Atuagagdliutit - 30.08.1962, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åricigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 845894
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon Rungsted 1199
Årsabonnement ........... kr. 25,00 Nungme sinerissap
Løssalgspris ................. kr. 1,00 kujatdliup na.Kiterivia.ne
pissartagaKarneK uk........... kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ........... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI — GODTHÅB
Landsrådets kompetence
J. F. Landsrådsforhandlingerne er
nu i fuld gang. Atter i år skal en
række sager af vital betydning for
Grønlands udvikling til debat i lands-
rådet, men landsrådet har 'endnu en
meget begrænset kompetence, når det
gælder spørgsmål af større rækkevid-
de og betydning. De store beslutninger
om Grønlands fremtid tages i de store
udvalg, som er nedsat gennem årene,
ganske vist med repræsentanter fra
landsrådet. Landsrådets indflydelse i
sådanne tilfælde er imidlertid meget
ringe. Beslutninger og referater fra de
store udvalgsmøder bliver forelagt
landsrådet, og i de fleste tilfælde er
der ikke andet at gøre for landsrådet
end at sige ja og amen.
Landsrådets kompetence er også ret
begrænset i sager, der direkte angår
dets arbejdsområde. Sikkert af den
grund behandles hvert år i landsrå-
det en hel del sager af lokalbetonet
art, sager, som af og til synes lands-
rådet mere eller mindre uvedkom-
mende. Fredningssager er det område,
landsrådet har størst indflydelse på.
Sådan har det været, siden lands-
rådsinstitutionen blev oprettet for
mere end 50 år siden.
For nylig fremsatte Peter Heilmann
forslag om en særbeskatning af re-
staurationer i Grønland for at skaffe
flere penge i landskassen. Budgettet
for landskassen er for i år anslået til
15 mili. kr., medens man regner med
indtægter på 12 miil. kr. Forslaget
om særbeskatning blev imødegået af
formanden. Peter Heilmann beklage-
de sig over, at man altid kom med en
hel masse indvendinger og eventuelle
vanskeligheder, hver gang medlem-
mer i landsrådet fremsætter forslag
af mere principiel art.
Forretningsgangen i landsrådet er
uden tvivl endnu præget af koloniti-
den. Dengang fandt man det helt i sin
orden, at administratorerne fik det
sidste og afgørende ord. Det ser man
endnu den dag i dag, når cheferne for
de store institutioner kommer med de-
res redegørelser i landsrådet. Sidste
år fremsatte direktør Hans C. Chri-
stiansen i landsrådet et forslag om
generel prisforhøjelse på varer i bu-
tikkerne. Der var uenighed i lands-
rådet om forslaget, men direktøren
fik sin vilje gennemtrumfet. Under
forhandlingerne i fjor blev der også
fremsat en kritik af GTO’s virksom-
hed, men det endte med, at det sam-
lede landsråd udtalte sin velsignelse
over GTO.
Imidlertid synes det nu, som om der
blandt rådets medlemmer er opstået
utilfredshed over, at landsrådet fort-
sat skal være kastebold for den øver-
ste administration.
Under forhandlingerne i 1958 frem-
satte Jørgen Olsen et forslag om, at
der burde nedsættes et udvalg i lands-
rådet til revision af landsrådsloven
med henblik på formandsvalget og
udvidet bestemmelsesret for landsrå-
det. Forslaget blev ikke vedtaget.
Året efter fremsatte Jørgen Olsen
følgende udtalelse til „Information":
„Jeg mener, at Grønlands landsråd
må have de samme beføjelser som det
færøske selvstyre. Det er 50 år siden,
de første love om landsrådet blev ud-
arbejdet, og selv om der er sket store
ændringer, er landsrådets kompetence
ikke blevet udvidet, som det f. eks. er
sket for kommunalbestyrelsernes
vedkommende. Grunden til, at mit
forslag ikke blev vedtaget, er den, at
det daværende landsråd for en stor
del bestod af ældre mennesker, som
ikke havde eller har mod til at mod-
sige landshøvdingen. De har det meste
af tiden levet under kolonitidens dik-
tatur. Deres indstilling er så præget
af fortiden, at de ikke kan frigøre sig".
Udtalelsen blev genstand for drøf-
telse i landsrådet. Flere medlemmer
vendte sig mod udtalelsen. Jørgen
Olsen fastholdt sine ord, men under-
stregede, at han ikke havde udtalt sig
så direkte som refereret.
