Atuagagdliutit - 11.03.1959, Blaðsíða 27

arrå, savik ipigtoK inianerssonfigssarujugssflvoK.
mikissuarKat isumagilertornartarput, Ska'gile
kå n gn i vatd 1 å k a o k s u j u gd 1 i u k a t d 1 a r (Il e!
— Ih, hvor skal man være forsigtig, når kniven
er så skarp. Man kan let komme til at gøre styk-
kerne for små. Sk:eg må have først, han ser så sul-
ten ud!
diat. uvanga uvdlune kingugdlerne atordluarneru-
ssagssavsinik aigdleratdlåsaunga.
— Ja, snup det sidste stykke, Skæg, det er så
trist med levninger. Imedens vil jeg hente noget
til jer, som I får meget brug for i de nærmeste
dage!
fimåtoKånguåK-å pigsigautcKartugssåuput, ivdlit-
dlo lagkagisorujugssuaKautit, puiorunarpat aputi-
siornajaleravta. erKaimaniarugdlo kågisugkat Kujå-
ssutigiumåragko mingnerpåmik mardloriardlutitl
— Næh, gamle ven, de skal på futterne, du har
fyldt dig sådan med lagkage, så du helt har glemt,
at vi er ved snegrænsen. Husk at sige tak for ka-
gen, mindst to gange!
ikingutika inuvdluarise, Kånavdlo ingianut ingerdlav- ata, pitsåussuså taima kamigpagigsårtigalune. unigkatdlaritse — Kåiiap ingia takulikase-
dluarniarise. aputip inua inhvdluarivutiniarumårparse. u- ajoraluanaordle apume maugartitdluta takunenarsi- Kårput, atualerKårnivtinitdle tusartardlugulo
vanga isinåsaunga kågiliorKingniåsagama tikinigssavsinut! nåungingmata! ilinialigarput. Kanormåna atenarpa?
— Farvel, kære venner, og god tur til toppen. Hils en-
delig snemanden. Jeg går ind og bager en endnu større
lagkage til I kommer tilbage!
— Hvor er det dejligt at have sådanne pæne støv-
ler på. Det er bare en skam, at man ikke kan se
dem, når de er nede i sneen!
— Stands et øjeblik — nu kan vi endelig
se toppen, den vi har hørt og lært så meget
om, den dag vi gik i skole. Hvad var det
nu, den hed —?
imaiia sanilerigsårdluta ingerdlaguvta pitsauneruvoK,
atautsikut uåuap ingia tikituatsiåsavarput. erivaimati-
niarisingalo Dingse tagpavångånit nunap åssinganik
nagsiniarumåravko!
misigissalatsiarssusaoK Kånap ingiane igsialeruvta!
„Mary„-mutdlo utersimaleruvta Kåitanut majuarniar-
tarneiK oKatdlisigissarumårparput.
sauniluarKamuinaK inigssanarpoK. erfala-
ssune aulatåjutigalugo jum-jumértorumår-
poK! — ardlarpume kussanartumik oKalu-
giartariaKåsånginerpoK?
— Jeg tror, vi skal holde os lige ved siden af hin-
anden, så kommer vi alle på toppen samtidig. Husk
mig på, at jeg sender Dengse et kort deroppefra!
— Det bliver et stort øjeblik, når vi sidder på selve
toppen!. — Ja, vi kan vel nok drøfte bjergbestigning,
når vi atter er ombord i „Mary"!
- - Der blev altså kun plads til Pildskad-
den, så den må svinge flaget og råbe jum-
jum! — Burde mon en af os ikke holde en
lille pæn tale?
-J
TEGNINGER :TORKILD MØLLER
profete Jona — Profeten
Jonas
Umiarssuarmiut Jona nunalidusinåungilat. Gutianutdlo tor-
u tor put Jehovcnnui: „NdlagaK-A, angut tåuna pivdlugo miiigu-
tcKinaligutl tåuna ajortulisimavoK uvagut pinata“l
„plngitsussutsivtine pitdlaKinatigut. ivdliuvutime NålagaK,
jnCma atugkavtinut ingerdlatitsissoKl såjungnaerseKinatigut
p is su s sok pcKat igi t itd l ugou I
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
tauva Jona tiguinit kivitdlugulo umiarssup Kulerua Kulautdlu-
go imarssuarmut igipdt. tOKuniångilåme iiangmingneK ånagsi-
nåusasoralugo. Gåtiatame ånagtisinauvd piumagune.
det ikke var muligt for sømændene at bringe Jonas i land,
^åbte de til hans gud Jahve: „Ak, Herre! I.ad os ikke forgå
J,or denne mands skvid! Det er jo ham og ikke os, der har
forsyndet sig“!
„Lad ikke uskyldigt biod komme over vore hoveder, for det
er jo dig, Herre, der har ført os ind i denne situation! Du
kan da ikke lade os omkomme sammen med den skyldige!
Så tog de Jonas, løftede ham op over rælingen og kastede
ham ud i havet. De ville ikke slå ham ihjel, men give ham
en chance. Hans gud kunne jo redde ham, hvis han ellers
ville.
27