Atuagagdliutit - 22.05.1963, Blaðsíða 3

orssut tinguitdlo tunissaunerat
(Kup. l-imit nangitaK)
nenåsaput, Xhuleme Tunumilo ingmf-
kut akigitincKartut nunavtine tamar-
me atulerdlutik, arnes nr. 1 akitsu-
savdlune 11 kr.-mik nr. 2-lo 6,50 kr.-
nnk. åmit påssuncKarneråne kajumig-
sautisiaussartut mardloriåumik agdli-
saput, piniartutdlo puissit aminit ilua-
narutinit avguagarsissalerdlutik. tai-
watut årKigssussinikut piniartut ukiu-
fdut isertitagaisa Kagfariautigssaisa
korunit millionit agfait migssiliortug-
ssauvait.
orssup tinguitdlo tunissaunerata
unigtineKarnigssånik sujunersut
handelip direktørianit Hans C.
Christiansenimit ' sarKumiunøKar-
tOK landsrådip ingmikut itumik a-
tautsiminermine akuerå, måkuni-
nga piumassaKardlune:
landsrådip piumassarissai
KGH-p misigssusagå tunissat er-
KartorneKartut unigtitaunigssaisi-
gut måna tikitdlugo niorKutigssiat
suliarineKarneråne agssartorneKar-
nerånilo sulissorineKarsimassut ica-
noK pineKåsanersut, åmalo sapi-
ngisamik sulissut tåuko avdlanik
suliagssaKartiniåsagai.
tunissaK-artarfingne atausiåkåne
tunissat unigtinøKarnerisa suniu-
tigissai angnertumik misigssuivfi-
ginøKåsassut årKigssussineK atu-
lerpat piårnerpåmik ikiorsissutig-
ssat pissariaKartut autdlarnerne-
Karsinauniåsangmata.
misigssornøKåsassoK Kalåtdlit-
nunåne orssoK tingugdlo avdlanut
atugagssatut niorKutigssiarineKar-
sinåunginersoK, sordlo Kalipåumut
oliagssatut Kalåtdlit-nunåne atu-
gagssatut, amalo sårugdligit tingu-
inik pujugkanik niorKutigssiorto-
KarsinåunglnersoK.
KGH-p sapingisamik angnertu-
mik orssoK -KerititagssaK pisiarisså-
sagå Kalåtdlit-nunåne atugagssa-
tut tuniniarneKartartugssaK.
erKarsautigineKåsassoK piniarto-
Karfingne Kerititsivit pilersineKar-
sinaunigssåt puissit arferitdlo ne-
Kåinik Kalåtdlit-nunåne neirimik
a j orssarf iunerussune tuninianrig-
tagagssanik Kerititsiviusmaussunik.
Kaleralingnik tunissaKartarfiu-
ssut, pingårtumik Umånap kom-
muniane, pitsångorsarneKarnigssåt
KGH-p aulajangiviginiåsagå.
kisalo amernik niorKutigssior-
nerme sivneicartorutaussartut pi-
niartoKarfiunerussut iluaKutigisi-
nåunginerait aulajangerniarneKå-
sassoK, sordlo aningaussauteKar-
fingmik pilersitsinikut, tåssånga
piniartut •Kerititsivingnik avdla-
nigdlo pilersitsinigssamut aningau-
ssagssaKarsinauniåsangmata.
akit åpariarujugssuarnerat
direktør Hans C. Christiansen au-
lajangersagkat pivdlugit navsuiaivoK
(Kup. l-imit nangitan)
ftut isertitsivigssaK sumikumårnersoK.
tamåna aulajangivfigineKåsaoK junip
autdlartinerane. ilimanarpordle Nup
entåne inigssineKåsassoK, imaKa K’or-
Kune, Nu,p erKåta alianåinerpårtåne.
