Atuagagdliutit - 30.08.1962, Blaðsíða 9

Staten forkæler os
A. Jens Rasmussen påpeger i sit indlæg en række skævheder ved udviklingen set med en ung grønlænders øjne
Begrebet „lad os komme frem" er
udtryk for mange ting. Ordene er
nogle af de mest anvendte både i A/G
og lokalbladene. Tonen i dette begreb
passer sikkert udmærket til vor tids
hurtigt skiftende forhold, men man
må samtidig tænke på dets krav om
handling.
Når vi siger „landets fremtid", tæn-
ker vi altid på unge mennesker. Er
det så virkelig rigtigt, at vi er vort
lands fremtid, så må vi have et fast
mål at stræbe efter. Vi må kunne ofre
noget for vore landsmænd. Hvis ikke,
ja, så kan vi ikke kaldes for „landets
fremtid".
„Landets fremtid" er desværre for
en stor dels vedkommende henvist til
et driverliv på gaderne, fordi de unge
ikke har noget initiativ til selv at
starte et opbyggende arbejde uden
statens medvirken.
Til „landets fremtid" hører også
eleverne på Seminariet. De er udvalg-
te, og de betragtes ofte som landets
dygtigste ungdom — og de må nød-
vendigvis være det. Men eleverne på
Seminariet kender alt for lidt til li-
vet, til det virkelige liv uden for sko-
lens fire vægge. Mange af eleverne
vokser op i ro og mag under skolens
beskyttende vinger, uvidende om, at
deres landsmænd uden for skolen har
sat deres lid til dem og har store for-
håbninger om deres fremtid. Det må
være en del af elevernes opdragelse,
at de følger med i, hvad der sker
uden for skolen, og hvad de kan kom-
me ud for, når de kommer ud i det
daglige, praktiske liv. Der findes altid
en del elever i skolen, der har levende
interesse for deres landsmænds pro-
blemer. Disse må opmuntres og sti-
muleres fra skolens side.
Hvordan kan det være, at Kaj
Munk lagde alt sit skolearbejde til si-
de blot for at skrive et skuespil? Det
var fordi han følte sig kaldet til at
tale til sine landsmænd, og han måtte
gøre det, mens tid var.
I, seminariets elever, I udgør en
stor del af „landets fremtid", I må
også kunne give et offer.
Er det ikke rigtigt, at mange selver-
hvervende mennesker næppe har
mange tanker om landets økonomiske
problemer, og at mange statslønnede
funktionærer knapt nok drømmer om
den slags ting? Jeg er bange for, at
den altid rundhåndede og uudtømme-
lige statskasse har forkælet os for
meget, så meget og så tit, at dens
gode formål med de „små“ tilskud er
ved at ødelægge vor sunde fornuft
og dømmekraft. Staten har ganske
vist forpligtet sig til at hjælpe os til
selvhjælp, men staten skal ikke be-
røve os vor evne til at tænke på da-
gen i morgen.
INGEN FÆLLESSKABSFØLELSE
Mange af vore unge piger går på
gaden, slæbende med deres børn uden
mål og hensigter. Unge piger uden
fast arbejde og uden interesse og vilje
for at skaffe sig arbejde. Mange pi-
ger, der er blottet for al selvrespekt
og ansvar, og hvis eneste interesse er
at redde så mangen en stakket glæde
som muligt — på veje, skibshavne, i
skibene o. s. v. Som undskyldning for
disse og lignende forhold påpeger man
at vi så godt som ikke har mulighed
for at skaffe pigerne arbejde eller læ-
repladser. Men denne udflydende
undskyldning er for tynd til at skjule
kendsgerningerne, de kendsgerninger,
der viser, at det er pigernes egen for-
Er nu rede til at købe
gæstehjemmet i Godthåb
Kun mangler KGH's underskrift på kontrakten ★ Handelen gælder også
bortforpagtning af gæstehjemmet i Egedesminde
Under direktør Hans C. Christian-
sens omtale i landsrådet af KGH’s be-
stræbelser for at føre visse grene af
KGH's virksomhed over på private
hænder, omtalte direktøren også even-
tuelle salg eller bortforpagtninger af
KGH’s gæstehjem. Sagen er i høj grad
aktuel, da der for tiden forhandles
om salg af gæstehjemmet i Godthåb
og bortforpagtning med køberet af
gæstehjemmet i Egedesminde.
