Atuagagdliutit - 08.11.1962, Side 3

nunavtme ajornartorsiutigssat...
(Kup. sujugdlermit nangitaK)
nexarsinautipåt) nunanut niuverfige-
Katigingnut ilaussortångornigssap ka-
låtdlit sulivfigssuartigut napaniarne-
rata atåinarsinaunigssåt aulajanger-
neKarsinaulerumårtoK.
månamut sulivfigssuit nunanut av-
dlanut nagdlersusinaussut pilersiniå-
savdlugit ajornakusortorujugssuvoK
Kalåtdlit-nunåta angatdlåssinikut ag-
ssartorneruvdlo, tungåtigut akisuvat-
dlårnerata kinguneranik. nunap u-
ngasissusiata kinguneranik akig-
ssaiautit angeKissut saniatigut avå-
mut tuniniarneKartartut pingårner-
ssaisa angnertumik akilerårutitigut a-
kitsorsarneKarKilernigssåt sulivfig-
ssuartigut ingerdlatitsinialernerit pi-
lerdlaoKissut napaniarnigssåt navia-
nartorsiorteru.iugssualersinauvoK.
aulisarnikut ajornartorsiutit
aulisarnerup tungåtigut ingerdlatsi-
neK pivdlugo direktør Hans C.-Chris-
tiansen agdlagpoK:
nunat åssigingitsut aulisarnerup
tungåtigut ingerdlatsinermingne å-
ssigingmik anguniartagåt tåssau-
vok aulisarnerup angnerussumik
iluanårutaulernigssåta anguniar-
nigsså, aulisartut inunermingne a-
tugaisigut nåmaginartumik åncig-
ssussivigineKarsinaulernigssåt å-
malo tuniniaiviussartut isumang-
naitdlisagaunigssåt.
tauvale aulisagkatigut pigssaKarnig-
ssaK åmalo aulisagkanik pisiniartar-
tut sapingisamik akit tungåtigut ar-
torssineKånginigssåt atautsikut åma
anguniagagssautitaungmata aulisar-
nerup tungåtigut anguniagagssatut
sulissutigissaussut ingmingnut akor-
nusersutileratarsinauput.
aulisarnerup tungåtigut nålagker-
suissut tungånit ingerdlatitsinerme a-
nguniagagssatut aulajangerneKartoK,
aulisarnermik inutigssarsiutip kigdli-
lersugåunginerussumik ingerdlåne-
Karsinaunerulernigssånut pingårtu-
mik pingåruteuartugssauvoK, tåssa
tamatumuna nunat åssigingitsut auli-
sarfiussut åssigingitsut akornåne au-
lisarnermik ingerdlatsisinaulernigssa-
mut angmåussissugssaungmat. nauk
aperKutit tamåko 1967-ip nålernerane
aitsåt atortusinaulersugssaugunara-
luartut taimåitOK nalungilarput ukiut
tåuko åma sukauissumik nagdleru-
mårivut.
umiarssualivit autdlakaviussut
tåssunga ilånguneKåsaoK aperKut
pingår toru.iugssuaK tåssalo Kularnå-
ngitsumik sule sujusingnerussukut a-
j ornarungnaersineKarumårmat nunat
avdlat umiarssualivé ingmikut sanar-
Kångikaluardlune autdlartarfigalugit-
dlo tikitarfigineKalersineKarnigssåt,
tåssa nunanut ilaussortanut avdlanut.
