Atuagagdliutit - 08.11.1962, Qupperneq 7

det bliver nødvendigt at fjerne et barn
eller en søskendeflok fra et hjem, kan
man i første omgang prøve at klare
sagen ved at beskikke en tilsynsvær-
ge, der får særlige bemyndigelser og
pligter gennem en skriftlig beskikkel-
se. Det kan også tænkes, at politiet vil
frafalde tiltale mod en ung over 15
år, der har gjort sig skyldig i noget
kriminelt, hvis børneværnsudvalget
vil beskikke en tilsynsværge. Medens
hvervet som tilsynsførende som nævnt
foran er et borgerligt ombud, er dette
ikke tilfældet med hvervet som til-
synsværge. Dette hverv har man lov
til at nægte at påtage sig. Heri ligger,
at det er endnu mere nødvendigt at
udpege et kvalificeret og villigt men-
neske til denne opgave end til hvervet
som tilsynsførende.
BØRNEUDVALGENES
ALVORLIGSTE OPGAVE
III. Den mest alvorlige opgave, som
er pålagt børneværnsudvalgene er
anbringelsen af børn uden
for deres hjem. Der kan være
flere grunde til, at man bliver nød-
saget til at anbringe et barn i pleje
eller på et børnehjem.
Der er først det forhold, at barnet
midlertidigt eller for stedse må an-
bringes uden for sit hjem f. eks. på
grund af forældrenes sygdom eller
død. I mange af den slags tilfælde er
der heldigvis gode hjem hos nær fa-
milie, der vil overtage forsorgen for
barnet, men hvis dette ikke er tilfæl-
det, er det så ligetil, at det offentlige
må træde til og anbringe barnet i
pleje, eventuelt mod betaling eller i et
børnehjem, hvis et egnet plejehjem
ikke kan fremskaffes.
Sagen er straks vanskeligere, hvis
der er noget i vejen med barnet eller
dets hjem, og beskikkelse af tilsyns-
værge har vist sig at være en util-
strækkelig foranstaltning.. Ifølge de
nye bestemmelser skal man i så fald
ikke straks skride til en tvangsmæs-
sig fjernelse af barnet. Man skal som
hovedregel først forsøge at få en fri-
villig aftale i stand med forældrene
om barnets anbringelse uden for
hjemmet. Først hvis dette mislykkes,
kan der blive tale om at fjerne barnet
fra hjemmet mod forældrenes vilje.
Det er meget vigtigt, at så mange
som muligt af de anbringelser af børn
uden for deres hjem, der nødvendigvis
må finde sted, sker med forældrenes
indforståelse, fordi tvangsmæssige
foranstaltninger næsten altid vanske-
liggør eller umuliggør et samarbejde
med forældrene med henblik på at
skabe sådanne forhold, at barnet kan
komme hjem igen.
I hvilke tilfælde kan der blive tale
om tvangsmæssigt at fjerne et barn
fra dets hjem? Det kan ske, når et
barn eller en ung under 18 år
1) på grund af meget vanskelig
karakter eller betydelige ad-
færdsvanskeligheder ikke har
kunnet tilpasse sig omgivelser-
ne, skolen eller samfundet, og
forældrene ikke magter dets
opdragelse,
2) på grund af alvorlige brist i fa-
milielivet, forældres eller andre
forsørgeres uegnethed som op-
dragere, deres grove forsømme-
lighed eller mangel på vilje til
at forsørge barnet eller på evne
til at opdrage det, findes at væ-
re udsat for vanrøgt eller for-
dærvelse, eller af forældre eller
andre opdragere mishandles el-
ler behandles således, at dets
sjælelige eller legemlige sund-
hed eller udvikling udsættes for
alvorlig fare,
3) på grund af legemlige eller sjæ-
lelige mangler, f. eks. blindhed,
døvhed eller åndssvaghed, er
trængende til særforsorg, der
ikke kan iværksættes i hjem-
met, og forældre eller andre op-
dragere modsætter sig, at bar-
net undergives den fornødne
særforsorg.