Forhandlingerne er nu så langt
fremme, at kontrakten er underskre-
vet af køberen, hotelforpagter Knud
Rasmussen, der i nogle år har ledet
KGH’s hotel i Sdr. Strømfjord, men
kontrakten er endnu ikke underskre-
vet fra KGH’s side, da køberen i sid-
ste øjeblik har fremsat nye betingelser
som KGH endnu ikke har kunnet
tage stilling til.
Med hensyn til prisen oplyste di-
rektør Hans C. Christiansen, at købe-
summen er fastsat ud fra en vurde-
ring af bygningernes og inventarets
værdi med passende hensyntagen til
bogførte værdier.
Det var oprindelig meningen, at
overdragelsen af gæstehjemmet i
Godthåb skulle have fundet sted den
1. maj i år og overdragelsen i Ege-
desminde et år senere, men der har
vist sig så mange problemer og for-
maliteter, at overdragelsesterminen
nu er flyttet og formodentlig bliver
den 1. februar 1963 for Godthåbs ved-
kommende, mens forpagtningen af
gæstehjemmet i Egedesminde i givet
fald vil komme til at løbe fra den
1. februar 1964.
KGH's BETINGELSER
Fra KGH’s side har man udarbejdet
visse regler med hensyn til driften,
som køberen må forpligtige sig til at
overholde, og som — enten handelen
går i orden i dette tilfælde eller ikke
— må anses som en slags standard-
regel ved overtagelse af KGH’s gæ-
stehjem.
Direktør Hans C. Christiansen op-
lyste således i landsrådet, at køberen
må forpligtige sig til at drive perma-
nent gæstehjems- og restaurations-
virksomhed og herunder ved an-,
komst og afgang af fly, der medfører
passagerer, være parat til at betjene
de rejsende. Ligeledes må køberen til
enhver tid holde et passende antal
værelser til disposition for personer,
der rejser i landsrådets eller statens
tjeneste.
Til bespisning af gennemrejsende
passagerer eller faste pensionærer må
køberen eller hans efterfølger drage
omsorg for, at der inden for spiseti-
der, som aftales med KGH, kan ser-
veres god, borgerlig mad til maksi-
malpriser, der på forhånd er fastlagt
i kontrakten og reguleres efter pris-
tallet.
Kalåtdlit-nunåne nalunaeicutap igsarpalåva
arnanut angutinutdlo pavsingmiut ukiune
25-ne atorsinaussut .................. kr. 77,00 — 85,00
arnat pavsingmiue kdltiussut ukiune 25-ne
atorsinaussut ............................... kr. 150,00
angutinut pavsingmiue kiiltiussut ukiune
25-ne atorsinaussut .........................
angutit pavsingmiue uvdlorsiutitagdlit pu-
joralangmik pitarneicarsinåungitsut 21-nik
ujaragtagdlit ...............................
tåuko åssinge Kivnilingmik matugdlit .......
arnat pavsingmiue 15-inik ujaragtagdlit ....
arnat pavsingmiue 17-inik ujaragtagdlit ....
Svejtsimiut nalunaeicutait kr. 20,00—25,00, ku-
ssanarsSgkat ................................
angutit pavsingmiue isumamingnik amortar-
tut. uvdlorsiutitagdlit, 30-nik ujaragtagdlit ..
ikilautit nalunaeKutartagdlit kussanartut ..
sullarlvdluagduput — utertinekarsinauvdlutigdlo
issarussat modérnit kr. 18,00 — 25,00 Smalo 33,00 kr.
