Atuagagdliutit - 08.11.1962, Síða 21

Rekonvalescenterne må have ekstra
sund mad for at komme til kræfter
Sommerens influenza- og mæslingeepidemi efterfølges af en fræfheds-
periode, som sund mad kan afhjælpe.
DAGENS FISKERET
Norsk fiskesuppe
På en kold dag er der intet så dejligt som en portion god varm suppe,
og en vel tillavet fyldig fiskesuppe kan gøre det ud for et helt måltid.
Til 6 personer beregnes 1 kilo torsk eller havkat, der renses og koges
forsigtigt i 2 liter vand tilsat 1 spsk. salt, et par peberkorn og et laurbær-
blad. Når fiskep. netop er mør tages den op og pilles fra skindet og benene
i pæne flager. Imens koges 250 gram skrællede kartofler i skiver, et snit-
tet løg og indholdet af en pakke frosne suppeurter møre i fiskesuppen,
som derefter jævnes med 50 gram hvedemel udrørt i lidt vand. Nu lægges
fiskekødet i suppen igen, der tilsættes ‘/s liter mælk og suppen bringes
i kog et øjeblik. Så smages den til med salt og peber og gryden løftes af
ilden. Lige inden serveringen tilsættes 50 gram. margarine og saften af 1
citron, hvorefter suppen straks serveres med rugbrødsostemadder til.
gd.
Uden overdrivelse kan man godt si-
ge, at denne sommer har været præ-
get af stor sygelighed. I forårsmåned-
erne og først på sommeren måtte
mange krybe til sengs med influenza.
Dårligt var denne sygdom på retur, før
vi fik de første meddelelser om mæs-
lingetilfælde, der efterhånden udvikle-
de sig til en epidemi, som har ramt %
af hele befolkningen. Også denne epi-
demi er nu overstået for de flestes
vedkommende, patienterne er kommet
op og er i gang med de daglige plig-
ter. Men for manges vedkommende er
det, ligesom man ikke rigtig kan kom-
me til kræfter igen. Man bliver alt
for hurtigt træt og er ikke rigtig op-
lagt til nogen ting — og hvorfor er
det sådan?
RESERVERNE ER STÆRKT FOR-
MINDSKET
De to sygdomme har været ledsaget
af ret høj feber og nedsat appetit. Det
bevirker, at legemets reserver af ener-
gi- og næringsstoffer er blevet stærkt
formindsket, fordi forbruget har væ-
ret langt større end tilførelsen af de
nødvendige næringsstoffer. For at
komme over den træthedsperiode, del-
er en følge af sygdom, må man derfor
være særlig opmærksom på, hvad
man spiser. Man må have fødevarer
der er særlig rige på proteinstoffer,
mineralsalte og vitaminer, som skal
til at genvinde det gode helbred. I
mange tilfælde er appetitten stadig
mindre end sædvanlig og så må der
tages ekstra hensyn.
MÆLK, OST OG KØD
Hvad er da den bedste mad for re-
konvalescenter?
Nr. 1 er mælk, både børn og voksne,
skal have 3U liter mælk om dagen,
fordi mælken indeholder både pro-
teinstoffer, mineralsalte og vitaminer
i stor mængde og i en letfordøjelig
form. Måske kniber det for nogen at
drikke denne portion som almindelig
mælk, men da kan vi anbefale at til-
berede mælken med lidt frugtsaft,
pluverkaffe eller som kakao, men
brug kun lidt sukker. Sukker mætter
bare uden ellers at give nogen næ-
ringsstoffer.
Sammen med mælk må også næv-
nes ost, der besidder alle mælksns
gode egenskaber, cg jeg tror, der ef-
terhånden findes ostetyper for enhver
smag, et stykke ost daglig er også
sundt, helst skal man have mellem S5
og 50 gram ost.
Foruden mælkeprodukter er det vig-
tigt for rekonvalescenten at få meget
kød, fisk, fugle og især indmaden fra
disse dyr samt æg. En daglig mængde
på 150—200 gram er passende. Lettest
fordøjelig og bedst egnet er magre
kød- og fiskesorter, fordi man på den
måde får mest proteinstof. I det hele
taget er det af betydning i rekonval-
scenstiden at få sd lidt fedtstof som
muligt, fordi appetitten i reglen er ret
dårlig, og derfor kan fede spiser godt
virke kvalmende.
