Atuagagdliutit - 08.11.1962, Blaðsíða 12

Man skal ikke finde sig i noget
som helst - rent helbredsmæssi
Befolkningen har krav på af blive helbredt, udtaler overlæge Olaf
Povlsen, og med den nye operationsfløj på Landshospitalet er man fuldt
på højde med de bedste hospitaler i Danmark
For en lille månedstid siden kunne
man på Dronning Ingrids Hospital i
Godthåb indvie en ny og hårdt til-
trængt operationsafdeling, hvorved
kirurgerne ved Landshospitalet har
fået en arbejdsplads, der står fuldt på
højde med forholdene på hospitalerne
i Danmark. Det tjener i første omgang
til betryggelse for den grønlandske
befolkning, der er henvist til Dron-
ning Ingrids Hospital. Enestående
operationer er blevet gennemført på
Landshospitalet, og det må hilses vel-
komment, at den tekniske del nu er
bragt på højde med den kirurgiske
kunnen, så Landshospitalet fuldt ud
kan honorere den tillid, det nyder
blandt befolkningen i Grønland.
SOO OPERATIONER OM ÅRET
— Den kirurgiske afdeling har væ-
ret under en kolossal udvikling siden
oprettelsen for 5'/s år siden, fortæller
lederen af afdelingen, overlæge Olaf
Povlsen. Hvert år stiger antallet af
operationer med 10 pct. i forhold til
basistallet. Vi er nu oppe på ca. 500
operationer om året, og vel at mærke
for største delens vedkommende store
operationer. Vi tjener hele Grønland
— de mindre operationer foretages på
sygehusene i de grønlandske byer —
og fire-femtedele af de patienter, der
bliver indlagt på afdelingen, bliver
opereret.
— Hvor meget omfatter udvidelsen?
— Før havde vi een egentlig opera-
tionsstue, men for fire år siden fik
vi indrettet en veranda, så der der
kunne foretages blodtagning, under-
søgelser og mindre operationer. I dag
har vi fire operationsstuer, der ligger
spejlvendt to og to over for hinanden
på hver side af en gang. Vi regner
med at kunne benytte to operations-
stuer samtidig og dernæst flytte over
i de to andre, mens der bliver gjort
rent i de første. Denne vekselvirkning
kan vi „køre“ med, indtil presset om
nogle år sandsynligvis bliver så stort,
at der er behov for at have tre opera-
tionsstuer i gang samtidig.
Foruden selve operationsstuerne
rummer afdelingen alle de mindre en-
heder, der er nødvendige for at gen-
nemføre en operation, lige fra auto-
claver, hvor instrumenterne bliver
steriliseret, og til en opvågningsstue,
hvor patienterne kommer til sig selv
under en sygeplejerskes stadige kon-
trol.
Hundested Motor
10—300 HK
Fortrinlig egnet
til
fiskeribrug
aulisartut pujortuléråinut
atugagssarKigdluartoK
Kraftig — Driftsikker — Økonomisk
såkortoK — aserujaitsoK — filiatungingajagtoir
Hundested Motorfabrik
Hundested
Telegramadresse: Propelmotor
Savner De lys?
KaumarKutigssai leidvit
I løbet af de sidste 5—6 år har
vi leveret over 100 el-aggregater
til Grønland.
Stationære og transportable,
benzin- og dieseldrevne, for
jævn- og vekselstrøm, kort sagt
til ethvert formål.
Vi sender Dem gerne udførligt
prospekt- og prismateriale.
Type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50 perioder, med
luftkølet, 2-takts benzinmotor SACHS, Stamo 100, 2,75 hk ved 3000 o/m i
standardudførelse som leveret til Ministeriet for Grønland. Kan opstilles
hvor som helst og give strøm til belysning, radio og elværktøj m. m.
ukiut 5—6 ingerdlaneråne ingnatdlagissiutérKat 100 sivnigdlit Kalatdlit-
nunånut tunisimavavut:
nikitagåungitsut angatdlåneKarsinanssutdlo, benzinatortut solåritortutdlo,
jævnstrømimut vekselstrømimutdlo, naitsumik onautigalugo Kanordlunit
itut.
piumaguvit påsissutigssanik åssigingitsunik nagsisinauvavtigit.
type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50-eriardlune ni-
kitartoK, SACHS-imik benzinatortumik 2-taktimik motorilik, Stamo 100,
2,75 hk ved 3000 o/m grønlandsministeriamut tunineKartartutut itoK. su-
milunit ivertineKarsinauvoK, Kutdlernut, radiomut såkdtinut ingnåtdla-
giatortunut il. il. sarfalersiitigalugo.