aperaut tamånarpiaK Danmarkime
isumakulutigalugo sarKumiuneKartar-
mat åma ajornartitaunaviångilaK a-
perKutit tamåkorpiait åma Kalåtdlit-
nunånut tungatitdlugit uparuarneicå-
sagpata. imat aulisarsinauvfiussut
kigdlingisa agdlisineKarnigssånik a-
perKutit åssigingitsut pingårutaerut-
dluinartarput aperKutit nunanut niu-
verfigeKatigingnut tungatitdlugit sar-
Kumertartut erKai-sautigissariaKale-
rångata, tåssame ilimanångingmat
Kularnavigsutut oKautigisångikéine i-
mat aulisarfiussut kigdlilersorneKar-
tarnerat nunanut niuverfigeKatiging-
nut åma atortugssautineKarnigssåt. a-
pereut nunat ilaussortat åssigingmik
aulisarnermut tungassutigut tamanut
angmassunik umiarssualiveKarnigssåt
— ilame imaxa aulisarneK tamåt issi-
galugp. —
—■ inutigssarsiorsinaunikut iluanår-
niarsinaunikutdlo åssigingmik pisi-
nautitaunigssamik aulajangersagkane
ingmikut issigineKarsinaujumårner-
sut" sule aulajangivfiginøKarsimångi-
laK. nunat niuverfigeKatigit ilaussor-
taisa aulajangisinaunermikut åssigi-
ngissusiat misigssoråine isumaKar-
narpoK ingmikut issigineKardlune tai-
matut pisinautitaunigssamik kigsauti-
gissaic amerdlanernit isumaKatigine-
Kardlune akuerssårneKarumasinau-
nersoK. kisalo tamatumunga tunga-
ssumik erKaimassariaKarpoK kigdli-
livfigineKarane inutigssarsiutinik i-
ngerdlataKarsinaunigssamik pisinau-
titaunermut piumassaussunut ingmi-
kut issigineKarnigssamik akuerssissu-
tigineKarsinaussut mianernartorujug-
ssussut.
åssigingmik akigssarsiait
tauva direktørip tugdliutdlugit er-
Kartorpai sulissartut sumiussutsi-
mingnik aperKuteitarfigineKaratik nu-
nagssisinautitaunerat, nunat ilaussor-
tat kikutdlunit aningaussalisinaune-
rat iluanårniarsinaunerat åmalo su-
milunit inutigssarsiutigalugo iluanår-
niarsinautitaunerat. kisalo naggatå-
gut erKartorpai niorKutigssat akig-
ssarsiatdlo OKimaeKatigiingnigssånik
aperaut, akigssaiautit pivdlugit aper-
Kutit åmalo åssigingmik akigssarsia-
Karnigssamik aperKut imalo ilåtigut
agdlagpoK:
nunat niuverfigeKatigit akornåne
isumaKatigissume åssigingmik akig-
ssarsiaKarnigssamik isuma eruartor-
nexarsimassoK uvagut måne Kalåt-
dlit-nunåne OKaluserissartagkavtinut
nalerKiutagssåungitdluinarpoK. nunat
niuverfigeKatigit åssigingmik akig-
ssar siaKarnigssamik oualugkångamik
eruartortagåt tåssa angutit arnatdlo
åssigingmik suliauartut åssigingmik
akigssarsianarnigssåt — kisiåne tai-
matut åssigigtitaunex Kangale Kalåt-
dlit-nunåne atorneKarsimavoK. avdla-
tigut aperuutit sordlo sulinerup sivi-
kitdlisitaunigsså mérKatdlo sulissori-
neKånginigssånik inerterKUt inusug-
tutdlunit Kångiåtortitåu n ginigssånik
inerterKutit kavdlunåt taimalo nuna-
ne niuverfigeKatigingnut ilaussortat
akornåne Kangale atortussut Kalåt-
dlit-nunåne atorneuarerput imalunit
atortugssångortitaulivigdlutik.
oKautigineKarérsutut „åssigingmik
akigssarsiaKalernigssamik" aperKutit
Kalåtdlit-nunåne nalungilavut av-
dlauvdluinartumigdle tungaveKartut.
apemutip Kalåtdlit-nunåne OKatdli-
sigineKartarnerane tungavigineKar-
tartut tåssa aperKutit nålagkersuiner-
mut anersåkutdlo påsingningnermut
sordlo „åssigingisitsineK" sulissut a-
kornåne inuitdlunit åssigingitsumik
nunaKartut akornåne pingortartut tu-
ngavigalugit.