HUSK OGSÅ VITAMINPILLEN
Ud over disse fødevarer må man
spise rigeligt af brød og gryn, helst
150 gram brød i løbet af dagen og til
morgenmaden en portion havregrød af
ca. 50 gram gryn med mælk til. Der-
ingassåunago OKartOKarsinaugunar-
poK aussaK måna nåparsimassoKat-
dlagtårsimaKissoK. upernåK aussaler-
Kautånilo ardlaligpagssuit nuagdlung-
mik uningasimåput. nåpaut tamåna
uteriarniariartOK nalunaerutigineKar-
poK mæslingertoKalersoK, nåpaut ta-
måna siaruautdlune, nunap inuisa %-é
mæslingerdlutik. nåpaut tamåna ama
mana amerdlanerit anigorpåt, nåpar-
simassut årKigsimåput sulilerKigsi-
mavdlutigdlo. ikingeKissutdle ama nu-
kigtorumåtårnertusimåput, Kasu j av-
dlutik kajumitdlutigdlo. — suname
pivdlugo taimåineripat?
sitdlimatit migdlisineKartaKaut
nåpautit tåuko mardluk kissarne-
Kautausimåput, nåparsimassutdlo ne-
rissagssatik igdligiungnaersimavdlugit.
som det kan lade sig gøre, er det også
gavnligt hver dag at spise frugt og
grønsager, derved sikrer man sig be-
tydelige mængder vitaminer og mine-
ralsalte. Men netop forsyningen med
frugt og grønsager kan være et pro-
blem for mange, derfor er det klogt
dagligt at tage en vitaminpille, det
skal være en af dem, der indeholder
A-B-C og D-vitaminer i én pille.
EN EKSTRA BID MÅ GLIDE NED
Som allerede nævnt kan der være
tilfælde, hvor appetitten stadig er
mindre end sædvanlig, og i disse til-
fælde kan der være grund til at spise
flere mindre måltider i løbet af dagen.
Og man må gøre sig umage for, at
maden ser så indbydende ud som mu-
ligt. Den skal være tilberedt med om-
hu, så den er velsmagende. Det kan
nok få en ekstra bid til at glide ned,
og det har betydning for, at kræfterne
hurtigere genvindes.
Denne mad er nok lidt dyrere
end maden, man i almindelighed
tilbereder for sin familie, men det
betaler sig at ofre denne ekstra
tamåna pissutigalugo nukingmik inu-
ssutigssanigdlo timip sitdlimatai mig-
dlisineKarsimåput, tåssa inussutigssa-
nik atuineK nerissatigut pineKartunit
angnerusimangmat. nåparsimanerup
kingornagut KasorKaneK anigorumav-
dlugo sunik nerineK sianigivdluarta-
riaKarpoK. nerissagssat inussutigssa-
nik vitamininigdlo akOKardluartaria-
Karput perKissuseK kingumut tigune-
KarsinaorKuvdlugo. nåparsimanerup
kingornagut nerissagssat igdligiung-
naerneKarajugtarmata åma igdling-
nartunik nerinigssaK erKarsautigissa-
riaKarpoK.
l'muk, imugssuaK neirilo
nåparsimasimavdlutik nukigtorser-
tunut nerissagssat sut pitsaunerpåu-
pat?
udgift for at klare trætheden efter
sygdommen. Et træt menneske er
mere modtageligt overfor nye syg-
domsangreb, ikke mindst tuberku-
lose, end et friskt og veloplagt
menneske.
Endelig må det nævnes, at det og-
så har stor betydning, at man i tiden
efter en sygdom får rigelig søvn, det
hjælper også til, at legemet hurtigere
kommer over denne ubehagelige pe-
riode. gd.
normo 1 tåssa imuk. ajornartinago
kikut tamarmik inersimassut méricat-
dlo uvdlormut imugtortariaKarput li-
terip Vi-ianik, tåssa imuk inussutig-
ssaKardluaKingmat vitamineKardlunilo
kisalo arrorsaruminartuvdlune. imaita
inuit ilaisa imuk imuinautitdlugo or-
nigerpiartångilåt taimaingmatdlo iner-
sussutigiumavarput imuk paornap iv-
silertarKuvdlugo, kavfinik ■Kajussau-
ssanik imalunit kakaoimik akussar-
Kuvdlugo, ingmånguardle sukulerdlu-
go. sukut inussutigssartaKångitdlat
Kårsitdlarnåinardlutik.
imungmut åipiutdlugo åma imug-
ssuaK taineKarsinauvoK, tåuna imug-
tut inussutigssaKardluarpoK, isuma-
Karpungalo måna imugssuit åssigingit-
sorpagssuit pineKarsinaulermata, ang-
nermik igdloKarfingne, mamarissaK
nåmagtorneK ajornångitsoK, ajornati-
nagulo uvdlormut 35—50 gram imug-
ssuartortariaKarpoK.
imuit saniatigut nukigtorsartumut
pissaria-Kardluinarput nerdt tamalåt,
aulisagkat tingmissatdlo, pingårtumik
tingmissat erdlavé månitdlo. 200 gram
anguvdlugo uvdlormut tamdkutorta-
råine ndmdsaoK. neuit aulisagkatdlo
orssoicarpiångitsut arrorsaruminarne-
ruput. nukigtorsernerup nalåne pi-
ngårpoK orssoKarpiångitsunik nerissa-
Karnigssaic, peruigserKårnerdlune neri-
ssagssat igdlingnartångingmata orsso-
Karpatdlånigdlo nerivdlune meridngu-
nartarmat.