Tiden synes nu at være inde til, at
der sker en gennemgribende ændring
af den 50 år gamle lov om landsrådet.
Der er sket meget i de sidste 50 år i
Grønland. Nu må man for alvor gøre
noget for at lave mere tidssvarende
bestemmelser. Landsrådet skal ikke
være et museum for levn fra koloni-
tiden. Landsrådet burde sidde med
større ansvar og bestemmelsesret
overfor udviklingen i Grønland. Med-
lemmerne burde hurtigst muligt be-
fries for at være større eller mindre
nikkedukker mod deres vilje.
molybdæn 150 mill. tons
Tunume navssårinenarton
piainigssaK aitsåt aulajangerneKarumårtoK ukiut pingasut si
samatdlunit uangiugpata
Tunup KéKainik molybdænigssa-
lingnik misigssuineK kinguneicardlu-
arsimavoK. nautsorssutigineKarsima-
galuarpoK molybdæn navssårineKar-
toK 50 mill. tonsiussoK, aussaK måna-
le Kivdlerinerne påsineKarsimavoK
molybdæn, sisangmut mångertisauti-
gineKartartoK, 100 mill. tons angneru-
ssordlunit navssårineKarsimassoK. i-
låtigut isumaKartoKarpoK navssåt 150
mill. tonsinik angnertussuseKartut.
— angnertungåtsiartorssuarnik nav-
ssårtoKarsimavoK, danskit amerikamt-
utdlo molybdænimik piainiaKatigit
direktøriat Vincent Petersen oKarpoK
avlsimut Politlkenimut. taimåitordle
navssåt pitsaorpiångitdlat. OKautigi-
neKarpoK navssåt ajortutut pitsaussu-
tutdlo taineKarsinåungitsut apencu-
taussordlo piarneKarnigssåt ingminut
akilersinaunersoK,
månåkut isumavdluartoKaratdlar-
poK misigssuineritdlo nangineKartug-
ssauvdlutik. tauva aningaussanut tu-
ngassut isumaliorKutigineKalisåput,
misigsuerKigsårtariaKåsanersoK erKar-
sautigineiralisavdlune. taimaillortaria-
Kåsagpat peKatigit aningaussautait
6,5 mill. kr-ussut amerdlisineKarsima-
ssutdle 13 mill. kr-ngordluglt sule ila-
ngåtsiarneKartariaKåsåput,
direktøre IsumaKarpoK plaissoKa-
lernigssånik aulajangertoKarunångit-
sok ukiut pingasut sisamatdlunit Kå-
ngiutinagit. direktøre OKarpoK piai-
nigssaK autdlarKåumut ingminut aki-
lersinåungikaluarpatdlunit klngusing-
nerussukut ingminut akilersinaunig-
sså ilimanarsinaujumårtoK.
landsrådip pismautitaunera
J F. landsrådip atautsiminera måna
perugtulerpoK. ukiOK måna kingumut
landsrådime oKatdlisigineKåsåput su ■
liagssat nunavtine ineriartornerme pi-
ngåruteKardluartut. taimåikaluartor-
dle landsrådip pismautitaunera sule
angnikeKaoK suliagssat tamåkineru-
ssut pingåruteKarnerussutdlo encar-
sautigigåine. nunavta sujunigsså piv-
dlugo aulajanginerit angnertut pissar-
put udvalgerssuarne ukiut ingerdla-
nerine pilersineKartarsimassune. ta-
måkunane landsråde sivnissoKartara-
luarpoK, kisiånile landsrådip suniute-
Karnera angnikitsuinauvoK. udvalger-
ssuarne aulajanginerit atautsimlner-
nilo pisimassut landsrådime sarKu-
miuneKartarput, amerdlanertigutdm
landsrådimut avdlatut iliorneK ajor-
nartarpoK kisiåniuna åkuerssåginar-
dlune.
landsrådip pismautitaunera åma
angnertungilaK suliagssat landsrådi-
mut agtumåssuteKardluinartut piga-
luaréinilunit. tamåna pissutigisimagu-
Kataussalernigsså isumagalugo. suju-
nersut akuerineKångilaK.
