Atuagagdliutit - 08.11.1962, Qupperneq 11

G RØN LANDS POSTEN
akissugss. åmgss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københa vns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, teleton 845894
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, teleton Rungsted 1199
Årsabonnement ......... kr. 25,00
Løssalgspris .............. kr. 1,00
pissartagaKarneK uk.........kr. 25,00
pisiarineKarnerane ........ kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI — GODTHÅB
Nungme sinerissap
kujatdUup naKiteriviane
naKitigkat
Det upopulære udvalg
J. F. Det politiske målsætningsudvalg,
som senere blev omdøbt til det mere
uhøjtidelige Grønlandsudvalget af
1960 eller G-60, som det kaldes i dag-
lig tale, har haft møde fornylig. Som
ventet kom der heller ikke noget en-
deligt resultat ud af mødet i denne
omgang. Erling Høeghs forslag om
indførelse af direkte skatter i Grøn-
land blev forkastet.
Det er nu tre år siden, landsråds-
medlem Erling Høegn, i landsrådet
fremsatte et forslag om den politiske
målsætning i Grønland. Forslaget gik
ud på normalisering af forholdene i
Grønland, så langt de grønlandske
forhold tillader det. Det blev også
nævnt i forslaget, at der med den po-
litiske normalisering sigtedes på, at
embedsmændene i Grøniandsministe-
riet befries fra deres halvpolitiske
post.
Det varede ikke længe, før forsla-
get blev ført ud i livet, og der stille-
des ikke så få forventninger til det
nedsatte udvalg. Men der var delte
meninger allerede fra starten angåen-
de udvalgets sammensætning. Em-
bedsmændene i Grønlandsministeriet,
som ifølge forslaget skulle befries fra
deres halvpolitiske post, fik rigelig re-
præsentation i udvalget og kom med
forslag til løsningen af det tilsynela-
dende uløselige problem: Løn- og
prispolitikken. Efterhånden som tiden
gik, blev forventningerne i Grønland
forvandlet til utilfredshed. Der kom
stadigvæk ingen resultater. Man kom
til at tvivle, om tanken med udvalget
var rigtig. Man blev led og ked af
udvalget, og man fik modvilje mod
det.
I de sidste tre år har det altover-
skyggende samtaleemne i Grønland
været Grønlandsudvalget. Kritikken
har været hård. Det er blevet beteg-
net som syltekrukke, narresut endog
en hån mod landsrådet og folketinget.
Det er med andre ord det mest upo-
pulære udvalg, der hidtil har set da-
gens lys. Man sagde, at nedsættelsen
af udvalget var en misforståelse, og
at det var blevet til for at lappe så-
rede ambitioner hos udvalgets fædre.
Som bekendt er udvalgets arbejde
strandet på det svære problem: Løn-
og plispolitikken. Det problem har
skafret mange politikere grå hår, og
det opstod hin forårsdag i 1953, da det
danske folk ved en afstemning af-
gjorde, at Grønland skulle være en
ligeberettiget del af det danske rige.
Det danske folk havde dengang ikke
anelse om, hvilke konsekvenser dette
vil få. Hvordan skal man tolke lige-
berettigelsen, når det gælder lønnen
i de to vidt forskellige landsdele? Skal
pris- og lønninger i Grønland ikke
løsrives fra, hvad produktionen i
landsdelen kan bære? Skal man tage
den fulde konsekvens og holde pris-
og lønninger kunstigt oppe og dermed
afskaffe 25 procentreduktionen og 10
års reglen?
Det er den gordiske knude, som er
årsag til, at forhandlingerne i G-60
ikke gav noget resultat. Hvem skal
løse den, når politikerne ikke kan?
Der bliver måske grund til endnu
engang at henvende sig til det danske
folk. Hvad ønsker det danske folk?