(piniåsaguvit utorKåussuseK nalunåisavat nakorsav-
dlQnit agdlagarsldsså)
piniarniaruvit piniagagssat nalågut krydsllinariuk ar
Kitdlo agdlagdlugo tauva erninaK nagsiutisavarput.
inflvdluaritse
198,00
50,00
55,00
42.50
45,00
30,00
97.50
42.50
AXEL HANSEN - Vigerslev Allé 7 - København Valby
ståelse af deres værd og ansvar, det
skorter på.
Mange grønlændere har stadigvæk
ikke forstået fordelene ved at skabe
noget i fællesskab. Vi har selvfølge-
lig ret til at arbejde for os selv, men
vi skal ikke være blinde for fællesska-
bets store fordele i samfundets tjene-
ste. En virksomhed og dens økonomi
sikres bedst, når der står flere men-
nesker bag ved dens trivsel, ligesom
udveksling af ideer og synspunkter
bedre kan finde sted. Arbejdet i fæl-
lesskab betyder også hjælp til andre.
Hvis du er i besiddelse af opsparede
penge, som du foreløbig ikke har brug
for, så gør pengene levende ved at ud-
låne dem til andre, der mangler ka-
pital til at starte noget. Efter større
samarbejde kommer konkurrence, og
den sidste kræver dygtighed og vilje
til at arbejde hårdt.
ARBEJDSLØSHED I GRØNLAND
Mangel på kvalificeret arbejdskraft
blandt grønlandske arbejdere er i dag
grunden til, at så mange udsendte
håndværkere til stadighed må anven-
des.
Hvert år kommer mange børn ud af
skolen, uden at der er beskæftigelse
til dem. Da der i Grønland ikke fin-
des tilstrækkeligt med lærepladser,
må mange ganske unge mennesker
overlades til at sejle deres egen sø.
Dette spild af arbejdskraft koster os
store økonomiske og samfundsmæssi-
ge kvaler. En af betingelserne for at
„komme frem" her i verden må være
at oplære de unge mennesker til at
udføre en bestemt funktion i samfun-
det.
Den tidligere landshøvding Lund-
steen, sagde engang i sin nytårshilsen,
at den store befolkningstilvækst på en
måde var en god ting, idet arbejds-
kraften til den kommende industriali-
sering derved blev sikret. En sådan
udtalelse kan sikkert være rigtig på
længere sigt, men den kan lige så godt
være et svævende postulat. Personlig
mener jeg, at befolkningstilvæksten
ikke længere harmonerer med be-
skæftigelsesmulighederne, og at denne
tendens hvert år forværres. I det
skjulte under overfladen florerer
arbejdsløsheden i Grønland i stor
stil.
Når man slår op i en avis eller et
tidsskrift, møder man ofte udtalelser
om, at „grønlænderne kun er til-
skuere" til det, der for tiden sker i
deres eget land. Reaktionen herpå hos
grønlænderne er meget negativ, fordi
de fleste har følt sig såret ved at blive
betegnet som „kun tilskuere". Vi skal
ikke kæmpe mod vor egen samvittig-
hed, men i stedet ransage den for at
blive klar over, hvorfor og af hvilke
grunde vi er nødt til at være „kun
tilskuere". Vort store land er fredeligt
og stille, og vi har til daglig lejlighed
til at ransage vor samvittighed for at
finde ud af tingenes rette perspektiv.
SMÅ DANSKE KONGER
Vi er stadigvæk langt fra ligeberet-
tiget med danskerne. Vore „kloge"
hoveder i samarbejde med små dan-
ske konger har ganske vist bildt os
ind, at vi er lige. Ja, vi er en del af
danskerne og deres rige, men hvor
mange grønlændere føler sig den dag
i dag som ligeberettigede med dan-
skerne? Der bliver hvisket og tisket
meget om den ting, men kendsgernin-
gerne taler deres eget sprog.