åipåguane Jørgen Olsen avisimut
„Information“imut imåitumik OKause-
KarpoK: isumaKarpunga Kalåtdlit-nu-
nåta landsrådia Savalingmiune lands-
styritut pisinautitaussariaKartoK. u-
kiut 50 Kångiusimåput landsråde piv-
dlugo inatsisit sujugdlit suliarineKar-
nerånit, angnertunigdlo avdlångute-
KartoKarsimagaluartOK landsrådip pi-
smautitaunera agdlineKarsimångilaK,
kommunalbestyrelsit tungaisigut pisi-
massoK nåpertordlugo. sujunersutiga
akuerineKarsimångingmat pissutau-
vok taimane landsrådime ilaussortat
amerdlanerit utorKassåjungmata
landshøvdingimut akerdlilisavdlutik
Kunussut. ilaussortat tåuko nunasia-
Karnerup nalåne kisermåussivdlune
OKartugssåussuseKarnerup nalåne i-
nusimåput. encarsartausiat taimaner-
nitsanit sunerneKarsimavoK, avdlatut
ilioriarsinaujungnaersitdlugit.
OKauserissaK tamåna landsrådime
sangmineKarpoK, ilaussortanit amer-
dlanernit akerdlerineKardlune. Jørgen
Olsenip OKautsine aulajangiupai na-
lunaerdlunile issuarneKartutut ersser-
Karigtigissunik OKauseKarsimångina-
me.
måna pivfigssångorsimagunarpoK
landsråde pivdlugo inatsisit ukiut 50
pisoKåussusilik sukumissumik avdlå-
nguteKartisavdlugo. ukiune kingug-
dlerne 50-ine nunavtine pisimassoKar-
simaKaoK, nalencunerussunik maleru-
agagssaKartariaKalersimavdlune.
landsråde sarKumersitsiviusångilaK
nunasiaKarnerup nalånernisat amiå-
kuinut. landsråde akissugssåussuse-
Karneruvdlunilo angnertunerussumik
aulajangéKatausinåussuseKartariaKar-
poK nunavtine ineriartornermut tu-
ngatitdlugo. ilaussortat piumåssuseri-
ngisamingnik inussatut sikissårtutut
ångaiuåinarnerat piårnerpåmik tai-
maitineKartariaKarpoK.
nardlugo ukiut tamaisa landsrådime
suliarineKartarput nalinginait nuna-
Karfingnut atausiåkånut tunganeru-
ssut, landsrådip sussagssarivatdlångi-
saitut isumaKarfiginarsinaussut. er-
Der er fundet 150 mill. tons molybdæn
Den endelige beslutning om udvinding tages først om 3—4 år
Kigsisimatitsinermut tungassut lands-
rådip oKausigssaKarfiginerpauvai, tai-
måisimavordlo ukiut 50 sivnerdlugit
Kångiutut landsrådeKarnerup pilersi-
neKarneranit.
Kanigtukut Peter Heilmann suju-
nersuteKarpoK nunavtine imerniar-
tarfit ingmikut akileråruteKartaler-
nigssanik landskassep isertitaKarne-
russarnigsså isumagalugo. ukioK må-
na landskassep atugagssaisut 15 mill.
kr. nautsorssutigineKarput migssingi-
uneKardlunile isertineicartugssat 12
mill. kr-bsassut. imerniartarfit akile-
råruteKalernigssfinik sujunersut suju-
ligtaissumit akerdlilerneKarpoK. Peter
Heilmannip ajoraluarnerarpå suju-
nersutit tungavigssatut pingåruteKar-
tut pineKalerångata tamatigordluinaK
taimatut årKigssussinigssame ajornar-
torsiutigssarpagssuit sujorniuneKar-
tarmata.
landsrådime periauseK sule nuna-
siaKarnerup nalånit pissutsinik ki-
mingneKarsimagunarpoK. taimane pi-
ssusigssamisordluinarsorineKartarpoK
administrationikut ingerdlatslssut ta-
matigut ’ aulajangissåssarmata. sule
åma taimatut pissoKartarpoK atorfe-
Karfingne anglsune Kutdlersaussut na-
lunaerutinik landsrådime sarKumiu-
ssigångata. sujorna landsrådime di-
rektør Hans C. Christiansen sarKu-
mibssaKarpoK niorKutigssat akltsulv-
figineKarnigssånlk sujunersflmik. su-
junersut landsrådime isumaKatiglssu-
tigineKångilaK, direktørlvdle taimåi-
toK piumassane pivå. åma sujorna a-
tautsimlnerne GTO-p ingerdlatsinera
IssornartorsiorneKarpoK, naggatågut-
dle landsrådip tamarmiuvdlune GTO
pivdluarKuvå.
månale ilaussortat akornåne nåma-
gigtaitdliutigineKalersimagunarpoK
landsrådip administrationikut Kut-
dlersanit sakalussatut pineKåinarnera.
