Atuagagdliutit - 08.11.1962, Page 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 102-at
sisamångornex 8. november 1962
Nr. 23
Problemer omkring Grønlands
indlemmelse i fællesmarkedet
Et spørgsmål om at erkende problemerne og tilpasse vore handlinger
efter den nye problemstilling, udtaler direktør Hans C. Christiansen.
I tidsskriftet „Grønland" har direk-
tøren for Den kgl. grønlandske Han-
del, lic. mere. Hans C. Christiansen
belyst en række problemer, Grønland
vil komme til at stå overfor ved Dan-
marks eventuelle indtræden i fælles-
markedet. Om den fælles ydre told-
tarif skriver direktør Hans C. Chri-
stiansen bl. a.:
Danmarks tilslutning til fællesmar-
kedet vil ikke blot få betydning for
Grønlands eksport, men også for im-
porten til Grønland. I officielle doku-
menter udtaler ganske vist, at indfø-
relse af den ydre fælles toldtarif i
Grønland ikke forventes at medføre
særlige problemer, men denne opfat-
telse må være afhængig af, hvilken
fortolkning, der lægges i „særlige
problemer". Selvfølgelig kan der ikke
opstå særlige problemer i vore rela-
tioner til fællesmarkedet, men det
bør dog påpeges, at der i dag i Grøn-
land ikke findes noget told- og af-
giftsvæsen, og at Grønland derfor i
dag toldteknisk er toldudland. Hvis
Danmark tilsluttes fællesmarkedet,
må dette vel blive uholdbart allerede
i en nærmere fremtid.
Derfor må det være rigtigt allerede
nu at overveje etablering af et told-
og afgiftsvæsen i Grønland, som sæt-
ter det danske toldsystem m. m. i
virksomhed også i Grønland — og det
må være rimeligt, at man samtidig i
Grønland indfører det danske afgifts-
system, idet hele told- og afgiftsvæ-
senets administration dermed vil kun-
ne overdrages til Departementet for
Told- og forbrugsafgifter. Det siger
sig selv, at dette forvaltningsteknisk,
administrativt og finansielt vil volde
adskillige problemer.
Derudover vil prisniveau’et i
Grønland herved formentlig for-
højes betydeligt. Dette vil igen
medføre en forhøjelse af produk-
(Fortscettes side 3)
Passagerantallet er tredoblet
i løbet af en ti-årig periode
Med det stigende antal passagerer mellem Danmark og Grønland vil
det være mere økonomisk at gå over til luftbefordring, hedder det i en
trafikprognose fra KGH.
Af en trafikprognose, som er ud-
sendt af KGH fremgår det, at trafik-
ken mellem Grønland og Danmark i
stigende grad vil foregå ad luftvejen.
Flyvebefordringen er hurtigst og mest
økonomisk. Det vil i fremtiden ikke
kunne betale sig at bygge et passager-
skib til for eksempel 250 passagerer
til atlanttrafikken. Med et sådant skib
vil en enkelt billet koste 2000—2500
kroner, mens flyvebilletten kan hol-
des nede på ca. 1450 kroner på stræk-
ningen Godthåb—København.
Ifølge prognosen vil den samlede
stykgodsforsendelse fra Danmark til
Grønland være fordoblet i 1970 i for-
hold til 1960. Antallet af rejsende er
steget med 7000 i 1950—1960 fra 2900
til 9900. Man regner med, at antallet
af rejsende i 1970 vil være steget til
12—13.000. Af den grund vil man me-
re og mere gå over til luftbefordring
mellem Grønland og Danmark. Det
samme vil være tilfældet med inden-
lands-trafikken.
LUFTHAVNE TIL 5—10 MILL. KR.
GT O har undersøgt, hvad det vil
koste at anlægge egnede landingsba-
ner eller lufthavne i nærheden af de
grønlandske byer. Udgiften til anlæg-
gene anslås til mellem 5 og 10 mili.
kroner hvert sted. Man mener, at lan-
dingspladser for helikoptere, som man
regner med at anvende i fremtidens
interne lufttrafik, ville komme til at
koste mellem en halv og en hel mil-
lion kroner stykket.
Dette års nobelpristager i litteratur,
den berømte amerikanske skribent,
John Steinbeck. Hans bøger er over-
sat til mange sprog også grønlandsk.