Skal Grønland være et dansk amt
med alle tilhørende konsekvenser, el-
ler skal landet bare være „en ligebe-
rettiget del af det danske rige med
uløselige problemer?"
udvalge nuånarineKångitsoK
J. F. politikikut anguniagaussunik
udvalge, kingorna pingårtorsiungine-
russumik atserneKartoK Grønlands-
udvalget af 1960, imalunit uvdluinar-
ne taineicartartoK G—60, Kanigtukut
alautsimisimavoK. ilimagineKartutut
åma tamatumunåkut iluamérsumik a-
ngussaKartoKångiiaK. nunavtine akile-
råruteKalernigssamik Erling Høeghip
sujunersutå tunuartineKarpoK.
måna ukiut pingasut Kångiuput,
landsrådimut ilaussortaK Erling
Høegh, landsrådime sujunersuteKar-
mat, Kalåtdlit-nunåne politikikut a-
nguniagaKarnigssamik, sujunersume
pinenardlune nunavtine pissutsit pi-
ssusigssamisoriartortineKarnigssåt, pi-
ssutsit pisinautitsinerat nåpertordlu-
go. sujunersume åma taineKarpon po-
litikikut pissusigssamisoriartornigssa-
me pineKartortaoK nunavtinut mini-
sterenarfingme atorfigdlit angnerit
politikeritungajak suliaicarungnaer-
nigssåt.
sivitsungitsoic udvalgeicalernigssa-
mik sujunersut tamåna piviussungor-
tinøKarpoK, udvalgilo pilersinenartoK
angnertumik isumavdluarfigineKaler-
dlune. autdlarnaumutdle isumaKati-
glngitoKarérpoK udvalgip ilaussortai
pivdlugit. nunavtinut ministereKar-
fingme atorfigdlit angnerit sujuner-
sut napertordlugo politikeritungajak
suliamingnit pérsinenartugssat ud-
valgime ilaussortaicangåtsialersimå-
put sujunersuteKarsimavdlutigdlo a-
jornartorsiutip årningneKarsinåu-
ngiussagtup: akit akigssautitdlo piv-
dlugit ingerdlatsinigssap, iluarsine-
Karnigsså pivdlugo. uvdlut ingerdla-
neråne nunavtine isumavdluarneK
avdlångortineKarpoK nåmagigtait-
dliorningordlune. udvalgime sule a-
ngussaKartoKéngilaK. Kularinenaler-
poK udvalgip pilersineKarnigssånik
ernarsaut erKortusimanersoK. udvalge
avångugineKalerpoK akerdlerineKaler-
dlunilo.
ukiune kingugdlerne pingasune må-
ne OKatdlisigineKarnerpåK tåssausi-
mavoK Grønlandsudvalge. issornar-
torsiorneKarnera såkortusimaKaoK.
kinguartiterivigtut sukuj usi vigtut pi-
neKarsimavoK, asule tugpatdlersauti-
tut agdlåme landsrådimut folketingi-
mutdlo mitagdlinertut OKautigineKar-
simavdlune. avdlatut onautigalugo
udvalge tåuna månamut tamåkuni-
nga pilersineKarsimassunit nuånari-
neKénginerpausimavoK. OKartoKarsi-
mavoK udvalgip pilersineKarnera på-
sinerdluinerussoK, taimailiortoKarsi-
massordlo udvalgimik pilersitsissut
folketingimut Kinigåungitsorsimang-
mata tugpatdlersautitut.
sordlo naluneKångitsoK udvalgip
suliåta akingmivfigisimavå ajornar-
torsiut imåinåungeKissoK: akit akig-
ssarsiatdlo pivdlugit ingerdlatsinig-
ssaK. ajornartorsiut tamåna politikerit
isumapigdliutigisimaKåt, tamånalo
pilersimavoK upernån ivna 1953-ime
danskit inuiait taisinikut aulajanger-
måssuk Kalåtdlit-nunåt Danmarkip
nålagauvfiata ilagisagå naligititau-
ssok. danskit inuiait taimane ilisima-
simångilait tamåna KanoK kingune-
KarumårtoK. naligititauneir KanoK
navsuiarneKåsava, nunap ingmikor-
tuinut mardlungnut taima åssigingit-
sigissunut tungatitdlugo? akit akig-
ssautitdlo Kalåtdlit-nunåne avigsårti-
neKåsånginerput nunap nangmineK
niorKutigssiornikut nangmagsinausså-
nit - imalunit naligititaunerup kingu-
nerissagssai tamåkerdlugit atorniar-
neicåsanerput akit akigssautitdlo tapi-
ssuteKarnikut Danmarkimut nalericu-
tungordlugit iluarsivdlugit, taimalo a-
kigssautit 25 procentimik ilångarne-
Kartarnerat danskisutdlo akigssaute-
Kåsagåine ukiut Kulit Danmarkimisi-
manigssamik aulajangersagaK tairnai-
titdlugit?
tamåna pissutausimavoK G—60-ime
atautsiminerne angussaKartoKångine-
ranut. kiap tamåna iluarsiniåsaner-
på, politikerit saperpata?
imaica pissutigssaKåsaon kingumut
danskit inuiait sågfigisavdlugit. dan-
skit inuiait KanoK kigsautenarpat?
