Atuagagdliutit - 08.11.1962, Page 24

SPORTEN i GRØNLAND
Kaiåtdlit-nunåne sporte
4-2 til Sverige
SVENSK LANDSHOLDSFODBOLD EN KLASSE OVER DANSK —
VI BLEV UDSPILLET OG SLAP BILLIGT
Del danske hold fik en grundig lektion i kombinations- og positionsspil
Så kan K. K. Steincke godt sætte sig
til at skrive en ny kronik om selver-
kendelse og selvovervurdering.
Det blev et jubilæum uden fest-
stemning — i hvert fald fra dansk
side. Medens danskerne i begyndelsen
af anden halvleg lod græsset gro,
tromlede svenskerne dette og dan-
skerne ned med 2 mål på 7 minutter.
Det fik UK-medlemmernes ansigter
til at visne som løvet uden for Rå-
sunda og derefter antage græssets
farve, skønt det jo ikke var deres
skyld. Vi blev alle grønnne i ansigter-
ne, klar over at det var sket.
TEKNIKKEN GIK AF MED SEJREN
Og håbet om den gennem 25 år så
eftertragtede revanche forsvandt som
røgen på en blæsende dag i den fug-
tige oktoberluft. Svenskerne gik i de-
fensiven for at forsvare den vundne
fordel, og danskerne pressede, nu med
begge vore fløjhalfbacks, Bent Han-
sen og Jørgen Olesen fremme, i mod-
sætning til første halvleg.
Men selv om mange landskampe
vindes på koncentreret sejrsvilje, og
danskerne kæmpede beundringsvær-
digt lige til det sidste, så var det her
den overlegne teknik, der gik af med
sejren. Svenskerne vandt med 4—2 og
var uden diskussion de to mål bedrt.
Det danske landshold var ikke som
et landshold af de bedste årgange,
dertil var det alt for ujævnt, medens
svenskerne dannede den harmoniske
helhed, som var frygtet, og i første
halvleg spillede i en opskruet rytme
med lynhurtige firkanter og trekanter,
der var en nydelse at se, men danne-
de en kryds- og tværsopgave, som var
for svær for vore spillere, og som de
ikke kunne løse.
FLATTERENDE FOR OS
De måtte halse forgæves rundt,
og det både trætter og tager
pust og humør fra én. At vi spil-
lede 2—2 i denne halvleg, var en for
os flatterende position efter spillet.
Ganske vist var et par af svenskernes
mål noget „billige", men til gengæld
spillede svenskerne sig så ofte i skud-
position i kraft af deres let- trip-
pende fodskifte, elegante og intelli-
gente positionsspil, evne til at spille
bolden præcist og effektivt videre,
uden at stoppe den, og deres bedre
tagen wings med i spillet, at de let
kunne have fået et par mål til, hvis
de havde skudt lige så godt, som de
spillede.
Navnlig deres storskytte, venstre
inner Harry Bild, var en stor synder
og skød ustandselig over mål eller ved
siden af, når han efter lynhurtigt gli-
dende sammenspil havde trukket sig
fri med snævre træk og en glimrende
dækken sin bold. Som alle svensker-
ne iøvrigt var mestre i.
En svenskelandskamp er som at
være forelsket. Man er helt opslugt,
kan ikke tænke på andet, enten man
så arbejder eller barberer sig. Den
store oplevelse for drenge fra 10 til 80
år. Men vi er forelsket i en drøm.
— Drømmen om at slå svenskerne. Og
der var ikke noget, der denne gang
tydede på, at den går i opfyldelse fo-
reløbig. Svenskerne er os overlegne,
og vi må håbe, vi ikke skal møde dem
i den olympiske kvalifikationsturne-
ring, for så er det farvel til Tokio.
Medens det danske hold i 1. halv-
leg var delt i afdelinger og — des-
værre ikke vandtætte rum — som en
atlanterhavsdamper med 30 meters
afstand mellem vore tilgagetrukne
fløjhalfbacks og vore to innerwings,
så der aldrig var nogen kontakt imel-
lem dem, og svenskerne derfor kunne
beherske hele det vigtige midterbane-
spil, så havde vi mest af spillet i an-
den halvleg, dels fordi svenskerne selv
gik i defensiven for at sikre sejren,
dels fordi gassen virkelig syntes at gå
noget af dem, så de virkede opslidt af
deres eget tempo i højeste gear i før-
ste halvleg.