Det grønlandske forlag udsendte for
nogle år siden Steinbecks bog „Per-
len“ i grønlandsk oversættelse.
atuagkiornikut Nobelip ' nersornau-
siutagainik ukioK måna akigssarsiti-
neicartoK, amerikamio atuagkiorton
tusåmassaK, John Steinbeck. tåussu-
ma atuagkiai onautsinut åssigingit-
sorpagssuarnut nugternenarsimåput
ama kalåtdlisut. Steinbeckip atuag-
kiå „sapangaK“ kalåtdlisut nugterne-
KarsimassoK sujornåginaK Kalåtdlit-
nunåne naniterisitsissarfingmit sar-
KumersineKarpoK.
Dronning Ingrids Hospital i Godthåb er blevet udvidet
med en operationstløj, som rummer to store og to mindre
operationsstuer. Udvidelsen var hårdt tiltrængt og er
samtidig så omfattende, at man skulle kunne klare sig en
årrække fremover. Vi bringer inde i bladet et interview
med lederen af den kirurgiske afdeling på Landshospita-
let, overlæge, dr. med. Olaf Povlsen og en billedrepor-
fage fra den nye afdeling.
Dronning Ingrids Hospital Nungmlfox uigunexarsimavox
pilagtaissarfingmik, tåssanttdlutik init pilaivit angisut mar-
dluk mingnerussufdlo mardluk. faimafuf uigunigsså pissa-
riaKardluinalersimavoK agdlissutaussordlo angnertoxing-
mat ukiune xavslne atornexåsavdlune nåmagkatdlésav-
dlune. normorume uvane iléngupavuf pilagfaissarfingme
pissortamik, nakorsaunex dr. med. Olaf Povlsenimik aper-
ssuinex, åma éssilfssai pilagtaissarfigfåmfngånérsuf.
nunavtine ajornartorsiutigssat
niuveKatigingnut kåtunigssame
tamatumane apernutauvoK ajornartorsiutit sussut påsineicar-
nigssåt, tåukunungalo napertutumik KanoK iliuseicarnigssarput,
direktør Hans C. Christiansen onarpoK
atuagagssiame „Grønland“ime han-
delip direktøria lic. mere. Hans C.
Christiansen agdlauserissanarpoK a-
pernutit ardlaKauissut Danmarke nu-
nanut niuverfigeKatigingnut ilaussor-
tångusagaluarpat Kalåtdlit-nunånut
agtumåssuteKalerumårtut eruartor-
dlugit. Kalåtdlit-nunåta avåmut niu-
vernikut atassutenarneranut tunga-
ssumik akilerårutit pivdlugit Hans C.
Christiansen ima agdlagpou:
Danmarkip niuverfigeKatigingnut i-
laussortångornera Kalåtdlit-nunånut
avdlanut tunissagssiornerånut tai-
mågdlåt malungniutugssåungilaK å-
male niorKutigssanik pilersorneKar-
dlune avatiminit erKussuissariaKarne-
ranut suniutugssauvoK. nålagkersui-
ssut tungåntt nalunaerutine OKarto-
KarsimagaluarpoK nunat niuverfige-
Katigingnut ilaussortat akornåne aki-
lerårtarnikut årKigssussinigssaK Ka-
låtdlit-nunånut ingmikut ajornartor-
siutausinaussunik nagsataKarumår-
nersoK ilimagineKångikaluartoK, ki-
siåne tåssa taimatut isumaKarnerme
aperKutaussoK unauvoK „ingmikut a-
jornartorsiutausinaussut" sunersut
Kanordlo påsissariaaåsanersut. soru-
name uvagut nangmineK nunanut
niuverfigeKatigingnut agtumåssute-
Karnerput erKarsautigalugo ingmikut
ajornartorsiutaulersugssanik pilerso-
KarnaviångikaluarpoK, erKaimassa-
riaKarpordle uvdlume Kalåtdlit-nu-
nåne akileråruteKaranilo niorautig-
ssanut ingmikut akitsusineKarneK a-
jormat taimåitumigdlo akilerårutit
tungånit Kalåtdlit-nunåt issigalugo
sule tamåkoKångitsutut OKautigissa-
riaKardlune.