Kalåtdlit-nunarput tåssåusanerpa
dansk amt, Danmarkip ilagivisså su-
kutdlunit ingmikortitåungitsoK, ima-
lunit „danskit nålagauvfiåne naligi-
titauginåsanerpa iluarsineKarsinåu-
ngitsunik ajornartorsiutilik?"
landsråde åma G-60
grønlandsudvalgip sujunertaKarnera erKarsautigivdluagåungi-
laK, kalåtdlitdlo nangmineK landsrådisa aulajangisinaunerå-
nut nikanarsautauginardlune, Chr. Lynge OKarpoK ilångussa-
mine såkortume
ukiune måkunanerpiaK landsrådit
OKaloKatigigtarnerisa ilait radiukut
tusarnårtardlugit apererKajånarsivoK
kalåtdlit landsrådisa sulinermingne
sunik angussasartarnerat KanoK issi-
gissariaKamersoK.
uvagut kalåtdlit nangmingneK nu-
navtine nålagkersuinikut peKatauvfi-
gissatuarput tåssauvoK landsrådime
sulineK. tåuko nunamingne pissutsinik
suliagssanigdlo Kinigauvfingmingne
piumassarineKartunik tåssane atautsi-
minermingne isumanatigigdlutik au-
lajanginiaeKataussugssåuput, inatsi-
sigssanutdlo sujunersutinik sarKumiu-
ssanartugssauvdlutik. tamåna ukiut 50
matuma sujornagutdle landsrådena-
lernerane anguniagauvon, sulineratdlo
takusinaussarparput kalåtdlinut ilua-
Kutaussunik kingunenartarsimassoK.
nalungilarputdle landsrådime aula-
jangerneKartartut tamatigut Dan-
markime nålagkersuissunit misiling-
neKarnårtartut. tagpavkule sujuner-
sutit iluaringikångamikik ilåne su-
morssuaK mutdlugdlugit misigssortu-
arnårdlugitdlo aitsåt akuerssissutigi-
ssarait itigartitsfssutigalugitdlunit.
periauseK tamåna „nunasiaKarnerme"
pissutsinit onartugssaussutsinigdlo tu-
nuleKartutut issigineKarsinaussarpoK.
uvdlume landsråde issigiguvtigo
maligtaralugulo malugisinauvarput
sule „nunasiaussutut" danskit tu-
ngånit issigineKarnerput. aperKu-
terpagssuit, kigsautigissat sujuner-
sutitdlo landsrådine sarKumiune-
Kartut amerdlaKissut någgågag-
ssåinartut ilåne issiginenartarput.
agdlåme ilåne tusautigssåinartut i-
lait tiguneKartardlutik.
landsrådit atautsimitarnerine sivit-
sorsautaussut akigssaiautaussutdlo ila-
Når man lytter til mødereferaterne
i radioen fra landsrådsreferaterne
kommer man uvilkårligt til at spør-
ge, om landsrådet har fået noget ud
af møderne de sidste år.
Grønlændernes eneste adgang til at
være med i politiske anliggender i
selve Grønland, er landsrådet. På mø-
derne vedtager landsrådet forskellige
vedtægter og fremkommer med lov-
udkast. Dette var meningen med
landsrådet, siden landsrådsinstitutio-
nen blev til for 50 år siden, og lands-
rådets arbejde har båret frugt på en
række områder i årenes løb.
Vedtagelserne i landsrådet bliver
altid godkendt af folketinget, men det
sker ikke med det samme. Somme ti-
der bliver de syltet, og det er ikke al-
tid, vedtagelserne i landsrådet bliver
godkendt af folketinget. Denne frem-
gangsmåde lugter efterhånden for
meget af kolonitiden.
Når vi ser på arbejdsgangen i
landsrådet i dag, kan vi ikke und-
gå at lægge mærke til, at den end-
nu er præget af kolonimentalite-
ten. Mange spørgsmål, ønsker og
forslag, som bliver fremsat i lands-
rådet, bliver ikke godkendt af høj-
ere instanser.
Når landsrådet samles, sendes en
hel masse eksperter fra Danmark til
Godthåb. Disse kommer med redegø-
relser angående forskellige proble-
mer. De drejer og vender de fremsat-
te synspunkter og fdr rådsmedlem-
merne til at tvivle med hensyn til rig-
tigheden af ønskerne og forslagene.