Flere af dem havde krampe i bene-
ne og måtte have massage, medens
der ikke syntes at være noget i vejen
med den danske kondition. Man op-
levede gang på gang det overraskende
syn at se alle de 11 gule på deres
egen banehalvdel som fandens mæl-
kebøtter. Men spille sig igennem til
farlige chancer i denne vrimmel kun-
ne danskerne ikke.
Henning Enoksen, der ellers spille-
de, som om han virkelig slæbte rundt
med 500.000 kr. i 1-kroner på ryggen,
havde et dykkende kanonskud på
overliggeren, Eivind Clausen et dej-
ligt hovedstød, hvorpå den svenske
målmand Arvidsson brillerede med en
strålende refleksredning og fisten bol-
den over overliggeren til hjørne, og
Ole Madsen, spillet fri af Eivind
Clausen, et godt skud fra en lidt spids
vinkel, som Arvidsson også klarede.
Men ellers var det småt med chancer
arssamik tuniorauteriaiårnermik dan-
skit ajasortineicardluaveKaut.
ingassagtumik arssåunerme ingmi-
nut tatigivatdlårneK taimatut kingu-
neKartåinarpoK. danskit kisame aju-
gåusangatitat sule nikeriardluångit-
sutdlunit minutit arfineK-mardluk
ingerdlanerinåne Kangaungmatdle
svenskit mardloriardlutik ajuterérput.
danskit arssartartuisa pissortait
Stockholmip avatinguane Råsundame
arssartarfigssuarme issigingnårtut
Karsoramik!
teknikerigsårnerit ajugåuput.
danskit ukiut 25-t ingerdlaneråne
Sverigemitdlutik svenskinut kingu-
mut ajugaunigssamingnik neriugtuar-
simanerigaluat oktoberip silåinånut
isugutagtumut anordlialugtukasing-
mutdlo putsututdliuna åungariartora-
me. svenskit ajunernik mardlungnik
sujuariaramik ingmingnut igdlersor-
niåinarnerulerdlutik mianerssuaitdli-
ornavérsårdluinalerput. danskit suka-
tåraluarput nikineruvdlo kingorna ta-
maviångåleramik halvbackitik isordlit
mardluk Bent Hansen Jørgen Olesen-
ilo sujuartitdlugit såssusseisatigissa-
lerdlugit.
landskampine holdit ilungersordlua-
tårnerit amerdlanertigut ajugausinau-
ssaraluarput, naugdle danskit nersor-
tariaKartumik naggatå tikitdlugo ilu-
ngersoraluaKissut teknikerigsårnerit
ajugåuput, svenskitdlo 4—2-mik aju-
gaunerat sualugissagssåungilaK.
danskit landsholdisa arssartue nali-
gingisiterpatdlåluatsiarput, svenskit-
dle arssartue naligigsitertut ingming-
nutdlo sungiutdluarnikut arssardlua-
tåvigput inuit sisamat pingasutdltinit
ilorKassussångoriardlutik ingmingnut
tuniorautipatdlagtardlutik, danskitdlo
årdlencutigisimassåt ernuvigdlugo
svenskit autdlarKåumutdle sukauteri-
vigdlugo såssusseKåtårssuatåriaramik
ajorssartitagssåungivigsimavdlutik.
ajorssarnex angnerusinaugaluarpoK.
danskit arpanåtårujugssuaraluarput
ingmingnut KasusaKalutik. nikitugsså-
ngornerme akerarit naligiginardlutik
tamarmik mardlorårnerat arssarnerup
ingerdlasimanera erKarsautigalugo
nåpertuivdluångitsutut OKautigissaria-
KarpoK. svenskit ajunerisa ilait piåri-
naitsornerinerunga j agtutut issigine-
Karsinaugaluartut taimåitoK danskini-
ngarnit arssautdluarneroKaut, tunio-
rautitdlarKingnertik sukanerssuartig-
dlo nakussutigalugit, arssautdluarner-
migsutdlo ajuteriatdlandgtigigaluaru-
nik ajunere ardlaKarnerusinauvdlua-
raluardlutik. .
pingårtumik svenskit ajuteriaruma-
torssuartåt sujugkap såmerdliup tug-
dlia Harry Bild ingassagdluinartumik
uniuaivoK.
svenskinut-una landskampeKarneK
asangnerKålernermut åssersutagssar-
KigtartoK. pisanganaK, sulerigaluaråi-
nilunit erKarsautigingitsugagssåungit-
sok, nukagpiarKat Kulinit 80-it tikit-
trods det meget spil, og lange og høje
bolde var ingen nytte til. De blev
uvægerligt headet væk eller tilbage
til den svenske målmand.