— igdlonarfingme isertitsissarfeKa-
ternigssamik ernarsaut akuerssorsi-
mångiiara, politimester Erik Hessel-
bjerg oKarpoK. isertitsivigssaK igdlo-
Karfingmisagune matorKassusaoK, i-
sertitaussutdlo silame sulisagunik a-
tautsimortariaKåsavdlutik. tamåna i-
sertitaussunut iluångilaK åma inung-
ftit issiginiarneKarnigssat erKarsauti-
KissariaKarmat. isertitaussut matu-
ssaunikut aserorneKåsångitdiat. avi-
(Fortsat fra forsiden)
— Af mange praktiske grunde vil
det være en fordel at placere den i
nærheden af Godthåb. Godthåb vok-
ser hurtigere end andre byer, og så er
byen hovedcentral for politiet i Grøn-
land. Hvis der senere bliver brug for
en supplerende anstalt, kan den pla-
ceres et andet sted.
Det er tanken til at begynde med
at opføre en mindre anstalt, måske til
12 personer. Anstalten får en leder
samt to medhjælpere, hvoraf den ene
kommer fra fængselsvæsenet i Dan-
mark.
'— Det bliver ikke nemt at flytte fa-
milier som tilsynsførende til den iso-
lerede anstalt, hvor den end skal pla-
ceres?
— Ja, det bliver nok svært. Men
det er nødvendigt at få gifte folk
med af hensyn til husholdningen.
Jeg kunne godt tænke mig, at de
unge grønlandske betjente gjorde
turnustjeneste ved den påtænkte
anstalt et halvt år ad gangen.
ilåtigut OKardlune Kalåtdlit-nunåne
tunissagssiarineKartartut piscwcauner-
ssaisa ilåt orssoK akilersinaujung-
naersimassoK aulisagkat naussutdlo
oliåinit ingiarneKardluiinarame. akit
ukiune kingugdlerne åpariartuåginar-
simåput. puissip orssuanit olia kg-
mut 1,55 kr-nik 1955-ime kg-mut 1,57
kr-KarpoK 1962-imile 87 øreicardlune.
oliamik niorKutigssiorneK Kø-
benhavnimit Kalåtdlit-nunånut
nungneKaraluarmat agdlfit tuni-
ssagssiat aké åpariartuinarsimå-
put. tamåna pissutigalugo orssup
akia 1962-ime agfåinångortineKar-
poK, silarssuarmile tamarme akiu-
titat måna puissip, Kilalugkat Ka-
Kortat aorfitdlo orssuisa kisalo e-
Kalugssuit tinguisa tunissaunerat
avdlatut ajornartumik unigtitaria-
Kalerpåt.
amigartorutit agdliartorput
tunissat januarip autdlarKautåne
1962-ime akikitdlineKarmata orssut
tinguitdlo tunissartagkat ikileriaru-
jugssuarput. puissip orssua tunissar-
tagaK ukiumut 700 tons migssiliorta-
raluartoK 1962-ime agfåinangajångor-
poK 369 tonsingorame. eKalugssuit ti-
ngue tunineicartartut åma agfåina-
ngajéngorput ukiumut 500 tonsinit
250 tons migssiliulerdlugit 1962-ime.
eKalugssuit amé åma tunissaujung-
nåisåput. tåuko ukiumut tunineKar-
sinaussut 2000 migssiliuinarpait, han-
delimile uningassutigineKarput ukiu-
ne tatdlimane niorKutigssiarineKarsi-
massut, Københavnime, Omånamilo
uningassutigineKardlutik ukiune pi-
ngasune nionKutigssiarineKarsimassut.
olialiap tunineKarnerane aningaussar-
siaussartunit pisinerme akit sulissut-
dlo akigssarsiait matunerdlunit ajor-
naKaut. orssup olialiarineKarnerane
1959-ime amigartorutit 320.000 kr-u-
put 1961-imilo 487.000 kr-uvdlutik. e-
Kalugssuit tinguisa olialiarineKarnerå-
ne 1959-ime amigartorutit 96.000 kr-
uput 1961-imilo 275.000 kr-uvdlutik.
