Atuagagdliutit - 22.05.1963, Blaðsíða 10

Rigdom og skyld!
Når jeg tænker på vort sprog, som
i de sidste par år er blevet diskuteret
frem og tilbage på kryds og på tværs
og i artikler, som efter min mening
nærmest kan sammenlignes med en
artikelkonkurrence, kommer jeg til det
resultat, at vi, hvis vi for fremtiden
får dansk som modersmål, faktisk vil
blive overordentligt fattige. Vi vil bli-
ve så meget fattigere, at vi ikke mere
kan sige: „Det sprog, jeg taler, er mit
modersmål. Det sprog har mine for-
fædre talt, og jeg har arvet det fra
dem.“ Det er besynderligt at erfare, at
modstanderne ofte er for ivrige til at
anse det grønlandske sprog for et
overordentlig vanskeligt sprog, som
enhver mand ikke kan lære til bunds.
Er det ikke rimeligere og mere natur-
ligt at tænke: Jo sværere det er at
lære et sprog, desto fornemmere er
det at lære det til bunds. Når man har
vanskeligheder ved at gå i krig med
et sprog, beviser det netop, hvor fint
og fornemt sproget egentlig er. Vi ved
og erfarer det gang på gang, at et
menneske, der har opnået noget stort
i sit livsløb i de krav, som livet stiller
altid ses op til og anses for at være
en beundringsværdig repræsentant for
sin samtid. Det vil med andre ord si-
ge, at vort sprog er et sådant fæno-
men, hvis man personificerer det. Det-
te er min opfattelse af mit modersmål,
og jeg håber, at andre også har og
får en sådan opfattelse.
Denne tanke, at vort modersmål er
en af de største rigdomme, vi har i
vort liv, bliver ofte glemt. Lad os
derfor tænke som så: „Vort moders-
mål er dejligt, det har så mild en
klang; hvormed skal jeg ligne og pri-
se det i sang? — En højbåren jomfru,
en ædel kongebrud, og hun er så ung,
og så yndig ser hun ud!“ Det er den
rette forståelse af et sprog. Det er
muligt, at der i fremtiden bliver op-
fundet et sprog, som vil blive til et
verdenssprog; men findes der nogen,
der siger eller kræver, at vi skal glem-
me vort eget sprog, når der engang
bliver opfundet et internationalt
7s Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri
Nørrebrogade 157 — København N — Telefon Ægir 11.978 (5 Ledninger)
De kender 0\£ih,
på fornemt engelsk kvalitets-
håndværk - og på den gyldne
ring i pibespidsen
nalungilat
culuit sanavat kussanartorssauK — åma pujortautip king-
miviane ringe kultiussaK ilisarnaKutiga.
En gros: C. B. MØLLER & CO A/S København
sprog? Jeg tvivler personlig meget
stærkt på, at andre nationer vil ræ-
sonnere på den måde. Så længe vi har
bøger, skrifter og vor nationale arv
fra vore forfædre, vil det grønlandske
sprogs undergang aldrig finde sted.
Lad os stræbe efter at lære det dan-
ske sprog på en sådan måde, at vi ba-
ner vej for vore fædre og efterkom-
mere. Lad os selv ved vore egne eks-
empler vise, hvordan de skal bære sig
ad med at lære det. Vi behøver på den
måde ikke at gøre vort sprog sværere
end det er og sætte en sprogforvirring
i gang ved at lave sproget fuldstændig
om eller erstatte det med noget andet.
Vi er ganske vist overbevist om, at
grønlænderne som alle andre kan
fejle, men vi bør ikke glemme, at vi
ikke kan forvente et fornuftigt resul-
tat ved bare at kværulere og angribe
massen.
Gymnasieelev Kristian Olsen,
Sorø Akademi.
»Dagens ord«
Jeg tror, at mange lytter til Radio-
foniens første program, „Dagens ord“,
særlig i de mørke dage om vinteren.
Det er skønne og interessante ord, der
siges i disse programmer. Jeg ved
ganske vist ikke, om sange og melo-
dier, der udsendes umiddelbart der-
efter, hører med til disse programmer,
men jeg har på fornemmelsen, at de
bliver udsendt, for at man også skal
tænke på dem. Som bekendt kommer
de andre programmer, når sangene
eller melodierne er udsendt.
Jeg har hele tiden syntes, at det er
mærkeligt, at man ikke blot nogle få
gange har udsendt sange eller melo-
dier, som er kendt af grønlændere.
Jeg synes også, det er forkert, at man
ikke siger noget om, hvilke melodier,
der bliver spillet. Mon negro spirituals
og lignende kunne give os noget til
eftertanke? — Det ville være meget
bedre, hvis vi kunne høre en grøn-
landsk salme eller melodi bare een
gang om ugen.