SVENSKERNE VAR KLART OVER-
LEGNE I DET HELE
Landskampens dommer, Antero
Lartola fra Finland, klarede bortset
fra enkelte forbavsende sene frispark-
kendelser, sin opgave til alle parters
tilfredshed.
— Det var en vældig god, men ulige
kamp med Sverige som toneangiven-
de, sagde Lartola efter kampen. Det
er vel ikke for meget sagt, at sven-
skerne indtil de scorede deres fjerde
mål var klart overlegne i kraft af væ-
sentlig bedre teknik, positions- og an-
grebsspil, der til tider var eksempla-
risk fint.
Resultatet 4—2 forekommer mig at
være meget passende, men den sven-
ske sejr kunne være blevet større,
hvis de ikke mærkværdigvis havde
slappet forbavsende meget af efter at
være kommet i spidsen 4—2.
Matchen var præget af fair spil fra
begge sider og jeg kom ikke nogen
sinde ud for nogen form for protester
eller uværdig optræden. Alt gik pris-
værdigt fint til, hvilket tjener spil-
lerne til stor ære.
Selv om det er vanskeligt som dom-
mer at følge enkelte spilleres præsta-
tioner vil jeg mene, at Sveriges ven-
stre wing Orjan Persson var bedste
mand på banen, og at deres center-
halfback Åke Johansson var næstbed-
ste. Hos danskerne gjorde højre back
Kaj Johansen stort indtryk på mig.
Han havde en meget svær opgave
over for Orjan Persson, men forvalte-
de sine pund glimrende. Også venstre
innerving, Henning Enoksen forekom
mig at være af klasse.
dlugit ukiugdlit issigingnångitsoruma-
neK ajugåt. kigsarnerputdle singnag-
tuinaussaraoK, svenskinut ajugausi-
naunermik singnagtoK. tåssaKauna
singnagtoK tåuna ericutisava. svenskit
danskinit sukalaneroKaut, neriuinar-
tariaKarpugutdlo olympiademukar-
niutdlutik turneringeicalerpata sven-
skit unangmissagssavta ilagisångikait,
taimåisagaluarpåme Tokio inuvdluar-
na!
unangminerup autdlarxautåta tu-
ngåne halfbackit sujugkaitdlo isordlit
tugdlé sujuarsimavatdlårdlutik, tama-
tumalo kingunerå kinguarsimassut su-
juarsimassutdlo pissusigssamigsusa-
gunik ingmingnut „ikårtarfe“Kartug-
ssaugaluit atåssuteKångingajangmata,
taimaeriarmatdlo svenskit arssauvfiup
Kernane akornusersornigssaKarpatdlå-
ratik arssarsinausimåput, tamånalume
sukalanerunermingnut pissutigivdlu-
arsimavdlugo. nikineruvdle kingorna-
gut danskit sukalasårnerulerput, sven-
skitdlo ajunernik mardlungnik sujua-
riaramik såssussiniarpatdlårungnaer-
dlutik kinguartiterdlutik ingmingnut
igdlersulerdlutik, amalume nalunara-
ne nikinigssap tungånut ilungersupi-
lorsimanermik ingmingnut Kasussipa-
jårtortut.
arssartuisa ilarpålue naggatånut ni-
sumingnik KilutitseKåtårsimåput ar-
dlagdlitdlo tagiartortikiartordlutik a-
nitdlagkatdlartarsimavdlutik.
Henning Enoksen unangmineK ta-
maviat arpalerångame sordlume artu-
ngajagkaminik nangmagalerujug-
ssuaic. tåuna atausiardlune ajutinga-
jagdluinarpoK, ajuvfiup sånerutå er-
Koramiuk Kangame sajukulånguarsse.