Begrebet forskelsbehandling er i
dag et dækkende udtryk for situatio-
nen i nutidens Grønland. Vi betaler
ikke skat, en faktor, som nu overalt
i verden betragtes som én af de mest
uundværlige betingelser for at være
sin egen herre. Danskerne i Grønland
må nødvendigvis have bedre boligfor-
hold end grønlænderne, fordi vi har
brug for dem heroppe. Vi kan klage
og kværulere, men vi kommer ikke
længere.
Mon fangerne er klar over, at KGH
får helt op til 800 kroner for et hvidt
ræveskind, som Handelen har købt
hos en grønlandsk jæger for 45 kro-
ner, sikkert for at „dække" under-
skuddet? Men prisforskellen er alt for
iøjnefaldende. Her må kræves en for-
klaring, en konkret oplysning, hvis
ikke grønlandske jægere skal begynde
på en spekulation i en eller anden
retning.
LIGEGYLDIGHED HOS
POLITIKERE
Vore udvalgte repræsentanter til
regeringen kommer alt for tit op til
møder uden forudgående forberedelse.
De ved som regel ikke, hvad de vil
sige, før debatten rigtigt er i gang, li-
gesom en skolelærer, der kommer til
timerne uden at vide, hvad hans ele-
ver under undervisningen kan finde
på at spørge om. Resultatet af denne
ligegyldighed hos vore politikere er,
at mange af dem sejler med strøm-
men uden et fast mål at stræbe efter.
Vore politiske repræsentanter er alt
for afhængige af deres stemmetal. —
Rådsmedlemmer, I er blevet valgt,
netop fordi I selv ønsker det. I må se
at indfri de løfter, I i den forbindelse
har lovet vælgerne.
Til slut vil jeg gerne komme med en
bemærkning om, at den almindelige
opfattelse af nutidens grønlandske
ungdom går ud på, at en stor del af
„landets fremtid" ikke længere lever
efter forhåbningerne. Hvordan kan
det være, at gonorrhoe for eksempel
udspredes så forfærdende hurtigt.
Vore ugifte, unge piger betragter det
nu som en del af den normale tilvæ-
relse at føde børn uden at vide, hvem
faderen er. Mange unge mennesker
har fuldstændig mistet respekten for
forældrene, misbrug af spiritus er en
af dagligdagens begivenheder, fami-
lielivet er forsømt o. s. v. Hvem har
skylden for alt dette? Er det ungdom-
men eller forældrene, eller måske
begge to samtidig? Hvem ved?
Vi unge grønlændere må lære vær-
dien af et sandt venskab. Vi savner
interessen og evnen til at skabe en
fast ramme f. eks. om vore ungdoms-
klubber, fritidshjem eller almindelige
underholdningssammenkomster. Vi
formår ikke at stå sammen om opfø-
relsen af vort eget hus. Vi har intet
initiativ til at arbejde for et fælles
mål.
Vi kan ikke undskylde os med, at vi
savner åndelige førere i vort land. Vi
har rigeligt med åndelige førere, vi
har blot ikke forstået at følge dem.
Hav tålmodighed med dit arbejde. —
Kun ved sved og tårer opnås en til-
fredsstillelse af blivende værdi. Hvis
du har kærlighed til dit land og til
dine landsmænd, må du være indstil-
let på at ofre en del af dit eget Jeg.
A. Jens Rasmussen,
Jejsing, Sønderjylland.
Igen en
Chiki model
KØB KJOLER
I
KAJAKBUTIKKERNE
GRØNLANDS INDKØBSRING

— det smager
dobbelt så godt med
SMØR
— punilerdlugo mardloriåumik
mamarnerulersarpoK
Smør
på brødet.
det er
mejerigligf
puneic
igfiame . . .
mamaKaoK
tf..
m
9