut u-
miarssualiviusinaussumik misigssui-
ssut ilagalugit angalanermingne
NungmiportaoK, Nuvdlo kujatåne a-
vangnånilo ardlalingnik misigssuiv-
dlune. taimåtaoK Kalå'tdlit-nunåta rå-
diuagut misd'gssuisimanine oKalugtua-
rai. sordlo naluneKångitsoK Nup ku-
jatinguane KCKcrtaK Aidgssersiorfik
umiarssualiviliorfigssatut piuku'tdlu-
go tikuarneKarsimavoK. — tåssane u-
miarssualivlgtårneKarsinaugaluarpat
Canadame augtitagssat angnertoru-
jugssuarmik p i gss arsi viusin aussu t
„Eaton-gruppen“-imit pigineKaPtut i-
luaKutiginiarneKalisagaluarput ajunå-
ru t au ssu gssåun gi t sum ik.
Commander Nutt augtitagssanut u-
miarssualiviliomiigssap nåmagsine-
Karnigssånik nikatdluteKångivigsi-
mavoK Kanordlo ilioriausigssaK er-
Kortunerarsimavdlugo, taimalo u-
miarssualiviliorneK canadamiut tu-
ngånit soraerutlnarneKarsimångine-
rardlugo. Ungawa Bayime misigsstii-
nerit pilerssårusiorneritdlo ingerdla-
terK'ingneKarput, suliariniagkatdlo ki-
n-g u a r 16 r sim å n gu at si aralua r t ut a u g-
titagssaKarfiup erKåne sanaortugkat
ardlagdlit sordlo tingmissartunut mi-
tarfiliarujugssuaK takutitsiput misig-
ssuinerit nangineKartut. taima mi-
sigssuivdlune ingerdlatitserKingnerit
akisupilorujugssuput, aningaussar-
pagssuitdlo taima atorneKarsimana-
viångikaluarput augtitagssat piarnig-
ssåta akilersinaunigsså il-imagineKar-
simångikaluarpat.
landsrådip ataut-
sirmlernerane . . .
(Klip. 3-imit nangiteæ.)
sautiginarpoK. aperKuterujugssussoK
tåssa danskit-kalåtdlit-savalinginior-
miutdlo suleKatigilernigssåt angu-
niartariaKånginersoK månangårdlo
kalåfdlit avatåne aulisartalernigssåt
kilisauvdlutik aulisartalernigssåta tu-
ngånut — sordlo måna nunante av-
dlamiunit Davidstrædime ingerdlå-
neKartutut — ingerdlåniartariaKali-
nginersoK. kalåtdlil aulisarnfkuf a-
ngu ssa rissart agai't umi arssu al i vi ngne
ardlaKångi'tsumarne nunigusissarni-
kut angnertuserujugssuartariaKarpoK
silarssuarme angnertunerssunik tu-
nissagssanarnigssaK erKarsautigisa-
gåine.
Grønlands vigtigste sælart vendt tilbage
Af kontorchef Ph. Rosendahl
De af de grønlandske fangstlistefø-
rere i det tidligere Sydgrønland førte
fangstlister eiser, at i tiden fra 1875 til
1908 steg sælfangsten i samme grad
som indbyggerantallet steg.
For det tidligere Nordgrønland ha-
ves fangstlister ikke fra 1872 til 1903,
men indhandling af spæk viser en
fortsat stigning af fangsten lige til
1912.
Med andre ord befolkningens leve-
vilkår var i Sydgrønland uforandret i
de 35 år, og levevilkårene blev i Nord-
grønland i løbet af disse ca. 35 år bed-
re og bedre, indtil klimaændringen be-
gyndte ca. 1908.
Da havtemperaturen begyndte at
stige i 1908, begyndte en væsentlig del
af Grønlands vigtigste sælart (netsi-
den), sydfra at drage nordover.