orssut, tinguit eKalugssuitdlo amé
KGH-mit pisiarineKarnermingne pi-
niartunut aulisartunutdlo 180.000 kr-
sissutausimåput 1962-ime, ingmiku-
tårdlutik ima pigssarsissutausimav-
dlutik: eKalugssuit tingue 51.000 kr.
migssiliordlugit, eKalugssuit amé
18.000 kr. migss., puissip orssua 83.000
kr. migss., Kilalugkat KaKortat or-
ssuat 25.000 kr. migss., aorfitdlo or-
ssuat 3000 kr. migss.
— påsineKarsinauvoK piniartut tai-
ma ikigtigissunik aningaussarsitiniar-
dlugit kalåtdlinut iluaKutausinaussu-
mut ardlaleriaKalune angnerussumik
aningaussartuteKarnerput kingunig-
ssaKdngitdluinartumik ingerdlatsiler-
simagigput, direktøre OKarpoK.
taorsiutit amerdlairissut
tamatumunga taortaussugssatut di-
rektørip sujunersutigå puissit amisa
ngarusimassume isertitsiviliornigssaK
autdlarKåumut ilama akuerssungika-
luarpåt, manale sujunersut tamåna i-
sumaKatigilerdlugo.
— pissariaKarpat isertitsivigssap a-
vingarusimassumitugssap Nup entåne
inigssineKarnigsså?
— åssigingitsut pissutigalugit na-
lerKutugssauvoK Nup erKåne inigssl-
neKåsagune. Nuk igdloKarfingnit av-
dlanit sukanerussumik agdliartorpoK,
åmale igdloKarfik tåuna Kalåtdlit-nu-
nåne politit KutdlersaKarfigalugo. ki-
ngorna pissariaKalisagpat isertitsi-
vingmik tapertaussugssamik sananig-
ssa« tåuna avdlame inigssIneKarsi-
nåusaoK.
PRIVAT ANBRINGELSE
— Man vil også aktivisere arbejdet
med privat anbringelse?
— Det bliver afdelingsleder N. Ter-
bilds opgave at tage sig af denne op-
gave, specielt med henblik på de un-
ge lovovertrædere. Vi vil gøre alt for
at få de private interesseret i at huse
unge mennesker, som har overtrådt
loven. For at gøre dette arbejde mere
tillokkende er det tanken at give de
tilsynsførende et lille honorar. Hidtil
har man ikke haft faste regler om ho-
norar.
Politimester Erik Hesselbjerg oply-
ste i øvrigt, at avisernes kommentarer
hvad angår problemet anbringelses-
steder har gavnet politiets bestræbel-
ser for at løse dette brændende
spørgsmål. Politimesteren rejste for
nylig til Danmark for at tiltræde po-
sten som tilforordnet formand for G-
60 udvalget. Hans afløser er endnu
ikke udpeget.
Julut.
tunissat akitsorneKarnigssåt, puissit
amisa suliarineKarnerane akiliutau-
ssartup agdleriarnigsså piniartutdlo
iluanårutinit avguagarsissarnigssåt.
tamåko tamarmik katitdlutik piniar-
tunut ukiumut 480.000 ikr. migssilior-
tunik Kanganit angnermik aningau-
ssarsissutaussalisåput. tamatuma sa-
niatigut G-60-ip sujunersutai isuma-
KatigissutigineKartut atulerpata akit
sule 10 pct-imik agdleriartugssåuput.
nutåmik årKigssussineK KNAPP pe-
Katigalugo Københavnime Nungmilo
isumaKatigissutiginiarneKarsimavoK
hovedbestyrelsimit akuerssissutigine-
Kardlune. Handelip Styrelsesrådianit
åma isumaKatigissutigineKarsimavoK,
direktørivdlo minister Mikael Garn o-
KaloKatigisimavå. pissugssat pingå-
Kingmata ministerilo isumaKatigigsi-
måput landsrådimut sarKumiuku-
mavdlugit, direktøre nalunaerpoK i-
malo naggasivdlune:
(Fortsat fra forsiden)
vedtaget af landsrådet med følgen-
de forbehold:
At KGH undersøger, hvilke kon-
sekvenser ophøret af de pågælden-
de indhandlinger får for de løn-
modtagere, som hidtil har været
beskæftiget med produkternes be-
handling og transport, og i videst
mulig omfang søger de pågældende
beskæftiget på anden måde.