Man bruger mange penge, når man
tilkalder eksperter. Men dette har sin
berettigelse til en vis grad. Alligevel
føles det, som om landsrådet bliver
berøvet en del af sine beføjelser til at
træffe afgørelser på egen hånd. Hvor-
for skal det lille grønlandske folk
ikke have adgang til at træffe afgø-
relser, når landets egen forsamling
mødes? Ministeriet blander sig endnu
for meget i landets egne anliggender.
Trangen til selvstændighed bør væk-
kes blandt grønlænderne, også hvad
angår politiske anliggender i Grøn-
land. Som følge af landsrådets ringe
beføjelser har man i de senere år
måttet nedsætte en række udvalg.
Hvad er meningen med, at man
nedsatte G-60? Mange opgaver, som
udmærket kunne varetages i lands-
rådet og folketinget, bliver nu henvist
til dette udvalg. Vi venter stadigvæk
på resultaterne fra G-60. Hvorfor
kunne vi ikke nøjes med landsrådet
og folketinget? Man får ligefrem ind-
gissarpait eksperterpagssuit Danmar-
kimit NungmukartitariaKartarnere su-
nik ajornarsautinik ilaussortanutdlo
nangåsårutaussunik navsuiautauniar-
tunigdlo OKauseicariartortitanit tusa-
gagssarpagssuit. tamåko erxarsautiga-
lugit, nauk ilåtigut iluaKutausinaussa-
raluartut, landsråde måna OKartug-
ssåussutsimik aulajangisinåussutsimi-
nigdlo piaivfigissaussutut isumauarfi-
ginarpoK. — sok inuiånguit kalåtdlit
piumassavut sujunersutigissavutdlo
nangmineK aulajangersinåusångilavut
måne nunavtine „inatsissartuvta“ a-
tautsiminerine, tusardlerneKariartui-
narnata? — sule ingassatsiarpoK nå-
lagkersuissunit ministeriaKarfingmi-
tunit „naKisimaneKarnerput". kalåt-
dlit inuiagtut nangminérsinautitau-
nerput eKérsartariaKarpoK nålagker-
suineruvtaoK iluane. agdlåme lands-
rådivta iluane suliagssat nåmagsisav-
dlugit ima sapemarsimatigait, ud-
valgerpagssuit piler sineKartariaKar-
dlutik.
sok G—60 pilersitariaKarpa? suliag-
ssarpagssuit landsrådime folketingi-
milo ilaussortanit namagsineKarsinau-
galuartut amerdliartuinartut sancu-
mersalerput, ukiorpagssuarne kingu-
neKångitsut! sok landsråde nåmagiså-
ngilarput folketingimilo ilaussortavut?
tåuko suliagssanik aulajangéKatausi-
nåungineramik folketingime? sordlo
G—60-imik pilersitsissut tamåko ni-
kagigait. G—60 avdlatut issigisinåu-
ngilara, tamatuminga sujunersuisima-
ssut folketingimut KinerneKarsimå-
nginamik, åmåtaoK nangmingneK
Danmarkimukartarniåsagamik taima-
tut sujunersuisimassut. inugpagssuit
udvalgime tåssane tigussariaKarsimé-
put, taimalo aningaussarpagssuit a-
tryk af, at fædrene til G-60 ser ned
på landsrådet og folketinget. Jeg er
af den opfattelse, at fædrene til G-60
har været kede af, at de ikke blev
valgt til folketinget. De har nedsat ud-
valget for at få mulighed for med
mellemrum at rejse til Danmark til
forhandling. G-60 består af mange
medlemmer, og ikke så få penge bli-
ver brugt til medlemmernes rejser
frem og tilbage.
Men hvilke resultater har vi hidtil
set af udvalgets arbejde? Det eneste,
vi fik, er disse formanende ord: „Vent
lidt, det vældige materiale skal først
undersøges, vi skal først høre eksper-
ternes mening, det er endnu ikke mu-
ligt at komme til et resultat." — Med-
lemmerne får jo penge for det — og
danmarksrejser i tilgift.
Hvem har forlangt, at disse mange
opgaver skal løses i G-60? Er det ikke
nok at rette sig efter grønlandskom-
missionens betænkning? Har nyord-
ningen ikke givet os ligeberettigelse
med Danmark og adgang til at sende
repræsentanter til folketinget? Man
skulle tro, vore repræsentanter i fol-
ketinget kunne fremkomme med fol-
kets ønsker i stedet for at nedsætte
en hel masse underudvalg, som gør
deres til, at der smøles med arbejdet.