Europame nunat niuverfigeKati-
git akornåne åssigingmik akigssar-
siaKarnigssamik apencut sule av-
dlamik tunuleKartineKarpoK, tå-
ssalo unangmitdlersinaunigssamik
aperKumik, tåssa pissutigalugo a-
kigssarsiat mikissut soruname å-
ma niorKutigssiornermut mikine-
russunik aningaussartuteKarner-
(Fortsat fra forsiden)
tionsomkostningsniveau’et og som
følge heraf en væsentlig forringel-
se af produktionens rentabilitet.
EKSPORTEN
Grønlands eksport vil selvfølgelig i
høj grad kunne høste gavn af Dan-
marks tilslutning til fællesmarkedet.
Hidtidige erfaringer kan tyde på, at
tilslutningen til fællesmarkedet lige-
frem kan blive afgørende for de få
grønlandske industriers eksistensmu-
ligheder.
I forvejen er det svært at etablere
konkurrencedygtige industrier under
de omkostningsmæssige særdeles
ugunstige grønlandske forhold. Hvis
der til de høje afstandsomkostninger
også skal komme en betydelig told-
diskriminering på de vigtige eksport-
markeder, kan man meget vel under-
grave de spæde industriers eksistens.
FISKERIPROBLEMER
Om fiskeripolitiken skriver direktør
Hans C. Christiansen:
Målsætningen for Fællesmarke-
dets fiskeripolitik er en forøgelse
af fiskeriets produktivitet, sikring
af en rimelig levestandard for fi-
skerne og stabilisering af marke-
derne.
Da man samtidig ønsker at garan-
tere forsyningerne og at sikre forbru-
gerne rimelige priser, kan der nok ske
en kollision i målsætningen.
I forbindelse med fiskeripolitiken
får den vedtagne plan for afvikling
af begrænsninger i retten til fri er-
hvervsudøvelse særlig betydning, idet
man her kommer ind på adgangen til
fælles fiskeri inden for de nationale
områder. Selv om disse spørgsmål
først får aktualitet ved udgangen af
1967, nærmer vi os jo hurtigt dette
tidspunkt.
BASISHAVNE
Hertil kommer så del meget vigtige
spørgsmål at der muligvis allerede på
et tidligere tidspunkt vil kunne åbnes
adgang til, at andre medlemslandes
havne kan benyttes som basishavne
for fiskeri, uden at egentlig etablering
finder sted. Når disse muligheder
åbenbart skaber bekymringer i Dan-
mark, har man vel også lov at påpege
problemets betydning for Grønland.
Spørgsmålet om udvidelse af fiskeri-
grænserne taber afgjort i betydning
på baggrund af disse fællesmarkeds-
perspektiver, eftersom det langt fra
er sikkert for ikke at sige usandsyn-
ligt, at fiskerigrænserne kan komme
til at gælde fællesmarkedspartnerne.
Endnu står det åbent, om spørgsmå-
let om fælles fiskeri- og basishavne
og måske hele fiskeriet kan undtages
fra bestemmelserne om retten til fri
erhvervsudøvelse og liberalisering af
tjenesteydelser. Når man ser på styr-
keforholdet mellem fællesmarkeds-
landene, må det vel anses for udeluk-
mik kinguneKartai'mata taimalo u-
nangmitdlersinauneruneK kingu-
nerissardlugo.
ineriartortineKartoK
sujumut ilisimajuminaitsuvoK påsi-
simaniåsavdlugo danskit nålagker-
suissuisa nunanut niuverfigeKatiging-
nut ilaussortångusagunik Kalåtdlit-
nunåt nunatut kinguarsimanerussutut
issigineKartiniardlugo KanoK iliuse-
Karumårnerat. niuverfigeKatigit akor-
nåne isumaKatigissume aulajanger-
sagkat nunat ilaussortaussut akornå-
ne nunat kinguarsimanerussut ilau-
ssortausinaunerånik erKartugaKarsi-
mångivigput. akerdlianigdle erKartor-
neKarsimåput nunanut kinguarsima-
nerussunut ikiunigssap tungåtigut pi-
lerssårutit åmalo nunanut tamåkunu-
nga aningaussarsiornikut niorKutig-
ssiornikut niorKutigssiorneruvdlo ine-
riartortineKarnigssånut ikiuiniarnig-
ssat. naugdlo Kalåtdlit-nunåt nunatut
issigalugo Danmarkimut atavingika-
luartOK taimåitOK nunat avdlamiut
nunanut nunagissavingmik avatåni-
tunut tungassumik isumaliortausiat
„nunasiatut" issigingnigtarnermik i-
ma tungaveKartartigingmat ilimanå-
ngilaK nuna danskit nålagauvfiånut
ilaussoK taimatut isumaliuteKarfiga-
lugo issigineKarumårtoK.