Ejvind Clausen torratdlavigdlugo
niarKuminik isertitsingajagdluinarpoK
svenskitdle målmandiata arssaK tåsså-
ngåinarujugssuaK tingivigalugo agtu-
pitdlagdlugo hjørnersipå. kisalo tai-
ssariaKarpoK Ole Madsen Ejvind Clau-
senip torratdlaivigdlune saKitsinerati-
gut ajuteriaraluaramik, isertingaja-
vigkåle åma svenskit målmandiata
akornuserdlugo. tåssa danskit ajuter-
Ka j arnituarssue.
svenskit tamatigordluinaK sukalane-
ruput.
landskampeKarnerme dommeriu-
ssok finlandimio Antero Lartola ajo-
rissagssåungitsumik unangminermik
sujulerssuivoK, nauk mardlugsoriar-
dlune frisparkertitsivdlune kingusi-
narssuåkut siggartaraluardlune.
dommere tåuna unangminerup ki-
ngornatigut OKarpoK unangmineK su-
julerssoruminarnerardlugo. svenskit
a j ugaunerat asigssugagssåunginerar-
på, isumaKarame svenskit sisamag-
ssånik ajunigssamik tungånut arssaut-
dluarnerpausimassut.
— arssåunerup inernera 4—2 naler-
Kutdluarsoråra, isumaKarpungale aju-
nitik nåmagilersordlugit unimisimå-
ngikaluarunik ajugaunerat angnerusi-
naugaluartoK.
Sverige ajugauvon 4-2
svenskit landsholds pitsauneruvdluaxalutik — danskit unatartivigsorput
ajorssarneratdlo angnerusinaugaluardlune.
mérKanut atuartunut timer-
ssorneK pingåruteKavigpoK
inusugtut akuliusimavfiginigssåt
nunane skandinaviamiune inusug-
tut sulivfigineKarneråne pissortaussut
ukiumortumik Vejlerne ungasingit-
sukut kursuseKartineKarneråne atuar-
fit timerssornerdlo tåinarineKarner-
påt ilagait, tamatumunga pissutaune-
ruvdlune kursusøKarnermut Norge-
mit, Sverigemit, Finlandimit Dan-
markimitdlo pexataussut tamarmik
iliniartitsissortaKarmata, amalume
nunane téukunane sisamane pingår-
titagssatut påsineKarsimangmat ili-
niartitsissut atuarnerup naligingisara-
luane mérKat iliniartutdlo timerssor-
nenmik autdlutaKarneråne sapingisa-
mik akuliusimaniarnigssap pingårutå.
oicaloKatigingnerit ilåne peKataussut
ilåt svenkeK OKarpoK påsivdluarsi-
naugine iliniartitsissut ilait atuarne-
rup nalåne mérKeriuarsimavdlutik
mérKanik Katsussipajårdlutik sorae-
rérnermikut mérKanik Kimagusima-
niartåsagpata. tamatumunga norge-
miut ilåt timerssortitsissartoK ilisima-
neKardluartoK iliniartitsissoK Carl E.
Wang akivoK iliniartitsissumut ilua-
KutaorKajaraluaKissoK inusugtut aku-
liusimavfigissugunigit, akerdlileriar-
neKåsananilumigoK sapåtip akunera-
nut nal. ak. 36 migssiliordlugit ili-
niartitane katederimit Kulangersima-
juartarmagit.
Carl E. Wang aperKut tamånarpiaK
pivdlugo Norgeme avisit ilånut „Mor-
genposten“imut agdlauserissa-Karsi-
mavoK, erKarsautitdlo tamatumane
sarKumiussai nunavtinisaoK tusarne-
Kåsavdlutik iluatingnauteKardluar-
tungmata matumuna issuaivigilasa-
vavut:
iliniartitsissoK timerssorneK
avKutigalugo perorsaisinaussoK
uvdlune måkunane erKartorneKar-
tartoK tåssauvoK atuarfiup iliniartitsi-
neruvdlo timerssornermut timikutdlo
ineriartornermut pingåruteKarnerat.
Kularutigssåungitsumik ilumorpoK o-
KartOKartanmat timerssorneK atuar-
fingme iliniartitsissutitut ilaulersug-
pat mérKat perorunik timerssorner-
mik åtåssmarnigssånut avKutigssiui-
ssusinaussoK amalume timikut ine-
riartornermut KautusimassaKartitsi-
nerulersinauvdlune.
ajungeKaoK påsineKarsimangmat a-
tuartunerup nalå mérKanut inusugtu-
nutdlo timerssornermik sangmissa-
Kartitsiviusavdlune pingåruteKaKing-
mat, ajoKaordle ardlaKaKissut timer-
ssorneruvtaoK atuarfingmut pingåru-
teKarsinauvdluarnera Karssupinarsi-
naussarmåssuk. iliniartitsissut tamar-
mik nalungilåt KanoK pingårtigissoK
atuartut iliniartitsissordlo ingming-
nut atåssuteKaKatigigdluåsagpata, mi-
serratigssåungingmåme iliniartitsissoK
atuartitsinerinavingmigut ptnarnane
atuartitamile atuarnerup naligingiså-
ne soKutigissåinut akuniarångat tåu-
kua akornåne tatigeKatigingneK pi-
lersineKarsinaussartoK. tamåna atu-
gaunerussugaluarpat påsineKåsaga-
luarpoK mérKat inusugtutdlo akornå-
ne soKutigigtaitdliorKajånerit KaKuti-
gornerulisagaluartut.