Fangstlisteme viser nemlig, at fang-
sten i årene 1908 til 1911 faldt stærkt i
Sydgrønland, medens den steg stærkt
i Nordgrønland, da trækket passerede
der på vej længere nordpå, og senere
hørte man da også fra Thule, at sæ-
lerne dér tiltog i antal.
I de første tiår efter vandringens
begyndelse (1910 til 1920) fangedes der
gennemsnitlig endnu ved bopladser og
udsteder 5 sæler i Sydgrønland og 13
sæler i Nordgrønland årlig pr. indbyg-
ger. Men i det følgende tiår (1925 til
1935) gik Sydgrønlands fangst helt ned
på 3 sæler pr. indbygger. I Nordgrøn-
land gik fangsten også ned, men dog
kun ned på 9 sæler årligt pr. indbyg-
ger.
Denne temperaturstigning blev så-
ledes en meget følelig forringelse af
fangernes kår, men alligevel meget
mere følelig for befolkningen i Nord-
grønland og meget mindre følelig for
befolkningen i Sydgrønland, idet tem-
peraturstigningen sydpå bragte tor-
sken til landet og gav sydgrønlænder-
ne et indbringende torskefiskeri.
Nu synes forholdene imidlertid at-
ter at ændre sig. I stedet for at gå til-
bage, går ringsælfangsten tværtimod
frem.
Fangstlisteme viser nemlig, at fang-
sten af netsider (ringsæler) i Uperna-
vik distrikt i femåret 1945—1950 sam-
menlignet med fangsten i 1950—55 er'
steget fra 37.900 til 51.200 stk. ialt,
d.v.s. en stigning på 13.300 ringsæler.
Og i Umanak distrikt er fangsten i
disse år gået frem fra ialt 19.400 til
26.300 ringsæler, d.v.s. en stigning på
6.900 ringsæler — altså en stigning i
disse to distrikter på ca. 35 %.
For distrikterne syd for Umanak er
tallene for disse 10 år ikke gjort op
endnu, men erfarne folk i Diskobugt-
området melder, at sælfangsten i de
senere år er i afgjort tiltagende.
Forudsat at denne nedgang i tem-
peraturen ikke er noget forbigående,
synes man derfor at kunne regne med,
at en lignende tiltagen i netsidebe-
standen også vil gøre sig gældende
længere sydover, dog mindre og min-
dre som man kommer længere og læn-
gere sydover.
Således forlyder det da også fra
Holsteinsborgs distrikt, at der dér ikke
endnu er iagttaget nogen stigning i
netsidemes antal.
Den øgede fangst af netsider skyldes
temperaturændring og en deraf
følgende tilvandring
At det er havvandet, der er bleven
koldere, synes fangsten af sort- og
blåsider at vise.
Disse trækker om foråret op mod
Grønlands vestkyst, når de har kastet
deres unger i drivisen ud for New
Foundland, og de gik i mildningspe-
rioden i langt større omfang end tid-
ligere helt op i Thule distrikt. Fangst-
listernes tal for 1945—-50 sammenlignet
med tallene fra 1950—55 viser, at
grønlandssælen ikke mere i så stort
omfang synes at trække så langt nord-
på som før, thi fangsten i Upemavik
distrikt viser en nedgang fra 14.900 til
11.000, d.v.s. en nedgang på 3.900 stk.
eller 26 %, medens Umanaks distrikt
viser en fremgang fra 10.700 til 12.900
stk., altså en fremgang på 2.200 stk.
eller 20 %.
Dette tyder på, at grønlandssælen
begynder at finde den havtemperatur,
der nu er længst nordpå mindre be- £
kvem for dens leveforhold.
Man kunne måske spørge, om den
øgede fangst ikke kan have anden år-
sag end temperaturfald, idet den øge-
de fangst af ringsæl kunne skyldes, at
fangernes antal er gået frem, eller at
redskaberne er blevet forøget i antal.