Efter hvad vi kan høre gennem ud-
sendelserne, har Radiofonien mange
grønlandske sange og salmer. Lad mig
som eksempel nævne en sang, vi har
i den grønlandske sangbog, „måne pi-
ngårneK — tåssa inuneK“. Det er et
digt med et stort indhold og velegnet
som afslutning til „Dagens ord“. Vi
har mange sange, der minder om den
nævnte. Det er uheldigt, at et så vig-
tigt program mister noget af sin vær-
di, når den slutter med noget, man
ikke kan forstå.
Adam Lynge, K’ornoK.
Påhængsmotorer
og plasticj olier
flere typer på lager. — Forlang
brochurer.
OLES VAREHUS — GODTHÅB
fra Grønland til Troperne
.. Kalåtdlit-nunånit nunanut kiangnerpånut
Evinrude er resultatet af 53
års teknisk efaring: startsik-
ker under alle vejr- og tem-
peraturforhold, vandtæt ind-
kapsling og lydløs gang.
Den ideelle motor til jagt, fi-
skeri og transport.
3—5V2—10—18—28—40—75 hk.
Evinrude ukiune 53-ine teknikikut misiligtagkat
avKutigalugit sanauvoK: sila silåinardlo Kanon
ikaluarpata nåme autdléngitsorpoK, sivtertortug-
ssåungitsoK perpaluisagtoK.
autdlainiåsagåine, aulisåsagåine agssartusagåini-
lunit motorigssan pitsak.
3—5V2—10—18—28—40—75 hk.
S
3 hk, 2 cyl. kun kr. 1.100,—
3 hk, mardlungnik cylinderilik 1.100,- kroninanarpoK
Skriv efter brochure
agdlagartainik åssinginigdlo piniarniarit
Specialfirmaet i bådmotorer gennem 50 år
ukiune 50-ine umiatsiat motorinik ingmikut niorKuteKarérsimassoK
Nærmeste forhandler anvises
kina pisiniarfiusinaussoK, nalunaerutigineKåsaoK
JOHS. THORNAM
INDUSTRIHUSET — KALVEBOD BRYGGE 20
Telegramadresse: „Thornam“
KØBENHAVN V.
Fiskeriet og ungdommen
Fiskerierhvervet i vore dage er et
krævende erhverv. Man kan tjene
mange penge ved ihærdig indsats,
men fiskehuse og deres inventar er
endnu meget mangelfuldt.
I disse år opfører man ganske vist
moderne fiskerindustrianlæg, og andre
har man planer om at bygge. Endvi-
dere kan man sige, at det går udmær-
ket med forbedring af fiskefartøjerne.
Men den ungdom, der går til fiskeriet,
har ikke fået bedre vilkår. Det skyl-
des alt for lave fiskepriser og alt for
langsom bygning af fiskeindustrian-
læggene.
Desværre har det i den senere tid
vist sig, at ungdommen søger mere og
mere arbejde på land. Det drejer sig
om en slags flugt fra havet, fordi ar-
bejdspladserne på landjorden er mere
betryggende og giver større løn til ud-
øveren.
Når man har et fiskerierhverv, kan
man ikke altid regne med at tjene
penge hver dag. Særlig om vinteren
er det galt. Salg af fisk bliver gang på
gang stoppet på grund af for små fi-
skehuse, og er det dårligt vejr, kan
man være sikker på at få vanskelig-
heder.
Derfor undrer det mig, at medlem-
merne af KNAPPs bestyrelse, der for-
handlede med G-60, har været for
imødekommende for udvalgets skitse-
forslag. De syntes, at det var nok med
12—13 procents forhøjelse af fiskepri-
serne.
Efter min mening burde forhøjel-
sen være mindst på 20 procent. Hvis
dette ikke kunne lade sig gøre, måtte
KNAPP af alle kræfter forsøge at
gennemføre statstilskud til de frie er-
hververe.
Vort land er blevet betragtet som en
del af Danmark, men landsdelen lig-
ger langt mod nord, og levevilkårene
her kan ikke sammenlignes med leve-
vilkårene i det egentlige Danmark.
Hvis vi kan få bedre fiskepriser, kan
vi gøre os håb om, at de unge efter-
hånden får mere lyst til fiskeriet. Der-
ved vil landsdelens produktion blive
større og større. Sker disse ting, vil
levestandarden kunne hæves.
Derfor må vi fiskere komme ud af
busken og sige vore meninger. Gør vi
ikke det, vil myndighederne tro, at vi
tier stille, fordi vi er tilfredse med til-
standene.
Adam Poulsen, K’ornoK.
(Læserbrevet er en lille smule for-
kortet af red.).
»Grønlænderne er blot tilskuere«
Når man taler om den omfattende
byggevirksomhed i Grønland, der kal-
des den store udbygning, hører man
gang på gang, at grønlænderne blot er
tilskuere. Derved forringes vort i for-
vejen elendige rygte yderligere. Jeg
kan f. eks. nævne den forhenværende
byggeleder i Angmagssalik, der bl. a.
sagde disse ord, da han sagde farvel
til byen sidste efterår.