isumaKarnarpordle aperKut aperuu-
tinik tamåkuninga sulianartitaussut
akornåne nutåfungitsoK. ilisimaneKar-
porme niuverfigeKatigit KUtdlersaKar-
fiåne aningaussarsiornerup tungåti-
gut pissortaKarfik nunatdlo kinguar-
simanerussut KagfarsarneKarnigsså-
nut aningaussauteKarfigssamik isu-
magingnigtussut isumaKatigingniute-
ket, at en sådan undtagelsesklausul
kan opnå den nødvendige enstemmige
tilslutning.
I denne forbindelse bør huskes, at
adgangen til indskrænkning i den
principielle frihed til erhvervsudfø-
relse er stærkt begrænset.
„LIGELØNSPRINCIPPET"
Direktøren omtaler dernæst bl. a.
den frie bevægelighed for personer,
tjenesteydelser og kapital og retten til
fri erhvervsudøvelse. Til sidst kom-
mer han også ind på realløn, omkost-
ningsniveau og „ligeløn", og skriver
her bl. a.:
Når traktaten taler om ligeløns-
princippet, er det et helt andet pro-
blem, end det vi kender i Grønland.
Fællesmarkedets problem er lige løn
for mænd og kvinder for samme ar-
bejde — men denne ligeløn har altid
eksisteret i Grønland. På andre områ-
der — f. eks. reduktion af arbejds-
tiden og forbudet mod børns arbejde
eller unges overarbejde — er danske
og dermed fællesmarkedets forhold
Problemer omkring Grønlands
indlemmelse i fællesmarkedet
karnikussut Kalåtdlit-nunåt aningau-
ssauteuarfingmut tåssunga nautsor-
ssutigineKåsanersoK.
aningaussauteKarfik tåuna ilau-
ssortat tapIssuteKanneratigut ani-
ngaussalersugauvoK natusorssutigine-
Karpordlo Danmarke taimaisiortaria-
Kalisagune ukiune sujugdlerne ani-
ngaussauteKarfingmut tåssunga ikiu-
kumårtoK 140 miil. krunit migssilior-
dlugit. aningaussauteKarfiup tåussu-
ma taplssutigissartagai „nunap åta-
vigissap" pissarnine maligdlugo a-
kuerssissutigalugit atugagssångortita-
gainut ilåssutauginartartugsséuput
taortaussugssaunatik åmalo aningau-
ssat tuniuneKarsimassut tåuko taor-
serneKartugssåungitdlat.
pingårnerussut akuerineKartut
KularnauteKångitdluinarpoK Dan-
markip nunanut niuverfigeKatigingnut
ilaussortångorsinaunera ajornartor-
siuterpagssuarnik kinguneKarumår-
toK — Kalåtdlit-nunånutaoK åmalo
tamåkorpagssuit aulajangivfiginiar-
nigssånut pivfigssaK angnikitsuinå-
nguångorsimassoK.
uma agdlauserissap sujunertarisså
unauginarsimavoK erssersiniåsavdlu-
git aulajangersagkat sordlit Kalåtdlit-
nunånut atåssuteKartut aperKutitdlo
sordlit ama Kalåtdlit-nunånut agtu-
måssuteKarsinaussut sarKumiuniåsav-
dlugit direktøre naggasivoK. agdlag-
kamile sujunertarineKångilaK suna
pitsaunerutitaK ingmikut erssersiniar-
neKåsassoK. Danmarkimut pissaria-
KarpoK nunanut niuverfigeKatiging-
nut ilaussortångornigssaK, tåssame å-
ma taimaisiorumavdlune isumaKatigi-
ssutigineKarérsimavoK. aperKutauler-
sok unauginarpoK ajornartorsiutausi-
naussut sussusisa påsineKamigssåt å-
malo tamåkununga uvagut ingmivti-
nut sungiussisiniarnigssarput.
forlængst indført eller dog ved at bli-
ve indført i Grønland.