Jeg mener, at G-60 er en syltekruk-
ke. Beslutningen om nedsættelsen er
ikke rigtigt gennemtænkt, og det er
en nedsættende handling mod lands-
rådets ret til at tage afgørelser på
egen hånd.
Man må håbe, at man med den næ-
ste valgperiode får et landsråd, der er
sit ansvar bevidst. De nye medlem-
mer må sørge for, at vi grønlændere
må have fri adgang til at tage del i
vore egne anliggender og træffe af-
gørelser uafhængigt af andre.
Skattefriheden heroppe er en torn
i øjet på os. Så længe vi ikke betaler
skat, kan vi ikke forvente, at lands-
rådet får større beføjelser. Vore re-
præsentanter i folketinget må rette
denne skævhed. I dag er vi ligeberet-
tigede borgere i det danske rige. Men
det er endnu svært at se denne kends-
gerning i landsrådet.
Chr. Lynge, Vpernavik.
tautsiminerne atortariaKalerdlutik u-
teKåtårtuarnerme aningaussartutau-
ssut. sulianigdle ukiune taima amer-
dlatigissune sunik takussaKarpugut?
tåssane tusagkat tåssa: „sut tamar-
mik utarKigatdlardlit, misigssorKårat-
dlardlit, ekspertit OKausé tusarKårat-
dlardlit, nåmagsisavdlugit sule ajor-
naratdlarput". — imågdlåt ilaussortat
atorfeKarnerme saniatigut aningau-
ssarsiusåput Danmarkimukatdlagtå-
nguaK!
kiauko suliagssarpagssuit tamå-
ko udvalgine suliarineKartugssat
piumassait? Grønlandsudvalgine
kommissionimilunit 1950-ime sar-
KumiuneKartut malingneKarnerat
uniorKutitsinerunerame? tåssane
suliagssiarineKartut ilait pingårne-
rit nåmångineramik? — taimani-
mit angussaringinerparput Dan-
markimut peKataulernerput folke-
tingimutdlo ilaussortaKalernerput?
tåussumalo piumassavut sarKumiu-
sinåunginerpai underudvalgerpag-
ssuit asule kigaeKutauginartut pi-
lersinagit? taimåitumik isumaKar-
punga G—60 asule arréKutåinau-
ssok sujunertaKarneralo erKarsau-
tigivdluagåungitsoK, kalåtdlitdlo
nangmingneK landsrådisa aulaja-
ngisinaunerånut nikanarsautaugi-
nardlune.
1963-ime landsrådinik nutånik Ki-
nersissugsséngorpugut. tåssane neriu-
tigitigo akissugssåussutsimingnik pi-
sinåussutsimingnigdlo ilisimassunik
autdlartitaKarnigssarput. kalåtdlisut
inuiåussuserput naKisimaneKångitsoK
nålagarsiuinångitsordlo misigisimav-
dlugo OKartugssaoKataunerput tunga-
vigalugo suliniartunik autdlartitaKar-
sinaorKuvdluta, nangmingneK aula-
jangisinaussunik.
anigorniagagssarputdle tåssauvoK
OKartugssaoKataunivtinut kigaeKutau-
ssok nålagauvfingmut akiler årutinik
akiléKatausinåussutsivta anguniarne-
Karnigsså, taimailiguvta aitsåt nunav-
tine suliariniagkavut tamanut akule-
rusinaulisangmata. tamånalo pitinago
sule uvagut landsrådime naKisimane-
Karnerput sarKumiuaratdlåsaoK. ta-
månalo udvalgerpagssuit pinagit fol-
ketingimut ilaussortavtinit nåmagsi-
niarneKarniardle. måname Danmarki-
mut naligititauvugut inugtaoKatauv-
dlutalo. taimatutdle issigineKarnerput
sule iluamik sarKumerneKångilaK,
landsrådine agdlåt.
Chr. Lynge.
Upernivik
tuberkulose akiorniardlugo sullniartuf tapersersuklt
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Landsrådet og G-60
Beslutningen om nedsættelsen af G-60 er ikke rigtigt gennemtænkt, og
det er en nedsættende handling mod landsrådets ret til at tage afgørel-
ser på egen hånd, udtaler Chr. Lynge i et skarpt indlæg
11