"/s £€ec&Uc
Vesterbrogade 181, København V. Tlgr.adr.: ELMOTOR
Specialister i el-aggregater
KUN EN FEMTEDEL ER LUNGE-
KIRURGI
— Det er vel mest lungeoperationer,
der foretages?
— Det er en meget udbredt opfat-
telse heroppe, men det er ikke tilfæl-
det. Kun en femtedel af operationerne
i dag er lungekirurgi, mens de øvrige
fire femtedele omfatter andre former
for kirurgi som f. eks. kirurgiske kvin-
desygdomme, kirurgi på arme og ben
og mavesårskirurgi. Vi forsøger hvert
år at tage en ny opgave op. I starten
for 5'/2 år siden var det derimod næ-
sten udelukkende lungekirurgi.
— Hvor mange læger er der for-
uden Dem på den kirurgiske afde-
ling?
— Vi har en nakoselæge, S. Krat-
holm, og to egentlige reservelæger, S.
T. Andersen og B. Darmann.
VELEGNEDE PATIENTER TIL
KIRURGISK BEHANDLING
— Nu er den tekniske side bragt i
orden, men hvordan så med den tre-
die faktor, patienterne?
— Patienterne kan naturligvis være
lidt benovede i starten, når de kom-
mer her, hvilket er naturligt. Som hel-
hed må jeg sige, at de er velegnede
patienter til kirurgisk behandling, når
— og det må understreges — det fo-
regår i deres eget land. Situationen er
en ganske anden, hvis de sendes til
behandling i Danmark. Alt er frem-
med for dem, og det første, de spør-
ger om, er, hvordan de kan komme
i kontakt med deres familie. Selv om
man gør alt for at hjælpe dem, kan
det ikke blive det samme som her,
hvor de har venner og familie enten
blandt patienterne eller i byen. Der
er altid grønlændere omkring dem, og
de kan telegrafere og skrive og få
hurtigt svar.
Fra vor side søger vi at hjælpe
dem og få dem til at falde til ved
at lade alt gå stille og naturligt.
Der bliver ingen højtid gjort ud af
det. Lad det hele komme ned på
jorden, hvor det hører hjemme, så
glider det bedst.
Som noget personligt kan jeg til-
føje, at jeg tror ikke, der er noget
sted, hvor man kan lære den grøn-
landske befolkning bedre at kende,
end her på „Dronning Ingrids Hospi-
tal". Man hører gang på gang, at
„Godthåb er ikke rigtig Grønland",
hvad man så end forstår derved. Her
kommer mennesker fra alle egne af
Grønland, i alle aldre, fra alle erhverv
og fra alle sociale klasser. Hvis man
har blik for det og evne til at komme
patienterne på talefod, så får man her
noget, man ikke kan få, hvis man sid-
der på et lille sted.
HVER 30. ER OPERERET FOR
TUBERKULOSE
— Er de kirurgiske sygdomme me-
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunåne reje-
nut Kalorssuit a-
torneKarnerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piårnerpåmik pisia-
rineicarsinåuput.
vstensens
VAADBINDERI %
SKAGEN • TELF. 414 77 • ETABL.1879
DIREKTE
MUSIK
IMPORT
ESBJERG HARMONIKA-SERVICE
KONGENSGADE 90 - TELEFON 3309
get udbredt blandt befolkningen her-
oppe?
— Vi ved alle, hvor udbredt lunge-
tuberkulosen har været. Hver 30.
grønlænder er opereret radikalt for
lungetuberkulose, og jeg tror næppe
et lignende tal kan fremvises andre
steder i verden.
Lad mig nævne et eksempel, som
resultatet er, at vi alene i år har haft
15 mavesårs-operationer, og i årene
før over 30. Der er tale om store sår,
men til alt held sidder de på et for
en operation gunstigt sted. Forkla-
ringen er den enkle, at der ingen vi-
denskabelig bearbejdelse har været af
det pågældende problem.