Endelig 'kan der blive tale om en
tvangsmæssig fjernelse fra hjemmet,
hvis barnet har gjort sig skyldig i be-
tydelige skoleforsømmelser, som skyl-
des forældres eller andre opdrageres
forhold, og skolemyndighederne ikke
har formået ved henvendelse til for-
ældrene at bringe forsømmelserne til
ophør. I disse tilfælde kan der dog
kun træffes beslutning om et barns
anbringelse uden for hjemmet for et
tidsrum af højst 6 måneder ad gan-
gen.
Hvor skal børneudvalget anbringe
et barn, når det bliver nødvendigt at
fjerne det fra dets hjem?
PRIVAT PLEJE FORETRÆKKES
I den nye vedtægt er det angivet
som en hovedregel, at børnene skal
anbringes i privat pleje, såfremt det
er muligt at fremskaffe et egnet pleje-
hjem. Hvis et egnet plejehjem ikke
kan findes, eller børnene ikke kan
anses for egnede til anbringelser i
plejehjem, f. eks. af helbredsmæssige
grunde, kan de anbringes i et børne-
hjem eller et børnesanatorium.
Det er pålagt børneværnsudvalgene
at være omhyggelige ved undersøgel-
sen af, om et privat plejehjem kan
godkendes, og tage hensyn til, om
man kan regne med, at barnet vil
modtage god påvirkning og uddannel-
se, og om de økonomiske vilkår er
rimelige i forhold til barnets evner
og øvrige forhold.
Videnskabsmænd blandt de
første mennesker på månen
Sandsynligvis en geolog eller en geofysiker, fordi han kan forberede
den menneskelige kolonisation af Jordens drabant ude i rummef.
De nyeste russiske rumbedrifler
har bragt menneskets første rejse til
Månen mange måneder nærmere. De
har bestyrket russerne i deres tro på,
at den første jordiske månemand bli-
ver en russer, og de har yderligere
aktiviseret de amerikanske tekniske
og videnskabelige bestræbelser på at
indhente og passere det russiske for-
spring ved fuldendelsen af rumpro-
jektet „Apollo“.
Månerejsen blev indgående drøftet
på et møde for få dage siden mellem
amerikanske videnskabsmænd og em-
bedsmænd fra NASA (National Aero-
nautics and Space), og der var her
almindelig tilslutning til et forslag om
at én af de tre astronauter, der skal
danne besætningen på USA’s første
måneskib, skal være en videnskabs-
mand.
Videnskabsmændene, som deltog i
mødet — astronomer, geologer, geo-
fysikere og astrofysikere — var fuld-
kommen enige om, at når uddannede
astronauter kunne lære at foretage
videnskabelige observationer, hvilket
både de russiske og de amerikanske
astronauter har gjort, så kan viden-
skabsmænd også lære at blive astro-
nauter.
Enigheden var imidlertid forbi, da
spørgsmålet blev stillet, hvilken vi-
GRØNLANDS INDKØBSRING ‘4
denskabsgren der skulle repræsente-
res. Med få undtagelser kæmpede
hver specialist for forrangen for sit
område, og enkelte stillede sig til rå-
dighed for rumtræning.
Der blev ikke foretaget nogen ud-
vælgelse af eventuelle videnskabs-
mænd, ligesom der heller ikke blev
foretrukket nogen videnskabsgren.
Men man enedes om at indstille en
gruppe kvalificerede videnskabs-
mænd fra forskellige områder og se-
nere aftale, hvilken af mændene, der
først skal af sted.
ASTRONOM-ASTRONAUTER
Blandt de, der muligvis er kvalifi-
ceret, er dr. John A. O’Keefe, NASA-
astronom dr. Robert Jastrow, geofysi-
ker og direktør for NASA-instituttets
rumstudier og Columbiauniversitetet,
dr. James Gordon MacDonald, geofy-
siker, dr. Harry H. Hess, geolog, dr.