Jeg ved selvfølgelig, at der må være
noget om snakken. Jeg ønsker ikke at
beklage mig, fordi jeg er blevet ramt
af disse ord som grønlænder; men når
jeg hører disse ord, tænker jeg altid
på, at de mennesker, der benytter dis-
se ord, bruger dem for at minde dem
selv om, at de er medskyldige. De må
jo vide, at der er en årsag til denne
form for laden stå til. Ordene er ble-
vet til en kliche, for hvis grønlænder-
ne havde fået en uddannelse, ville de
utvivlsomt aldrig være blevet til-
skuere.
Jeg ved, at vort omdømme uden for
Grønland er rigtigt; men jeg synes, at
vores dårlige rygte bliver suppleret af
ting, hvor vi er uden skyld. Indtil for
nogle år siden var der ikke noget i
vejen med vore håndværkere og ar-
bejdsmænd. De kan betegnes bedst
som grønlandske tjenestemænd, skønt
de fleste af dem havde lært sig selv
det håndværk, de drev. De unge grøn-
lændere, der har fået en chance for at
lære et håndværk som alle andre un-
ge, har vist, at de kan lære noget lige
JET FLYVER-HJÆLME
For arbejdsbrug til lands og til
vands. Lette og smarte, meget
varme — dækker tinding og
ører. Med korkskal-indlæg.
Mange farver. — Alle størrelser.
Kr. 75,00.
sukasQlianik fingmissarforfartut
— niaKorortinavérKutait
sulinerme atugagssiat nuname
imånilo. OKitsut åma kussanar-
torssuit, agsut oKortut — matu-
simassarpait tugdlit siutitdlo.
simigssamik iluleKutigdlit. Kali-
pautit tamalårpagssuit. angi-
ssutsit åssigingitsut tamarmik.
kr. 75,00.
C. REINHARDT A/s
GI. Kongevej 11, København V.
imugssuåt
silarssuarme
tusåmassak
isimiarfingme okåinarit
HjZfNG piniardlugo
erdenskendte danske speciales*
Forlann HONG i butikken
Fødevarer!
En gros priser til private.
Luxus Salami pr. kg. kr. 11,00.
Sønderjydsk Spegepølse, enebær-
røget, m/cognac pr. kg. kr. 12,00.
Røget Medister pr. kg. kr. 6,00.
Røget Hamburgerryg pr. kg. kr.
12,50.
Røget Stegeflæsk (magert) pr. kg.
kr. 7,00.
Alt i KONSERVES
Sendes pr. postopkrævning.
nerissagssat
amerdlasungordlugit pisiat akigi-
ssartagait privatinut.
Luxus Salami kilomut kr. 11,00.
Sønderjydsk Spegepølse, paornaxut-
dlungnik pujdgaK, cognacilik, kilo-
mut kr. 12,00.
Medister pujflgaK kilomut kr. 6,00.
Klmerdldp nerxaringnera pujQgax
kilomut kr. 12,50.
pulukimineK sujatagssiaK (orssukit-
sok) kilomut kr. 7,00.
KivdlerfOssarmiuf famalåt
agdlagkerivlkut akiligagssångordlu-
git nagsiuneKåsåput.
Fa. Børge Skalander
Slagterboderne 8
Kødbyen, København V.
så godt som deres kolleger, f. eks. fa-
briksarbejdere, tømrere, malere, mu-
rere, mekanikere o.s.v. Sagt med an-
dre ord: Grønlænderne kan lære at
blive arbejdsmænd og håndværkere.
Havde man ikke sløset med oplæ-
ringen af grønlandske håndværkere
og arbejdsmænd på et tidligere tids-
punkt, havde man nok bedre tålt at
høre ordet tilskuere. Havde grønlæn-
derne lært noget, kunne man med ret-
te sige noget om, at de blot er til-
skuere udelukkende på grund af do-
venskab.
Tilbagestående folkeslag bliver ikke
mere civiliseret ved, at man siger no-
get negativt om dem. Man kan der-
imod hjælpe dem ved at give dem en
uddannelse.
Aron Davidsen, Angmagssalik.
Vi kan ikke vente
længere
I 1960 påbegyndtes arbejdet med at
opføre et tømrerværksted og en opha-
lerbedding for fiskerne i Fiskenæsset.
Indtil nu venter vi på, at planerne
bliver fuldført. Vi kan ærlig talt ikke
vente længere og er begyndt at blive
utålmodige. Arbejdet bør færdiggø-
res.
Fiskere med motorbåde har ingen
muligheder for at få deres både truk-
ket op på land, da vor eneste ophaler-
bedding ikke kan bruges. Myndighe-
derne er godt klar over det. Hvis tøm-
rerværkstedet og ophalerbeddingen
ikke bliver færdige i år, bliver motor-
bådejernes utålmodighed endnu stør-
re. Hundredvis af håndværkere bliver
sendt til Grønland hver sommer, men
de fleste havner i byerne.
Fiskere frå andre pladser og de lo-
kale fiskere har ingen muligheder for
at få deres både trukket op på land,
når de går i stykker, hvorved de lider
store tab.
På Fiskenæs-fiskernes vegne:
Ole Johnsen.
(Forkortet af red.).
10