Fra grønlandske forhold kender vi
som nævnt „ligelønsproblemet" i et
helt andet perspektiv. I grønlandske
drøftelser ser man kun på det fra en
politisk-psykologisk synsvinkel som
„forskelsbehandling" mellem arbej-
dergrupper eller befolkningsgrupper
af forskellig oprindelse.
Et ligelønsproblem eksisterer i
Det europæiske Fællesmarked des-
uden endnu på en tredie måde,
nemlig som konkurrenceproblem,
fordi lave lønninger selvfølgelig gi-
ver lave omkostninger og derfor
større konkurrenceevne.
GRØNLAND SOM UDVIKLINGS-
OMRÅDE
Det er særdeles vanskeligt på for-
hånd at vurdere, hvilken politik man
kan tænkes at ville følge fra den dan-
ske regerings side m. h. t. at få Grøn-
land betragtet som udviklingsområde
MJKO
ti! bords...
i forbindelse med tilslutning til fæl-
lesmarkedet. Traktatens bestemmel-
ser beskæftiger sig åbenbart overho-
vedet ikke med underudviklede om-
råder inden for medlemslandene,
hvorimod man taler om både sociale
udviklingsprojekter og om program-
mer for økonomiske, konkrete og pro-
duktive udviklingsprojekter i over-
søiske lande og territorier. Uanset
Grønlands oversøiske beliggenhed har
det internationale begreb i den grad
„kolonial" farve og klang, at man nok
vil tøve med at lade en integrerende
del af det danske rige blive behandlet
i samme forbindelse.
Tanken synes dog ikke at være
fremmed i de kredse, der arbejder
med problemerne. Således anstiller
Det økonomiske Sekretariat i forbin-
delse med en gennemgang af udvik-
lingsfonden for de oversøiske lande og
territorier betragtninger over, hvor-
vidt Grønland kan inddrages under
fondets område.
Denne udviklingsfond finansieres
med tilskud fra medlemslandene, og
der regnes med, at Danmark i givet
fald i en første overgangsperiode kan
komme til at yde bidrag til fonden på
omkring 140 miil. kr. Udviklingsfon-
dens tilskud skal være supplement til
og ikke erstatning for „moderlandets"
traditionelle bevillinger, og de af fon-
den bevilgede midler skal ikke tilba-
gebetales.
ALLEREDE PRINCIPIEL
TILSLUTNING
Det er helt sikkert, at Danmarks
eventuelle tilslutning til fællesmar-
kedet rejser et væld af problemer —
også for Grønland — og at tiden er
kort til at tage standpunkt til dem,
slutter direktør Hans C. Christiansen.
Det har udelukkende været denne ar-
tikels hensigt at gøre rede for bestem-
melser, som har særlig relation til
Grønland, og at trække problemerne
op. Derimod har det ikke været hen-
sigten at drage nogen konklusion. Til-
slutning til fællesmarkedet er en nød-
vendighed for Danmark. Desuden er
den jo allerede besluttet — i al fald
i princippet. Tilbage står derfor kun
erkendelsen af problemerne og tilpas-
ning af vore handlinger til den nye
problemstilling.
STEREOBÅ1NDOPTAGGR
KVALITET FREM FOR ALT
FORLANG SPECIALBROCHURE
HOS RADIOHANDLEREN
IMPORT: TKOOt HCRLØV & CO„ KBKVM. K.
Karmaissut entreprenøritdlo
suliaif
A. JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadresse:
Jespson-København
NYT! NYT! NYT!
PLADER Fra 1 til 1500
TIL Spillene er delelige fra 1 fil 500, fra
501 til 1000 og fra 1001 il 1500.
andespil / Ballin & Co.
BADSTUESTRÆDE 15 — KØBENHAVN K.
3