iluatingnauteKardluarpoK
svenskeK timerssortartutut ilisima-
neKardluartoK iliniartitsissussoK u-
ngasingitsukut atuagagssiame timer-
ssornermut tungassume agdlauseri-
ssaKarsimavoK, tamatumane er«ar-
torsimavdlugo iliniartitsissup timer-
ssorneK avKutigalugo inusugtunut a-
kuliusimavdluarsinaunerata iluating-
nautå.
tamatumane iliniartitsissup eKaer-
sårtitsissartup iliniartitaminik atuar-
nerup nalåne kingornagutdlo timer-
ssortitsissarnera kisime pineKångilaK.
iliniartitsissup eKaersårtitsissartup a-
tuartitame timerssornermik autdlussi-
niarnerat ilungersutdlugo akuvfigi-
giniångikuniuk timerssutit perorsauti-
tut suniuteKardluarsinaunerigaluat
maungåinartisinauvå.
atuartut inusugtutdlume avdlat ti-
merssortartuinik sungiusaissugåine,
timerssortitat éssigingitsutigut ilitser-
sutaralugit, timerssutitigut angussait
issornartorsiuinarnagit nersualårdlu-
gitdle erKartortaråine, tauva imaKa
atuartut nålångisårumatunerssåt av-
dlatordluinaK issigilersariaKarpoK. nå-
långisårumatoK tåuna iluaKuserneKa-
ngårsinaugaluarpoK oKarfigisinaussu-
gåine: „Hans, arssardluse Niels saKit-
sivigigagko agsorujugssuaK torrat-
dlagpat!" ima isumaliuinarane: „una
pivdlingajarussarssuaK!".
timerssortitsissartut ardlaligssuit a-
perissarsimavåka suna pissutigalugo
pivfigssamik ilarujugssua inusugtunik
timerssortitsinermut atortarneråt. a-
merdlanertigut akissarput: „inusugtut
akuliusimavfiginigssåt pingåruteKar-
dluartusoråra, atåssuteKarnerdlo ta-
måna nangmineK akigssarsiagssauvoK
amigångitsoK".
taimåitumik-una Karssupinartaria-
KångitsoK pingårtorujugssungmat a-
tuarfiup iliniartitsissuvdlo tungånit
mérKat inusugtutdlo timerssornermik
autdlussaKarniarnerata susupagina-
vérsårnigsså. Carl E. Wang.
P„. CAEL ENGHOLM
ORUNDWAQT 184,
NYHAVN 47 - KØBENHAVN K
angatdlatit peKutait — ullgssult
tingerdlautigssiat — tingerdlau-
tlgssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kitsingit — agdlunaussi-
agssat — orssdt mångertOK
agdlunaussartagssat
(nOKarutigssat).
Skibsinventar —Presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
Puskas Støvlen
den ideelle fodboldstøvle
„Super" m. gummi og læder-
sål .................. 69,50
„Spain" m. gummisål
(sko) ................ 56,00
Alle de sidste nyheder inden-
for fodboldudstyr i Danmarks
største forretning i fodbold.
ALT TIL AL SPORT
Puskas-kamigpait
arssautigssarKigsut
„Super" kuminik amernigdlo
alulik ............. 69,50
„Spain" kiiminik amernigdlo
alulik skut ........ 56,00
arssåunermut atortugssanik
nutårsiagssat sutdlunit ar-
ssåunermut tungassunik Dan-
markime niuvertarfit angner-
ssåne pineKarsinåuput.
sportimut tungassut sQtdlunit
STADION SPORT
Østerbrogade 79, København 0
LØBESKOENE
SKAL VÆRE
ADID AS...
Det ideelle fabrikat, når De skal
løbe rigtigt. Med model „Melboume"
er der i de sidste år sat 58 verdens-
rekorder.
Fås med 4 eller 6 pigge.
kamigpait arpåssutit ukussaria-
Karput ADIDAS ...
En gros: BTR Industries A/S, Toldbodgade 30-32, København K.
25