1958-ime atautsiminerne Jørgen Ol-
sen sujunersbteKarpoK landsrådime
udvalgeKalertariaKalersoK landsråde
pivdlugo inatslslp avdlångortineKar-
nigssånik sulissutigingnigtugssamik,
sujuligtaissugssarsiortarneK landsråd-
ivdlo angnertunerussumik aulajangé-
Undersøgelserne i de molybdænhol-
dige bjerge i Nordøstgrønland har gi-
vet positive resultater. Mens man op-
rindelig regnede med, at fundet ud-
gjorde omkring 50 mill. tons af den
kostbare malm, der bruges til foræd-
ling af stål, har boringerne i sommer
vist, at der i hvert fald er 100 mill.
tons, og man ved, at der er endnu
mere. Måske er der tale om forekom-
ster på 150 mill. tons.
— Der er tale om et betydeligt
fund, oplyser formanden for det
dansk-amerikanske molybdænselskab
Arkitsk Minekompagni, direktør Vin-
cent Petersen, over for „Politiken".
Kvaliteten er derimod ikke så god.
Den betegnes som hverken dårlig el-
ler god, og det er så et spørgsmål, om
det kan betale sig at udvinde den.
Foreløbig er man optimistisk og vil
fortsætte undersøgelserne året ud.
Derefter foretages de foreløbige øko-
nomiske overvejelser, som vil blive
afgørende for, om man skal gå i gang
med den dyre detailundersøgelse. Går
ukiut 50 åiparigtut
Otto Abeisen nulialo Wilhel-
mine, Ausiait, augustip 11-åne
ukiut 50-ingordlugit kativfigsi-
orput. tåuko sujornagut Kitsig-
suarssungne nunanarsimåput,
uvia, 77-inik måna ukionardlu-
ne nulialo 68-inik.
Guldbryllup
Otto Abeisen og hustru Wil-
helmine, Egedesminde, tidlige-
re Hunde Ej lande, fejrede den
11. august guldbryllud. Otto
Abeisen er 77 år og hans hustru
68 år.
-_________________________
Haslev Orgel Harmoniums-Fabrik
Leo Rechnagel
Skriv efter
katalog —
Dansk arbejde
Billige priser
Gode afbeta-
lingsvilkår
Gode
PIANOER
til billige priser altid på lager
aperKutlgiuéfnéklf
til plisaunersiugkat
SINGALWATTE
THE
tuberkulose akiorniardlugo sulinlartuf fapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
man så vidt, vil det blive nødvendigt
med en ny anselig udvidelse af selska-
bets aktiekapital, der oprindelig var
6,5 mill. kr., men som ved to udvidel-
ser allerede er kommet op på 13 mill.
kr., oplyser direktør Vincent Petersen
videre.
Med hensyn til den endelige beslut-
ning om man skal gå i gang med
brydningen, så træffes den ikke fore-
løbig, måske ikke før om 3—4 år, me-
ner direktøren. Det kan hænde, at fo-
rekomsten er for lille til, at det kan
betale sig at udvinde den, men det
udelukker ikke, at brydningen kan
betale sig på et senere tidspunkt.
Hånd-
strikkegarn
Prima fransk strikkegarn
100% uld kr. 36/kg
60 % uld 40 % rayon kr. 29/kg
Mange farver — oplagt i nøgler
Zephyrgam
100 % ULD
til stramaj og andre broderier
100 farver på lager
Skriv efter kvalifefsprøver og
farvekort.
Intet salg til private
Fa. J. Gier Pedersen
Fortunstræde 1,
København K.

RECORD
SKRAA
holder smagen
længere!
L 3-delt Å
RECORD
am«
lp.
J&BRØDR BRAVJJiy
Dobbelt
^ovsetli
sukulugssaK pitsaotcatcKångitsoK
Kivdlålugtumik pulik
avdlanit mardloriAumik ivseKarneruvoK
taimåitumigdlo sivisunerujugssuarmik
susungneKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Damuarkime sukulugssalio'-'fit angnersåt
11