vitaminitaoK erKaimavdlugit
nerissagssat taineKartut saniatigut
igfiat suaussatdlo nåmagtumik pissa-
riaKarput, uvdlormut igfiat 150 gram
suaussatdlo 50 gram imulerdlugit.
ajornångigpat ama ipilinik appelsina-
nik grøntsaginigdlo nerissoKartåsaoK
tåuko vitamineKaKingmata. tamatigut-
dle ipilinik grøntsaginigdlo pigssaKar-
niarneK ajornakusortarmat silatusår-
neruvoK uvdlut tamaisa vitaminitorté-
savdlune atautsimik A-B-C åma D-
vitaminimik imalingnik.
nerissat sivnilårtardlugit
sordlo taineKarérsoK nukigtorsertit-
dlune nerissagssat igdlingnarpiartå-
ngitdlat, tamatuma nalåne ajungineru-
ssarpoK angnikikaluanik uvdlormutdle
ardlaleriardlune nerissardlune, neri-
ssagssat sapingisamik igdlingnarsår-
dlugit. nerissagssat suliarivdluarsimå-
såput mamardluartorKuvdlugit. sapi-
ngisaK nåpertordlugo nerinigssaK pi-
ngårpoK nukigtulertornerusinaorKuv-
dlune.
nukigtorsertup nerissagssai uv-
dluinarne nerissartagkanit akisune-
rugunarput, ingminutdle akilerdlu-
arsinauvoK nåparsimanerup ki-
ngorna igdlingnartunik nerissaxd-
sagdine pilertornerussumik tama-
tumundkut nukigtortOKarsinaung-
mat. inuk tcasorKassoK ndpautinut
KaningnerussarpoK. pingårtumik
tuberkulosimut, inungmit per Kig-
dluinartumingarnit.
kisalo taineKåsaoK pingårdluinarmat
nåparsimanerup kingornagut ajungit-
sumik sinigtarnigssaK, KasorKaneK ta-
matumunåkut åma timip anigulertor-
nerussarmago.
gd.
norskit aulisagkanik
supiliåt
sila issigtitdlugo iludtdlang-
nartanaoK kissartumik supator-
dlune, sanavdluagkamigdlo au-
lisagkanik supiliartordlune Kår-
sitdlarnarsinaussarpoK.
inungnut arfinilingnut naut-
sorssuneKdsaoK sdrugdliup ima-
lunit Kéruap nerpia 1 kilo, tdu-
na saligdluariardlugo arritsu-
mik KalangneKdsavdlune 2 liter
Kajulerdlugo alugssautérKamut-
dlo taratserdlugo, na silitsunik
aserorterneKångitsunik mar-
dlugsungnik pilutaussamigdlo
atautsimik akuvdlugo. aulisag-
kap nerpia auitdlugpat Kanine-
KåsaoK amérneKdsavdlune sau-
nilo pernendsavdlutik. tauva
kartofilit xalipaiagkat 250 gram
unendsåput avgordlugit, aku-
liuneKåsdputdlo uvanitsoK avgu-
gaK suppeurtitdlo Kerissut, aku-
neicdsavdlutik Kajussanik 50
gram, imermut aulatamik. md-
na nerpik supamut ikineKani-
saoK. tauva taratserneKdsaoK
KasilitsulerneKardlunilo igardlo
KaKineudsavdlune. savssarne-
Kdnginerane akuneudsaon md-
karinamik 50 gram citronivdlo
ivseranik, tauvalo supa erninan
savssarneudsavdlune igfianik i-
mugssualingnik igdlulerdlugo.
gd.
nukigtorsertut peridngnartunik
nerissanarnigssåt pingånaon
aussaK måna nuagdlugtoKarnerata mæslingertoKarneratalo ki-
ngunerissånik KasorKassonarpoK, perKingnartunik nerissaKarni-
kut anigorniartariaKartumik.
O
o
blåband
BLA BAND
Kinerslnauvat:
Hønsekødsuppe nautitanik akulik - Blomkålsuppe - Tomatsuppe - nerssu-
ssup neKånit supiliak nautitanik akulik - Juliennesuppe- Aspargessuppe -
értat kajortut nerdlermik akugdlit - Californisk Frugtsuppe - kigutaernanit
supiliak kisalo Blå Bånd Bouillon. -
BB. 40
SUPPE
Blå Bånd supit ilaKutaringnut nerissagssarKigsuput mamartut
inussutigssartaKardluartutdlo. pitsaunerussarpoK amerdlasu-
ngordlugit atautsikut pisiarigåine. imågdlåme igågssaileidså-
ngilatit, amalo Blå Bånd supit portik angmarneKarsimångikå-
ngat imungarujugssuaK piussarput.