Men fangernes antal er ikke gået
frem i Upemavik distrikter, der har
tværtimod fundet en udvandring sted,
omend af de ringere producerende
fangere.
Ligeledes er fangsthusenes og åbent-
vandsgamenes antal gået ned, og der
Nyordning mellem
KGH og de private
Private handlende i Grønland vil
fremtidig kunne købe Den kongelige
grønlandske Handels tabsvarer til en
sådan engrospris, at det vil være mu-
ligt at videresælge dem med en for-
tjeneste på 10 pct.
Dette lyder parakdoksalt, men er ik-
ke desto mindre rigtigt. I en årrække
har Den kongelige grønlandske Han-
del blandt sine varer i de grønlandske
butikker solgt en stor gruppe til pri-
ser, der lå lavere end indkøbsprisen,
motiveret med, at det var varer af be-
tydning for befolkningens ernæring
og sundhed.
ET SPØRGSMAAL OG ET SVAR
Under direktør Hans C. Christian-
sens rejse i Grønland i januar frem-
satte private handlende i NarssaK
gennem formanden for landsfiskeri-
foreningen, Carl Egede, et spørgsmål,
om private handlende fra Den grøn-
landske Handels lagre kunne få mu-
lighed for at foretage engrosindkøb af
varer, som f. eks. mel, sukker, gryn,
margarine o. 1.
Spørgsmålet har derefter været gen-
stand for overvejelser og behandling,
og resultatet er blevet en imødekom-
melse. Herefter kan byggryn, havre-
gryn, ris, hvedemel, rugmel, rugsigte-
mel, sukker, flormelis og margarine
leveres til private købmænd.
Den kongelige grønlandske Handel
har som betingelse herfor kun stillet
ganske rimelige krav, nemlig at den
private udhandling foretages under
fuldt forsvarlige forhold, at private
handlende har såvel lager som butik,
at de private handlendes salgspriser
følger takstpriseme og at indkøbene
gøres i passende engrosmængder.
På de nævnte varer vil de handlen-
de kunne tjene 10 procent.
Kolonibestyrerne har fået medde-
lelse om denne nye ordning, som man
håber vil vise sig at være tilfredsstil-
lende. h. c.
har ingen særlig stigning været i ka-
jakkernes, hundenes, hundeslædernes
og haglbøssernes antal. Riflernes, tel-
tenes og motorbådenes antal er dog
steget, men på den anden side er 5 bo-
pladser blevet nedlagt, og nedlæggelse
af bopladser betyder koncentration
ved andre steder, og koncentration af
fangere betyder i almindelighed min-
dre fangst for den enkelte.
Tallene for Umanaks distrikt viser
heller ikke nogen egentlig fremgang i
redskabernes antal.
Derfor synes ændringerne i fangsten
at måtte skyldes ændrede havtempe-
raturer.
At havtemperaturen virkelig er fal-
det ses også af, at bardehvalen og tor-
sken nu er sjælden i Umanaks distrikt,
og at fangsten af torsk også er aftaget
meget i Diskobugten.
Tiden vil vise, om dette nye klima-
skifte vil få en vedvarende karakter
eller kun vil vare et kortere spand af
år.
aulisartut tissassartutdlo pfkorigsut
piårtumik piniarneKarput
avatåne umiarssnårKamik 100 tonsimik usilussusilingmik auli-
sartngssat iarajugagssat k ernertorlaiarne k åså n g i Id laf. augustip
18. ala migssåne autdlariisaugut. åmdtaoK pujortuléricat mikissut
pingasut såriigdlingnik lissaneKångilsunik nunigussisartugssal a-
mnssatdlo amerdlåssnsé najoricutaralugil tuninenarnerine akig-
ssarsissårtugssat pigssarsiariniarneicgrdlutik. Kanon akigssarsia-
Karnigssamik il. il. angnertunerussumik påsingnigkumassui u-
vavnut sågfigingnigsinduput.
KAJ NARUP, Godthåb.