Thomas Gold, astronom, og dr. Harold
Urey, nobelpristager.
Disse folk har opnået en kondition
ved at svømme, løbe, stå på ski og
meget andet, som skulle gøre dem i
stand til at gennemstå de prøvelser,
en månetur vil udsætte dem for.
For en astronom-astronaut ville tu-
ren til Månen betyde en lejlighed til
at kunne foretage observationer af
himlens klarhed, lyset i dyrekredsen
og Solens korona, som ellers vanske-
liggøres af det slør, atmosfæren træk-
ker omkring Jorden.
Han ville måske blive i stand til
skutit taorserdlugit
SKIFT SKO
Facon 113
FORNEMSTE DANSKE FABRIKAT
JooLtoj
3od£oj
agdlagartå pitsåussusianut ugpernarsautauvoK
danskit sanåvisa pitsaunerssåt
SKO
skut
der passer og holder
bygget for den normale fod og
fremstillet af de bedste mate-
rialer og af dygtige fagfolk.
En sko af høj kvalitet.
nåmåutut ningusutdlo
isigkanut inardlutenångitsunut
nåmåutungordlugit sanåt, pit-
saunerpånik atortoKardlune,
iliniarsimassut pikorigsut suli-
ssoralugit.
skoK pitsagssuaK.
Mærket er Deres garanti —
at se samlinger af tåger, som ikke er
synlige fra Jorden selv med de stær-
keste rumteleskoper. Hvis vedkom-
mende er en slank, men kraftig
astronaut, 1,70 m høj, således som dr.
O’Keefe, vil der blive plads til et te-
leskop, og når han er kommet til må-
neoverfladen, kan han derfor stille
det op med henblik på yderligere
observationer.
KOLONISATIONEN AF MÅNEN
En geofysiker kunne foretage strå-
lemålinger, alt imedens han foretog
den kosmiske rejse, men hans virke-
lige arbejde ville først komme rigtig
i gang, når han var landet. Udstyr til
radioaktiv måling til brug på måne-
overfladen ville kunne give oplysnin-
ger om planetens historie i de sidste
fire milliarder år, om Solens indfly-
delse, dannelse af liv og planetens hi-
storie i solsystemet.
En astrofysikers første skridt på
Månen vil bringe afslutning på en
mangeårig debat, om Månens overfla-
de hovedsagelig er et tykt lag støv
eller overvejende klipper og sten, kun
dækket af få alen støv.
En geologs landing vil give mu-
lighed for at studere overfladen og
interpretere de kræfter, som måt-
te have skabt månelandskabet. I
tilknytning hertil vil geologen
kunne medvirke til kolonisationen
af Månen ved at vise, hvorledes
vandforsyninger kan fremskaffes.
Man tror, at der findes vand i
klipperne på vor drabant.
Ifølge foreliggende oplysninger er
det højst sandsynligt, at den første
astronaut-videnskabsmand vil blive
en geolog, fordi geologien er det mest
presserende. Men også en geofysiker
vil have chancer for at blive første
mand på Månen, medens astronomer-
ne ligger længere nede på listen, ef-
tersom de kan foretage deres observa-
tioner fra rumrejser omkring Jorden
og ikke behøver at lande på Månen
for at observere.
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelenes bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
Grønlands-
pakning
fine tynde
uden reservoir
ingminut igdler-
sornlarit —
ABIS-ip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
nåmagpoK OKaruvit pi-
ngasunik Korsungnik na-
nortalingnik piniara-
luartutit.
Lige hvad De trænger til
atago åndtåridsagit
TOMS FABRIKKER A/S
Leverandør til det Kgl. Danske Hof
GULD BARRE
Den lækreste De kan tænke Dem! Danmarks mest solgte
chokolade
mamardluindssusia usseridsagit aitsåt tdssa!
Danmarkime sukulåtit pisiariumanetcarnerssåt
7