At der i øvrigt foretages til-
bundsgående undersøgelser over
virkningen af standsningen i hvert
enkelt indhandlingssted, så sociale
foranstaltninger kan indsættes i
fornødent omfang snarest efter ord-
ningens indførelse.
At der foretages undersøgelser af
om der i Grønland kan optages
produktioner med anvendelse af
spæk og lever for øje f. eks. pro-
duktion af maling til brug i Grøn-
land og produktion af røget torske-
lever.
At KGH i videst muligt omfang
indhandler spæk til frysning til
forbrug i Grønland.
At det tages under overvejelse,
at anlægge frysehuse i fangerdi-
strikterne til nedfrysning af sæl-
og hvalkød til videre forhandling
i de mere kødfattige egne i Grøn-
land.
At KGH overvejer at forbedre
indhandlingsforholdene for helle-
fisk, specielt ved udsteder ved
XJmanak kommune.
Og endelig, at man overvejer
muligheden af, at overskuddet ved
skindproduktionen kommer fanger-
distrikterne til gode, eventuelt ved
oprettelse af en fond, som fanger-
ne kan disponere over til investe-
ring i fryseanlæg m. v.
sujugdlexc...
erxarsautigineKarpoK autdlarKåu-
mut isertitsivingmik angingitsumik
sananigssaK, imaKa 12-inut inigssa-
lingmik. tåuna sujulerssuissoKåsaoK
mardlungnik ikiorteKartugssamik, i-
kiortup éipå Danmarkime parnaeru-
ssiveKarfingmingånérsusavdlune.
— ajornakususaKinerdlune ilaKuta-
rit isertitsivingmut avingarusimassu-
mut nåkutigdlissugssatut nugtineKar-
nigssåt, tåuna sumilunit sananeKésa-
galuarpat?
— åp, taimåingitsorunångilaK.
pissariaKarpordle åipagdlit nåku-
tigdlissunigssåt ningioKarnigssaK
isumagalugo. ajusångikaluaKaoK
kalåtdlit politit inusugtut ukiup
agfåkutårtumik isertitsivigssame
sulismeKartartugunik.
privatimik inigssissarneK
— privatimik inigssissarnigssaK å-
ma angnertusarniameKarpoK?
— afdelingsleder N. Terbildip tamå-
na isumagissugssauvå, pingårtumik
inusugtut inatsisinik uniorKutitsissut
erKarsautigalugit. pisinaussarput nå-
pertordlugo privatit soKutigingniler-
siniarpavut inusugtut inatsisinik u-
nior-Kutitsissut igdlusisimatitarKuv-
dlugit. suliaK tamåna pilerinarsarni-
ardlugo erKarsautigineKarpoK nåku-
tigdlissut angnikikaluamik akigssar-
siaKalernigssåt. nåkutigdlissut akig-
ssarsiaKarnigssåt pivdlugo månamut
aulajangersimassumik maligtarissag-
ssaKarsimångilaK.
politimester Erik Hesselbjerg nalu-
naerportaoK inigssivfigssakitdliorneK
pivdlugo avisine navsuiautigineKartut
suliagssap tamatuma årKingneKarnig-
ssånut iluaKutausimassut. politime-
stere igpagssåninaK Danmarkimut
autdlarpoK G-60 udvalgip sujuligtai-
ssuata åipåtut atorfigtåminut ikuki-
artordlune. sivnissugsså sule torKar-
neKångilaK.