taimåitumik Danmarke nunanut
niuverfigeKatigingnut ilaussortångu-
sagpat ukiune Kaningnerpånilunit ta-
måna atortuåinarsinauj ungnaersima-
ssugssauvoK. taimåitumik månamit
pissariaKarpoK Kalåtdlit-nunane aki-
lerårutit niorKutigssanigdlo akitsusi-
ssarnerit månamit atortiniartariaKa-
lernerat, tåssa danskit tamatuma tu-
ngåtigut periausé avdlatdlo tamåku-
nane atorneKartartut erKutdlugit,
taimåitumigdlo pissusigssamisorsugi-
narpoK danskit niorKutigssanik akit-
susissarneråne periausiussut Kalåt-
dlit-nunane åma ilångutdlugit atu-
gagssångortitåusagpata, tåssame aki-
lerårutit akitsusissarnerdlo tamarmik
ingerdlanerat tamåko departemente-
Karfianit isumagineKartugssångusaga-
luarmata. soruname Kularnångila-K
taimatut ingerdlatsissoKalisagaluarpat
ingerdlatitsissut tungåtigut aningau-
ssatdlo åma tungåtigut ajornartorsiu-
tinik ardlalingnik nagsataKarumårtut.
KartoK, angatdlåneK pivdlugo
angatdlåneK pivdlugo taKamut naut-
sorssutit handelimingånérsut nåper-
tordlugit Danmarkip nunavtalo akor-
nåne angatdldnerme tingmissartut a-
torneKarnerujartuinartugssåuput ting-
missartomeK akikinerussugssauvdlu-
ne pilertornartorujugssungmat. tai-
maingmat ingminut akilersinaussug-
ssaungilaK umiarssuarmik imarpikor-
tåumik sårdlo 250-inik ilaussoKarsi-
naussumik sananigssak. umiarssuar-
mut taimåitumut ilauneu akenartug-
ssauvoK 2000-2500 kr.-nik tingmi-
ssartumigdle Nungmit Københavni-
mut avKUtå 1450 kr. migssiliordlugit
akeKartugssauvdlune.
sujumut nautsorssuineK maligdlugo
Danmarkimit Kalåtdlit-nunånut nior-
Kutigssat nagsiuneKartartut 1960-imut
nalerKiutdlugit 1970-ime pingasoriau-
tingortugssåuput. angalassut 7000-nik
amerdleriarsimåput 1950-imit 1960-i-
mut 2900-nit 9900-nut. nautsorssutigi-
tamåkuåtaoK saniatigut Kalåt-
dlit-nunåne akit KagfartineKarnig-
ssåt Kularnångitsumik nagsatariu-
mårpå. tamatumalo sule kingune-
reridgkumårdlugo niorirutigssior-
nerme aningaussartutit åma Kag-
farnigssåt taimalo tamatuma ki-
nguneranik niorKutigssiomerup
ingminut akilersinauleriartomig-
ssåta sule ungasingnerulernigsså.
nunanut avdlanut niornutit
Kalåtdlit-nunåta avåmut nio-neutig-
ssiornera Danmarkip nunanut niuver-
figeKatigingnut ilaussortångornerati-
gut angisumik iluaKusemexartug-
ssauvoK. månamut tamatuma tungå-
tigut misiligtagkat erssersipåt (taku-
(Kup. 3-me nangisaoK)
handelip nautsorssuinerane.
neKarpoK angatdlåtut 1970-ime 12—
13.000 erxåine amerdlåssuseKalersima-
jumårtut. tamåna pissutigalugo Dan-
markip nunavtalo akornåne angatdlå-
nerme tingmissartut atugaunerujar-
tuinartugssåuput, taimatut åma pisso-
Karumårdlune sinerissame angatdlå-
neK erKarsautigalugo.
mitarfit 5-10 mili. kronigdlit
GTO-mit misigssorneuarsimavoK
nunavtine igdlouarfit emåine tingmi-
ssartunut mitarfiliomigssaK nunivfi-
liornigssardlunit Kanok akeKarumår-
nersoK. migssingiuneKarpoK tamåne
mitarfiliagssat 5 åma 10 miil. kronit
akornåne akeKarumårtut, isumaKarto-
karpordlo helikopterinut sinerissame
tingmissartortitsinerme sujunigssame
atugaulerumårtunut mitarfigssaK a-
tausek akeKarumårtoK kronit milliil-
nit agfaisa åma milliånit akornåne.
ukiut Kulit ingerdlanerinåne
ilaussut pingasoriautmgortut
Danmarkip nunavtalo akornåne ilaussut amerdliartortitdlugit
tingmissartut atugaujartornigssat akikinerusassoK OKautigine-