HJERTEOPERATIONER
Der har sidst på sommeren været
en del omtale af en hjerteoperation,
hvor vi ad kunstig vej i årevis kan
holde patientens pulsslag i gang. En
såkaldt pacemaker — en slags tran-
sistorradio — anbringes i patientens
bughule, og to elektroder, der har for-
bindelse med pacemakeren, syes ind i
hjertemuskulaturen. Pacemakeren
sender elektriske impulser til hjertet,
der på denne måde holdes i gang. Det
var en vaks distriktslæge, der i en
Lederen af den kirurgiske afdeling ved Dronning Ingrids Hospital,
overlæge, dr. med. Olaf Povlsen.
dog må tages med forbehold, men
som alligevel giver et fingerpeg om
tuberkulosesituationen et andet sted.
Under et ophold i Malaya fik jeg op-
lyst, at af landets befolkning på 9 mili.
indbyggere, trænger de 3 millioner til
at blive behandlet for tuberkulose.
Det usikre ved tallet 3 millioner op-
står ved, at det er undersøgelser af
(meget små befolkningsgrupper, der
danner grundlaget for statistikken. —
Her overfor står siger og skriver kun
én læge, som er i stand til at operere
en patient med lungetuberkulose, og
det sker kun mod betaling af svim-
lende honorarer, så det er kun de me-
get rige, der kan lade sig operere. I
den overvejende del af tilfældene bli-
ver diagnosen aldrig stillet. De falder
ganske simpelt om på et fortov i by-
erne og hoster blod og lunger op, til
de dør.
UNDERSØGELSER AFSLØREDE
MAVESÅR
Et område, som jeg har arbejdet en
del med i de godt 8 år, jeg har været
i Grønland, er mavesårene. Man men-
te ikke tidligere, at grønlænderne hav-
de mavesår, derimod havde man kon-
stateret en del mavekatar. Da der så
viste sig tilfælde af mavesår, foretog
jeg nogle rejser op og ned langs ky-
sten for at undersøge forholdet, og
KB-p frokostimut fmiårå -
kimikitsoK mamartordlo
avis havde læst om operationen, og da
dr. Kratholm havde føling med pro-
blemstillingen, gennemførte vi opera-
tionen, da professor Husfeldt var på
besøg i Godthåb. Siden er der foreta-
get 6 operationer for denne sygdom,
som kaldes hjerte-blok eller Adam
Stroke’s syndrom, hvilket nogenlunde
svarer til Rigshospitalets antal.
Ser man på indbyggertallet i Grøn-
land og sammenligner med en dansk
provinsby, må det siges at være man-
ge store operationer.
Det viser, at Grønland byder på
en kolossal arbejdsmark med hen-
syn til videnskabeligt arbejde —
og mere end de fleste har haft øje
for.
HVAD KAN PATIENTEN GØRE!
Vi md gøre det moderne at være
rask. Man skal ikke finde sig i noget
som helst — rent helbredsmæssigt,
men sørge for at blive undersøgt, hvis
man føler sig syg. Befolkningen har
krav på at blive helbredt.
Vi kommer her ind på det noget
ømfindtlige emne: sparekniven. Jeg
kan ikke se det hensigtsmæssige i at
bremse bevillingerne til sundhedsvæ-
senet — især ikke når man arbejder
på at fremme produktionen. Med
hensyn til arbejdsindsatsen i Grønland
så ønsker man, at en grønlænder skal
gøre den samme indsats som en dan-
sker, men hvad hjælper det, hvis
grønlænderen går med en eller an-
den sygdom. Vi så det med maveså-
rene, og nu viser det sig, at der er
forholdsvis mange med hjertesygdom-
me. Går vi uden for kirurgien, så er
der også opdaget sukkersyge heroppe.
Det mente man heller ikke tidligere
fandtes i Grønland. Lider en grønlæn-
der af disse sygdomme, kan han ikke
arbejde og risikerer at blive beskyldt
for at være mindre energisk eller
endog simulant. Der må være råd til
at komme til bunds i det helbreds-
mæssige problem.
Man kan ikke producere, når man
ikke er rask, men vi skal producere,
og vi må derfor ikke finde os i at gå
med helbredelige skavanker.
12