Julut
.— kisitsisit takutipåt aningau-
ssat uvdlut tamaisa aningausseri-
vivtinit iluaxutaunatik aniajuar-
tut. sujunersutip atulersineKarnig-
sså KGH-p nautsorssutainut pitså-
ngoriautaungarnaviångikaluarpoK.
påsineKarsinauvoK aningaussartu-
tit ardlagdlit aulajangersimassung-
mata uvdlormit uvdlormut ato-
rungnacrsineKarsinåungitsut. nu-
tåmigdle årKigssussinigssamik ;su-
junersut sarKumiuneKartoK matu-
muna iluatingnautenarpoK ani-
ngaussat iluauutaunatik aniåinar-
tut piniartunut pisineKartalisaga-
mik. piniartut ikiorserneKarnig-
ssartik pissariaKartipåt, nutamig-
dlo årKigssussineK kalåtdlinut ta-
manut iluaKutausinåusaoK.
ilaussortat amerdlanerpåt aperKu-
tigåt KGH orssup tinguvdlo atome-
Karfigisinaussainik tamanik misig-
STOR PRISNEDGANG
Direktør Hans C. Christiansen rede-
gjorde for de beslutninger, der blev
taget og sagde bl. a., at en af Grøn-
lands ældste og mest traditionsrige
produktioner, spæk, ikke længere kan
svare sig og er helt trængt tilbage af
fiske- og planteolier. Priserne har væ-
ret nedadgående i de senere år. For
sæloliens vedkommende fra 1,55 pr.
kg i 1955 til 88 øre pr. kg i 1962, og for
hajleveroliens vedkommende fra 1,57
kr. pr. kg i 1955 til 87 øre pr. kg i
1962.
Selv efter olieproduktionens flyt-
ning til Grønland fra København
er den ugunstige udvikling fortsat.
Derfor blev indhandlingsprisen på
spæk næsten halveret i 1961; men
prisnedgangen i verdensmarkedet
tvinger os nu til at standse ind-
handlingen af råvarerne: Sælspæk,
hajlever, hvidfiskespæk og hval-
rosspæk.
UNDERSKUDDET VOKSEDE
Indhandlingen af spæk- og lever-
produkter gik stærkt ned, da prisom-
lægningen blev gennemført 1. januar
1962. Sælspækindhandlingen faldt fra
godt 700 tons årligt til omtrent det
halve, 369 tons i 1962. Hajleverind-
handlingen blev også halveret fra 500
tons årligt til ca. 250 tons i 1962. Ud-
over spæk skal indhandlingen af haj-
skind også standse. Der kan sælges et
par tusinde af dem om året, men KGH
ligger med 5 års produktion i Køben-
havn og med 3 års produktion i Uma-
nak. For oliernes vedkommende kan
indtægten fra salget ikke engang dæk-
ke indhandlingspris og arbejdsløn.
Sælolieproduktionen gav et underskud
på 320.000 kr. i 1959 og 487.000 kr. i
1961. Hajleverolien gav et underskud
på 96.000 kri i 1959 og 275.000 kr. i
1961.
Indhandlingssummen for alle „kri-
tiske varer" var kun på 180.000 kr. i
1962, der fordeler sig således: hajlever
ca. 51.000 kr., hajskind ca. 18.000 kr.,
sælspæk ca. 83.000 kr., hvidfiskespæk
ca. 25.000 kr. og hvalrosspæk ca. 3.000
kr.
Det er indlysende, at vi er kommet
ud i en helt meningsløs situation, når
vi for at sikre fangerne en så beske-
den indtægt påtager os andre omkost-
ninger, som flere gange overstiger den
nytte, indhandlingen kan have for det
grønlandske samfund, sagde direktø-
ren.
RIGELIG KOMPENSATION
Som kompensation tilbød direktø-
ren en forhøjelse af indhandlingspri-
serne for sælskind, udvidelse af be-
handlingspræmien og udbyttedeling
for fangerne. Det skal give fangerne
en merindtægt på i alt ca. 480.000 kr.
Hertil vil komme en yderligere pris-
KR. 495,00.
FORLANG BROCHURE OVER
DENNE PRAGTFULDE
TRANSISTORRADIO
HOS RADIOHANDLEREN
Import: Frode Herløv & Co., Kbh. K.
isertitsivigssaK iluamérsoK
Den første forvaringsanstalt..
Indhandling af spæk og hajlever
ssuiSimanersoK, åmalo nunane avdlane
tunitsiviusinaussut misigssorneKarsi-
manersut. ilaussortat ardlagdlit a-
vangnåne «erititsiveacalennigsså kig-
sautigåt. direktørip oKautigissaisa i-
lagåt KGH ukioK måna orssumik «e-
rititamik Nungme Københavnimilo
niorKuteKarsimassoK, piumaneKardlu-
armatalo taimatut niorKutigssiorneK
angnertunerulersineKåsassoK Oména-
me baråkimik KerititsiveKalemikut.
OmånaK pigissailo nutåmik åndgssu-
ssinerme aj ornartorsiornerpaulisang-
mata tamatumane saniatigut tåvane
Kaleralingnik niorKutigssiorneK agdli-
lerneKåsaoK, åmalo NiaKornane K’aer-
sunilo eKalugssuit amé angnertungi-
kaluamik tunissåusavdlutik.
orssup, måtaup neKivdlo angnertu-
nerussumik Kerititaulernigssåt aper-
ssutigineKarmat direktørip aperKutigå
piniartut nangminérdlutik suliagssat
taimåitut isumagiartorsinåunginerait.
forhøjelse på 10 procent af de nu for-
højede priser som led i G-60 aftalerne.
Sagen har været forhandlet med
KNAPP både i København og i Godt-
håb og godkendt af hovedbestyrelsen.
Den er også godkendt af Handelens
Styrelsesråd, og direktøren har drøf-
tet den med minister Mikael Garn. Da
sagen er så vigtig, har ministeren og
direktøren været enige om, at den
burde forelægges i landsrådet, oplyste
direktøren og sluttede:
— Talmaterialet viser, at penge-
ne siver ud af vor kasse hver ene-
ste dag til ingen nytte. Forslagets
gennemførelse vil ikke betyde no-
gen nævneværdig forbedring af
KGHs regnskab. Det er indlysen-
de, at adskillige omkostninger er
faste og ikke kan afvikles fra den
ene dag til den anden. Derimod
har den forelagte nyordning den
fordel, at pengene i stedet for at
sive nytteløst ud kan tilflyde fan-
gerne, som har denne håndsræk-
ning hehov, og derved må ordnin-
gen også kunne blive til gavn for
det grønlandske samfund.
De fleste af medlemmerne spurgte,
om KGH ikke kunne finde andre an-
vendelsesmuligheder for spæk og le-
ver, og om der er gjort alt for at finde
afsætningsmuligheder i andre lande.
Flere medlemmer efterlyste fryserier
i de nordligste distrikter. Direktøren
nævnte bl. a., at KGH i vinter har
gjort forsøg på at sælge frosset spæk
i Godthåb og i København. Forsøget
er forløbet tilfredsstillende, og der
skal startes en noget større produk-
tion i år ved at opstille en frysebarak
i Umanak. Umanak distrikt bliver
hårdest ramt af nyordningen. Derfor
skal hellefiskindhandlingen udvides,
og i NiaKornat og K’aersut skal et be-
grænset antal hajskind indhandles.
Med hensyn til nedfrysning af
spæk, mattak og kød spurgte direktø-
ren, hvorfor fangerne selv ikke prø-
ver at overtage disse opgaver.
ESPRIT
De VALDEMAR
B R I LLANTI N E
- holder håret
hele dagen
3